sunset - Ciel

Ciel smilede, men så også en smule undrende ud.
"Jeg troede, du havde ridning ... Hvorfor var du til fægtning?" Han havde ikke hørt om nogen ynglinge, der havde begge fag. Men Elizabeth havde afgjort været på vej til stalden tidligere, havde hun ikke?

Han så lidt på blodet, på hendes overlæbe og undertrykte et grin. Ciel vidste, i modsætning til, hvad Elizabeth troede, at blodet kom fra donorer, og ikke lig. Hvilket var en frygtelig god ting, for hvis det ret faktisk kom fra lig, ville de fleste af ynglinge nok ikke drikke det.
"Du har lidt ... lige der." Han pejede på hendes overlæbe. "Blod," sagde han et par sekunder efter.

//Sorry tiden søde, jeg var på kirkegården //

''jeg hopper lidt mellem fagene. De plejer ikke rigtigt at blande sig.'' smilede hun roligt.
''Og når de gør, så går jeg bare- Så tror de jeg bliver væk.'' hun smilede lidt.

Hun kvalte selv et grin da han nævnede blodet på hendes overlæbe.
Hun smilede da hun tørrede det af, og så undskylde på ham.
''til mit forsvar, det plejer altså ikke at ske!'' smilede hun, og rakte kort tunge i dril.

"Du burde da ikke gå til fægtning, hvis du ikke kan lide det," lo han og stak i sin pasta. Han spiste roligt, men hans mave skreg konstant, at han skulle sætte farten op.

Han så på hende og lagde hovedet lidt på skrå. Hans smil blev lumsk og drilsk. "Er du sikker på det? Jeg har set dig med blod smurt i ansigtet før." Hans stemme sank, for at ingen andre skulle høre ham. Han kunne ikke lade være med at tænke på, da hun havde bidt ham. Han kunne bare ikke slå det ud af hovedet.
"Men det er ikke så sexet, når det er donorblod." Han stak muligvis lidt for hårdt til hende, og han var forberedt på, at hun nok ville rejse sig og prøve at gå. Men så måtte han jo bare undskylde for hans dumhed ... igen ...

// Hvem er død? //

''du kan jo bare lide det!'' grinte hun lavt, med en drilsk undertone. Hun blinkede kort til ham, da hun fjernede sine solbriller. Det var jo latterligt at have dem på indendørs.

''og jeg holder meget af fægtning... Normalt deltager jeg så meget jeg kan. Men liiiiiige idag...'' hun trak på skuldrene.
''min krop er vist lidt ude af sig selv.'' sagde hun med et lille smil.
''du behøver forresten ikke spise pænt, bare fordi jeg sidder her. Jeg har set lidt af hvert, og du må egentlig være hundesulten.'' sagde hun med en varmt smil, inden hun drak lidt mere blod.

//min oldemor. For snart ti år siden. Var oppe og snakke med hende i dag. Det plejer jeg at gøre når der er store forandringer i mit liv..//

// Det lyder rart :3 //

Han nikkede grinende. Ja, han havde bestemt kunnet lide at se hende med hans blod om munden. Det lød egentligt sjovt. Menneskerne ville sikkert aldrig nogensinde se sådan noget som sexet ... Det ville han heller ikke have syntes for fire år siden.

"Vi kunne fægte sammen engang, hvis du tør." Han hævede det ene bryn. Udfordrende. Han havde aldrig tabt en kamp før - undtagen til sin gamle mentor. Det undrede ham faktisk, at hans venner stadig gav øve med ham. Det kunne da ikke være sjovt for dem ...

"Jeg spiser ikke pænt på grund af dig," sagde han, uden at skænke det mange tanker. Han spiste sådan, fordi hans hals opførte sig mærkeligt. Uanset hvor meget hans mave skreg på mad, blev hans hals ved med at lukke sig sammen og gøre det umuligt for maden at passerer.

//det er det. Specielt fordi hun ikke ligger mere end fem min. fra mig.//

''jeg fægter ikke med proffer. Jeg får bare tæv'' grinte hun med et varmt smil.
Hun fik drukket resten af blodet, uden at tænke så meget over det.
Det smagte ikke så slemt, når man ikke tænkte på det.

Roligt så hun rundt på det andre unge ynglinge. Allerede nu vidste hun at omkring 30 % af dem ikke ville klare forvandlingen. Ikke uden komplikationer.
Hun så tilbage på ham, inden hun lod tungen glide over sin underlæbe. Det så måske en smule mere sexet ud end det egentlig var tiltænkt. Hun ville bare fjerne blodet fra sin læbe.

Han grinede kort og spiste så bare videre. Flere gange så han op på hende. Han havde lagt mærke til, at hun havde et svagt, rødt mærke på skulderen. Han håbede sandelig ikke, hun havde fået et ar af hans bid. Men det var højst sandsynligt bare en hævelse, der ville forsvinde igen. Han havde en lignende mærke ... Måske havde de været lidt voldsomme forleden.

Hans smil bredte sig og han rejste sig fra sin plads.
"Jeg havde tænkt mig at tage ned på biblioteket før næste time ... Vil du med?" Det var egentlig en løgn. Han havde intet at gøre på biblioteket. Men det var det første, han lige havde tænkt på. Højst sandsynligt fordi det var der, de havde mødtes ... Og der ville de også kunne få fuldstændig ro til at snakke.

hun rejste sig, efter hans invitation. Hun smed roligt papkruset ud, og så på ham.
''helt klart, jeg skal også finde en bog om Amerikas Opdagelse.'' grinte hun.
Egentlig, så havde hun intet at gøre, men enhver undskyld for at være sammen med ham, var en god undskyldning.

Hun smilede til ham, da hun begyndte at gå.
Skjorten hun havde taget på som kjole sad en smule stramt om hendes baller, og bryst. Den fremhævede virkelig de kvindelige former på hende.
Støvlerne lignede noget biker-agtigt med nitter og kæder på.

Hun undgik med vilje de borde hvor hun kunne se enten Percie, Alma eller Dracio.

"Jeg har undret mig over noget, mademoiselle," sagde han, da de var kommet ud af kantinen og gik ned af gangen. Hans tanker kørte rundt og det tog et par sekunder, før han afsluttede sin sætning. "Hvorfor var du så oprevet, da jeg sagde 'hvis vi gør det igen'?" Han så på hende med et udtryk, der ikke rigtig var til at læse.

En af de tanker, der fór rundt i hans hoved var, hvordan hun ville reagere, hvis hun kendte den virkelige Ciel. Mange af hans tanker var syndige. Ting som, at snyde hende til at tro, han åbnede sig for hende, for at få mere af hende ... Eller skubbe hende op af væggen her og nu, og kysse hende ... Han knyttede næverne en smule. Det var bedst ikke at friste sig selv til sådan noget. Han stoppede alle tanker og så bare på hende.

Hun lyttede tavst til hans spørgsmål, inden hun så lidt ned. Tøvende.
''fordi det er for fristende...'' mumlede hun så, mens hun gik.
''det er for fristende, når jeg ved at du har en anden som du nærer følelser for. Jeg ender med at holde for meget af dig... Og så er det mig der sidder tilbage igen, lukket ude.'' hun var ikke sikker på om han kendte grunden til hendes frygt, men hun havde heller ikke rigtigt lyst til at forklarer ham det.

Hendes tattoo var ved at være healet igen, efter hendes hysteriske anfald. Dog så den langt fra pæn ud nu. Ar, store ar der ødelagde navnet. Som om... Hun havde flået huden af for at fjerne mindet.

Hun så lidt på Ciel, inden hun så op på himmelen. Hun lukkede kort øjnene og trak vejret dybt. Alt lugtede anderledes. Selv ham. Selv hende selv... Det var så nyt, så forvirrende..

Han stak hans hænder i bukselommerne, for ikke at skulle tænke på dem mere. Tankerne fløj hurtigere nu. Hvorfor blev Elizabeth ved med at nævne Alma? Han havde ikke lyst til at tænke på hende lige der.
'Hun tror virkelig, jeg elsker Alma ... Jeg er ved at være træt af, folk tror, de kender mig ... Men det var vel også meningen med det hele.' Var det mon mere effektivt at få alle til at være forvirrede over, hvem han var? Nej, det ville skabe alt for meget opmærksomhed omkring ham. Det ønskede han bestemt ikke.

"Jeg kunne ikke finde på at lukke dig ude ... " Egentligt hungrede han efter noget friends-with-benefits fremfor en kæreste ... Men det var ikke alle, der var så frisindede. De fleste ville gerne være fanget med én person. Og det var vel også fair nok. "Du er en virkelig god ven."

''en ven som du lærte at kende ved at jeg satte mig på det skød, og bed dig i halsen... Yeah, en god ven...'' mumlede hun med en drilsk undertone.

hun stirrede kort på ham, inden hun bed sig i læben, hvor hendes piercing normalt sad.
''Ciel, hvor gammel er du egentlig?'' spurgte hun med et varmt smil. Hun kendte jo næsten intet til ham endnu.

Da de nærmede sig biblioteket, smilede hun blot endnu mere

//sorry kort svar, sidder og gufler tomatsuppe//

"Det er ligegyldigt, hvordan jeg lærte dig at kende. Hovedsagen er ... at du forstår mig bedre end de fleste." Han så ned i jorden, mens han talte. Han burde sikkert have set meget gladere ud ved de ord, men hans ansigtsudtryk var rimelig koldt.

"Jeg er næsten lige blevet atten," svarede han ... "Og De, mademoiselle?" Han havde fået ud fra, at hun var cirka på hans alder. Det var den typiske alder for deres trin.
Han åbnede døren til biblioteket og holdt den for hende.

''atten?'' hun så på ham, forbløffet. Hun havde skudt på tyve, eller noget i den stil. Men det var vel heller ikke langt fra?
''jeg er selv nitten... Fylder tyve lige før nytårsaften..'' sagde hun roligt.
Hun stirrede lidt på ham, da han holdte døren for hende. Hvad pokker lavede han.
''damerne først?'' gættede hun, men blev stående. Hun så ikke logikken i det. Langtfra.

''og jeg forstår dig ikke... Jeg gætter bare det meste af tiden..'' mumlede hun, inden hun så på ham igen.

Han så ikke overrasket ud over hendes alder.
"Non. Men man holder døren for de ældre." Han rakte tunge af hende. Han holdt virkelig ikke døren for hende, fordi hun var af hunkøn. Han gjorde det bare, for at være høflig, og fordi han var den første, der nåede til døren. Intet andet.

Han blev underligt skuffet, da hun sagde, hun gættede det meste af tiden. Hans ellers så glade udtryk forsvandt og han sank hovedet en anelse.
"Det er nok også bedst sådan ... " Han rømmede sig. Han måtte finde på noget andet at snakke om, men han anede virkelig ikke hvad. Og hvis hans held fortsatte, som det havde gjort, ville hun sikkert til at spørge ham ud om, hvem han virkelig var igen. Det orkede han ikke ...

Hun så bare på ham. Man kunne tydeligt se at hun tænkte - gennemsøgte alle muligheder..
''Ciel. Du ønsker ikke et forhold. Vi er venner. Hvad hvis der var noget imellem de to ting?'' spurgte hun, men så så ned igen.
Hun kunne ikke tyde hans reaktion mens hun talte. Det kunne hun aldrig.

Så gik hun ind, inden hun fik hans svar. Det var som om hun lige havde givet ham hendes hjerte, blottet og klart til at smide fra sig.
Hun havde gjort det igen, men det ville være sidste gang.
Aldrig mere. Hun ville aldrig mere være sådan igen. Ikke flere forhold. Ikke flere tætte mennesker.
Hun sukkede stille, da hun passerede bibliotekaren..

Han lyttede opmærksomt til hendes ord. Han fulgte efter hende ind i biblioteket og vandrede direkte ned imellem bogreolerne.
"Hvad havde du i tankerne?" Han smilede skævt og så på hende over hans skulder. Det lød godt med noget uforpligtende ... Han var rimelig sikker på, at han alligevel aldrig ville være i stand til at binde sig 100% igen. Det gjorde alt for ondt, når man mistede. Det var lettere, når det bare var ... Ja. Når det bare var. Var og intet andet. Ingen grund til at lænke sig, ingen grund til, at holde sig fast og blive såret ...

Hun fandt hurtigt bare en tilfældig bog, en bog om blod - sjovt nok.
Hun så lidt på ham.
''det er ligemeget... Det er for dumt.'' sagde hun bare, inden hun fik sat sig på en stol, og åbnede bogen.
Hun vidste selv at et venner-med-fordele ville knuse hende helt.. At se den man selv var så intim med, med en anden, og ikke engang have retten til at være såret over det..

Desuden... Ville hun kunne holde ud af vide at det hun havde et forhold til, var falskt?..
På den anden side, det var vel bare som det var. Hun var jo heller ikke sig selv. Hendes normale jeg sad langtfra på et bibliotek, læste, snakkede og reagerede..
Hendes sande jeg ville gemme sig for omverdenen, skræmt og ængstelig for om folk ville skade hende igen..
Hun bed sammen ved tanken om at hun selv havde en facade, efter at hun havde punket ham så meget..

Han sukkede tungt, da hun sagde, det var for dumt. Fint, så måtte hun få sin vilje igen. Han rystede på hovedet af hende, mens han stod og læste titlerne på nogen af de nærmeste bøger.
"Som du vil ... " Han trak en bog ud af reolen og så fraværende på omslaget. Det var dumt af ham, at håbe på, han ville få noget sammen med hende igen. Hun var måske ikke bange ad sig, men selvfølgelig havde hun sine egne grænser, etc.

Hun vidste godt at hun virkede som en rigtig narrefisse. Hvilket hun jo også var. I høj grad.
''undskyld... Jeg tror bare ikke at jeg kan klare det der 'venner med fordele' lige nu...'' mumlede hun. Selvom det lød fristende, var det ikke specielt stabilt..

Hun så på ham, lagde bogen fra sig og gik hen til ham.
Hun kyssede ham kort på sit mærke, inden hun fjernede sig fra ham.

''jeg må hellere komme til time..'' sagde hun med et undskyldende smil.
''vi snakkes ved... Ik'?'' sagde hun mens hun satte sin bog på plads

"Hey ... Det var dig, der foreslog det." Han sukkede tungt af hende. Hun begyndte at forvirrer ham, og han kunne ikke lide følelsen.
Han kastede et stjålent blik på hende, da hun gik. Det gjorde ikke så meget, at hun gik nu. De havde vist begge to nogen ting kørrende i hovederne, de skulle have styr på. Hvor irriterende det end var.

"Yea ... Vi ses imorgen." Han havde ikke tænkt sig at opsøge hende efter skole. Han regnede med at bruge resten af dagen på enten at fægte eller sidde på værelset og glo ... Det kunne også være, Alma kom hen til ham i kollegiet ... Men intet var planlagt indtil videre.

''vi ses så..'' mumlede hun stille, inden hun begyndte at gå.
halvdele af dagen var allerede gået, og hun havde ikke lavet andet end at sidde og glo.
Gad vide hvor meget hendes krop kunne holde til når hun havde fået blod?
det kunne være en god ting at bruge sin tid på.

på den anden side, nu havde hun ikke sunget, spillet eller tegnet i flere dage. Måske burde hun komme igang med det igen?
Hun så lidt ned mens hun gik. hun hadede at hun flugtede i de situationer. Men hvad skulle hun ellers gøre?

Hun forlod biblioteket og gik mod kollegiet, tavs.
Hun undlod at se på nogen, mens hun krøb i skjule oppe på sit værelse.
Hun havde låst døren, og havde fundet sin iPod frem. Men hun var ikke i humøret til musik.
Alligevel blev sangen 'A little bit stronger' af Sara Evans sat på.

//vil du stoppe emnet her, eller vil du spole?//

// Gider du da ikke mere? o.o

//jo, elsker at emne med dig! o.o Troede bare at Ciel var ved at blive ved at blive træt af hende?//

// Nejnej, Ciel er bare træt af alt det lort i hans liv, og ville ønske, det var enklere xD Og i lige måde, du. Gider du spole frem? Jeg svare måske lidt langsomt. Jeg er ved at have ondt i fingrene. //