vi skal snakke(rosie,kat)

Kattriona viste ikke hvad hun skulle sige, hun sad bare der og lyttede til tingende rundt om dem, hvordan Malakas trak vejret og hvordan Rosie trak vejret. De andre ynglinge der snakkede længere væk fra dem.

"okay noget fra jeres fortid" han så på dem begge

Hun tørede den lille tåre væk der løb ned af Malakas's kind. Mens de alle bare sad der "Men hvad skal det betyde? Jeg mener hvad har det med mig og Kat at gøre!" i det samme hun havde sagt det gik det op for hende. Hun rejste sig og omfavnede Kattriona "Jeg er såååh ked af det, jeg har bare være så forvirrende, undskyld undskyld undskyld!"

Pludselig var Rosie i favnen på Kattriona og hun mærkede Rosie's hår mod hendes hage og sagde. "Hvad er jeg gået glip af eller er der noget jeg ikke har fanget?!" hun så forvirret rundt men mod tog og besvaret Rosie's kram.
et lille smil spillede om hendes læber.

malakas mumlede så svagt at kun kat kunne høre det "vær nu bare glad for at i er venner igen" han lod sin glædes følse glide over imod kat, eftersom de nu var præget igen skulle det nok gøre hende glad

hun trak sig væk fra Kattriona "Ømm der er faktisk noget jeg må fortælle jer, men i må ikke dømme mig lover i det?" Hun kiggede skiftevist på Malakas, og så på Kattriona.

Hun mærkede Malakas's ro og gjorde som han sagde.

"Hvad nu Rosie?" hun så på hende og smilede mens hun sendte en taknemlig følse tilbage til ham.

"jeg lover" han smilede til kat og rose

"Jeg lover det også." hun smilede og så på Rosie som så lidt nervøs ud.

Hun kiggede ned i jorden. "Nej bare glem det!" hun tog sig til låret, slap det og løb modsat væk fra dem.

"ROSE?!" malakas løb efter hende, han tog fat om hende og løftede hende op i sine arme og gik tilbage til kat, han satte sig ned med rose på skødet, han holdt armende rundt om rose som lænker men ikke så stramt at det gjorde ondt. bare så hun ikke løb væk igen "rosie.." mumlede han ned i hendes hår

"Rosie? Hør hvis det er det jeg tror det er det jeg tror det er så er du ikke den mest heldige tøs." hun tog fat i Rosie's arm og så på hende.

malakas kiggede uforstående på skiftevis kat og rose,han holdt stadig fat på rose, han ville ikke give slip på hende "sig det nu rose"

Hun var holdt godt fast, og havde ingen flugt muligheder, hun prøvede at vride sig ud af armene på ham, men det var forgæves han holdte alt for godt fast i hende. Hun kiggede på Kattriona. "Hvad mener du?"

"Jeg tror sikkert godt du ved det. Og jeg håber ikke jeg har tænkt rigtigt, men det kunne godt have noget med den her... eller noget der minder om det." Hun hev den dolk op som hun havde i hendes bælte. Hun stak den i jorden, og så på hende, "Jeg tager fejl ik'?" hun løftede øjenbrynene.

"Tjaaah, altså..........." Hun kiggede længe på Malakas. "Undskyld!" hun hviskede det, så lavt at det næsten var umugeligt at høre. "Hør her jeg elsker jer to, men livet er bare ikke let!" Hun kæmpede igen for at slippe ud af Malakas's favn, hun kiggede undskylende på dem.

malakas strammede sit greb om rose "sig det nu rose, du har allerede hørt en masse forfærdeligt om mig, hvor slemt kan det være" mens han holdt kærtegnede hans ene hånd hendes ansigt

"ROSIE!" Hun rejste sig op og så på hende. "Jeg lovede ikke at dømme dig... men Rosie! Det her har vi snakket om." hun så ned i jorden og Rystede på hovedet. Hvordan kunne det ske for Rosie.

"Kat har gættet det!" Hun opgav at slippe fri.

"Det her... Rosie du er gået over stregen. Men selv om vi var uvenner kunne du godt have ringet og sagt det." Hun satte sig ned ved siden af Malakas. "Slip hende Malakas." hun trykkede på nogle bestemte punkter på Malakas's arme så han slap hende. Hun tog fat i Rosie og satte hende ved siden af hende.

"Vi snakker fortiden..!" Hun rejste sig. "Jeg var omkring de 10 år!"

"Nååårr. Men du har ikke gjort det fornylig vel?" hun knep øjenbrynene sammen og så på Rosie. "Og så er jeg ked af at have beskyldt dig for at gøre det inden for den tid jeg har kendt dig. Undskyld." hun så på Rosie "Kan du tilgive mig?"

"Nej!" hun kiggede på Kattriona. "Din dumme Kat, selvfølgelig kn jeg tilgive dig!". Hun kiggede på Malakas. "var der mere du ville snakke om?" hun aede hans kind.

Kattriona så ned og prøvede at gøre sig så lille som muligt, hun trak kniven tilbage og rensede den igen, og satten den tilbage i bæltet.
Hun mærkede et lille snagende stemme bagerste i hovedet. Hvorfor?!

"jeg synes først vi skal høre om vores kære kattorina har noget som hun vil fortælle os?" han sad med hænderne i skødet og kiggede på kat