mad uheld - ciel

amiana stivnede da hun hørte en hviske hendes navn. hun vendte sig og fik øje på ciel. "ciel" udbrød hun og var hurtigt henne ved ham. hun satte sig på knæ og tog om ham. hun tog det tæppe af hun havde om sig og lagde det om ham. hun knugede ham ind til sig og mækede sine tårer strømme ned af sine kinder. "jeg skulle aldrig have taget dig med herned" sagde hun grædende.

Som et lille barn, der var blevet efterladt og endelig var fundet hjem, slog han armene om nakken på hende og klynkede lavmælt. Han havde fortalt hende, at han led af klaustofobi, men hun havde sikkert ikke forstået, hvor slemt han havde det.
Det plejede heller ikke være så slemt. Han plejede ikke at ryste som han gjorde nu ... Men han havde heller aldrig været fanget på den her måde før.
"Amiana ... Hvor er nærmeste udgang?" Hans stemme skælvede og han pressede sig tæt ind til hende mens Ringo hvæsede fordi han blev mast. Men Ciel hørte det ikke. Han ville bare ud. Væk. Hurtigt!

"den er to gange væk. jeg fælger dig derhen men solen står højt nu ciel så jeg kan ikke gå med ud. medmindre vi har været her så lang tid at det er blevet mørkt" sagde hun og rejste sig. hun hjalp ciel op og gik. hun holdt stadig hans hånd så hun ikke mistede ham igen. "undskyld jeg fik dig med herned det skulle du ikke have været. det er min skyld at du har det sådan her nu" mumlede hun mens hun gik. man kunne godt høre at hun græd.

Ciel kunne ikke få et ord ud. Han var virkelig ved at gå i chok og han var begyndt at føle, han ikke kunne få vejret. Ringo miawede højlydt, så det gav ekko. Det lød næsten som om det stakkels kræ var i smerter - den mentale smerte Ciel lige nu kunne føle.
"Ro-rolig ... Ami ... " Han rystede over hele kroppen og det var svært at følge med, når han kun kunne mærke hendes hånd. Han ville gerne gribe fat i hendes arm eller trække sig ind til hende, men selvom han var bange, havde han sin stolthed! Og den ville han ikke lade kakelere.

"vi er der snart ciel. du skal hurtig ud" sagde hun og drejede om et hjørne. der var lys lidt længere henne. amiana gik lidt tættere på så hun stod lige der hvor lyset endnu ikke kunne nå. hun tog fat om ciel og gav ham et hurtigt kram før hun slap ham og sendte ham ind i lyset. "skynd dig så ud" sagde hun og vendte hovedet væk. hun kunne ikke holde ud at se ciel så bange.

Så snart Ciel var ude i lyset, faldt han på knæ og åndede tungt den friske luft ind. Han havde brug for at falde til ro. Det lettede at komme udenfor igen, men lige nu havde skyggerne stadig fat om hans hjerte. Det svage lys stak og irriterede huden, men Ciel vidste at det ikke var en dødelig smerte.
Ringo travede rundt om ham i et ynkelt forsøg på at trøste ham, mens hans rystende muskler faldt til ro.
"Amiana ... Sig ikke det her til nogen ... Okay?" Han så tilbage ind i mørket og pressede den ene hånd mod hjertet, der bankede så hårdt at det smertede i brystet.

selvfølgelig siger jeg det ikke ciel" sagde hun. hun stod der lidt og lyttede efter ham. "vi ses snart og pas godt på dig selv. må gudinden velsigne dig" sagde hun og smilede. tira miavede lidt længere inde og kom så til syne. amiana tog hende op i sine arme.

Knuden i hans mave begyndte at trække dig mere sammen og han måtte rejse sig og opgive. Han havde egentligt håbet at hun ville kunne gå med, men solen stod stadigvæk for højt og han kunne ikke skærme hende for sollyset.
"Vi ses ... " Han kom vaklende på benene og begyndte så at gå tilbage til skolen med Ringo i armene. Han besluttede at han bare ville koncentrere sig om det loppebad katten skulle have, istedet for at tænke på Amiana.
"Nyx, pas på hende."

amiana gik sammen med alex hen til en gang ind til hendes og ameras værelse. hele vejen tænkte hun på ciel og hørte ikke hvad alex fortalte. hun åbnede døren og gik ind. hun kunne ikke sove og sad bare og så på amera til det var mørkt udenfor. da hun viste det var helt mørkt gik hun op på skolen og ind i templet.

//Out. Det går lidt dødt. Hvis du vil emne igen, siger du bare til.

//det vil jeg gerne:) kan du ikke starte denne gang??//

//Tjo ... Hvor skal et så være?

//bestemmer du. der hvor du lige kan komme med en god ide:)//

//Fint nok, så vent lige ...