Vi skal lige snakke (Malakas)

mal smilede ``din ven Mikkel lyder utrolig meget som ham jeg boede sammen med på børnehjemmet en tid.`` han så hendes tåre og tørrede dem stille væk, han tog hende i sine arme og sad med hende, han begyndte at synge en lille sang som skulle få hende til at slappe af.

"I sidste ende anså han mig for en dum blondinemed en god røv og et par gode patter" hendes tåre blev ved med at løbe ned ad hendes kinde, hun hørte på Malakas sang, mens hun mærkede hans stærke arm holde fat i hendes, men tårene løb ned af hendes kinder, den måde Mikkel havde behandlet hende på til sidst havde knust hendes hjerte, deres venskab var ødelagt, Mikkel havde vist sit sande jeg, han var et monster.. hun slappede mere og mere af mens Mal sang, men tårene stoppede ikke, de løb hele tiden.

mal begyndte at styge rose over håret``jeg kender ham, jeg kæmpede til sidst med ham, og du er så meget mere end det søde rose, du er fantastisk.`` han begyndte at synge en anden sang.

hun snøftede et par gange. "Hvad mener du med at du kæmpede i mod ham?" hun kiggede forvirret på Mal, hvor ville hun ønske at han var hendes bedste ven. men det var vel nok bare en drøm, hun kunne lige så godt slå tanken ud af hovedet nu. "Jeg, jeg vidste ikke at han ville gøre det i mod mig!" hun mærkede tårene der løb ned ad hendes kinder. hun vidste at Mal nok ikke forstod hendes sætninger, men hun følte sig tryg, mens Malakas holdte fast i hende.

mal blev ved med at synge. han trak den ene hånd væk fra hende og ned i buksernes ene lomme, han trak en stjernehalskæde op og gav rose den på han holdt op med at synge ``den halskæde betyder at vi er venner fra nu af og til altid, det er ikke bare gode venner men bedste venner`` han smilede til hende, og håbede at hun en dag ville fortælle ham alt.

"Mal du er fantastisk, den er virkelig smuk!" hun stoppede med at græde og gav Malakas et ordentlig knus. "tak, du er virkelig den bedste, men hvad med Calla?" hun kiggede på ham. hun rørte halskæden, den var vidunderlig! "Mal det her betyder virkelig meget for mig, hun sad stadig og krammede Malakas. "Jeg lover dig at jeg en dag fortæller dig hvad der skete, har du det bedre?" hun kiggede spørgende på Malakas...

mal smilede af hendes glæde ``det var så lidt rose, og hvad er der nu med calla? og jeg venter, du kan bare råbe efter mig`` han trykkede hende ind til sig og smilede.

"Mal hvad med Calla, er det ikke hende der er din bedste veninde det er hende der fortjener halskæden mere end mig" hun sukkede.. og kunne endnu engang mærke en tåre, det gjorde hende glad at vide at Mal stolede på hende. hun ville heller end gerne have Mal som bedste ven, men havde Calla ikke den post???

mal lo ``hun har også sådanen, bare en fuldmåne. det betyder at i begger er næsten det samme for mig`` han smilede af rose, hvor var hun dog sød.

hun trak sig væk fra Malakas. "er du ved at være frisk igen så kan det jo være at vi kan få afgjort det på hesteryggem?" hun kiggede på Malakas og smilede, han var så sød mod hende selvom de næsten lige havde mødtes. Han var en sand ven.

mal smilede ``jeg er frisk som en havørn`` han var glad for rose, hun var fantastisk. hun var allerede en sand ven.

hun rejste sig. "Okay så lad os få det afgjort, men først vil jeg høre om du kunne tænke dig en bif tur, du slog mig jo i svømning?" hun begyndte at gå hen i mod stalden.

mal smilede ``jo hvorfor ikke, men hvis du slår mig i ridning skylder jeg dig, noget som du selv finder på`` han gik efter hende. inde i stalden gik han hen til en sort hingst ved navn knigth. hav gav knigth hovdetøj på og gik udenfor og svang sig op og ventede på rose.

hun gik ind i sadel rummet, hun havde fået lov til at have hendes private sadel, sadeltæppe og hovedtøj der inde, sjovt nok var tæppet pink sadlen sort og hovedtøjet hvidt. hun gik hen til Shelly. hun gjorde hende klar, trak hende ud til Malakas. "Du må overraske mig når jeg vinder over dig!" hun fik Shelly til at stejle. og grinede, da hun galoperede afsted. hun råbte tilbage mod Malakas. "Hen til søen og tilbage igen!" hun nåede frem på ingen tid, hun vidste alle tæknikker der fik en hest til at arbejde hurtigt, og hun var tilbage på ingen tid. hun ventede på Malakas..

mal satte knigt i galop, men rose havde fået et forspring, da han kom tilbage stod hun og ventede på ham.``den dur ikke rose, du bliver nød til at bestemme det`` han smilede til hende og svang sig ned af knigth

"Jamen så vælger jeg en overraskelse som du finder på" hun svang sig af Shelly. og trak hende ind i hendes bås, sadlede hende af. og gik hen til Mal.

mal lo ``det er i orden. har du nogensinde sufet?`` han tog knigth ind i boksen, og gav ham grimen på. han gik ud i sadel rummet med hovdetøjet.

"Nej aldrig!" hun kiggede på Malakas. "Dig?" hun hængte sine ting på plads.

mal smilede ``stort set hele tiden. så du har en god lære foran dig`` han smilede og bukkede dramatisk.

"Du er da utrolig er der noget du ikke kan?" hun puffede til Malakas.

mal smilede og puffede igen ``ja, jeg er vildt dårlig til at sige undskyld og sige farvel. og sikkert også andre ting, men dem holder jeg mig fra`` han lo. rose var behgeligt selskab.

hun var tør efter svømme turen i søen. "Mal? vil du ikke forklare mig hvad du mente med at du kæmpede mof Mikkel?" hun trak Malakas hen til en bænk der lå lidt inde i skoven.

mal tøvede lidt men kiggede så rose ind i øjnene ``jeg kæmpede mod ham i en knivduel, han havde gjort en ny lille pige fortræd som var kommet på børnehjemmet. hun var 7 år hendes navn var tenna, jeg opdagede det. og kunne ikke klare hvad han gjorde mod hende. så vi kæmpede, og han endte på skadestuen, med nogle sår der skulle sys sammen, og jeg blev bortvist i 1 år.`` han så på hende.

"Åh, stakkels pige" hun fattede det ikke rigtig. hun kiggede på Malakas. "Tja nogen mennesker er bare ikke som man tror de er!" hun sukkede.

mal nikkede ``jeg ved hvad du mener`` han smilede stille ``hvornår er du klar til den første surf time?`` han smilede meget