mad uheld - ciel

tid: ved frokost
sted: spisesalen elever
vejr: regn
omgivelser: mange ynglinge

amiana kom ind i spisesalen. hun var våd af regn og gik op og hentede noget mad. hun så rundt for at finde en plads at sidde og for at se om der var nogen hun kendte. hun fik øje på Amera og begyndte at gå derhen. Tira var allerede nået hen til hende og sad på gulvet og spiste en fisk som hun plejede. da hun var næsten derhenne spændte kom en til at gå ind i hende så hun faldt og maden fløj ud af hånden på hende. hun landede på gulvet med et brag og fik maden udover sig. hun lagde lidt mellem glasskår og pasta med kødsovs inden hun rejste sig. hun havde fået alles opmærksomhed i hele salen og havde allermest lyst til at styrte ud. hun så på den person som var kommet til at ramle ind i hende og rødmede

Ciel hørte rabalderet et stykke væk og så straks hen imod lyden. Hans kære veninde var kommet i klammeri med en 6. trins elev, som ikke ligefrem så venligtsindet ud. Ciel rejste sig fra bordet og efterlod sin mad, mens han stormede hen for at hjælpe hende op.
6. trins eleven hvæste af dem, men da Ciel og drengen fik øjenkontakt, var det som om de begge gik i baglås. Hurtigt rev han Amiana op og trak hende væk.
"Er du okay?" Spurgte han, og var ligeså meget i chok som hun måtte være.

//Jeg fik da endelig svaret! Sorry, det blev lidt kort, men jeg kæmper stadig med de problemer.

"d.. de.. det tror jeg" fik hun stammet frem. hun så på personen som havde fået hende væk. "tak ciel" mumlede hun og så ned af sig selv. hun havde kødsovs ud over hele tøjet og der sad pasta rundt i hendes hår. hun begyndte at pille pastaen ud og valgte at lade være med at se rundt for hun kunne mærke at alles øjne var rettet mod hende.

// gør ingenting giv dig bare tid.. har det selv ret dårligt lige for tiden men helt klart ikke så slemt som dig men bare tag den tid du har brug for//

Han fandt et par servietter og begyndte at hjælpe hende med håret.
"Her," mumlede han og rakte hende servietterne. "Tør kodsovsen af din trøje." Hna smilede trøstende til hende og håbede han kunne gøre noget for at hjælpe.
Tira kom luntende hen til dem og sprang op på Ami's skød. Han grinede lidt af hende, men sagde ikke noget til det.
"Måske skulle vi gå ud af spisesalen?" Han kunne høre latteren omkring dem og han ville ikke gøre hende mere forlegen.

//Må man høre, hvad der er galt?

hun begyndte at tørre kødsovsen af og blev lidt forskrækket da tira hoppede op på hende. "det vil nok være en god ide" sagde hun og rejste sig. Tira hoppede ned og fulgte efter amiana ud af salen. hun tørrede satdig kødsovs af. hun satte sig på gangen og tira hoppede op i hendes skød igen. hun begyndte straks at slikke amianas trøje ren og fik amiana til at grine

Ciel satte sig ned foran hende med et svagt suk, mens han forsøgte at hjælpe hende med håret, der var pænt hårdt ramt.
"Du burde se dig ordentligt for," mumlede han lavmælt og grinede lidt af Tira. Han rystede lidt på hovedet, men sagde ikke noget til det.

"ja du har nok ret" mumlede hun. "men han kom bare lige pludselig og skubbede til mig" sagde hun og gyste lidt da hun så ham for sig igen. "måske skulle jeg bare gå ned og skifte tøj" mumlede hun og rejste sig. "hvis du vil må du gerne gå ind og spise. jeg skal bare ikke derind igen" sagde hun og gik. Tira hoppede over til Ciel da amiana rejste sig. hun miauvede og gned sig ind mod ham

Ciel holdte Tira i sine arme og så op på hende. Han sukkede svagt og rejste sig for at gå med hende.
"Jeg er ikke sulten mere. Jeg skal nok gå med lidt af vejen ... Og så kunne vi måske gå ud i Tulsa bagefter?" Han lagde hovedet lidt på skrå og smilede skævt. Hvis hun ikke ville spise i spisesalen, kunne de jo spise ude i byen.

"ja det kan vi godt. bare vi er tilbage enden solen står op" sagde hun. hun gik op af pigernes sovesals gang og stoppede ved en dør. "giv mig 10 minutter så er jeg klar" sagde hun og gik ind. tira hoppede ned og gik med ind

"Selvfølgelig," mumlede han bare og slog sig ned i en af pigernes sofaer. Der sad flere drenge rundt omkring ved deres veninder eller kærester, og Ciel var egentligt den eneste dreng, der ikke så ud til at have en grund, til at befinde sig der.
Alligevel ventede han tålmodigt på Amiana.

hun kom ud igen efter præcis 10 minutter. hun havde fået vasket sit hår og det duftede over alt hvor hun gik, hun havde også fået skiftet tøj til en fint lille kjole men uden hendes mærke på. tira kom efter hende som en lille prisnesse. " skal vi gå?" spurgte hun

"Jeg skal stadig have dækket mit mærke," sagde han med et skævt smil, selvom det føltes en smule overflødigt med det sorte hår, der dækkede det meste af hans ansigt. Men han skulle vel også have en anden trøje på, eftersom de ikke måtte gå udenfor med deres emblemer.
"Men jeg kan hurtigt klare det." Han smilede skævt mens han gik mod døren, for at forlade pigernes område.

"okay jeg venter bare udenfor. hvis du ikke har noget imod det" sagde hun og fulgte ham ud af pigernes kollegium. tira som gik efter dem gabte lidt som om hun kedede sig. amiana smilede og samlede hende op. "du kan vist ikke komme med min lille prinsesse" mumlede hun og kælede hende.

"Det er helt okay ... Og Tira bestemmer vel selv, om hun vil." Han grinede lidt mens han forsvandt op af trappen til drengenes sovesale og hurtigt fik en anden trøje på og dækkede sit mærke. Hans værelseskammarat, Matt, var ikke deroppe, så der virkede meget tavst derinde.
Hurtigt var han nede ved dem igen og gik mod østmuren og den hemmelige udgang. De kunne vel godt have taget hovedporten, men han orkede ikke. Det var sjovere at få sig lidt eventyr ud af det.
"Hvad siger du til at få noget Pizza?" Han smilede skævt mod hende.

"uhh min yndlings efter pasta" sagde hun og nikkede. "det vil jeg meget gerne. kender du en pizza restuarante som laver italienske pizzaer?" spurgte hun og så på ham. hun fulgte med hen til muren med tira lige bag efter sig

"Jeg kender knap nok byen," mindede han hende om, mens de smuttede ud fra skolens område og ud i menneskernes gader mens den kolde nattebrise indhyllede dem.
"Kender du ikke et sted?" Han smilede skævt til hende og gabte så lidt. Der var kun et par timer til solopgang, men der var jo teknisk set ikke grænser for, hvor længe de måtte være ude - jo, men ingen 5. eller 6. trins ynglinge gad overholde dem, når de alligevel snart ville gennemføre forvandlingen.

hun tænkte sig lidt om. "jo måske men jeg er ikke sikker" sagde hun og så på ham. så vidt hun lige kunne huske lagde der en lille lokal pizza retusrant inde i en lille gyde. deres pizzaer var ikke de bedste men de kunne spises. "jo jeg kender et sted. det ligger i en gyde ikke langt herfra" sagde hun og gik i retningen af gyden

Han hævede det ene bryn en smule. Lå pizzariaet i en gyde?
"Amerikanere er mærkelige," mumlede han bare og fuglte med hende. Han smilede svagt mens hun ledte dem begge ind i gyden og lugte af sprøde pizzabunde og brændt ost slog dem i møde. Han kunne ikke lade være med at smile lidt men stivnede så, da han hørte noget i nærheden. Der var en container inde i gyden og nogen rallende lyde kom derinde fra.
"Hørte du også det?"

"det har de vel altid været" sagde hun og så mod pizzariaet. "hørte hvad?" spurgte hun og lyttede opmærksomt efter. hvad var det Ciel havde hørt? hun lyttede lidt og hørte så lyden. "hvad i al verden er det for en lyd?" mumlede hun og gik mod countaineren. hun var meget forsigtig

Han stoppede op foran den stinkede container og så ned i den. Han lagde hovedet lidt på skrå og så efter noget, der kunne have lavet lyden, uden rigtig at være bange for om en bums ville angribe ham eller noget andet.
Og ganske rigtig, så var der noget, der angreb ham. Han faldt bagover og landede hårdt på jorden. En grå, beskidt kat, med flossede ører og knækket hale sad i hans skød og spandt som om de havde kendt hinanden gennem hele deres liv. Uden at tænke over hvor underligt det var, rakte han ud og strøg katten over pelsen, uden at tænke på de skaldede pletter. Den var helt klart vokset op på gaden og så ikke ud til at være videre rask, men Ciel elskede den allerede ...
En kat havde faktisk valgt ham! Han kunne mærke det ...
"Hvor er han kær," hviskede han og så ind i de lysende øjne: Et gult og et brunt. De fleste havde sikkert fundet katten frastødende men Ciel havde aldrig set så dejligt et dyr i hele hans liv.

amiana fik et chok da noget angreb ciel. hun begyndte at grine da hun så det var en kat. hun gik hen til dem og rakte et stykke kattefoder ud mod den. hun gav ciel resten af dem hun havde. "så fik du endelig en kat" sagde hun og smilede til ham

En svag latter slap hans læber mens han kælede for katten.
"Er det virkelig så tydeligt?" Katten slog poten ud efter hans hånd og kom ved et uheld til at kradse ham ned over armen. Dens klær var meget længere end en kats burde være. Han smilede svagt og tog sig ikke af blodet.
"Den har vist brug for et loppebad," sagde han bekymret mens han kløede den kælne pelsklump bag øret.

amiana kunne lugte blodet og gik lidt væk. det duftede sødt og godt. "skal vi ikke gå hjem så kan du give den et bad og gøre den rigtig yndig" mumlede hun og gik lidt længere væk endnu. hun tog tira op og begyndte at gå hjem at igen.

"Jo, hvis han da vil." Ciel havde jo set en hel del katte, der havde valgt ynglinge og han vidste at man ikke kunne tvinge dem til noget, de ikke ville.
Han smilede skævt og løftede katten op i armene mens han gik ud af gyden. Kattens lå stille i hans arme og gjorde ikke noget forsøg på at komme ned.
En lyd kom fra katten og det var ikke længere spinden.
"Jeg tror også den lille fyr er sulten. Måske skulle vi se om de ikke har lidt han kan få inde i pizzariaet ... Måske er Tira også sulten?"

"måske" sagde hun og bed sig selv i læben så hun kom til at bløde. hun slikkede hurtigt blodet væk og vendte sig væk fra Ciel. "jeg tror jeg går hjem hvis det er iorden med dig" mumlede hun. hun viste at hvis ikke snart han fik blodet til at størkne eller hun forsvandt ville hun ikke kunne styre sig. hun begyndte langsomt at gå mod skolen med sammenbidte tænder