sunset - Ciel

T - omkring 21.55
S - biblioteket
V - diset, skyet.
O - ikke nogen, udover Elizabet og bibliotekaren.

Lyden af regnen udenfor burde virke beroligende på de fleste.
Solen var knap gået ned, men ikke desto mindre var Eli allerede oppe. Hun havde brug for at slappe af, inden hun skulle til de afsluttende timer på ugen.
Og hvilket sted var bedre at slappe af, end det dejlige bibliotek. Masser af støvede bøger, fred og ro.
Og nok nogle af de bedste minder fra hendes liv.

Eli var en ung kvinde på nitten år, med sort glat hår og rødgyldne øjne. Hendes hud var bleg som natten, med skønhedspletter hist og her. Hun var ikke lille af vækst, men hun var heller ikke et tårn. Noget midt i mellem.
Hun havde former, gode former. Mest af alt på grund af de graviditeter hun havde gennemført halvvejs inden hendes mærkning. Det var heldigvis slut nu.

Hun satte sig i en stor blød lænestol, med en bog med digte fra S'Jean DeLacour, en fransk digter med alt for meget fritid.
Hvert digt beskrev noget ned til mindste detalje. Et blad, en læbe, et pergament.
Måden han skrev tingene, fik en til at svæve væk fra omverdenen.

Og alligevel så hørte hun en lyd, fra bibliotekets indgang.
Hvem var ellers oppe nu..?

Ciel kom gående ind på biblioteket med et par bøger i armene. Efter han kom til Tulsa, havde han læst alle hans yndlingsbøger på engelsk. Det var god sprogøvelse, når man allerede havde læst bøgerne på fransk. Og det var en glimrende måde at udvide hans engelske ordforråd.
Efter et år på Tulsas Nattens Hus, var synet af det storslåede bibliotek stadig overvældende. Han nød sådan lugten af papiret og følelsen af at være omgivet af personer og viden, der ellers kunne være gået tabt for evigt.

Han afleverede bøgerne ved bibliotikarens skrænke og begav sig ind mellem de høje reoler. Han havde lyst til at læse noget om prægninger. Efter en samtale han havde haft med en god ven forleden, følte han et behov for at få opkvikket hans viden igen. Han havde ikke læst det, siden han gik på 4. trin.

Det sorte hår hang ned over hans ansigt og dækkede de grønblå øjne. Han var iført en sort skjorte, mørke jeans og et mørkelilla slips. Det var en meget simpel påklædning, og hvis det ikke var for 6. trins emblemet på hans bryst ville et almindeligt menneske aldrig have gættet, at han var fra Nattens Hus. Især ikke, fordi hans kulsorte hår dækkede hans halvmånetatovering.

Han fandt en bog, der så interessant ud. Den havde rødt omslag og ryggen var guld. Udenpå var der et billede af både gudinden og den Sorte og Hvide Tyr. Han havde pludselig glemt, hvad han ledte efter. Han vendte rundt på hælen og gik imod de borde og stole, der stod lidt væk, hvor man kunne sætte sig og læse. Han havde slet ikke lagt mærke til pigen, fordi han allerede havde slået op på bogens første side og læste mens han gik. Det medførte så, at han gik direkte ind i en stol.

Hun betragtede den unge mand der gik rundt med en bog.
Han lod til at være i sin egen verden.
Men kun lige indtil han gik ind i en stol.

Roligt rejste hun sig, og glattede sin top ud, inden hun gik hen til ham.
''Er De okay?'' hendes stemme var forsigtig, spinkel.
Tydeligt at hun ikke helt vidste hvad hun egentlig skulle sige, hvis hun da skulle sige noget overhovedet.

Hun var iført en hvid 'wifebeater'-top, og sorte joggingbukser. Egentlig ville det have været højt upassende, men hun havde jo ikke regnet med at se andre så tidligt. Hendes tattoo var ikke dækket til, og det var hendes piercing i venstre side af underlæben heller ikke.

// 21.55 er ikke så tidligt. På hverdage starter deres skolegang klokken 20. //

Ciel havde tabt bogen, og mens han bandede lavmælt på fransk, fordi hans skinneben gjorde ondt, samlede han bogen op. Han var ret overrasket over at høre en stemme. Han havde troet, han var alene.
"Oui!" Sagde han hurtigt og rømmede sig. Han lagde bogen på bordet med et forlegent smil. "Jeg klarer mig ... Jeg var bare ... ikke opmærksom." Accenten var tyk, men han snakkede tydeligt.

"Jeg troede, alle var til time." Sagde han, for hurtigt at skifte emne. Selv havde han fået fri fordi hans dramalærer havde et ærinde andetsteds. Hvilket Ciel ikke var videre tilfreds med, eftersom fægtning og drama var hans yndlingsfag. "Hvad laver du her?" Han kiggede på hendes emblem. 5. trin. Det forklarede, hvorfor han ikke kunne genkende hende. Han kendte ikke så mange af de yngre elever.

Hans blik faldt på hendes bog. Poesi ... Han var allerede ved at have sammenstykket et overfladisk billede af, hvem hun var. Han hørte nogen lyde i det fjerne, og han gik ud fra, bibliotikaren var ved at sætte de bøger på plads, han lige havde afleveret.

//Eli møder aldrig op til de første timer, så 21.55 er ret tidligt for hende xD //

Eli smilede til ham, roligt.

''Når bogen er god, så er opmærksomheden oftest rettet mod den.'' sagde hun med en rolig stemme. Smilet hun sendte ham var blændende hvidt næsten.
Men smilet varede kun ved, indtil han spurgte hvad hun lavede på biblioteket.

''Jeg slappede bare af, inden jeg skal til time..'' mumlede hun.
Allerede nu vidste hun at han var højere rang end hende. Hvilket ikke var en ting hun havde gode erfaringer med.
De 'ældre' ynglinge havde en tendens til at være meget på nakken af hende.
Hun nikkede kort, og bakkede derefter en smule væk igen.

''Så vil jeg overlade Dem til Deres bog igen..'' sagde hun med en stemme der ikke kunne skelnes helt. Om hun tøvede fordi han var ældre, eller fordi hun ikke kendte ham, det var ikke til at vide.
Men én ting var sikkert. Hun ville ikke ud i flere problemer. Hun havde rigeligt med de andre. Specielt James..

Han grinede varmt og skævede mod bogen. "Det har du ret i." Han så op på hende igen og lagde mærke til den pludselige ændring i hendes udtryk. Han rynkede brynene og overvejede, om han mon havde gjort noget forkert. Han mente ikke, han havde sagt noget, der kunne tages som en fornærmelse eller kunne misforståes.

"Men hvorfor er du ikke til time nu?" Han hævede det ene bryn, og der var en lettere bekymring i hans stemme. Han var bange for, at pigen måske var begyndt at få det dårligt, siden hun pjækkede. Og hvis hun havde det skidt, betød det jo, hun ikke havde længe igen.
Han slog det dog fra sig. Det var ikke helt realistisk. Hun så meget rask ud. Han havde nok bare oplevet så mange ynglinge dø, at han var begyndt at være meget mere på vagt overfor det.

"Du behøver ikke kalde mig 'De' ... Jeg er ikke nogen ældre herre." Han rynkede lidt på næsen. Det var en mærkværdig opførsel pigen havde. Og hvorfor rykkede hun sig nu væk? Han bed sig lidt i læben. En dårlig vane, man fik, når man havde læbepiercinger som Snakebite. Han lagde mærke til, hun også havde en piercing der. Måske delte de den ufornuftige vane.

''Jeg plejer aldrig dukke op til de første timer. Det er bare gennemgang af gårsdagens stof.'' hun trak lidt på skuldrene.
''desuden så foretrækker jeg at jeg ikke er i rum med for mange på en gang..'' Hun så lidt på hans snakebite, og smilede kort. Vanen med at bide sig i læben var åbenbart smittende, for kort efter begyndte hun selv på det.

''enhver mand, ældre og mere erfaren end en selv tiltales korrekt De... Havde De været min bror, far, fætter eller kæreste havde det været en anden sag.'' sagde hun stille.
''eller... Det er dét jeg er vokset op med.'' sagde hun med en lille rysten på hovedet.

Tanken om børnehjemmet vækkede minder hun helst så gemt væk under bunker af mursten.
Heldigvis, så længe hun ikke rørte Ciel fysisk, ville han ikke se det samme. Han ville nok aldrig kende til hendes fortid. Heldigvis.

// Jeg hader, når det, at være medadmin gør, at man fremstår sur, når man snakker til nogen, så tro ikke, det er tilfællet. Det med at røre Ciel, og give ham indblik i hendes fortid, må være en affinitet. Har du fået tilladelse til det af Clary? ... I'm just cheeking up :3 //


Han smilede af hende. Hvor var det naivt, at tro, hun kunne gøre den slags uden konsekvenser. Men han ville ikke give hende en hel prædiken om at tage til timerne. Han grinede kort, da han så, hun også begyndte at vide sig i læben.

"Det behøver du virkelig ikke gøre overfor mig ... Vi kan godt være dus." Han så hende i øjnene et kort øjeblik, før hans blik faldt til hendes piercing igen. Han var ikke god til det med øjenkontakt. "Desuden, hvis alt skulle være på sin ret, burde det være mænd, der tiltalte kvinder med sådan en respekt og ærbødighed." Han følte sig fristet til også at kalde hende 'De'. At tale som en barron fra det 18. århundrede og muligvis give hende et godt grin på hans bekostning. Men han lod være. Den slags opførsel mindede ham nemlig om en ven, han havde mistet for noget tid siden.
"Men alt i alt, så får 'De', mig til at føle mig gammel."

Han lagde mærke til, at hendes udstråling var blevet en kenne mere negativ. Og han arbejdede på højtryk for at finde ud af, hvad i al verden, han havde gjort galt. Han ønskede jo ikke at gøre pigen ked af det.

//aaeh... Not really ^^' . Hun har ikke rigtig brokket sig over det indtilvidere, og hun har da ellers gloet tit i mine emner så vidt jeg ved??//

''Aha, så du er ikke mandschauvinistisk!'' udbrød hun pludselig, med et stort smil.
Det var noget hun tit havde været ude for her, men ham her... Slet ikke!
''Mit navn er forresten Elizabet Nowren.'' smilede hun, inden hun rakte ham hånden.
Hun endte dog hurtigt med at tage hånden til sig, da hun kom i tanke om den kontakt de ville få ud af det.

''må jeg spørge om dit navn, eller er det hemmeligt?'' smilede hun, med et lille drilsk glimt i øjet

// Jeg bliver nødt til lige at snakke med Clary om det. //

"Bestemt ikke," grinede han uskyldigt og lage hovedet en smule på skrå. Det var skønt at se noget positivitet i hendes ansigt igen. "Men det tror jeg nu ikke, der er så mange, i vores samfund, der er. Vi er trods alt styret af stærke kvinder og er underlagt en Gudinde." Hendes overraskelse kom faktisk ret meget bag på ham.

Han rakte ud efter hendes underarm og så lidt undrende på hende, da hun pludselig trak den væk. Men han ville ikke spørge, hvad der var galt. Hun virkede en smule oprevet lige der.
Men han fandt en udvej, der forhåbentligt ville sørge for, at det ikke blev akavet. Han lagde højre hånd over hjertet og bukkede for hende.
"Mit navn er Ciel Moreau. Ciel Jared Moreau, faktisk." Han rettede sig op. Men jeg tog først det mellemnavn, da jeg rejste hertil fra det franske Nattens Hus i Paris' provins..

//fint med mig. Og sorry tiden ^^' spiste lige med meget kort varsel//

Hun smilede lidt over hans 'forklaring' om stærke kvinder.
Og Gudinden. Selvom Eli ikke selv var helt med på det princip.

Hun smilede roligt, og kopierede hans hilsen.
''Glæder mig at møde dig Ciel.'' smilede hun.
Igen bed hun sig i læben, om hendes piercing.

Hun så på ham, direkte ind i hans øjne, med de rødgyldne øjne.
''Men hvorfor er du ikke til time selv?'' spurgte hun undret.

// Det er helt okay xD Jeg skal også snart spise //

"Vi mødes i glæde, Elizabeth." Smilende rettede han sig op og lod hånden falde ned langs siden igen. Det så ud til, at det hele gik godt, trods en kejtet start
"Vores dramalærer er ude af byen i øjeblikket. Og kommer først tilbage på torsdag." Han trak kort på den ene skulder. Han ville nu ønske, det var gået ud over spansktimerne istedet. Det var slemt nok, han havde været nødt til at indstille sig på, at snakke engelsk. Han forstod ikke, hvorfor han blev tvunget til at lære spansk.

"Er du glad for poesi?" Han nikkede kort mod hendes bog. Selv var han ikke meget den poetiske type. Han var mere litterær.

//fair xD ^^ //

Hun så på ham, smilende.
''vi mødes i glæde.''

Drama. Javel, så han var den type. Hun kunne ikke lade med at forestille sig Ciel stå på scenen og citerer Shakespear.
Om hun kunne lide poesi? Egentlig ikke. Det var mere bare ord. Ord generelt lod hende vandre til andre steder, end lige præcis hvor hun var.
Indlevelse i teksterne var en væsentlig ting for hende.

''Naah... Jeg er til lidt af hvert. Jeg elsker bare at læse.'' smilede hun, inden hun nikkede mod hans skinneben.

''går det bedre med benet?'' spurgte hun roligt

Han havde helt glemt, at der var sket noget med hans ben, og da hun nævnte det, stirrede han bare lidt ned af sig selv. Det gjorde ikke synderligt ondt mere. Selvom han nu var fået ind i den skide stolt med fuld knald. Det var som om, hvis man var klar over, man var ved at gå ind i noget, så nåede man at blødgøre slaget. Det var egentligt ret morsomt, at man var så smart indrettet.
Han nikkede kort og så på hende igen. "Jeg kan næsten ikke mærke det."

Det slog ham pludselig, hvorfor han egentlig var der, og han trak en stol ud fra bordet. "Vil De gøre mig selvskab, Mademoiselle" Han smilede drilsk, da han kaldte hende 'De.' Lidt for at se, om hun kunne klare, man lavede lidt sjov. Og så ventede han på, hun tog plads i stolen.

''jeg sværger, ved Gudinden selv, hvis du nogensinde kalder mig det igen så giver jeg dig verdens største kys!'' sagde hun drilsk, med en truende undertone.

''og det inkluderer piercingelås!'' grinte hun, inden hun satte sig.
Normalt var hendes kysse-trussel nok til at folk tog afstand til hende.
Var han som dem, eller ville han spille med på legen?

Hun satte sig, måske en smule drenget, til rette i stolen, tilbagelænet og med halvspredte ben.
Roligt så hun op på ham, med et lille smil

Han grinede af hende. "Mener du 'Mademoiselle' eller 'De'?" Hendes trussel skræmte ham ikke væk. Bestemt ikke.
"Men hvis du kysser mig, stikker jeg tungen ned i halsen på dig. Det lyder ikke tiltalende, vel?" Han lo og rakte tunge af hende. Midt på tungen lå en lille, sort kugle med et lilla pentagram på. Endnu en af hans piercinger.

Han kunne godt lide hendes drengede opførsel. Faktisk, fandt han det lettere tiltrækkende. Men han gjorde ikke udtryk for det. Han satte sig på en stol ved siden af hende og åbnede sin bog. Men han gav sig dog ikke til at læse. Det var uhøfligt at gøre midt i en samtale.
"Men jeg må sige, Mademoiselle. De er ikke bange af Dem."

Hans ord fik hende til at tie kort.
For pokker, han var da genial!

Hun smilede over hans piercing.
''sikke en lækker piercing!'' hun smilede forsat.

Hun rejste sig, efter han et par gange var kommet med den samme drilske og provokerende frase flere gange.
Hun satte sig på hans skød, med et ben på hver side af ham - det vil sige med front mod ham.
''Bange af mig, det har jeg sku aldrig været.'' grinte hun med et løftet øjenbryn.

''men noget siger mig at der er du heller ikke?'' spurgte hun roligt

"Du har måske en ting for piercinger?" Spurgte han. Han grinede ikke mere, men der var noget ... charmerende over hans smil.
Han var rimelig overrasket, da hun satte sig på ham. Det kom fuldstændig bag på ham, og han var et øjeblik sikker på, hun ville gøre alvor af sin trussel. Selvom han et øjeblik var tæt på at trække sig væk, tog han sig i det og slappede af. Der var jo intet at være bekymret for.

Han lagde roligt hænderne på hendes hofter og så hende i øjnene. Nu, hvor han kiggede på hende tæt på, lagde han mærke til, at hendes øjne egentlig var smukke. Men hans blik flakkede.
"Jeg tror ikke, jeg er lige så ... straight forward ... som dig." Hans blik gled ned til hendes hals. Hendes blodåre. "Men jeg er heller ikke bange af mig, chéri."

hun smilede lidt. han tøvede. Great, så han var ikke så selvsikker som han selv fremstod.

Men så landede hans hænder på hendes hofter.
Hun smilede lidt, for at skjule sin egen usikkerhed. Hun havde ikke ligefrem regnet med denne reaktion fra ham.

''ja, jeg elsker piercinger. Specielt dem man kan mærke når man er helt tæt.'' smilede hun.
Hendes rødgyldne øjne flakkede ikke. De så direkte ind i hans øjne. Om han ville se ind i hendes var hans eget valg.

Hun bed sig igen i læben, gumlede lidt på hendes egen piercing.

Selv var Ciel også meget glad for piercinger. Han havde en, for hver gang, han var gået ind i et nyt kapitel i hans liv. Én, da han blev mærket. Og en for hver gang, han kom til næste trin i sin forvandling. Men når han endelig blev forvandlet, havde han tænkt sig at få en tattovering. Det ville ligesom være kronen på værket, mente han.

Hans blik lå på den dunkende åre. Han var så fristet til at læne sig frem og bide hende. Ynglinge kunne jo ikke præge hinanden, så der ville ikke ske noget ved det ... Hans tænder løb i vand, men han genvandt fokus og så på hende igen. Eller rettere sagt, hendes læber.

"Har du tænkt dig at gøre noget, eller vil du bare sidde der, Mademoiselle?" Han grinede lidt og lod sine hænder glide lidt ned af hendes lår. Han var stadig i tvivl om hendes hensigter.

Hans blik. Hun kunne næsten gætte hvad han så på.
Hun fugtede sine læber lidt, ved tanken om at lade sine tænder glide ned i hans bløde halskød.

Hun lagde hovedet lidt til siden, inden hun bukkede sig ned, og kyssede ham på halsen.
Hendes bløde læber strejfede hans hud, og derefter hendes tænder.
Hun smilede blot.

Så gled hendes læber op til hans øreflip.
''Du må godt..'' hviskede hun inden hun kyssede hans hals igen, blidt.

Hun vidste ikke om hun gik for vidt. Men hun vidste hvad hun ville.
Hun ville mærke hans læber mod hendes hals. Hans tænder.

Han lukkede øjnene, mens hun kyssede hans hud. Han bed sig i læben. Det føltes så godt ... Det var sådan en fristelse ... Men han var ikke sikker på, om han burde gøre det.
Hans fingre kærtegnede blidt hendes hud, mens han tænkte på, hvad det ville medføre. Han havde ikke så meget lyst til at sidde med stådreng midt i biblioteket. Hans hænder gled op af hendes lår igen, op på hendes hofter og han trak hende blidt ind imod sig.

"Sikke du pirrer," hviskede han. Hans åndedrag var blevet en smule tungere. Han kyssede hende på halsen og hans blik gled mod hendes kavalergang. "Men situationen er rimelig upassende ... Synes du ikke?" Men han havde ikke rigtig lyst til at slippe hende. Og det gjorde intet, at han sådan set ikke kendte hende. Han havde nok egentlig haft brug for, at være tæt på nogen. Relationerne var mindre vigtige.

Hans reaktion på hendes kærtegn fik hende til at smile.
Skide vær med hvor de var. Der kommer alligevel ingen i disse timer. Alle var jo til undervisning.
''upassende? Nej. Mindre heldig, ja.'' hviskede hun mod hans øreflip.

''der kommer ingen. De er alle til time.'' hviskede hun, og lod nu sine hænder glide op på hans brystkasse.

Hun bed ham blidt i halsen, uden at bide hul.
''Du vil... Jeg vil... Meget.'' hun åndede tungt i hans øre mens hun hviskede.

Han gispede svagt, da hun bed ham i halsen. Han var sikker på, hun ville bide igennem, og på en måde var han lidt skuffet over, at hun ikke gjorde det.

"Vi er ikke alene," mumlede han. Han havde ikke rigtig lyst til, at bibliotikaren skulle komme brasende. Men på en måde, gjorde det intet. Tanken om, at de kunne blive opdaget ... Det kunne være ligemeget.

Han nød at mærke hendes hænder på sig. Hans ene hånd gled ned over hendes inderlår. Hans læber fortsatte ned over hendes hals. Hans kys fortsatte ned mod hendes udskæring. Han mindedes ikke, hvornår han sidst havde opblevet noget lignende. Hans læber fortsatte op igen. Han trak hendes trøje ned over skulderen, så hendes blege hud var fri. Og satte tænderne i. Han bed hul, men han drak ikke.
"Er du sikker på det her, Mademoiselle?" Hans tunge gled over såret. Smagen af hende var berusende.

Hun trak vejret i et langt hiv da han bed hul. Straks kyssede hun hans hals igen.
''fuldkommen sikker.'' hviskede hun mod hans hals.
Hun gjorde an til at bide igen, men stoppede så.
''men er du sikker?..'' hviskede hun inden hun nappede ham i øreflippen.

hvad hvis dette var rent impulsivt fra hans side, og han fortrød det så snart hun var væk?
Hvad hvis han forventede at der ville komme mere ud af det, end hun gjorde?

Hun lod en hånd glide om bag hans nakke, og nussede ham i håret.