Faunia - Ciel

Hesten Faunia sad og prustede blidt i hendes ører. Den smukke Faunia med den nøddebrune pels og det mørke brune udglattede hår. Den unge pige der sad og striglede den smukke hest. Smukt sort hår. Mørke grå øjne. Hendes hænder omfavnede hesten nakke. "Hey Faunia!" Smilte hun. Selvom at hun aldrig havde interesserede sig for ridning elskede hun stadig hestene. Faunia, & Penelope var specielt hendes yndlings. Dog var Penelope et andet sted. Med en glidende hår lod hun den brune strigle børste glide over den yndige manke.

En mørk skikkelse gik over gårdspladsen med en spindende sort pelskugle liggende på armen. Ringo spandt højtlydt mens den blege hånd strøg over dens pels og et par regndråber dukkede op i den allerede kolde natteluft.
Den blege hånd lod katten være for et øjeblik og trak den mørke hætte hen over det sorte hår. Ansigtet var skjult, men havde han ikke slået blikket ned, ville de blågrønne øjne have skinnet igennem hårpragten, der altid faldt i øjnene på ham og dækkede det måneformede mærke hans gudinde havde velsignet ham med.
Søvltråden på hans bryst skinnede i månelysset og man kunne tydeligt se 5. trins emblemets mønster, som tråden dannede til perfektion.
Mens regnen langsomt tog til følte Ciel sig tvunget til at søge ly. Han havde regnet med bedre vejr, da han var gået ud med Ringo, hans elskede følgesvend, der blot et par aftener forinden havde valgt ham som sin yngling.
Et suk slap hans læber, mens han forvildede sig mod den bygning han ellers altid holdt sig fra. Stalden. Heste var ikke hans kop te - langt fra! Han foretrak fægtesalen. Men den lå for langt væk og han ville ikke lade Ringo fryse ...
Han havde regnet med at han og hestene ville være alene, så han fik lidt af et chok, da han fik øje på den fremmedartede skikkelse længere fremme.

Den kolde regn hamrede hårdt. Den smukke Faunia begyndte at pruste mod stalddøren. Blikket blev med kort mellemrum vendt mod stalddøren. Caydee sagde intet. Munden var lukket. Blikket blev vendt på Faunia igen. Uden at fjerne blikket fra Faunia sagde hun toneløst "Godnat" De safirblå tatoveringer lod månelyset i regnen udenfra få det til at fremhæve de grå øjne. Da hun så endelig vendte blikket mod den anden der var kommet ind af stalddøren sagde hun "Mit navn er Caydee" Den her havde mere ynde i sin sætning. Hun lukkede hesten dør og lænede sig stille o og lågen og ventede på ord som havde at sige.

Ciel hævede det ene bryn og stirrede bare på pigen et par tavse sekunder. Så rullede han med øjnene og sukkede teatralsk mens den sorte, forslåede kat hoppede ud af hans arme og lagde sig hen på en bunke hø.
*Godaften til dig også,* tænkte han sarkastisk. *Ja, det er noget af et uvejr.* Han stoppede med at tale mentalt med sig selv og rettede opmærksomheden mod hende igen.
"Bonjuor, je m'appelles Ciel," præsenterede han sig selv uden at tænke over, at han talte fransk. Han havde vendet sig ret godt til det engelske, da han kom til Tulsa, men det var ikke altid det gik ligegodt for ham.