En fredelig brise-Ciel

Tid: 22:23
Vejr mørkt og koldt.
Omgivelser en masse heste.
Påklædning Den lå korte nederdel, den røde cardigan over den hvide trop. Samt tennis sko. Og en tynd jakke. Samt skole taske.
Årstid stadig sommertiden.
Sted Stalden.

Et smil havde bredt sig på Hopes læber da hun havde hørt at der var en stald på skolen, og hun havde endda næsten lige været til ridning. Mere passende kunne det ikke blive, dog fik hun lov til at være nede hos hestene i noget tid, men så skulle hun dog også komme ind igen. Selv om hun elskede så meget at være ved heste. Hun smilede lidt og strøg blidt en hest man, en rødbrun hoppe, som læren havde fortalt. Hed Shidara. "Yndigt navn Shidara" hviskede hun og betragtede den rødbrune hoppe. Som nød hendes nærvær. Hun sukkede kort inden hun kiggede rundt, der var ingen andre ynglinge ved stalden end hende selv. Men dog håbede hun på at der ville komme nogen ned, hun mærkede let den kølige brise ramme hendes ansigt. Som fik de røde lokker til at blæse op omkring hendes ører.

En mørk skikkelse vandrede rundt udenfor stalden og så sig omkring. Der var store, våde pletter ud over hans sorte hættetrøje og de blågrønne øjne lyste bag det sorte hår. Med de sorte bukser faldt han helt i med natten, bortset fra den unaturligt blege hud.
En kat havde valgt ham aftenen før, da han havde været inde i byen. Den stakkels kat havde været i en frygtelig tilstand, men lopperne havde været det værste. Ciel, som drengen hed, havde været ved at give katten et bad, da den pludselig flipede ud og lød ud af kollegiet. Vandet var blevet væltet ud over ham, og derfor var han våd. Katten ville dø af kulde, hvis den faldt i søvn udenfor mens dens pels var så gennemblødt. Især fordi den manglede så store totter af sin pels.
"Ringo," kaldte han med en tyk Fransk accent ud i natten. "Ringo, hvor er du?" Han så en skygge forsvinde ind i stalden og løb hurtigt derhen for at se om det var den kære sorte kat, som havde virket helt grå før dens bad.
Han stoppede op, da han fik øje på en pige inde i staldene.
"Har du set en sort kat løbe her ind?"

//Du skal også huske at skrive stedet xP//

//Alle kan glemme det med sted en gang i mellem :P//

"En sort kat?" Sagde hun og vendte sig om og betragtede drengen som så plask våd ud. "Er det da kattens skyld at du er våd? og nej har ikke set en kat her omkring. Selv om jeg hørte noget pusle inde i høet. Som gjorde Shidara en smule utrolig" sagde hun efter noget tid, og smilede et venligt smil til ham. Så han talte også med accent lige som hun selv gjorde, hun havde blot talt med britisk accent. "Men har du brug for hjælp til at finde katten?" Spurgte hun efter noget tid. "Forresten jeg er Hope" tilføjede hun hurtigt efter noget tid. Dog undrede det hende en del, hvordan katten kunne have gjort ham våd. Hvis han da ellers ikke havde forsøgt at give den et bad, alle viste jo at katte hadede vand. Nøjagtig som hun selv gjorde.

"Ja, det var hans skyld." Han smilede skævt og gik hen for at se i høet, mens han gik så langt væk fra hestene som muligt. Han var en rigtig dyreven, men han brød sig ikke om heste!
"Jeg havde givet ham et loppebad og noget faldt ned og forskrækkede ham." Ringo havde sat meget fint og stille mens han var blevet vasket. Det med at katte hadede vand var jo kun så sandt som folk bildte sig ind. Men kunne ikke generalisere mennesker, ynglinge og bestemt ikke katte!
"Jeg er Ciel. Jeg er fra det Franske Nattens Hus." Han smilede skævt mod hende og tilføjede kun det sidste for at forklare den accent han havde.
"Det ser ikke ud til at Ringo er her ... Hestene har sikkert skræmt ham ud igen." Han sukkede tungt og rettede sig op mens han så mod døren.

"Hm Heste og katte hører nærmest sammen, næsten lige fredelige på nær hvis de virkelig provokerer hinanden" sagde hun og betragtede drengen som hed Ciel. "Held og lykke med at give ham det loppekurbad" sagde hun og smilede til ham. "Hyggeligt at møde dig Ciel" sagde hun og kiggede på ham. "Det kan nu godt være at de skræmte ham" sagde hun efter noget tid. Selv om han allerede havde sagt noget lignende. "Det franske nattens hus? Jeg er fra det britiske nattens hus, selv om jeg kun var der i kort tid efter jeg blev mærket" sagde hun. "Hm brug for hjælp til at lede efter ham?" Spurgte hun efter noget tid, hvor der havde været en dyb tavshed i stalden.

"Du må da gerne hjælpe," sagde han med et svagt smil og tråste ubevist væk fra hestene. "Han er sort med knækket hale, flossede øre og skaldede pletter ... Han er ikke til at tage fejl af." Ciel kunne ikke lade være med at smile, mens han kort huskede på det chok Ringo havde givet ham, da han sprang ud af en container inde i Tulsa. Han havde været i chok indtil hans øjne faldt på kattens, der skinnede op til ham: Både det røde og det gule.
"En rigtig baggårdskat."

Han burde ikke være så svær at finde, eller lidt måske hvis han jo gemmer sig i de mørke steder" sagde hun og kiggede på Ciel med et smil. Hun lod en hånd glide igennem det røde hår, i mens hun pottede en krøllede hårlok om bag uret. "Så hvor henne skal vi starte med at lede efter ham. Uden for er nok bedst. Medmindre han er smuttet inden for og gemmer sig et eller andet svært sted" sagde hun efter en kort pause. Hun smilede et let og venligt smil, hvor efter hun lagde noget strigle tøj på plads. Og gik hen mod udgangen og drejede sit hoved for at se om Ciel gik med.

"Jeg aner det ikke ... Han valgte mig først igår, så jeg kender ham ikke så godt." Han sukkede trist men tog muligheden og begyndte at gå ud af stalden. "Lad os se om han har forvildet sig ind mellem træerne et sted. Måske sidder han fast eller noget." Det indtryk havde han nemlig fået af Ringo. Den ville sikkert skaffe sig selv en god gang problemer på halsen og desværre kunne Ciel ikke rigtig gøre noget ved det. Hvor meget han end ville.
"Har en kat valgt dig?"

"Nej ikke endnu, men det sker nok en eller anden dag håber jeg da" sagde hun og fulgte langsomt med ham. Hun smilede let i mens hun betragtede ham, gad vide hvor lang tid det kunne tage at finde en kat der stak af fra loppekurbad? Måske temmelig lang tid, men det gjorde nu heller ikke noget, det var nu altid rart nok at møde andre på den måde. bare det nu ikke skete vær dag, eller nat. Hun kiggede frem for sig, smilede sit smil i mens hun bare gik, sammen med Ciel ud for at lede efter hans kat. Eller han var jo mere kattens.

"Det gør det sikkert," opmuntrede han og forsøgte at sørge for, at den tykke franske accent ikke tog over. Nogen gange kunne accenter jo blive så meget, at man ikke kunne forstå ordene mere. Men han havde på fornemmelsen at det ikke virkede det mindste.
"Jeg går allerede på 5. trin og er kun lige blevet valgt ... Du har ikke været mærket så længe, ikke sandt?" Han var faktisk begyndt at tvivle på, om han ville finde en kat, der ville vælge ham. Og det var sket! Han havde ikke været så lykkelig, siden han havde fået en kæreste i Frankrig. Og nu, hvor han ikke kunne se sin kæreste mere, var katten Ringo en stor trøst.