sunset - Ciel

"Mon ikke, du gjorde," gabte han og gned sig i øjnene. Han lænede hovedet imod hendes skulder og hans øjne gled i. Udmattet og endelig i stand til, ikke at frygte, der skete hende mere. Ringo spandt højlydt i hans skød.
Han så kort på hende og fik øje på bamsen i hendes hænder. Han klynkede svagt, men smilede dog alligevel. Han ville ikke have, hun skulle se den ... Ikke engang hans værelseskammerat havde fået lov til at se den for alvor. Hans første impuls var faktisk at rive den ud af hænderne på hende, men han var for træt.

"Du burde ikke flygte fra mig ... En dag bliver jeg træt af at følge efter dig," mumlede han alvorligt og tog fat i hendes hånd.

''det ved jeg Ciel... Men det hjælper heller ikke at blive og skændes med dig?'' hun aede ham over håret, og lagde bamsen ved siden af Ringo i hans skød.
''Sov du bare, det er alligevel weekend.'' sagde hun roligt

//sorry kort svar- er i skole//

"Du startede," gabte han stædigt og rejste sig op. Han dumpede ned på katen af sengen, men svajede en smule.
Han vidste, at hun før eller siden ville forlade ham for alvor. Hun ville flygte og han ville enten ende med at lade hende, eller også ville han ikke være i stand til at stoppe hende ... Den sidste mulighed var virkelig ikke en rar tanke.
Ringo var sprunget fra hans skød og var fornærmet kravlet op i hans stol. Bamsen havde Ciel lagt i fodenden, før han lagde sig ned på siden og så på Elizabeth ...
"Går du så bare? Tilbage til pigernes kollegium?" Han havde ikke lyst til at se hende gå, men han kunne heller ikke bede hende blive, når han var så træt og kedelig.

''ja... og jeg indrømmer at jeg var en idiot.'' sagde hun stille og aede ham blidt over kinden.
''Jeg går ingen steder. Jeg bliver lige her, og venter på at du vågner. Jeg har ikke rigtigt andet og lave. Desuden, du blev hos mig. Det er kun retfærdigt at jeg bliver hos dig - ikke sandt?'' hun aede ham igen over kinden, dog en smule tøvende. Hun kunne ikke helt sige om han ville have hende til at gå eller blive.

''jeg går kun fra dig hvis du beder mig om det.'' sagde hun stille, men ærligt. Hun havde ikke lyst til at gå fra ham, ikke lige nu.

Han rykkede sig længere ind i sengen og klappede på lagnet ved siden af sig.
"Men jeg lader dig ikke bare sidde på gulvet." Træt smilede han til hende og strøg hende over kinden. Utrolig glad for, at hun gad blive. Dog håbede han ikke, det var noget, hun følte sig forpligtet til at gøre.
"Jeg vil ikke have dig til at gå," hviskede han, og hans øjne gled langsomt i. Han kunne høre hendes åndedrag, men hans øjenlåg var for tunge til at kigge på hende.

Hun så først lidt på ham, men lagde sig op til ham. Hun lå med hovedet ind mod hans brystkasse, og nussede hans overarm lidt.
''jeg lover dig at jeg er her når du vågner igen'' hviskede hun og puttede sig bare op af ham.
Hun havde savnet lige præcis den nærhed til et andet individ.

Han faldt hurtigt i en tung, tryg søvn, men den varede ikke længe. Efter blot et par timer rørte hans øjenlåg på sig. Han kunne mærke Ringo spinne nede ved hans fødder.
Søvnen havde været drømmeløs af hans bare udmattelse, og da han begyndte at vågne mærkede han en utrolig træthed i kroppen. Han satte sig op på albuen, og lagde først der mærke til den varme og vægt, der var i sengen. Han smilede ned til Elizabeth og strøg hende over håret. Det var en behagelig tanke, at hun rent faktisk var blevet ved ham.

Han lagde sig ned igen og trak blidt Elizabeth tættere ind til sig, så hun igen lå i hans arme. Han lukkede øjnene og kyssede hende på kinden.
"Hvor længe har jeg sovet?" Hans stemme var lav og lettere snøvlet af den ikke så fjerne søvn.

Hun smilede og aede hans kind lidt.
''godmorgen'' smilede hun og kyssede ham på hagen.
''et par timer... Jeg er ikke helt sikker.'' sagde hun og satte sig lidt op.
''du lyder træt... Er du sikker på at du ikke burde sove mere?'' hun aede hans kæbelinje lidt

Han kyssede hendes hånd og rystede på hovedet. Han havde ikke lyst til at sove. Natten var ikke skabt til at sove væk. Især ikke i Nattens Hus.
"Hvis jeg sover hele natten og du sover hele dagen, bliver det her et kedeligt forhold." Han grinede lidt og strøg hende over håret.

*forhold?...*
Hun puttede sig lidt op af ham og smilede lidt.
''Ciel... Du bliver snart forvandlet.. Hvad gør du så?'' spurgte hun med et lille smil.
Hun kunne lige forestille sig ham som professionel skuespiller i alle de store franske film.
Hun smilede og kyssede ham på kæben, mens hun lod sine tænder glide over hans hud mellem hendes skilte læber

"Jeg regner med at undervise i drama her på skolen et års tid ... Eller måske fægtning." Han smilede skævt. "Bare et enkelt år ... Jeg ved ikke, hvad der skal ske derefter." Hans fremtid lå åben - til en vis grænse, måske. Men det var hans egen skyld, han ikke kunne vende tilbage til Frankrig ... Måske en dag kunne han. Det håbede han i hvert fald så hjerteligt.
"Hvad har du selv i tankerne, chéri?" En kuldegysning af ren og skær nydelse gik igennem ham, da han mærkede hendes tænder imod hans hud.

''jeg har ingen'' hviskede hun bare, og nappede kort i huden lige under hans hage.
''Jeg havde planer med Perceval, men de blev ændret da vi... Ja, de er bare ikke aktuelle mere.'' Sagde hun roligt.
Det gjorde ikke så ondt at tale om ham mere. Måske fordi hun vidste at han havde det bedre uden hende til at ødelægge hans liv?

Hun efterlignede Ringos spinnen, og lod tungen glide over hans strubehoved - blidt.
''Du vil gerne hjem til Frankrig, ikke sandt?'' hun så ham nu i øjnene

Han drømte ofte om at tage tilbage til Frankrig ... Det gav sig selv. Det var trods alt hans fædreland. Alligevel rystede han på hovedet. Hvis han sagde, at han ikke kunne tage tilbage, ville hun blive mistænksom, og han havde ikke lyst til at sætte gang i et mindre skænderi. Sådan gik det jo for det meste, når de begyndte at snakke om fortiden. I hvert fald hans fortid.
"Nah ... Jeg skulle måske vende næsen mod Hollywood."

savnede han slet ikke sin hjemegn? Hun savnede alt ved sin, og lidt til.
Hun sukkede, en smule træt, og kyssede ham på hagen. ''det er okay, hvis du ikke vil tale om det. Men så bare sig det som det er, okay?'' sagde hun blidt mod hans hage.
Hun havde i bund og grund ingen ret til at bede ham fortælle alt om sig og hans inderste ønsker.
Det vedkom i realiteten ikke hende, de var jo hverken kærester eller familie. men alligevel nærede det hende utroligt meget at han til tider forekom hende så fremmet.
Var den Ciel som hun var forelsket i, den rigtige Ciel? Eller blot den maske han bar for at holde andre ude af hans tanker, liv og drømme?
Hun rystede på hovedet. Klokken måtte vel være mange nu, og om kort tid ville hun rejse sig for at komme tilbage til sit eget værelse.


Jeg er ked af at jeg først skriver nu, har været på studietur i Firenze og er først kommet hjem kl. 02 i nat. XD //

Han sukkede lavmælt og tog smilende hendes hånd. Hendes stemme var utrolig rolig, syntes han. Dette var ellers en af den slags situationer, der plejede at få hende til at hidse sig op over, at han ikke fortalte hele sandheden. Han nød, at hun tog det roligt for en gangs skyld.
"Selvfølgelig," hviskede han hæst. Hendes hud var varm under hans fingre, og det var beroligende at mærke, at hun virkelig var der. Levende død eller ej, han elskede hendes selvskab.
"Hov ... Har vi ikke snart timer?" Hans tidfornemmelse var pludselig skudt ud af vinduet.

''det har vi sikkert.. Jeg regner ikke med at tage nogen steder i dag.'' sagde hun bare, med et lille smil.
Hun aede hans kind, inden hun bukkede sig frem og kyssede ham inderligt.
Man kunne tydeligt mærke at hun ikke ville nogen steder - at hun ville ligge i hans arme og bare putte.

// Min kreativitet svigter mig. Kunne vi muligvis springe lidt frem?

//du springer bare min ven //