Mødes vi her?- Ciel

T: Efter skolen
O: Lidt drengen i sofaerne som se tv
S: Opholdsted - Drengene.
V: Regn og trist

Matt kom ned af trapperne fra sovesalene, han havde livet været på hans værelse. Han havde set en anden seng, og det betyd vel at han fik en at bo med? Han glædede sig let til at møde person, men var også lidt nervøs. Han vidste ikke helt hvordan hans værelseting var, han lagde hovedet let på skrå og tænkte lidt over det. Han stod ved enden af trappen og kiggede rundt. Han kendte ikke lige nogen, som var nede i opholdstuen. Han satte sig over i sofaen, og kiggede en sin takse efter den bog han lige havde hentet. Han satte sig til at læse lidt, han havde ingen idéer til hvad han skulle.

En mørk skikkelse kom ind i opholdsrummet. Han havde løbt over gården, så han var ikke så gennemblødt, som han kunne have været. Hans sorte hår dryppede en smule, men han var i det mindste ikke den eneste våde skikkelse inde i opholdsrummet.
Han rystede lidt på hovedet for at få lidt vand ud af håret, men da han var på vej mod hvirvl-trappen, for at gå op og skifte tøj, blev han fanget af noget i et af de store fjernsyn. Fraværende gik han op bag sofaen og lænede sine albuer mod den. Drengene i sofaen var så opslugt af filmen, at de end ikke ænsede ham overhoved. Det var fint nok for ham. Efter han var blevet sendt til Tulsa fra Nattens Hus i Frankrig, vidste han godt, at der gik et par rygter rundt om ham. Han havde ikke taget sig af det. Det ville jo gå over snart, men indtil videre havde han bare holdt rimelig lav profil.
Da den Amerikanske film pludselig blev afbrudt af reklamer rev han blikket fra skærmen og så lidt rundt dernede. Der var ikke rigtig så mange dernede - underligt, med sådan et vejr. Men de var vel på biblioteket med lektier eller oppe i sovesalene.

Matt trak benen op under sig, og kiggede ned i sin bog. Han havde fået afvide at den var god, og det var den nu også. Han elskede at læse bøger, det skulle bare være noget overnaturlig i dem, ellers var det ikke rigtig noget for ham. Han lage ikke rigtig mærke til at de andre sad og så en eller anden fed film, eller at nogen sad og spillede rundt omkring. Han var helt optaget af bogen, og lå ikke mærke til noget omkring ham.
Han kom i tanke om at han også skulle nå og lave lektier til næsten dag. Han sukkede dybt og klappede bogen sammen, før han rejste sig op. Han kiggede lidt rundt, han så nogle drengene helt optaget af en film. Han lo stille inden i sig selv over det, det mindede ham lidt om sig selv.. Bare at han altid var optaget af en bog. Han gik op af trapperne igen, og videre ind på hans og en andens værelse. Han gik over for at finde sine skole ting.

Det var svært at få øjnene fra skærmen, men han blev pludselig distraheret af en kat, der snorede sig kælent om hans ben. Han sukkede svagt og kunne ikke genkende katten noget sted fra. Men selvføglelig var han også for ny til at kunne kende så meget som alle ynglingene ... Kattene var umulige.
Han forsøgte at ignorere den sorte kat men det så ikke ud til, at den ville stoppe. Han opgav at følge med i filmen og begyndte at overveje, om han skulle gå op på sit værelse oppe på sovesalen. Men så alligevel ... Han var en smule nervøs for at skulle møde sin nye værelseskammerat. Han havde ikke været deroppe, da en af lærerne havde fuglt ham derop. Det havde været meget anderledes end da han lige var kommet til Nattens Hus i Frankrig, men af en eller anden grund var han mere nervøs nu end den gang ... Men han havde jo haft andet at tænke på den gang.
Med et suk gik han mod hvivltrappen og begyndte at gå op mod sit værelse, mens han beroligede sig selv med, at hans værelseskammerat måske slet ikke var på deres værelse ... Det hjalp ikke på hans nerver.

Matt kiggede efter sine skoleting, men han kunne ikke finde dem. Han mente at han havde brugte dem dagen før, men... Hvor havde han lagt dem henne? Han kiggede i sin skuldertaske, som han for det mest gik rundt med. Men de var ikke i den, han rynkede let på panden og sukkede opgivende.
Han satte sig på sengekanten på hans seng, han kiggede over på den anden seng. Han undrede sig stadig over hvem den nye fyr var... Han havde ikke hørt at det var kommet nogle nye, eller så kunne han bare ikke huske det mere. Men han havde dog hørt at det var kommmet en fra et andet land, men han mente at det havde været en pige som var kommet og ikke en dreng.

Efter den korte gåtur op af virveltrappen var han på vej ned af gangen og stod hurtigt ved døren. Han havde fået sine ting derind, men de var sådan set bare blevet smidt og intet var pakket ud endnu.
Han greb tøvende håndtaget og åbnede døren. Hans blik faldt straks på den anden dreng og han bed sig svagt i læben.
"Eh ... bonjour," mumlede han kort på Fransk. Det var svært for ham at holde det engelske, når han ver nervøs. Hans bofælle i Frankrig havde ikke klaret forvandlingen, og det var ved at være længe siden, han havde skullet dele værelse med nogen som helst. Han bed sig i læben og sukkede så af dig selv.
"Vi mødes i glæde," sagde han på traditionel vis og lukkede døren bag sig.

Matt rynkede panden, og rejste sig fra sengen. Han ville finde sine skoleting, da han skulle passe skolen. Han åbnede sit skab og kiggede ind i det. Mon hans ting lå her inde? Eller måske ved skrivebordet? Han kløede sig i nakken, og kom til at banke hovedet op i en hylde i skabet da døren gik op. Han vendte sig rundt og kiggede på drengen, da han kom ind.
Matt rynkede let på panden af det fransk hej. Han havde taget fejl... Det var en dreng som var kommet til Natten's hus og ikke en pige. "Hej... Ehm.. Vi mødes i glæde," sagde han hurtigt, og sendte drengen et venligt smil. Matt lukkede hurtigt sit skab og satte sig hen på sin seng. Han kiggede lidt på drengen, før han flyttede sit blik rundt efter sine skoleting. "Jeg hedder Matt... Matthew," sagde han venlig og kiggede igen over på drengen.

Han smilede kort til drengen og fandt sine ting frem fra det andet skab, hvor de bare var blevet smidt ind omkring midnat, mens de andre havde været igang med timer. Han havde kun noget den sidste time, men det virkede ikke som om nogen som helst havde lagt mærke til ham under dramalektionen.
"Ciel," præsenterede han sig kort, da drengen sagde sit navn. Han fandt sin taske frem og lagde et par af bøgerne på hans skrivebord. Der var overraskende nok ikke rodet inde på værelset. Ciel var et rodehoved og han var usikker på om den anden dreng ikke ville kunne lide at han rodede det hele til.
Han kastede et blik mod ham og lagde med det samme mærke til hans trin emblem. 4. trin så vidt han kunne se.
"Er du her fra Tulsa?" Han fandt sin bog fra Vampyre og Samfund. Han havde en del at skulle læse op på, men i det øjeblik virkede det en smule vigtigere at lære sin bofælle at kende. Han tog bogen og satte sig tungt ned på sin seng og lagde bogen på madrasen.

Matt betragtede drengen rolig, og med en venligt smil. Han kiggede rundt efter sine skoleting, han sukkede dybt over det. Han fik en idé om hvor han havde gjort af sine ting, han lagde sig ud over sin seng. Han ville kigge nedeunder den, han rakte en hånd frem og fandt nogle af sine bøger. Han trak dem op igen. Han kiggede dem hurtigt igennem hvad for nogle som var der, og hvad for nogle som ikke var der.
Han hørte drenges navn. Ciel... Han havde aldrig hørt det navn før, han venlig til ham. "Lad mig gætte er der fransk?" spurgte Matt og lagde bøgerne ved siden af sig, så han havde hænderne på lårerne.
"Nope... Jeg kommer fra England," sagde han med en blid undertone og kiggede over på Ciel. Han tænkte ikke længere på det han skulle nå at læse, han tænkte mere på at han skulle lære Ciel at kende.

"Oui, eller Japansk," mumlede han svagt og forsøgte at få en tydeligere tone, selvom det ikke ligefrem gik godt.
"Jeg beholdt min fornavn, da jeg blev mærket ... " Hans far var født i Japan men flyttede ret tidligt til Frankrig, så Ciel havde aldrig lært sproget.
"Det betyder himmel på Fransk, men jeg ved ikke om det betyder noget ellers," sagde han med et skuldertræk og lagde hovedet lidt på skrå. Hans lillebror havde fået et Japansk navn, så det ville ikke undre ham, om hans ejet betød noget. Men han havde aldrig spurgt eller forsøgt at få det at vide. Det var jo ikke rigtig vigtigt.
Matthew var et meget normalt navn såvist han vidste, så han ville ikke gøre sig til grin ved at spørge om en hel masse.
"Hed du også Matthew før du blev mærket?" Navnet lød forvrænget med accenten, men han forsøgte virkelig at sige det som drengen selv havde gjort. Han tog bogen og slog op på en tilfældig side. Han så slet ikke på teksten men virkede alligevel opslugt i et par sekunder før han rettede sig op fra bogen og lænede sig tilbage mod væggen igen.

"Japansk? Kan lidt japansk.. En af mine venner lært mig det for lang tid siden," sagde han med en rolig undertone og kiggede over på Ciel. Han mindes let om den gang hans ven havde prøvet at lær Matt japansk, det var gået okay. Han kunne lidt, så det måtte været gået fint. Han nikkede let til det Ciel sagde til ham. Han nikkede igen, han kunne overhovdet ikke noge fransk. Når det kom til det sporg var han lost.
"Jeps... Har altid hed Matthew, men bliver for det mest kaldt Matt," sagde han smilende med en venlig undertone. "Og den gang blev jeg også kaldt for Will. Da mit mellemnavn er Will, så har beholdte hele mit navn efter jeg blev mærket," sagde han rolig og lukkede øjnene. Han havde ikke nogle grund til at beholder sit navn egentlig.. Hans famile betyd meget for ham, men de havde nu svigt ham et par gange..

"Jeg kan ikke rigtig noget Japansk ... Tjo, Arashi betyder storm, men det kan jeg kun, fordi det var mit efternavn før jeg blev mærket," mumlede han og nikkede kort, da drengen forklarede, at han ikke havde ændret sit navn.
"Jeg ændrrede mit efternavn og mellemnavn ... Skal jeg kalde dig Matt eller Will?" sagde han kort og sukkede så. Hans del af værelset virkede så tom at det var lige ved at give ham fuldstændig stress. Han rejste sig og gik hen til skabet. Kort efter var han igang med at sætte en masse af sine ting frem på skrivebordet. Hans bevægelser var utroligt lydløse, når man lagde mærke til, hvor voldsomme de egentligt så ud.
Han havde været frygtelig rastløs siden flyveturen til Amerika og han kunne stadig fornemme, at det var utroligt svært at få sine hænder i ro.
Det meste af de ting, han rev op, var bare gamle Shakespeare romaner, der var blevet oversat til Fransk. Han lod det meste andet ligge, til han havde besluttet hvor det skulle være.

"Okay, det vidste jeg så ikke," sagde Matt smilende med en rolig undertone. Så meget japansk kunne han nu ikke, selvom at gerne ville lære noget mere. Han kunne nemlig godt lide japansk, det lød so sødt og smuk, synes ham. Han kunne nu også godt fransk og spansk. Selvom at han kunne forstå noget overhovedet.
Matt nikkede rolig til det Ciel sagde til med hans mellem navn og efternavn. "Ehm... Bestemmer du helt selv," sagde han smilende med en rolig undertone. Han begyndte lidt at tænke over hvorfor han ikke havde ændret sig efternavn og mellemnavn. Han havde ikke rigtig en grund til at beholde det.. Men han havde stadig bare valgt at behøve det.
Han betragtede let Ciel, mens han gik rundt i hans del af værelset.

Ciel nikkede kort for sig selv mens han forsøgte at få plads til sine ting. Der var ikke ligefrem mange, men han blev alligevel ved med at flytte rundt på det.
"Så bliver det bare Matt," sagde han lidt for sig selv og satte sig tungt ned på sengen. "Det her Nattens Hus er meget anderledes end det, jeg er vant til ... Hvad plejer du at bruge tiden på?" Han lagde hovedet lidt på skrå, mens han lænede sig tilbage mod væggen mens han sørgede for at holde hænderne i ro. Det gik ikke ligefrem godt, men det lykkedes til sidst.

Matt betragtede ham kort igen, før han kiggede hen mod vinduet som stod åbnet. En grå/sort og hvid kat kom ind af vinduet. Den gik lige hen til Matt og begyndte at spinde højt. "Hey Seth," hviskede Matt til katten, katten var hans.. Eller Matt var kattens, skulle vist heller sige. "Lyder helt fint Ciel," sagde han smilende og rolig.
Han tænkte lidt over spørgsmål. "Var der egentlig godt i Frankrig? Ehm... Tegner, læser bøger, skriver eller spiller musik. Hænger ud med venner, veninder og kæreste. Og laver selvfølgelig letkier," sagde han rolig, og smilte let. Han lavede normalt alle sine letkier.

Han smilede lettere jaloux, da han så katten. Hverken i Frankrig eller Tulsa havde en kat valgt ham. Og nu han allerede var på 5. trin, virkede det håbløst at tro, en kat ville vælge ham ...
"Det var skønt i Frankrig. Jeg savner det ret meget, men jeg havde ikke andet valg end at flytte." Han nikkede kort, da Matt fortalte om alt det, han gik og lavede ... Det lød som om han var ret populær.

Seth- katten plantede sig oven på Matt's bog. Matt sukkede stille over det, og kiggede kærligt ned på Seth. Han lagde ikke helt mærke til Ciel. Men han kom dog hurtigt i tanke om Ciel. "Ehm.. Det er min kat, Seth. Han kom godt bide, hvis han vil lege," sagde Matt stille og rolig til Ciel. Det var nu mest for at så kendte Ciel lidt til Seth.
Han lyttede efter hvad Ciel fortalte ham, og nikkede stille. "Det må virkelig ha været godt så. Hvorfor skulle du egentlig flytte skole, hvis jeg må spørger?" spurgte han rolig og kiggede over på Ciel.

"Det er ikke noget, jeg bryder mig om at tale om." Han sukkede tungt og så bare ned på sine hænder. Det hele var så klart i hans hukommelse at det gjorde helt ondt. Han havde ikke været den eneste, der havde været blandet ind i det, men han havde taget skylden for de andre, og det havde bare gjort situationen værre ...
"Men hvis jeg klare forvandlingen, kan jeg forhåbentligt se min lillebror og mine venner igen." Han ville også gerne have nævnt hans kæreste i Frankrig, men det føltes ret så håbløst. Hvorfor skulle hans kæreste dog også ville vente de år på ham? Han havde sikkert allerede fundet en anden, når Ciel kom tilbage ... Hvis de da begge var i live.

Han nikkede kort til hvad han sagde. "Hvis du ikke vil, behøves du ikke," sagde han rolig og kiggede på Ciel. Matt vill ikke presse ham, eller virke som om han presse Ciel. Han var meget forsigtig når han mødte nye folk. Han kiggede lidt ned på Seth...
Han tænkte kort på sin egn familie, han sukkede inden i sig selv. Han burde måske tage at tjekke op på dem? Men de sov sikkert lige nu, det var jo nat rundt omkring.

//Kreav svigt >.<'

"Nåh, lad os droppe alt det deprimerende." Sagde han og var ved at faile i det engelske. Det var virkelig svært at vende sig til et andet sprog.
"Hvornår valgte Seth dig?" Han lagde sig ned på siden i sengen og så hen imod den lille pelsklmup, der lå i Matt's seng.

//Også min >.<

Ciel fik Matt ud af sine tanker om hans familie. Han kiggede kort og forvirret på Ciel, indtil at fatte hvad det var han havde sagt. "Jeps, god idé," sagde han hurtigt og smilte for forsigtig. Han havde været i sine tanker igen, en virkelig en vane. Han ville ønske at han kunne komme af med den, men det var lidt umulig for ham lige for tiden.
"Tror det var anden dag.. Men jeg kom nu også til at træde ham over halen," sagde Matt uskyldig. Han kunne let huske den gang han havde komme til at træde Seth over halen. Siden den dag var Seth næsten altid ved Matt's siden.

"Sikke et hyggeligt første møde," grinede han lidt og så på Seth. Han ville gerne læne sig hen og stryge katten over pelsen, men Matt havde jo allerede sagt, at den bed. Det ville ikke være en god idé.
"Og hvor kommer navnet så fra?" Han lagde hovedet lidt på skrå og så på katten.

"Ja, ik'?" spurgte han smilende, men drillende. Seth havde selvfølgelig været sur på Matt den gang, men var kommet meget hurtigt over det. Han kiggede kort ned på Seth også hen på Ciel. "Du må gerne rør ham, han bider kun hvis man leger med ham, eller hvis han er lidt legesyg," sagde han rolig og smilende.
"Ved jeg ikke.. Synes bare det passede godt til ham, da jeg så min lille fat pels klump her," sagde han smilende og hentyde til Seth.

"Jeg vil helst ikke tage chancen. Jeg kan jo ikke vide om den er legesyg." Han grinede lidt selvom han nu ikke regnede med at katten ville angribe ham lige med det samme. Men alligevel.
"Det passer vel også ret godt," sagde han en smule fraværende mens han så på den.

Matt nikkede rolig og se ned på Seth. Seth lagt sig mere eller mindre til at sove ovenpå bogen, i stedet for at sove på sengen. "Når han vågner igen, kommer han helt sikker over til dig. Hvis du er her ind," sagde Matt smilende.
"Yea," svarede han let og smilende, han kiggede igen over på Ciel.