tell me what to do -Ciel

T omkrng 20:30
S musiklokalet
O ingen sådan rigtigt
V udenfor regner det voldsomt, det er hamrende koldt.

Lyden af guitaren skar igennem stilheden først.
Hårde, klare toner, der rytmisk men afkortet spillede gennem lokalerne i biblioteket.
Efter fire uger uden at se noget som helst til Ciel - hvilket ikke var let - havde hun fået taget sig lidt sammen.
Hun var begyndt på ny at spille og synge, dog ikke samme skala som før hans forvandling.
Tiden afskåret fra ham i hverdagen gjorde det blot endnu mere frustrerende.
Derfor sad hun på en høj skammel, og spillede forsat, mumlende.
Pludselig begyndte hun at synge lavmælt;
''Tell me what to do about you
I already know I can see in your eyes
When you're selling the truth
'Cause it's been a long time coming
So where you running to?
Tell me what to do about you

You got your way of speaking
Even the air you're breathing
You could be anything
But you don't know what to believe in
You got the world before you
If I could only show you
But you don't know what to do

Tell me what to do about you
Something on your mind
Baby all of the time
You could bring out a room
Oh yeah
This day has a long time coming
I say it's nothing new
Tell me what to do about you''

Hun var iført en halvlang sort skjorte som var åben, med et blodigt rødt korset under. Sorte flåede jeans og sneakers.
Håret var sat op i en rodet knold.
Hun gentog teksten engang imellem og spillede ellers bare.

Ciel var knust. Det havde han været lige siden han bad Elizabeth gå den aften. Han havde frygtelig samvittighed, men han kunne ikke gennemskue, som det var fordi han havde ladt hende alene eller om det var fordi han havde været sammen med hende, uden at tænke på, om Kasey stadig levede hjemme i Frankrig.
Han sukkede svagt, mens han vandrede rundt på gangene.

// Kære pus, du har fuldstændig glemt at skrive sted, tid, omgivelser og vejr ...

Damn.. Retter det lige!//

Hun spillede videre, mens hun bed sammen. Hendes stemme blev mere og mere påvirket af gråden der voksede i halsen på hende.
Men hun ville ikke græde, hun ville ikke lade ham mærke hendes følelser.
Måske var det allerede for sent. Måske vidste han allerede nu hvor skidt hun havde det. Men hun spillede bare videre, indtil det blev så svagt at det døde hen. Hun sad nu med guitaren i armene, og stirrede tomt ud for sig.

Ciel mærkede skam hendes følelser. Det havde han hele tiden gjort. Men denne gang var det hårdere for ham. Han kunne fornemme, hvordan hun var på vej ud over grådens rand.
Med hastige skridt gik han imod hende. Han vidste instinktivt, hvor hun var, og han lagde ikke mærke til hans omgivelser.

Hans ansigt var udtryksløst. Hvilket det havde været de sidste par uger. Han var lige så kold og mørk overfor folk, som han havde været hjemme i Frankrig, før han havde mødt Kasey.
Men Elizabeth ville vide bedre ... Han havde givet hende værktøjet til at se ind bag den facade.
Før han vidste af det, var han trådt ind i musiklokalet.
"Liz ... " Han gik roligt mod hende - som om han nærmede sig et såret dyr. Bekymret for, om hun mon var vred på ham.

Det gibbede i hende da hun hørte hans stemme.
Hun krøb lidt sammen inden hun mumlede; "hvad laver du her...?"
Hun brugte lidt guitaren som værn mod at se på ham, ved at stemme den - eller i hvert fald lade som om.

"Burde du ikke gøre klar til fægteundervisning?"
Hun gned sine øjne kort, og rettede lidt på sit hår, stille.

"Jeg ved, du savner at være sammen med mig." Han havde svært ved at indrømme, at det var gengældt, men han vidste, hun vidste det ... "Hvorfor skubber du mig så væk, når jeg kommer til dig?" Han sukkede tungt og satte sig på knæ foran hende. Blidt lagde han en hånd på hendes ben. Han kunne godt se, at hun ikke koncentrerede sig om guitaren.
Det var næsten uhyggeligt at have så klart et billede af hendes følelser. At se, hvor meget smerte han forvoldte hende ...
"Chéri ... "

"Fordi jeg savner dig... Og det hjælper ikke at vide at du er lige foran mig, når jeg ikke må røre dig... Det er værrer end et barn i en legetøjsbutik." Sukkede hun.
Hun så på ham, direkte i hans øjne.
"Jeg er glad for din forvandling, men lige nu hader jeg den mere end noget andet..." Sukkede hun opgivende.

Hun lagde forsigtigt en hånd på hans kind.

Han greb hendes hånd og trak hende ind i hans arme. Guitaren faldt på gulvet, men der kunne umuligt være sket noget med den, af det lille bump. Han knugede hende tæt ind til sig. Det var nemmere end at forsøge at trøste hende og forsøge at finde de rigtige ord. Han ville langt hellere holde om hende og håbe og ønske, at det kunne være til en smule hjælp.

Hun krøb sammen i hans armen, og sukkede stille.
"Ciel, hvad hvis der kommer nogen?" Hviskede hun og kyssede ham på kinden.

"Jeg hader at du er blevet lærer!" Sukkede hun opgivende og hvilede sin pande mod hans skulder.

Han holdt om hende i et par tavse sekunder. Så smilede han svagt og kyssede hende på panden.
"Hvis du hader det så meget, skal jeg nok sige op ... Det er jo også kun en lærerplads." Han smilede varmt og knugede hende tæt ind til sig, mens han gjorde sit bedre for ikke at klemme hende.
"Jeg finder en lejlighed i Tulsa ... Og så kan du komme og besøge mig, når du vil."

Ciel.... Jeg ønsker ikke at du opsiger din stilling fordi jeg er puttesyg.." Hviskede hun mod hans kind. Hun kyssede ham igen, denne gang på læberne.
"Jeg elsker dig.." Hviskede inden hun trak sig en smule væk.

Hun smilede lidt til ham.
"Der er en halv time til min første time... Vil du med op på værelset? Kayla er ude hos hestene.."

Han nikkede kort med et smil på læberne. Han havde savnet at se hendes smil, og de ting, der havde lagt en byrde på hans hjerte virkede knap så tunge. Det her var vel, hvad han virkelig havde brug for.
Han kyssede hende blidt og rejste sig så.
Han rakte hånden til hende som en rigtig gentleman. "Kommer De, ma chéri."

Hun nikkede og fik rejst sig ved hjælp af hans hånd.
Hun kyssede ham igen, stadig forsigtigt. Hun var klar til at rykke sig væk fra ham hvis nogen kom ind i af døren.

"Ciel, savner du at være yngling?" Spurgte hun roligt mens hun begyndte at gå mod døren, så de kunne kom op på værelset.

"Nej," svarede han kort og kontant. Men så sukkede han dybt og stoppede op med hånden på dør håntaget. "Det eneste, jeg savner, er at kunne være med dig uden at være nervøs."
Han åbnede døren og gik roligt imod kollegierne. Mens han priste sig lykkelig for, at der var timer, så ingen ville se ham gå op mod pigernes værelser.

Hun smilede, lod forsigtigt sin hånd glide over hans kind mens hun forsatte op lod kollegierne.
"Jg ved ikke om jeg nogensinde vil savne det... Hvis det da nogensinde ændre sig.." Sagde hun med et roligt smil.
Så begyndte hun at nynne teksten fra før igen.

"Det vil ændre sig," sagde han selvsikkert og lod sin hånd glide over den ru murstensvæg, mens han gik. "Gudinden vil ikke lade dig dø igen. Hun har allerede ladet dig overleve én gang." Måske var det blot det, han ønskede at tro, men frygten for at miste hende virkede ikke så stor efter, at han en gang havde fået hende tilbage. Dette betød dog ikke, at han bare ville læne sig tilbage og lade alt gå sin gang. Hvis det blev nødvendigt, ville han gøre alt i sin magt for at passe på hende. Selv hvis det betød, at han måtte udfordre døden.

Hun forsatte op mod sit værelse, med rolige skridt.
Indvendig var hun ved at dø efter at kaste sig i hans arme, bag en lukket dør.
Hvor ingen ville forstyrre dem, hvor ingen frygt for at blive opdaget ville blive en realitet.
''Du å undskylde hvis der er rodet. Kayla er ikke verdens mest huslige roomie.'' grinte hun inden hun åbnede døren ind til sit værelse.

Rigtigt nok, hendes værelse var rodet. Dog ikke som man skulle tro;
Halvdelen af værelset var mørkt at se på, vendt væk fra vinduet. Sengen var med sort silkesengetøj med smukke mønstre på. Under sengen kunne man skimme tasker, som formentlig indeholdte tøj.
Væggene på den mørke del af værelset var beklædt med noder, tekster og tegninger. Alle tegninger af den samme unge mand; Ciel. Dog ikke så han var til at genkende hvis man ikke kendte ham personligt.
For fodenden af sengen stod der en guitar i sortmalet træ. En blok designet til noder og en kuglepen lå på skrivebordet.
En bog, med titlen; Kadaver doktoren, lå på skrivebordet, med ryggen op af, slået op på den side hun nu engang var nået til.
Kort sagt, hendes værelse så ryddeligt nok ud.
Så var der den lyse del af værelset; Kaylas del.
Den var med uredt seng, bøger overalt, tøj, sko, cd'er. Skrivebordet var ét stort rod.
Man kunne sagtens se at der boede en åben og venlig pige der.

Hun lukkede ham ind, roligt.
Med et undskyldende smil

Så snart de var inde af døren, slog han armene om livet på hende og pressede sine læber imod hende. Han holdt ganske blidt, men fast. Det var alt for længe siden, han havde været i stand til at holde hende ind til sig for alvor. Og endelig kunne han lade de dystre tanker og spændingerne forsvinde og bare nyde nuet en lille smule.
Han kyssede hendes hals. Hendes hud duftede sødt. Og han kunne næsten ikke tro, hun virkelig var hans og hans alene. At hun faktisk havde ladet sig præge med ham og havde vist, at hun ville give sig til ham.

"Jeg elsker dig, Elizabeth," hviskede han mod hendes hals.

Hun sukkede nydende da han kyssede hende og gengældte kysset inderligt.
Hendes åndedræt blev allerede tungere, og mere stødt.
Da han hviskede mod hendes hals stønnede hun lavt, og lod sine hænder glide op under hans trøje.

''Min gudinde hvor jeg har savnet det her!..'' hviskede hun inden hun drejede hovedet lidt og bed ham drilsk på halsen.
Hun elskede virkelig hans gøre tingene på, specielt når de var alene.

"Du tager da ikke tingene med ro," grinede han og løftede hende op. Han satte sig på hendes sengekant med hende siddende på hans skød.
Han kyssede hendes kind og lagde hænderne på hendes hofter. Hans åndedrag var så småt blevet tungere og at mærke hendes bryst mod hans gjorde det absolut ikke lettere at slappe af. Han længtes efter at røre hende.

''nu har jeg ventet længe nok på at bare kunne røre dig'' smilede hun og kyssede ham igen.
hun aede hans kinder, og nussede hans bløde hud på halsen.
''Ciel... du ved godt at du er vidunderlig... Ikk?'' hviskede hun da hun lagde panden hun hans hals og lukkede øjnene

Hans hånd gled ind under hendes trøje og BH. Han nød, at kunne føle hendes bløde bryst, mens den anden hånd blidt pressede hende ind imod ham.
"Du er den vidunderlige," hviskede han og kyssede hende hurtigt, stakåndet. Han mærkede allerede hans krop blive varmere. Hvordan hans krop længtes efter hende var også ved at blive ret tydeligt.
"Mmm ... chéri ... " Roligt gled hans tænder igennem hendes hals.

hun klynkede nydende, da hun mærkede hans tænder gennem det bløde lag hud på hendes hals.
Hun lod forsigtigt en hånd kærtegne hans lår, op mod hans skød, mens hun drejede hovedet så han kunne komme bedre til.
Hun lukkede øjnene lidt, mens hun kunne mærke en ekstase rulle ind over sig, grundet hans bid.
det havde været så længe siden.

Han pressede hende blidt ned imod sit skød, hvor hans lem allerede var ved at blive hårdt. Hans tænder slap hendes hans og han slikkede blodet af, mens han mærkede såret åbne sig for ham, og blodet dryppe ned i hans mund.
Han stønnede lavmælt af den vidunderlige nydelse.

Hun trykkede sig blidt ind mod ham, og kyssede ham på halsen.
''du aner ikke hvor trængende man kan blive ved at se dig hver dag.. Og vide at jeg ikke må røre dig.'' sukkede hun