Vi skal lige snakke (Malakas)

Tid: efter skole.
Omgivelser: ude ved ydremuren ingen andre i nærheden.
Tøj: skole uniform.

hun stod og ventede på Malakas, hun ville lige snakke med ham, lære ham lidt bedre at kende. han var jo under alle omstændigheder Kat's. hendes bedste veninde's kæreste. hun var helt vildt glad på hendes vejne, og Malakas virkede som en god ven. men hun var da nysgerrig efter at få svar på nogen spørgsmål der havde kørt rundt i hendes hoved, siden de havde mødtes første gang... hun så nogen nærme sig...

Tøj : sin skoleuniform.

Malakas besluttede sig for at gå en tur rundt om ydremuren, der stod en yngling længere fremme, da han kom lidt nærmere kunne han se at det var Kattorinas veninde, hende som havde været med i templet den aften. han løftede hånden som hilsen og gik over til hende.

"hej Malakas tillad mig at presentere mig selv, mit navn er Rosalie, men kald mig endelig bare Rose eller Rosie!" hun rækte hånden frem for at give ham hånden. "kan vi lige snakke sammen, og bare rolig jeg vil dig overhovedt intet ondt" hun smilede til Malakas, kiggede ham i øjnene, og ventede på svar...

Malakas smilede og tog hånden ``vi kan sagtens snakke`` han kiggede hende i øjnene ``hvad vil du snakke om?`` han tog hånden til sig og ventede på at hun svarede.

"jooh ser du, Kat er min bedste veninde, og du er jo hendes kæreste" hun begyndte at gå ind i mod skoven, hun vendte sig om. "kom med det er mere hyggeligt når man går!" hun mente det, det virkede på en måde mindre akavet når man gik.

"jeg synes bare for Kat's skyld at vi to skulle blive gode venner, så det ikke bliver helt vildt akavet når vi begge er sammen med hende. jeg elsker Kat, altså ikke som du elsker hende, men hun er bare som en søster for mig, hvis du forstår? jeg tænkte bare på om du ikke kan fortælle mig lidt om dig selv" hun kiggede nysgerrigt på Malakas, og lige pludselig snublede hun og skulle var ved at falde...

``jooh, klart. hvad vil du gerne vide om mig?`` han smilede, pludselig faldt Rose. han greb hende og smilede ``måske du først skulle forsøge at holde dig på benene``.

hun mærkede Malakas gribe hende, hun blev lidt flov over at hun snublede. "ja det har du måske en pointe med, normalt er der ingen problemer med mig og stiletter." hun tog skoene af sine fine små fødder, og gik rundt på bare fødder, hun tog skoene i hånden og gik videre. "Hvordan mødte du Calla? hvad med din familie, og din fortid?" hun smilede til Malakas, han mindede hende om hendes barndoms bedste ven.. hun trak på smile båndet da hun tænkte på Mikkel. "og tak fordi du greb mig" hun gik Malakas til skuldrende uden hendes sko på. "Og hvad var du faldt for ved Kat?"

mal smilede ``jeg mødte cal en dag hvor jeg var til fodboldt træning på vores skole.og de eneste jeg kender fra min familie er min moster og onkel, resten af min familie er død.`` han fik et sorgfuldt udtryk i øjnene, men det var hurtigt væk igen ``jeg oede hos min moster og onkel i et år eller sådan noget, derefter boede jeg på et børnehjem.`` han så på hende ``jeg faldt for Kat, på grund af hendes skønhed og ærlighed og følsen af at hun kunne se mig, som den jeg er og ikke bare min krop.``

"det gør mig meget ondt det med din familie!" hun vidste ikke hvordan det var, ikke at have en familie. hun mødte Malakas blik. "Ja du har ret Kat er noget helt særligt, hun kan se i gennem ens udseende og se det sande jeg!" hun smilede. Malakas var behagelig at være i selskab med. "Det er ikke for at være uforskammet, men har du ikke et eller andet kælenavn jeg må kalde dig?" hun kiggede nysgerrigt på Malakas...

han smilede til rose ``det kunne du ikke vide, og du kan kalde mig mal`` han smilede meget nu.

"nej, men jeg kan desværre heller ikke sætte mig i dit sted!" hun var glad for at Mal var så let at snakke med. "Er der noget du vil vide om mig, så spørger du bare" hun smilede til Mal, hun kiggede sig omkring.. de var kommet til hendes ynglings sted i skoven, ved søen. hun elskede det her sted, her følte hun sig mere afslappet...

mal smilede her var skønt ``hvad med din fortid?``

hun smilede stort. "der er ikke så meget at fortælle mine forældre har altid været der for mig, de er nogen af verdens dygtigste læger, så man kan på en måde sige at vi har røven fuld af penge" hun grinede lidt. "det var ikke for at prale eller noget, jeg kommer fra Danmark, og har vundet DM og EM flere gange i ridning, og så har jeg også mine hemmeligheder for mine forældre" hun kiggede på Mal. hun kunne bare ikke stå i mod fristelsen længere, hun løb ud i vandet med sit tøj på...

mal begyndte at le da rose løb ud i vandet, han gik også ned i vandet, han havde altid følt sig hjemme i vand. ``både mig og cal kommer fra danmark, men vi har aldrig været med i dm eller em. eller jeg har bare som svømmer`` han smilede.

"aha du er svømmer, så har du vel ikke noget i mod et kapløb, og bare rolig det var i ridning og ikke svømning jeg var i dm og em i" hun blinkede til Mal. "men jeg advare dig, jeg gik til konkurrence svømning indtil jeg fyldte 13" hun følte sig glad. Mal var ligesom en bedste ven, hun grinede lidt for sig selv.

``overhovde ikke, men jeg advare dig. min bedste ven Mikkel har trænet mig op, og han var med i nogle af de rigtig rigtig store konkurencer, og så må vi også få det afgjort på hesteryg`` han grinede med da rose begyndte, hun var ligsom en pigeudgave af Mikkel.

"MIKKEL! det hed min tidligere bedste ven!" hun grinede igen, Malakas var et behageligt selskab. "Hesteryg? du snakker med en EM mester!" hun kiggede på Mal.. hun svømmedehen til en sten, som hun kunne få fodfæste på. "Kom her hen så starter vi, hvad skal vi sige hen til den klippe og tilbage hertil?" hun smilede til Malakas

mal grinte så voldsomt at han fik ondt i maven, han svømmede hen til stenen ``den er jeg med på, og jeg skylder dig noget hvis du vinder over mig på hesteryg, basta.`` han blinkede til Rose og sprang i vandet og svømmede afsted da han hørte endu et plask i vandet......

hun sprang i lige after ham, hun svømmede efter ham af alle sine kræfter, men Malakas var alligvel for hurtig til at hun kunne indhente ham. da hun kom tilbage til stenen var hun flad og opdagede at hendes tank top var hoppet ned under hendes BH. hun Kiggede flovt på Mal. hun trak hurtigt blusen på plads igen. hun smilede til Malakas..

mal havde opdaget hendes tanktop var faldet ned før hun selv opdagede det, han sad og kiggede den anden vej, og prøvede at lade vær med at grine men det var umugeligt, han skrald grinede lige til han faldt ned fra stenen, hans hovde ramte en nærliggende sten, han bevsimede i vandet. det hele sortnede.....

"MAL!" hun så Malakas gå i sort, hun svømmede hen til ham og fik ham trukket med ind i land.. hun råbte på ham "MALAKAS, MAL" han reagerede ikke, der var ikke andre muligheder end mund til mund metoden, hun begyndte, hun satte læberne til hans og begyndte at puste... "KOM NU MAL, IKKE NU KOM NU!" hun blev ved med at give ham kunstigt åndedrag...

mal var lige så stille ved at vågne, han åbnede øjnen han så ind i Roses øjne, han satte sig op ``hvad skete der rose?`` han mærkede pludselig en kold masse glide ned fra hans ene skulder, satans mumlede han. han tog hånden op til arret, han huskede tilbage på den aften hvor han fik det. han smilede.

hun Mødte Mal's blik hun gav Mal et hurtigt knus. "Du faldt og slog dit hoved jeg kunne ikke få kontakt til dig, så du ved jaah jeg gav dig mund til mund!" hun kiggede på Malakas's skulder. "Mal hvad sker der med din skulder!?" hun kiggede chokeret på hans skulder..

mal smilede ``det er bare et gammelt ar, ikke andet. det begynde bare at bløde lidt.`` han så på hende og smilede ``og tak fordi du redde mig.`` han tog hende i sine arme og gav hende et kram.

"De, det var så lidt. du minder mig meget om min tidligere bedste ven Mikkel, bortset lige fra at du er nemmere at snakke med, og jeg føler ikke at du hele tiden stirre på mine tjaah bryster!" hun kiggede Malakas i øjnene, men kiggede hurtigt væk igen hun kunne mærke at hun begyndte at få tåre i øjnene, hun mærkede tårene løbe ned af hendes kinder..