vi skal snakke(rosie,kat)

T:solen gik ned for en halv time siden.
S:gårdspladsen.
O:træer,buske,sten, kat og rose.
V:skyet,lidt vind, støvregn.

Malakas trak hætten op over sit hovde, han gik ind under nogle træer, han kiggede lidt rundt og fik øje på nogle ynglinge. gid rose og kat ville skynde sig at komme, han havde virkelig brug for at snakke med dem om dem alle sammen..

P: Stor sort hætte trøje, stramme mørke bukser og et par kondisko.

Hun tjekkede sin mobil og så beskeden fra Malakas.
Hun sukkede og gik ud fra hende værelse, mens hun havde hænderne i lommerne, traskede op ad trapperne.
Da hun var kommet ud i natteluften så hun op i himlen og lod regn kærtegne hendes ansigt. Hun fik øje på Malakas og gik hen mod ham. "Hey. Hvad nu?" hun stoppede foran ham og smilede.

malakas smilede da kat kom "hey kat,ikkeså meget venter på at rose kommer, så vi alletre kan snakkesammen. uden at dræbe hinaden" han grinede svagt da han sagde det sidste og kiggede på kat

"Hey... hvis hun opføre sig ordenligt, skal jeg nok prøve." hun stak hænderne i vejret lige over hovedet og løftede øjenbrynene. "Og hvis det bliver for meget går jeg, uanset hvad... for jeg her ikke brug for at der bliver trykket på de forkerte knapper i mit hoved, Okay?" hun så på ham og lænede sig ind mod stammen. hun stak hænderne i lommen igen og beundrede Malakas, så hver eneste detalje, hver eneste centimeter af ham, Måske for sidste gang..

"bare roligkat, hvis det bliver for voldsomt skal jeg nok skille jer ad, om jeg så skal risikere liv og lemmer" han så på hende, ikke bare så,men kiggede intenst på hende, hun virkede trist, selvom de ikke var præget mere,som han savnede, kunne han alligevel fornemme et eller andet "er der noget i vejen kat?" hans stemme var bekymret, han gik ubevidst tættere på hende

"Ikke andet end..." hun kunne ikke sige det, det ville såre ham, virkelig meget. "Ikke noget..." Det var ikke lige frem overbevisende, men det var det bedste hun kunne lige nu. hendes smil var venligt og sødt da hun gik helt tæt på ham og hev hætten af ham. "Du er sq kønnere med hætten nede." hun blikkede til ham og lod sin hånd glide ned ad hans arm.

malakas smilede "det fungere heller ikke at rende rundt med hætte på hele tiden" da kat strøj hans arm, føltes det som om en elektrisk strøm løb fra hans arm og videre op,på en god måde, han så på hende. han løftede hendes ansigt så han kunne se hendes øjne "hvad er det kat, du kan stole på mig til evig og altid" hans stemme havde en trist og sørgmodig klang

"det er det jeg ikke helt tror på." hun så ned i jorden. "Malakas, jeg vil gerne stole på dig, men, det er bare... hvis Rosie vælger dig, så tror jeg ikke lige frem at vi kan snakke sammen." hun prøvede at se ham i øjnene, men hun var bange for at se hans reaktion, "Du ved, hun kan ikke lige frem lide mig." hun rullede med øjnene, for at lette stemningen.

malakas lo en dæmpet latter han så på kat og smilede bredt "jeg tror ikke rose kan vælge om jeg må snakke med dig eller ej kat. og hvad mener du med at hun vælger mig?" hans smil blev mindre og han så intenst på kat, han ville ønske at de stadigvæk var præget så kunne han føledet samme som hende

"Det du sagde tideliger i kantinen... før jeg løb min vej..." hun sukkede let og fortsatte. "Det med at vi var næsten kærester... hvis Rosie kunne lide dig og accepterede dig så ville du være sammen med hende..." hun lænede sig op af træet igen.
Hun så ned i jorden "Og tro mig det kan hun." hun smilede lidt.

"hvad så hvis jeg ikke acepterre hende, før i to bliver gode venner igen?" hans rykkede sig tættere på hende "jeg vil ikke være skyld i at to bedste veninder går fra hinanden pga delvis mig...ikke en gang til.." han mumlede de sidste fire ord meget lavt, men var sikker på at kat kunne høre dem

"Jammen du sagde..." hun så ned i jorden. "Mal, jeg tror ikke vi bliver bedstevenner igen, Rosie hader mig!" hun rystede på hovedet. "Og det var eller er ikke dig der var skyld i det... men min død, og i følge Rosie, har jeg forandret mig...." hun kunne ikke se hvad der var forandret, på nær hendes mærke, og alt det der hørte til..."
"En gang til?!" hun løftede øjenbrynene og gik helt hen til ham.

malakas rystede svagt på hovdet "ja,engang havde cal en bedste veninde. jeg startede i deres klasse, veninden ville have mig,med i sengen(han rødmer og smiler forlegent) og hun begynde at undnytte cal" han så ned i jorden, det var nyt for ham at tale om det helt afslappet og så med kat

"Udnytte?" hun kiggede underene på ham. "Hvorfor? og du kom ind i deres klasse, ligesom her?..." hun kunne se en sammen hænge... næsten... men hvorfor? hendes hjerne arbejdede på høj tryk. hun tog hans hånd. "Du klare det ret flot... du er meget åben." hendes smil begyndte at blive mere skævt. "Du plejer at være meget lukket når du snakker om sådan noget."

"ja,det var det år jeg kom tilbage på børnehjemmet, jeg havde boet hos noget familie, pga nogle problemer på børnehjemmet. jeg flyttede ind i deres klasse og skabte en masse problemer for cal. hendes veninde var kun sammen med hende fordi hun var sammen med mig og så fik hun cal til at gå og så....gik det lidt skævt med deres forhold da cal kom tilbage og veninden var i gang med noget....øhm...ikke hvad man forventer af en veninde" han kiggede på hende og smilede også selv, hendes skæve smil var hans yndlings smil, det var så kært. det minede ham om cal da hun var mindre

"Nåårr." hun så på ham og klemte hans hånd, "Hvilke problemer?" hun knep øjnene sammen og så på ham. "Og hvis du vil kan du udspørge mig bagefter." Hun smilede glad til ham og grinede. "Du er meget flottere når du smiler... eller når du er glad i det hele taget..." hun grinede igen og blev alvorlig igen.

"problemerne for cal eller dem på børnehjemmet?" han smilede kort og blev alvorlig igen

"Begge, jeg er blevet nysgerrig." hun smilede og satte sig ned på jorden, istedet for at stå op.

malakas satte sig ned ved siden af kat "på børnehjemmet fik jeg en gammel ven/fjendepå hospitalet, og med hensyn til cal så begyndte de at råbe og skændes og veninden fik sendt cal på sygehuset, hun skulle sys, veninden havde hamret en glasgenstand ned i hovdet på hende" han sukkede, han var skyld i så mange problemer

Hun ''tabte'' underkæben og så på Malakas. "Så galt tror jeg ikke det kommer til at gå med Rosie og mig, og jeg kan høre på dig at det tog hårdt på dig." hun vendte sig mod ham og så ham i øjnene. "Der kan man se, Vi piger bliver tryllebundet af dig." hun smilede til ham og klemte hans hånd. "Og det skal ikke tolkes dårligt."

malakas smilte og gengældte kats klem om hånden "det kan godt være i bliver tryllebundet af mig,men hvad er det i bliver tryllebundet af? er det min krop? er det min personlighed?" hans stemme lød fortvivlet ogforvirret,selv havde hanaldrig fundet ud af det, men cals tidligere veninde havde tydelig kun været tryllebundet af hans krop, så meget stod klart for ham, en gysen løb ned af hans ryg da han tænkte på alt hvad veninden havde gjort

"For at være helt ærlig... Så er det, for mig din personlighed, og så er kroppen bare en bonus." hun lagde hovedet mod træet og så op i kronen på træet. "Hvad gjord hun ellers? og hvis det bliver for privat og du ikke vil snakke om det er det okay." hun drejede hovedet så hun kunne se på ham.

"mod cal eller mig?" han smilede og så på kat, gad vide hvornår rose kom. nå men det var rart at få snakket lidt med kat

"Igen begge." hun trak benene op under sig og lukkede øjnene, følt hvordan Malakas trak vejret, energierne i jorden og træerne. Alt havde en balance. intet minder, end noget som trak og slap igen.

"cal fik hun bortvist hvordan ved jeg ikke. og mig hun tog mig med i seng hvis man kan sige det på den måde, bare hvor jeg intet gjorde" han rødmede og så ned i jorden