vi skal snakke(rosie,kat)

"hvis de damer vil have mig undskyldt, jeg skal op og rutsje" han grinede og svømmede hen til kanten og kravlede op og gik op til rutsjebanen og rutsjedened. han giktilbage til pigerne

"Tjaah, Kat ser ud til at hygge sig med Rocami, vil du tage en tur med mig?" hun smilede sødt til Malakas, og grinte af Rocami der sprøjtede vand på Kattriona.

Kattriona smilede til det lille barn. "Der må aldrig ske hende noget..." Smilet forsvandt fra hendes ansigt. "De må ikke finde nogen af dem, aldrig." hun så op fra hende og kiggede nøje rundt. Igen ting var mistænksomt her. Hun nussede pigen på kinderne og tog godt fat i hende som om igen kunne tage hende fra Kattriona. "Du skal være i sikkerhed... og det er du ikke hos mig... eller..." hun så på og kiggede ud gennem døren. Hun satte pigen fra hende og rejste sig op. "Tag hende. NU!" Hun var gået væk fra barnet og på vej hen mod døren. "Bare stol på mig!" Imens hun var påvej hen mod døren tog hun sine jeans og hætte trøje. "Skynd jer væk!" hun viftede med hænderne. "Og tih stille!" hun tog fat i døren og lugten af mennesker slog mod hende. "De fandt mig. Fuck..."

Hun greb Rocami med lysets fart, hun kiggede forvirret på Malakas, og greb hans hånd kom, du hørte hende. hun trak Malakas, med ind i et eller lille rum. Hun godt fast i Rocami, og i Malakas's hånd. For første gang længe var hun.... bange. HUn kiggede fortvivlet på Malakas. Skulle hun blive her og beskytte 'hendes' datter eller skulle hun gå op og hjælpe Kattriona, hun kiggede på Malakas og håbede han kunne læse hendes øjne.

'Tænk dig om hvordan gjorde du sidste gang?' Hun flåde døren op og kastede sig tilbage. "HVAD FANDEN VI I HER?!" Kattriona spyttede ordne ud mod de to mænd der kom ind ad døren. "Jeg har gjort hvad jeg fik besked på, ikke noget andet!" hun hvæsede ad dem og kom op på to ben. "Hør her tøs. Vi er ikke til freds med den måde du behandler vores kunder på, og helt ærligt, vi bad dig om at skaffe pengene og ikke at tæve ham." Ham manden der var kommet først ind ad døren havde noget i lommen, noget der lugtede forkert. "Og du stak af med hende den anden veninde. Hende med det brune hår, hvor er hun?" 'Kayla!' tanken for gennem hendes hjerne og hun så på mændene. "Jeg ved ikke hvad du taler om." hun blottede sine tænder og løb til siden for at få dem væk fra; Det lille barn, Malakas... og Rosie. Der måtte ikke ske noget med nogen af dem.
Hun så at de tøvede og vendte sig om og løb mod den store glas rude. "Det her kommer til at gøre ondt." hun sprang og ruden splintres. det føltes som tusinde knivsstik.
jorden under hende var kold og hård. "Der er ikke tid til at ømme sig. de skal væk, og det er nu." hun så sig over skulderen, tids nok til at se den ene af de to mænd, komme flyvende gennem luften. "Lille pige, slap nu af. vi vil ikke gøre dig fortræd." Han grinede hæst og smilede et rovdyr-smil til hende. "Okay, det ved vi jo godt ikke passer, ik'?" Kattriona hvæsede af ham og satte fra på jorden og sprang på ham.

han fulgte med rose, han ville ikke lade kat i stikken han så rose i øjne "pas på vores datter" han kyssede hende hurtigt og løb ud mod kat, han lod dyret få magt, han så kat springe ind i en rude, og en af mændne sætte efter hende. han blev rasende og sprang frem og slog den anden mand elt ud, han vendte sig mod manden ved kat og snerrede rasende og sprang frem mod ham

Hun så Malakas og mistede koncentrationen. Manden så hendes svigt og satte en knyttet næve i hendes mave, "Mal, nej!" skreg hun gispende. Han hørte hende råbe og sendte sin næve mod Malakas. Knogerne ramte ham på kæben. Hvis Malakas ikke havde været en yngling var han blevet sendt i gulvet. Kattriona kom op på to ben og trak hendes dolk op fra bukserne. Det kolde knivs blad skar gennem hans trøje og ned gennem hans kød.
de sår Kattriona havde fået lavet var dybe og blodet piplede frem fra det. Med en støre kraft anstregnelse hoppede hun op på ryggen af ham og satte knivens kolde blad mod hans hals. "FALD NED MAL! NU!" hun hvæsede af ham og kiggede ind i hans øjne. "Nu blev der sagt!" hun hviskede til manden. "Hvem sendte dig?" Manden tøvede og sank en klump. "SVAR!" "Overhovedet ham der sender dig ud." han sank endnu en klump. "Hvor er han?" "I Florida. Du har selv snakket med ham."
Hun snittede en sidste gang om mandens skrig gik over i en gurlende lyd og han faldt slap om på stedet.
"Ham her skal væk." hun nikkede i retnigen af den døde mand. "Og holddig fra hans blod. Det er gennem syret af det vi sælger." hun rensede kniven i græsset.

han kastede sig ned da kat sagde det. han rejste sig til sidst og fik kontrollen tilbage "HVAD FANDEN SKETE DER LIGE KAT?!!!!!OG HVAD FANDEN MENER DU MED `VI`???" han råbte af hende, hvor normalt var det at folk pludselig angreb andre udenen vidre grund, han snerrede lavmælt og gik hen til hende og holdt hendes hovde fast og så hende i øjne "svar mig kat! og ingen løgne" han stemme lød som et dyr der snerrede og han så hende i øjne og ventede på at hun kom med en rigtigt god forklaring

Hun stod nede i rummet, Rocami græd. Hvor var Malakas henne. Hun prøvede uhjælpelig at trøste det lille barn, men vidste at hun ikke faldt til ro før Malakas kom.

Hun snerrede og slog hans hænder væk. "Det er ikke det rette sted eller tidspunkt at snakke nu. Lige et øje blik jeg skal se hvad han har på sig." Hun knælede ved siden af ham. "Du skulle ikke have været her." mumlede hun for sig selv.
I lommerne på ham fandt hun: En pistol, ca. 6. gram hvidt pulver og en mobil. "ikke noget id virkelig?!" hun tjekkede pistolen. "Ladt, 6 skud. Idiot."
"Find Rosie og barnet så snakker vi om det." hun smilede og gik forbi ham. 'Gør som du plejer, tag det roligt.' "Jeg ved godt det her ikke er normal for dig eller nogen anden." Hun knælede ved den anden mand og tog hans puls. Død. Manden her havde det samme på sig.
"ROSIE! Kom frem de er væk... eller noget, men du må ikke skrige."

han gik ind til rose "giv mig rocami. det er ikke noget for hendes øjne" han tog rocami uden at vente på svar og hviskede sagte til hende "Isara ang mata ng maliit na bulaklak, ito ay hindi isang bagay na dapat mong makita"

Hun kiggede på Malakas. "Beom, lad mig holde hende!" Hun kiggede med bedende, hun greb et tæppe der lå i nærheden. "Mal, nu!" Hun havde ingen tålmodig i dette øjeblik.

"der ligger døde mænd derude"han hviskede det meller sammenbidte tænder og så på hende, og tryglede med øjne om at hun måtte forstå det

"Jeg har set værre!" Hun gik ud af rummet, de kunne intet se der nede fra. "Men jeg synes ikke det er fair at VORES datter skal se det, det kan godt være hun ikke ville kunne huske det, men Mal, stol nu bare på mig!" Hun kiggede på ham,

"ROSIE!" hun løb hen mod det rum hvor hun sad sammen med Malakas. "Nah... Jeg ved ikke om hun skal se havd hende far og tante har gjort." hun tørrede lidt af blodet væk fra hendes arm. "Ar pis! han ramte mig." hun mumlede noget om at kværke nogen. "Men Rosie jeg tror at du skal se hvad jeg ikke ville have rodet jer ind i." hun rullede med skuldrene og gik ud i hallen igen. "Hvordan fandt de mig?!" hun kunne ikke svare på det spørgsmål der havde plaget hende i lang tid nu.

"rose gå med ud og se det, jeg bliver her inde med rocami. hun fortjener at tro at verden er et godt sted" han prøvede at få hende til at forstå

"Hvad mener du med min far!" Hun hvæsede ordende ud gennem munden...

"Din far?! Hvor kommer han ind i billedet? Jeg snakker om Malakas i 3. person." hun slog hænderne op og så hen mod Rosie. "Han skal slet og overhovedet ikke blandes ind i der her." hun så på Rosie. "Jeg har ikke tænkt mig at balde nogen ind i det her, men det er ligesom forsent! Og jeg regnede ikke med at de ville finde, igen!" hun vendte om og tog fat i den døde mand.

han gik ned til vandet med rocami, han lod sig glide ned i vandet og lod den lille pige plaske vandet på ham

Hun rystede på hovedet. "Snak langsommer næste gang så du får formuleret dig bedre!" hun satte en fod på kinden af den døde mand. "Helt klart død" Hun smilte et lille smil.

han nynnede en sang og slappede helt af

"Det siger du ikke? Mal slog ham ud... eller det tror jeg." Hun slæbte ham helt uden for. "Ham der gik målrettet efter mig. Jeg ved ikke hvad de havde forventet... men alt andet end det her." hun grinede for sig selv og så på Rosie. "Undskyld jeg råbte før. Men..." hun så ned og fik øje på noget blankt. "Hvad fa..." hun tog en mindre kniv ud af hans lomme. "Det er fandme løgn! Fuck fuck fuck." Hun så på kniven. og på såret på sin arm. Hun stampede i jorden. 'IDIOT!' hun studerede den nærmere. "Det her kan umuligt være godt." hun pakkede den ind i noget af hendes tøj og stak den i lommen.

"hvadsker der deroppe?"han vendte hovdet om mod dem

"Ikke noget!" råbte hun til ham.
Kattriona afsøgte manden igen, men fandt intet. "Det her er meget underligt." Hun snusede dybt ind og fangede lugten. "AD! Fy for den lede!" hun tog sig til næsen og rystede over hele kroppen. "Jeg har brug for noget der dufter godt og ikke stinker på den måde." hun rystede kuldegysningerne af sig og fandt en lighter frem. "Gå lidt tilbage!" hun kastede lighteren hen på mændene og de flamede op. "nu skal vi bare have fadt i en ny rude og så er den fjong." hun smilede og lod som om intet var sket. "Mal? Er du okay efter det der er sket?" Hun gi inden for og kiggede på Malakas som stod i vandet. "Og hvad med dig Rosie? Jeg er ked af at have kostet rundt med dig, men det var for mit eget bedste... og dit." hun smilede roligt til hende og rørte let hendes skulder.
En tåre kom frem i hendes øjenkrog. Hun lod paraderne falde og satte sig på gulvet og tog hovedet ned mellem knæene.

"ja kat, jeg er helt okay. jeg har oplevet ting der er værre" han så på hende og ville ønske at de mænd aldrig var kommet, han smilede "en af mine fætre bor i nærhede og er glarmester, jeg kan ringe til ham?"