Ingen at snakke med - Ciel

Sted - Spisesalen...
Tid - Det er ved en middags tid...
Omgivelser - Yndlinge, der sidder og spiser...
Humør - Glad?
Tøj - En kort sort kjole, et par høje støvler med hæle på 9 cm.
Vejr - det er ret mørkt udenfor, men det er overskyen på nippet til at regne.
_______________________________________________________________________

Kaitlin sad alene ved et af de mange borde, og spiste.. Hun havde ikke snakket med mange, kun Mi, eller Amiana som hun jo hed.. Kaitlin stak til sin salat, hun havde ikke rigtigt lyst til at spise noget! Hun savnede mange af sine tidligere veninder, men de havde 'forvist' hende, hvis man kunne kalde det det... Hun så ned på sine støvler, de var pyntet med kæder og sikkerhedsnåle, det så ikke så vildt og råt ud, som man skulle tro.. Kaitlin kiggede sig så omkring.. Mange yndlinge sad og grinede af hinanden og/eller drillede. En flok piger sad og hviskede, mens de skiftevis nikkede mod Kaitlin, og grinede af hende.. Kaitlin sukkede dybt, og sank få centimeter ned i bænken.. "Hvorfor mig? Mit liv var ellers så dejligt før...?" Hun sukkede igen, og skubbede salaten væk.

Ciel var netop trådt ind i spisesalen i samme øjeblik som en eller anden 4. trins pige skreg fordi en kat var sprunget op i hendes mad og havde givet hende et chok. Han smilede bare skævt, men smilet nåede ikke op til de blå og grønne øjne, der var dækkede af hans sorte hår.
Han virkede meget lille i den sortehættetrøje. Hans aura var mørk og det eneste farve der var på ham, var den sølvtråd der dannede hans 6. trins emblem på brystet, og så de tre mørkt farvede badges nederst på hættetrøjen, diagonalt medemblemet. En kæde hang i den ene side af hans possede bukser og egentligt lignede han en wannabe-emo, der prøvede at spille smart. Dog sørgede hans aura for, at der ikke var nogen, der henvendte sig til ham.
Han gik hen for at tage en bakke, og begyndte at øse pasta op på tallerkenen. Han så sig omkring efter noget mere, tog så noget fisk, hvis nu hans kat, Ringo, kom forbi. Så ledte han efter et sted at sidde.
Hans blik faldt på en pige, der sad helt alene og ikke så ud til at have det for godt. Så hørte han latteren. Han så mod en folk piger, der sad os fnisede. Han sukkede tungt af dem og gik hen imod pigen, der sad alene.
"Er pladsen optaget?" Den lave stemme havde en ret kraftig fransk accent, men den var da til at forstå. Han havde ikke talt engelsk i så mange år, men han klarede det rimelig godt.

Kaitlen gispede svagt, da en stemme med fransk accent, hørtes. Hun kiggede op, og så en dreng. Han lignede ikke en hun ville have snakket med, i byen eller til en fest, men han så heller ikke specielt 'ond' ud. "Ehh.." Bange for at sige noget forkert, nikkede 'ja', med et smil..
Kaitlen lagde armene på bordet, og studerede drengen. "Sej kæde, du har i bukserne.." Sagde hun med et smil, nok mest for at få gang i en samtale, med den nye.
Hun tænkte tilbage, på sin ferie i sommers, hun havde været i frankrig, og det var drengen der fik minderne tilbage. Hun havde lært et par sætninger, mens hun var der, det var nu ikke så mange, men nok til at, finde vej, bestille mad og præsentere sig.
Hun smilede sødt til drengen, og præsenterede sig selv på fransk, for sjov skyld: "Je m'apelle Kaitlin.. Hvad hedder du?"

Han rettede sig lidt op, da hun nikkede ja til at bordet var optaget. Men da hun så begyndte at tale videre, blev han en smule forvirret. Havde han mon sagt det forkert? Hans engelske var ikke helt perfekt. Det vidste han skam godt.
Han sukkede lidt og regnede bare med at det venlige smil måtte betyde, at han bare kunne sætte sig - så det gjorde han.
Da hun så talte fransk til ham, med et kært forsøg på at tale med en fransk accent, bredte hans smil sig lidt mere, men han kunne ikke lade være med at overveje, om hun gjorde nar af hans accent eller ej.
"Je mappelle Ciel Jared Moreau ... Tu parle française?" Han så ned på hendes 5. trins emblem og følte sig pludselig en smule gammel. Han havde gået på 5. trin, da han var kommet til Tulsa, og hnu gik han allerede på 6. - og sidste! Den tanke fik noget til at røre sig i ham. Noget skræmmende, men spændt. Han ville snart gennemgå sin forvandling - eller dø.
Lidt efter var hans kat Ringo hoppet op ved siden af ham. Han satte den lille tallerken med fisk ned til ham og lod ham spise i fred.
"Tu a un chat?" Han så op på pigen, Kaitlin, igen.

Kaitlin Blev forvirret over, at Ceil begyndte at tale fransk til hende, troede han hun kunne flydende fransk? Men hun kunne gætte sig til, han spurgte om hun havde en kat og om hun talte Fransk. "Ehh.. Kan vi ikke tale engelsk? Istedet?"
Smilede hun og så ned på Ceils kat, der spiste sin fisk, "jeg er ikke den bedste til Fransk.. Men jeg kan forstå få ord.. Om jeg taler fransk har du fået svar på, men jeg har, desværre ingen kat, eller også er jeg ikke ejet af en? Hvis man kan kalde det?" Fnes hun, og blinkede til Ceil, "Men jeg glæder mig, til den rette kat finder mig!" Hun tog fat om sin gaffel, og tog en mundfuld salat. Salaten var ikke specielt spændende, men heller ikke kedelig.
Kaitlin satte sig, så det ene ben lå under det andet, der stadig rørte jorden. og begyndte at lege med kæderne på sine støvler. Kæderne var sølv, og ret slidte, men de var jo også købt sådan.
Man kunne høre, at det var begyndt at regne udenfor, for regndråberne hamrede på vinduerne. "Nå, så regnede det alligevel inat? Jeg havde ellers håbet, det forblev tørt.." Kaitlin rynkede brynene.

// Han hedder Ciel. Ikke Ceil >.< //

Smilet på hans læber blev siddende, selvom han faktisk var en kende nedtrykt over, ikke at kunne tale sit modersmål til nogen omkring sig. Men han lod det ikke gå sig på og begyndte at tænke i engelske baner igen - dog med lidt besvær nu.
"Hvor har du lært at tale fransk?" Han lagde hovedet lidt på skrå og støttede kinden mod den ene hånd, mens den anden kælede lidt for Ringo, før han begyndte at prikke i sin pasta. Synderligt sulten var han ikke, men han skulle tilbage til fægtetræningen om ikke så længe, så han blev nød til at spise et-eller-andet.
"Der skal nok snart være en kat, der vælger dig. Ringo her vaglte også mig på 5. trin." Han smilede opmuntrende til hende og lod kun kort sine grønne øjne ses gennem håret. De lyste kraftfuldt og det blev virkelig understreget af de sorte omgivelser hans hår udgjorde.

// Nu gjorde jeg mig så umage for at huske navnet! D: Så opføre du dig sådan! xD //

"Tjaa.. Jeg var i frankrig i sommers.. Og havde fransk inden jeg blev mærket, dog ikke i skolen, men en af mine mors venner.." Kaitlin Smilede større, og så på Ciels kat igen.. Hvor hun dog misundede alle med katte! Nu, hvor hun ikke selv havde en..
Kaitlin rømmede sig, og rødmede en smugle, da hun så på Ciel igen, da han opmuntrede hende. med hun nok snart blev valgt, "Jaah.. Vi får se, jeg håber det bliver snart.. De fleste har en kat? Ik?" sagde hun, og forsøgte at smile slevsikkert, Men anede ikke om det virkede.
"Er du heller ikke sulten?" Grinede hun, og fortsatte med en hviskende stemme: "Vil du hellere have noget der er usundt?" Smilet blev større og mere drillende. Hun vidste hvor man kunne få et eller andet, med sukker i, på den tid af døgnet.

Han nikkede kort mens hun fortalte at hun havde været i fankrig. Han smilede svagt og så lidt på hende et par tavse sekunder.
"Oui, de fleste," mumlede Ciel mens han lagde mærke til den samme længsel i hendes øjne, som han selv havde følt hjemme i Frankrig, før Ringo havde vaglt ham ... Ringo var en rigtig Amerikansk baggårdskat, så der kom vel én god ting ud af, at Ciel var flyttet dertil.
Han stirrede ned i maden igen og førte så langt om længe gaflen op til munden. Han tykkede på pastaen et stykke tid, før han omsider slugte den.
"Ikke rigtig, non ... " Han så lidt ned på Ringo, der allerede havde ædt al fisken. Så smilede han lidt af den halv-skaldede sorte killing og rakte ud for at kæle for den igen. Katten sprang op i hans skød og lagde sig til rette.

Hun smilede sødt til Ciel, og så ud i lokalet.
"Sååe... Du kommer oprindelig fra Frankrig?" Kaitlin kiggede tilbage på Ciel, og nåede lige at se Ringo springe op i Hans skød. "Nuuurh....!" Sagde hun storsmilende, "Du er ret heldig? Jeg så en pige forleden dag.. Hendes kat kræsede hendes hånd, du hun ville ae den!"
Kaitlin lavede et par hunde øjne, og så direikte ind i Ciels øjne, "Vil du ikke godt holde mig med selvskab, resten af dagen? Jeg var ved at dø af kedsomhed inden du kom..."

//Død krea.. Har været flere dage om det indlæg! -.-//

"Oui, ma mére er Fransk ... " Han lagde hovedet lidt på skrå og lagde ikke selv mærke til at han blandede en smule fransk i sit engelske. "Men mon pére er japansk. Jeg kan dog ikke dét sprog. Jeg er født i frankrig." Han trak lidt på den ene skulder. Egentligt børd han sig ikke om at snakke om sine forældre hjemme i Frankrig - og ikke kun fordi han befandt sig så langt væk fra dem. Hans smil falmede ved tanken, men voksede straks igen da hun snakkede om Ringo. Den elskelige kat var det eneste der holdt hans humør oppe!
"Oui .. Jeg er meget heldig ... " Katten var ved at kravle op af hans trøje og han kyssede den blidt oven på hovedet. Man kunne tydeligt se killingens skaldede pletter, men der var indtil videre ingen der havde spurgt til dem.
"Ringo kan skam også godt finde på at kradse ... og bide ... og hvæse ... og ødelægge ting." Han grinede lidt for hver ting han nævnte.