Sweet Delihla - Ciel

Ciel havde i forrige time været til fægtning med en kammerat, fordi den rigtige time havde været aflyst. Den manglende overvågning havde resulteret i, at de havde valgt, ikke at tage træningsdragterne på og at begge drengene var kommet til skade. Ciel havde dog kun fået en flænge på kinden, der allerede var helet rimelig meget, mens han måtte hjælpe hans ven ned på infirmeriet bagefter.
Ciel havde frygtelig dårlig samvittighed over, at have mistet besindelsen. Derudover frygtede han, at hvis det skete igen, ville han ende med at han ikke længere fik lov til at fægte - eller det, der var værre. Hans ven havde heldigvis lovet, ikke at fortælle sygeplejeskerne noget. Det gjorde dog ikke Ciel mindre nervøs, og da han satte sig ved et bord i kantinen, var det uden at have taget noget mad med til sin plads. Han var ikke sulten. Men af ren vane var han alligevel gået derind og havde sat sig. Hans blik var fæstnet mod bordet foran ham, og han mærkede hvordan flængen på hans kind sveg, mens hans fingrespidser borede ind i hans lår.

Han havde tænkt utroligt meget på Elizabeth de seneste par dage. Dette var første gang, hun havde forladt hans tankestrøm. Måske var det lige præcis derfor, han havde mistet koncentrationen under træningen. Fordi andre ting havde optaget hans tanker.
Den ene håndstrøg tøvende op imod hans sår og han kneb øjnene sammen et kort øjeblik. Ikke fordi, det gjorde ondt, men fordi det var smertefuldt at tænke på, hvad han havde gjort. Og endnu mere smertefuldt at vide, at han havde gjort, og nok også ville komme til at gøre, værre ting.
Han trak hans hætte op over hovedet i et forsøg på at skjule hans ansigt fra de omkringværende i kantinen.

Hun sad bare og spiste, uden at sige så meget.
Hendes blik, fæstnet på maden, flyttede sig ikke en milimeter.

Lidt fra dem sad to unge mænd, og piftede højt og groft til Elizabeth.
''Snuske! Kom her over! Du ligner jo et lig! Lad mig give dine kinder lidt farve!'' sagde den ene, mens den anden grinte højlydt.
Ja, hun havde musik i ørerne, men hun hørte det udemærket godt.
Derfor rejste hun sig, langsomt og afbalanceret, og gik hen til ham - med hofterne svajende elegant og forførende.
Hun satte sig kørt på skøddet af ham der kaldte.
''ville du mig noget, nar? Nåh, ikke?'' den unge mand rystede hurtigt på hovedet da han så hendes kolde blik.
''så hold din kæft og spis din mad!'' knurrede hun lavt.
''ellers har jeg andre ting at farve end dit ansigt!'' hendes stemme var lav og truende.
Præcis som hun altid havde været.

Hun rejste sig, og var på vej tilbage til sin plads, da hun passerede Ciel

"Du burde ikke gå rundt og true folk, chéri." Hans stemme var lav og mumlende. Han havde ikke helt selv forstået, at han havde genkendt stemmen og at den tilhørte Elizabeth. Hans tanker var i en anden verden, men hans krop var fuldstændig klar over, hvad der foregik omkring ham.
Det tog et par sekunder for ham, at vende tilbage til de rette tankebaner og uden at fortrække en mine vendte han hovedet op imod hende. Men så hurtigt ned igen. Hun ville blive urolig, når hun så hans ar. Eller også ville hun skælde ham ud for at komme galt af sted. Det var en af de ting, han elskede ved hende. Hun var uforudsigelig. I hans øjne i det mindste.

Roligt rejste han sig op. Han håbede skyggerne ville holde hans ar skjult. Han smilede kort til hende. Roligt, mens han overvejede, om han skulle sætte drengene på plads eller om det ville gøre hende sur over, at han ville kæmpe på hendes vejne. Hun ville sikkert ikke kunne lide at lege skønjomfru i nød.

Hun så på ham, forskrækket.
''Hvad er nu det med din kind?'' grinte hun, og fjernede sit headset.
Hun smilede varmt til ham.
''Det er længe siden Ciel..'' sagde hun og bed sig lidt i læben.
Hun vidste ikke... Kram, kys, give hånd? Hun var rådvild.
Hun så bare på ham, uden at vide hvad hun egentlig skulle gøre.

Efter omkring et halv minut trådte hun lidt tættere på ham, lagde en hånd på den kind han ikke havde skåret, og kyssede ham ved mundvigen. Så var det op til ham om han ville forsætte eller afvise hende

Ciel tøvede kort. Der var ingen grund til at bekymre hende med, hvad der var sket. Men før han kunne give en respons til den anden del, havde hun allerede trådt frem og kysset ham.
Det var uventet. Og som om det var hans første kys, følte han et sug i maven. Han lagde armene stramt om livet på hende og gengældte hendes kys. Han glemte alt om de ynglinge, der sad omkring dem. Ingen, pånær Kasey, havde kunnet få ham til at føle sig så fri bare med et kys.

Da han genkendte følelsen, trak han sig væk. Tøvende og uden rigtig at være i stand til at møde hendes blik. Hans hænder hvilede på hendes hofter.
"Alt for længe siden."
Han kunne høre de drenge, der havde generet hende, snakke bag hans ryg. Han vidste godt, han havde fået et specielt ry, men han var ikke sikker på, om det ville skræmme dem eller få dem til at grine af ham. Hvis de gjorde Elizabeth noget igen, ville de under alle omstændigheder komme til at fortryde det bitterligt.

Hun lagde armene om nakken på ham, lod deres læber danse lidt sammen, inden han trak sig lidt væk.
''Alt, alt for længe.'' hun smilede, en smule stakåndet over den følelse hans kys havde givet hende.
Hun havde savnet ham, ikke bare mentalt men også fysisk. Hun savnede at mærke hans nærvær.

''Hvad skal du i dag?'' spurgte hun inden hun lænede sig ind til ham, med hovedet på hans skulder, og lod sine tænder glide kort over hans hals.
''jeg har fri.'' hviskede hun mod hans hals - inden hun bed ham kort og sensuelt.

(sorry korte svar - har bioteknologi)

"Intet," mumlede han og kyssede hende blidt på panden. "Jeg regner med at droppe fægtning idag." Han vidste godt, det ville gøre hende mistænktsom - det lød jo overhoved ikke som ham. Men det var jo rigtigt. Efter episoden tidligere ville han gerne tage en lille pause fra sværdene.
"Men senere skal jeg tjekke op på en ven, der er endt på imfirmeriet." Kunne han gøre det mere åbenlyst? Sikkert ikke. Men han regnede ikke med, at Elizabeth ville stikke næsen i det.
"Så ..." hviskede han med et charmerende, forførende smil. "Jeg er din de næste par timer, chéri."

Tanken om de fyrer i kantinen var forsvundet. Det var et spild at bruge energi på dem, når man havde sådan et smukt nips i sine arme.

Hun smilede lidt. Havde affæren med at droppe fægtning noget at gøre med hans kind? Helt sikkert. Men det var ligemeget.
Hun kyssede ham blidt på underlæben, drilsk.
''du føre vej. Normalt bestemmer jeg jo.'' hun nappede ham lidt i øreflippen.
Hun havde virkelig savnet ham

Det var alt, han behøvede at høre. Han greb hendes håndled og begyndte at gå mod udgangen af kantinen. "Hvis du ikke kan lide at bestemme, vil jeg da med glæde havde styringen fra nu af." Han grinede lidt, mens de gik ned af gangen.
Det var umuligt for ham, at holde hænderne fra hende. Efter de var nået om første hjørne, skubbede han hende op af muren og pressede sine læber imod hendes. Han havde et fast greb om hendes håndled, og hvis han havde haft intentioner om at gøre hende ondt, ville hun højst sandsynligt ikke have kunnet forsvare sig selv.

Hans pludselige intense kys fik hende til at sukke nydende mod hans læber, da han maste hende op mod væggen. Hun pressede sin krop op af hans, ville mærke ham så meget som muligt.
Hun bevægede ikke sine hænder, det var der ikke behov for det. Han klarede det så godt.
Hendes krop hungrede allerede efter ham igen. Hendes vejrtrækning var utrolig forstærket.

Han trak sig væk igen og så på hende med et skævt smil. Hendes håndled var stadig presset imod væggen, så hun ikke ville kunne læne sig langt nok frem til at kysse ham.
Hvorfor har du ikke ladet høre fra dig?" Hans stemme var lav og forførende. Muligvis også en smule truende, på samme måde som skurken i en tv-series. Han nød, at have hende under sin kontrol. Sikkert også mere end han ville indrømme og mere end hvad godt var. Hvis han havde lidt fornuft i hovedet ville han have sluppet hende øjeblikkeligt og sikkert være gået direkte tilbage til sit kollegieværelse. Men det slog ham slet ikke, at han kunne komme til at skade hende ...

Han lænede sig mod hende og nappede i hendes hals mens han ventede på svar. Tanken om hendes blod var så fristende.

''jeg har haft travlt. Undskyld.'' hviskede hun da han nappede hende i halsen.
Hendes hvisken var nærmere et støn.
Min Gudinde, hvor havde hun dog savnet hans kærtegn!

Hun kunne mærke det svige lidt i håndleddene, men gjorde intet ved det.
Det var en god følelse, det var fantastisk at mærke ham så tæt på igen.

Han løsnede sit greb og kyssede hende på kinden. Hvis det ikke var på grund af hendes trauma, ville han have revet hende op på sit værelse og bundet hende fast. Men han var ret sikker på, at bondage nok ikke lige var hende. Det ville være mærkeligt, hvis det var.
"Elizabeth ... " Hans stemme knækkede af barnlig nervøsitet og hans hænder flyttede sig ned mod hendes hofter. "Elizabeth. Jeg vil ikke det her mere. Jeg vil have mere." Han så hende i øjnene og smilede svagt. "Vil du være min, Elizabeth? Sådan helt officielt."

Han var usikker på, om det virkede kikset eller akavet at spørge hende på den måde. Men han måtte vel bare krydse fingre for, at hun fandt det kært, at han var så uerfaren ...

Hun så på ham, og kyssede ham inderligt på læberne.
Hun lagde armene om ham, mens hun forsatte kysset.
''er det svar nok?'' mumlede hun mod hans læber.
Hun trykkede sig forsat op af ham, inden hun slap ham lidt.

''jeg har været din, fra det øjeblik vi var sammen første gang. Jeg er din.'' hviskede hun

Hans hjerte bankede hårdt og han kunne ikke holde op med at smile - det store smil fik dog et lille stykke af såret på kinden til at springe op, og en lille stribe af blod rendte ned af hans kind.
"Jeg håber ikke, du fortryder ... Jeg tror ikke, jeg kan give slip på dig igen." Hans fingrespidser strøg over hendes kind, ned over hendes hals og derefter ned over hendes kraveben.

Hun kyssed eham inderligt, inden hun slikkede den lille stribe blod af, og hviskede
''jeg ønsker heller ikke at du skal give slip. Aldrig.'' hviskede hun.
''hvor var vi på vej hen?' spurgte hun, inden hun legede lidt med kraven på hans trøje

"Jeg er ligeglad med stedet." Han grinede lidt og nappede hende i halsen. Han var væk i sine egne tanker og kunne sikkert have stået der med hende hele dagen uden at have lagt mærke til, at der gik ynglinge forbi dem.
Roligt gled hans hænder om på hendes ryg og pressede hende imod sig.

// Sorry for the short responses.

''der er et lille mørkerum lidt herfra?'' hviskede hun mod hans hals, inden hun så på ham.
''kom nu, du bestemmer jo.'' grinte hun og kyssede ham

(ilm kan jeg kun sige)

"Det lyder, som om du har lagt planer," grinede han hjerteligt og hans tænder trængte igennem hendes hud. Roligt lod han et par af hendes dyrebare dråber dryppe ind i hans mund, mens han kvalte noget, der skulle have været et støn.
"Men jeg vil ikke tage mig til takke med et mørkerum." Uden yderligere forklaring løftede han hende, som om hun var en brud og begyndte at gå imod fællesrummene i kollegierne. Han grinede drillende.

Hun grinte da han løftede hende op.
Hn lagde hænderne om nakken på ham, blidt.
"Jeg troede du havde planer." Grinte hun.
Hun kyssede ham blidt, inden hun bed ham blidt i. Underlæben.

"Fantasier, men ikke planer." Han gengældte hendes kys, mens hans tanker fløj bredt omkring. Men hun var dog centeret for det hele.

Vejen op til hans værelse virkede utrolig kort - hvilket var en god ting. Han havde dog været nødt til at sætte hende ned, da de kom til fællesstuerne, fordi de ellers ville tiltrække for meget opmærksomhed. Da de kom til værelset låste han døren efter dem.

Hun smilede, og gik med ham op til hans værelse.
Hun vidste st folk ikke ville holde mund om dem hvis de så dem.

Hun kyssede ham, inderligt. hun lagde armene om ham, vegyndte at få hans tøj af ham.

Han grinede lidt og greb hendes hænder, før hun kunne nå at gøre noget.
"Hvor er du utålmodig." Han kyssede hende kort. "Men husk nu, det er mig, der bestemmer denne gang." Han skubbede hende imod sengen, hvor de begge landede. Han kyssede hendes kind og læber, før hans tænder brød igennem hendes hud igen og han sugede glubsk med et undertrykt begær.

Hun lod ham gøre det, mens hun klynkede nydende.
Hun sitrede af ren nydelse over hans krop mod sin.
Hun stirrede tåget op i loftet.
Hendes tæer og fingre krølleðe sammen og strækte sig. Endnu et tegn på at hun nød det ekstremt.