Sweet Delihla - Ciel

Hans hårdhed skræmte hende, og det kunne næsten ses.
Hun krøb sammen, klynkende i næsten panik.
Hun prøvede at stoppe ham, men det gik ikke som hun havde regnet med.
Hun satte en hånd mod hans brystkasse - skubbede ham væk.

''Ciel..!'' klynkede hun panisk.

(skal lave nogle forsøg i fysik. Svarer når jeg er færdig)

Han trak sig fra hende øjeblikkeligt. Han så chokeret ud og hver en lyst og længsel var forsvundet som ved et trylleslag.
Han sukkede dybt og satte sig lænet op af væggen. Hans øjne var knebet sammen og han forstod, at han havde gjort præcis det, han havde forsøgt at undgå.
"Pardon, chéri," hviskede han hæst. Det hele var sket så hurtigt, at det kom bag på ham. Det var så svært at spille den blide, ømme fyr, når man var så optændt og havde tankerne et andet sted. "Jeg skal nok være mere forsigtig næste gang ... "

Hun krøb lidt sammen, op af ham. Hun så lidt ned, da hun havde lagt sig med hovedet mod hans arm.
''det er ok..'' hun bed sig lidt i læben.
''jeg blev bare... overvældet..'' hun aede forsigtigt hans bare lår, i forsøg på at berolige ham lidt.

Han tog fustreret hænderne til hovedet og udåndede tungt. Kasey havde ladet ham gøre, hvad han ville. Det var svært at bryde vanen.
Han ville gerne lægge armene om hende og trøste hende, men han troede ikke selv på, at han var i stand til det. Hvis han dog bare kunne være ligeså elegant og fattet i sengen som når han fægtede ...
"Du er så skrøbelig ... Jeg er bange for, jeg ender med at skade dig ... " Han snakkede egentlig mere til sig selv end til hende.

''jeg er ikke skrøbelig...'' protesterede hun stille. Hun smilede lidt og kyssede ham på overarmen.
''men jeg er blevet voldtaget flere gange... det tager tid at glemme det..''
Hun så op på ham.
''vi må bare blive ved med at prøve, indtil det ikke længere er et problem..'' hun satte sig ordenligt op og trak et sengetæppe over dem.
''du ved at det ikke er dig der gør noget galt.'' hun så op på ham.
''ikk?''

"Du er skrøbelig .. Bag facaden ... Det ved du godt." Han kyssede hende på kinden. "Og det er mig, der gør noget forkert. Jeg ved jo, hvad du har været igennem. Og jeg er for hård ved dig ... " Han sukkede tungt og tog blidt hendes hånd. Han gjorde sig bedste for at vedblive den blide Ciel.
"Vi har begge nogen ting at ligge bag os, før vi kan gøre det her ... "

''Ciel.. Jeg elsker dig, om du er den blide Ciel du udgier dig for at være, eller om du er ham jeg lige så. Jeg elsker dig.'' hun kyssede ham blidt.

''hvad end der skal ligges bag os, så er det ikke noget vi kan komme udenom at tale om..'' sagde hun stille, dog blidt.

"Hvad mener du med, at tale om det?" Han så lidt på hende og gav hendes hånd et klem. "Jeg ved jo allerede, hvad der er galt." Han forstod ikke helt ... Men han havde også altid forsøgt at undgå den slags følelsesmæssige konfrontationer mest muligt.
"Men, hvis du har brug for at tale, ved du, jeg altid vil lytte." Han lagde blidt armen om hendes skuldre og trak hende ind til sig.

''det er dig jeg mener Ciel.. Og det ved du. Hvis du nogensinde beslutter at fortælle mig det, så er jeg her. Og det håber jeg at du ved?'' Hun puttede sig op af ham, tydeligt at hun følte sig langt mere afslappet nu.
Det havde været følelsen af at blive presset ud i det, der havde vækket minderne af voldtægterne. Lige præcis hvad hun ønskede at undgå

Han sukkede tungt men nikkede så. Han kyssede hendes hår og lagde så sit hoved imod hendes.
"Det ved jeg ... " Han tøvede og i nogen minutter var det som om alt stod stille omkring ham. Mens hans indre kæmpede en kamp mellem titaner. Han havde ikke nogen fornemmelse af tiden, der var gået, da han endelig tog sig sammen til at sige noget som helst ...
"Kasey var også skrøbelig ... " Hans stemme rystede svagt, men hans tone var fattet. Endnu engang, fantastisk skuespil. "Men jeg var aldrig ret blid ved ham ... Og han sagde aldrig fra ... Så jeg gjorde, hvad der passede mig." Han havde ikke selv kontrol over de følelser, der brusede over ham. Men han håbede, at Elizabeth ville kunne finde lidt mening i de ting, han fortalte hende.
"Han var meget underdanig ... Og jeg plejede at binde og pirre ham ... Selvom han nød det, blev det somme tider for voldsomt for ham." Hans stemme knækkede ... Han følte sig lusset. Når han tænkte på de gange, han var gået for langt. De gange, hvor han egentlig ikke havde været meget bedre end de mænd, der havde gjort Elizabeth ondt.
Hans øjne blev glasagtige og hans blik var fjernt.

Hun aede hans kind blidt mens han fortalte.
''Kasey... Du var altså i et forhold med ham?''
Hun kyssede hans skulder.

''du kan ikke gøre hvad du vil med mig, ikke nu. Før kunne du måske, men nu... Nu er der ikke kun sex i det vi har sammen. Det ved du vel.'' hun aede forsat hans kind.

''Ciel, det er ligemeget hvad der er sket i din fortid - hvis du ikke ønsker at jeg skal vide det er det okay.'' sagde hun ømt.
''er du hele ude af humøret nu?'' hun kyssede kort hans hals, og forbandede inderligt sig selv for at være så trængende.

Han rynkede brynene lidt. Han var ellers overbevist om, at han havde sagt før, at Kasey havde været hans første kæreste.
"Ja."

Han forstod ikke logikken i, at han kunne have gjort det tidligere, men ikke kunne nu ... Han burde vel kunne mere, når de var i et forhold nu. Det kom også bag på ham, at hun sagde, hans fortid ikke betød noget. Efter alle de gange, hun havde forsøgt at få ham til at sige noget om det.
"Du er forvirrende "mumlede han.

''jeg vil gerne vide så meget om dig som muligt. Men det er ikke livsnødvendigt -jeg er jo død.'' hun smilede lidt til ham.

''og jeg ved godt at jeg er umulig at forstå'' hun smilede varmt til ham.
Hun aede hans kind, mens hun puttede sig godt op af ham.
''det er underligt at være forelsket..'' sukkede hun smilende.

Han kyssede hende blidt og knugede hende tæt ind til sig.
"Måske er det bedst, hvis du bevarer styringen lidt endnu." Han smilede skævt og kyssede hende på halsen. Han slikkede blodet af hende og lukkede samtidig hendes sår. Der var ingen grund til, at hun skule blive ved med at bløde.

Hun fik lagt ham ned på ryggen, med tæppet over dem.
Hun aede hans kind, kyssede ham så det blod han havde slikket op blev blandet i begge deres munde.
Hun bed ham blidt i underlæben mens hun sukkede mod hans mund.
Hun trykkede sin krop lidt mod hans.

Overrasket, men glad, lagde han armene om hende og holdt hende blidt. Han genkendte hendes kys. Det var svært at være blid, men dog lettere efter, hvad der lige var sket.
Han kærtegnede blidt hendes ryg.

HUn smilede, aede hans kind.
''Ciel... Må jeg spørge dig om noget..?'' hun så blidt på ham,
Dog vidste hun at hun var ekstremt nysgerrig efter lige at vide dette.

"Du kan spørge om hvad som helst." Han kyssede hende kort. "Men jeg lover ikke, at jeg svarer." Han grinede drilsk og fortsatte med at kærtegne hende blidt.

''Mmmhmmm!'' smilede hun.
''Jeg tænkte på... Elsker du stadig ham..?'' spurgte hun og lagde hovedet på hans skulder.
Hun lukkede øjnene kort, og slappede af.

Det var som at få stukket et søm i hjertet. Han sukkede og nikkede så kort.
"Oui ... Men det er jo kun her i Tulsa, ynglinge kommer tilbage fra døden." Han gav hende et klem. Hvis hun dog bare vidste, hvor lettet han var blevet, da hun vendte tilbage til ham. Han ville være brudt fuldstændig ned, hvis han havde mistet hende også.

Hun nikkede lidt.
Pludselig følte hun sig.. malplaceret.
Hun lå i armene på en ung mand, der i virkeligheden stadig elskede en anden.
Måske var det egoistisk, men hun ønskede næsten at der kun fandtes de to.
Så gik det op for hende, at Nyx måske havde sat hende tilbage hos Ciel, netop af den grund;
At hun hørte til hos ham, for at holde ham i live. Måske..
Men hun svarede ham ikke. Hun forblev tavs, mens tankerne kørte rundt.

Han strøg blidt fingrene gennem hendes hår med et svagt smil. Han lukkede øjnene og slappede af, men han havde dog bidt mærke i den pludselige stilhed.
"Jeg er virkelig glad for, jeg ikke også mistede dig ... Jeg tror ikke, jeg ville kunne holde det ud ... " Hans stemme knækkede, da han for sit indre blik så Elizabeth badet i sit eget blod. Han brød sig ikke om at tænke tilbage på det.

''Shhh.. Jeg ved det godt.'' hun aede blidt hans kind.
Hun kunne høre hans frustrerede ord, fra dengang hun lå på infirmeriet.
Hun bed sig lidt i læben - tænk hvis det en dag skete med ham?

"Elizabeth ... " Hans stemme var kun en hvisken nu. "Mit sidste år her slutter snart ... Min forvandling kan være fuldbragt hvert øjeblik, det skal være." Han sukkede svagt. Nervøs.
"Når jeg har gennemgået forvandlingen ... Vil du så ... præges med mig?"

Hun så undskyldende på ham, da han nævnte prægning.
''Ciel.. Jeg har pjækket så meget... Jeg ved ikke hvad prægning er.'' Sukkede hun, og så undskyldende på ham igen.