Vi skal lige snakke (Malakas)

han faldt snart i en tun g søvn, han rullede rastløs rundt i sengen og vågnede da han med et brag lanede på gulvet, han fiskede sin mobil op og skrev hurtigt til rose "tager til lufthavnen nu... hvis du vil tage med så mød mig der og hvis ikke vil savne dig til vi ses igen<3 han rejste sig op og tog noget nyt tøj på og fik smækket kufferten sammen g kiggede ud på nattehimlen

Hun vågnede ved at en sms bippede ind, men hun var for træt til at kigge den hun vendte sig om på den anden side smækkede puden overhovedet og lagde sig til at sove igen. Hun faldt hurtigt i søvn igen, og drømte videre..

han tog sin mobil ige, rose havde ikke svaretham *så vi hun nok hele
lerevære hjemme hos Rocmai* tænkte han, han fandt på ny hendesnummer og skrev "hils Rocami fra mig" han sendte beskede og tog sin kuffert med ud på gangen, han låste sit værelse og gik ned modgaden

Hun vågnede ved at mobilen vibrerede, hun tog den og læste beskederne. Hun skrev hurtigt. 'hvor længe vil du være væk, vil du ikke sige farvel til din datter?' Hun sendte den, og kiggede over på Rocami som lå og sov i hendes vugge, hun gik over og tog hende op, lagde sig over i sin sengen med hende, og begyndte at nynne en stille melodi.

"er ikke sikker på hvor længe jeg vil være væk... vil ønsker du virkelig at jeg siger farvel til min datter, som om at jeg aldrig kom tilbage?" han ringede til en taxi..skulle han tage over og sige farvel, eller skulle han bare tage direkte til flyet... han sagde roses adresse, han vidste jo ikke hvor længe han ville være væk.. og set nu han ikke kom tilbage for evigt.... så skulle han sige farvel til dem han holdt af. hvor meget han end hadede det.. han ville komme tilbage, han ville se sin familie igen, han ville se sin eneste datter igen inden han forlod dette liv... mens han inderligt bad til at han stadig ville kunne komme tilbage til Rocami, Rose og Kat..

Hun lagde Rocami, ned i hendes vugge igen, greb hendes kuffert og noget tøj. Hun lynede den og satte den hen til døren, Rocami begyndte at klynke over i hendes vugge, hun gik hen og varmede en sutteflaske, og tog hende op af hendes vugge, hun satte sig i igen ned i sengen, og begyndte at nynne for den lille pige der lå i hendes arme.

han bad chaufføren vente på ham *det skal ikke tage så lang tid* sagde han til sig selv, han gik hen til døren og bankede på

Hun hørte det bankede og gik med Rocami, ned ad trapperne og åbnede døren. "Hej" Hun snakkede forsigtig da den lille pige sov i hendes arme. Hun smilte til Malakas, hun trådte til siden i mens hun sagde "Kom inden for" Hun vuggede stille Rocami i hendes arme.

"hej, tak" han gik indenfor "taxaen holder udenfor, så jeg kan ikke være her for længe, jeg ville bare lige være sikker på om du vil med eller om du vil være her?" han så på hende og på deres sovende datter, han strøg Rocami over håret og kyssede hende på håret

"Min kuffert er oven på, tro mig den er til at genkende" Hun smilte lidt ved synet af Malakas der kom gående med hendes pinke kuffert. "Op ad trappen, første dør på højre" Hun gik ind og lagde Rocami inde ved hendes forældre, og skrev en seddel om at hun var taget afsted, og at det ikke varede længe inden hun kom tilbage. Hun kiggede over mod trappen og op mod hendes enorme værelse, hele første sal var hendes, eget badeværelse, soveværelse og et kæmpe klædeskab, der var fyldt ud med tøj og sko.

"super, henter den nu" sagde han muntert og kom trækkende med den

Hun gik op ad trapperne, kiggede en sidste gang ind på hendes værelse, hun sukkede og lukkede døren. Hun havde klædt om til noget mere varmt tøj, hun gik nu rundt i et par lyseblå jeans med huller på knæet, og en lyserød nedringet langærmet, hun stak i hendes sorte converse, og smilte til ham "Klar?"

"ja jeg er klar" han tog og bar hendes kuffert ud i taxaen og sagde adressen til lufthaven, han steg ud af taxaen og tog deres kufferter og bar dem hen til flyet...

//skifter vi til de er tilbage i Danmark?//

Hun satte sig ind i flyet og ventede på at Malakas satte sig ved siden af hende. Da han satte sig lænede hun sig ind mod ham og faldt i søvn.

"sov godt rose" smilede han, han trak gardinet ned for solen der var svagt på vej op

Hun vågnede ved at der blev snakket om landning, hun rejste sig op fra Malakas's skulder. "Tak for lån" Hun smilte til ham, stadig lidt døsig efter hun havde sovet. "Hvornår skal vi møde det uhyre?" Hun kiggede på ham, med søvnige øjne.

"det var så lidt" han førte hende ud af flyveren og de fik fat i deres kufferter "vi´skal møde monstret i aften" han så på hende og knyttede sine knoer

Hun nikkede som et svar på hans svar. Hun tog fat i håndtaget, og kiggede skamfuldt ned i jorden. "Undskyld jeg flippede sådan ud tidligere" hun mumlede ned mod jorden.

han trak hende ind til sig og kyssede hende "vi har alle lov til at flippe ud" smilede han, han gik mod udgangen og ringede efter en taxa "jeg har bestilt et hotel, det er bare en et værelse. havde ikke regnet med at jeg ville få selskab. du kan tage sengen, så tager jeg sofaen" smilede han og lagde deres bagage ind i. han åbnede døren og lod rose sætte sig ind, han satte sig ind hos hende, han sagde adressen til chaufføren og de kørte afsted. de ankom til hotellet og han betalte chaufføren og tog deres baggage, han gik ind i receptionen og fik nøglerne og gik hen til elevatoren "er du med?" smilede han

Hun gik over mod malakas i elevatoren. Hun kiggede tomt ud i luften, hun vidste ikke hvad hun var gået med til, men var forberedt på det værste

han trykkede etagen ind og dørene lukkede, da de var oppe på deres etage tog han nøglerne frem og han låste døren op og tog deres baggage ind "velkommen til det midlertidige hjem" smilede han mod Rose, han gik hen og åbnede en af dørene "her er sengen, så ved du hvor dit værelset er" han gik videre til en anden dør "her er badeværelset" smilede han

"Det er vældig fint, mindre end jeg er vant til, men fint" hun kiggede rundt, det var et ret lille værelse, men det var jo fint nok, hun skulle forhåbentligt ikke være der så længe.

"glad for at du kan lide det, det var det bedste værelse jeg lige kunne finde" sagde han stille