vi skal snakke(rosie,kat)

han så på rose da hun kom ind "kat er bange for at hun såre os eller noget i den retning,måske du lige skulle tale med hende. i piger har styr på følser" han gik over til rose og tog Rocami og gik ud til baby bassinet

"Rosie?" hun stoppede med at hulke og så op på Malakas. "Det er ikke hende jeg snakker om." Hun trak benene op under sig op lagde hendes hoved på hans skulder. "Jag snakker om mennesket... Din datter." hun gned sine øjne og så på ham. "Hvordan kan du holde ud at være så tæt på Hende?" hun slog sine arme om sine ben og lagde hovedet på sine knæ.

han gik tilbage igen, han gik hen til rose og lagde Rocami i hendes arme og smilede forsigtigt til hende, han satte sig på gulvet ved siden af kat "jeg kan være så tæt på hende fordi jeg elsker hende,og fordi jeg ved at jeg er et godt menneske" han lavede citations tegn ved menneske

Hun nikkede. "Malakas pas på hun er sprælsk i vandet!" Hun smilede, og vendte hendes opmærksom på Kattriona. "Hvad mener du med at gøre skade?" Hun kiggede med borende øjne ind Kattriona.

"Helt seriøst?!" hun rystede og hendes vejr trækning var hurtig. "Er i ude på at jeg skal gøre skade på hende eller hvad?" hendes læber blev til 2 hvide sprækker. "Jeg er en rødvampyr... ikke blå." hun løftede øjenbrynene.

han så på kat "jeg er også rød kat,jeg ved hvordan du har det. tro mig"

Hun åbnede munde for at sige noget men kunne ikke. Det eneste der kom ud var en hæst lyd. Hendes fingre sitrede. og hendes blod pumpede rund i hendes krop.

"Kat dette er Malakas's barn, hvis du virkelig...." Hun sank en klump. "Elsker Malakas, så kunne du aldrig for noget i verden finde på at skade lille Rocami!" Hun kiggede bestemt på Kattriona, og håbede ikke hun ville flippe ud igen.

"Ikke for noget... meeenn... Øhhm. Der er bare lige en ting, man altid vil elske blod højre end alt!" Hun så alvorligt på Rosie.

malakas rejste sig og gik hen til rose og tog forsigtigt Rocami,han så rose med et blik der sagde mere end 1000 ord, han satte sig ved siden af kat og satte Rocami på sit skød så hun kunne se på kat han smilede og sagde "makita Rocami, ang iyong tiyahin" Rocami strakte tillidsfuldt den ene hånd ud mod kat

"Mal, udfordre nu ikke skæbnen!" Hun gik med lange skridt hen til dem.

han smilede bare "sig det til vores iha" han kiggede på barnet som stadig strakte hænderne ud mod kat

Hun så på Malakas og kiggede på Barnet. "Oversættelse?" hun løftede øjenbrynene.

han lo "du er hendes tante"

"Datter" Hun smilede venligt til Kattriona. "Calla er død og kommer ikke tilbage, jeg er derfor nu Rocami's 'mor'" Hun prøvede at smile, men det blev bare til en grim grimasse.

"Vendt kommer Calla ikke tilbage?!" hun så på dem begge to. "Er jeg hendes tante?!" hun fattede ingen ting.

"calla gav liv til Rocami, og du er hendes tante fordi at rose er callas åndesøster og dig og rose er veninder" han smilede og lod Rocami hoppe over på kats skød han holdt stadig fast om barnet og smilede beroligende til kat og sendte en beroligende følse afsted til kat

"Okay... Jeg prøver...." hun trak vejret ud af munden og rakte ud mod hende. "Kom her..." Sagde hun forsigtigt.

han smilede da Rocami pludrede løs overe hos kat, han lo også stille

Hendes øjne var vagtsomme. Og hendes arme klar hvert sekund, men hun stolede på Kattriona. Hun smilede til Malakas

han trak rose med ned på gulvet til dem og lagde beroligende enarm om hendes talje

"Hey.... Hvor er du nuttet..." hun kunne ikke rigtig sige andet da hun konsentrede sig om ikke at kaste sig over hende og syge livet ud af hende.

Hun lagde hovedet ind til ham, hans arm om hendes talje, var beroligende. Hun smilede for sig selv sådan som lille Rocami sad og fægtede med arme og ben.

"nå skal vi gå ud og svømme lidt" han fjernede armen fra roseog rejste sig og klappede kat på skuldren og gik ud til bassinerne og gik hen til 15meter vippen

Hun rakte armene ud efter hendes datter. "Her, lad mig tage hende, så du kan få lidt ro" Hun sagde det med en blid stemme, og smilede til Kattriona.