Vi mødes igen - Wodtcagt

S: Gårdspladsen
T: Efter skole
O: Kun rimelig få - måske en eller to
V: Ekstrem regn


Det regnede som en gal og Elliot stod ude på Gårdspladsen. Han var kun iført sin creature feature T-Shirt, sorte shorts(uhyggeligt nok) og hvide gummisko. Selv om det silede ned, frøs han ikke. Eller det havde han ikke tid til. Det var svært at se om han græd eller om det bare var regnen, som trillede blidt ned af hans kinder. Han vidste ikke selv hvad han lavede her ude, måske ventede han på nogen.

Wodtcagt var går ude i regn nok for at tænke, hun ved ikke hvad men hun vil bare tænke. Hendes hår var kikset til hendes ansigt så det var lidt svært at se hvor hun gik hen. Hendes lilla lang ærm tøjder og sort nederdel kikset sig til hendes krop, hendes sko sagde plask være gang gik. Hvis det ikke var for lynet der slå ned have hun nok ikke set at Elliot her ude på Gårdspladsen, hun vist ikke om hun skulle gå her til Elliot eller om hun skulle gå videre. Hun stod og så på Elliot i nogen tid, men gik ikke den til ham.... Endnu.

Elliot kunne høre nogen bag ham og venter sig om.
"Wodtcagt" Sagde han overrasket og smilede til hende. Han havde ikke ventet at se hende her ude i regnen, men det varmede alligevel om hans hjerte at se hende.

*Hej Elliot* Hendes hjerter banke lidt hurtig da hun så at Elliot smilede til hende, hun smilede tilbage. *Hvad laver du her ud i regnen?... Fryser du ikke?* hun så på det tøj han havde på, Wodtcagt fjerne et hårlok fra ansigt så hun kun se Elliot lidt bedre, hun rødmede en smule hun tror ikke skulle se ham her ud i regnen.

"Nej jeg fryser ikke, men det er dejligt at se dig" sagde han og gik med raske skridt over til hende.

Wodtcagt blinkede overrasker. På ingen tid var Elliot foran hende, kan få cm fra hinanden. *Det er også dejligt at se dig* Sagde hun rødmede, hun har ikke vendt sig til at ham endnu.

Mens regnen plaskede ned på både Elliot og Wodtcagt, stod han bare og smilede lidt halv forlegent. Elliot kunne godt lide regnvejr eller tanken om at regnvejr ville skylle alle ens bekymringerne bort.
"Du ser så smuk ud fra regnvejrets skær" Sagde han, tog hendes hånd og kyssede den.

Wodtcagt rødmede forlegent. *Og du lige Poseidon en lille smulle... synes jeg* Elliot kun godt ligner Poseidon lidt, hendes hjerte var ved at explodere af lykke. Hun elsker regn og at Elliot havde kysset hendes hånd, det... det var næsten magisk. Wodtcagt tog et skridt frem og kyssede Elliot på kinden.

Elliot smilede glad. At Wodtcagt havde kysset ham kunne jo kun betyde en ting. Lidt efter faldt han på knæ foran Wodtcagt, med et blidt greb i begge hendes hænder.
"Jeg har skrevet noget til dig...
Elsker du skønhed
så elsk ikke mig
For alle i verden
Er skønere end jeg

Elsker du rigdom
Så elsk ikke mig
For alle i verden
Er rigere end jeg

Men elsker du kærlighed
Så elsk kun blot mig
For ingen i verden
Elsker dig så højt som jeg"

*Elliot jeg.....jeg ved ikke hvad jeg skal siger* Hun var helt målløs, hun har aldrig prøvet noget ligne før. *Det...det er smuk, meget smukt. Lide som dig.* Wodtcagt smilede glad til Elliot.

Elliot rejste sig op og gik helt tæt på Wodtcagt. Han lagde en arm om hende og kyssede hende blidt på munden. Det var som om tiden stod stille. Det føltes som om der kun var Wodtcagt og Elliot.
"Sig ja" Sagde han

*Sig ja til hvad?* Hun var lidt overvældet af deres kys, hun føler det samme som Elliot gøre. Men det vidste hun jo ikke, det eneste hun vidste var at han elsker Elliot.

Elliot rødmede lidt over at hun vist ikke forstod det.
"Så gør vi det på ridder måden" Smilede han og trak vejret dybt.
"Dejlige Wodtcagt Dark Moon, vil du være min kæreste?" Spurgte han i sit gentleman toneleje og kiggede fortryllet ind i hendes øjne

Wodtcagt smilede. *Ja* Sagde hun kort hovedet og hun rødmede.
Og kysse ham, på munden denne gang.

Et smil krøb sig over Elliots læber. Han gengældte hendes kys, men mere lidenskabeligt. Elliot knugede hende ind til sig og kyssede hendes pande.

*Elliot.* Elliot nikker for at vide at høre efter, Wodtcagt så Elliot i øjne. *Elliot...Jeg elsker dig* Hviskede hun stillede så kun Elliot kunne høre det.

"Jeg elsker også dig" Hviskede han tilbage og kyssede hende på munden.

Hun kyssede tilbage, igen fik hun følesen af de var de eneste i universet og at tiden stod stille. Og hun ønske at de aldrig skulle holde op kyssede hinanden og denne kys vil vare evigt.

Elliot trak begge sine hænder op på hendes kinder og holdte hendes ansigt mod hans. Han kiggede hende dybt ind i øjnene og smilte.
"Du er så utroligt smuk. Kan du se alle stjernerne? Dem har jeg skaffet til dig" Smilte han kærligt og lagde sin pande mod hendes.

Wodtcagt fik røde kinder, men smilte sødt til Elliot. *Men du er smukkere end mig* Sagde hun og bid sig i læben, Wodtcagt kiggede ned på jorden og smilede.

"Nej ingen er smukkere end dig" Sagde han kærligt og kyssede hende på næsen.

Wodtcagt smilte og kyssede ham hurligt på munden. *Men så er du den dejligste af os to.* Sagde hun kærligt.

"Men du er så fantastisk at selv Nyx bliver misundelig" Hviskede han blidt i hendes øre.

Hun grinte stille. *Så lad os håber at hun ikke komme og tage tage mig, væk fra dig.* Efter hun havde sagt det kom månen frem imellem skyerne.

Elliot løftede Wodtcagt op i armene, på samme måde som når nogen lige er blevet gift og manden bære kvinden over dørtarsklen.
"Du må ikke tage min elskede" Grinede han og kyssede Wodtcagt på kinden