Vi skal lige snakke (Malakas)

"Mal?" hun rejste sig og greb ham rundt om håndledet. Hun smilede, men besvimede. Calla's mosters ånd kom til hende, men hun forstod intet af det hun sagde, det var en slags historie.

"rose?!" han greb hende inden hun ramte gulvet, han løftede hende op i sine armeog bar hende ind på hendes værelse og lagde hende på en af sengende, ha kiggede på klokke og sagde "hvis du lader mig være,lader jeg dig være aftale?" han undlod at række hånden frem til katten

Rosie gispede efter været, hun var fanget i et mørkt rum. Klokke forstod ingen ting og skød ryg af Malakas, men da hun så at Malakas bare ville hjælpe Rosie lod hun ham røre hendes yngling. Men den lille killing blev ved med at kigge på Malakas.

"okay klokke hvad med at vi gør sådan her: du sidder eller ligger hos rosei,mens jeg henter noget blod til hende aftale?" han så på den lille killing og smilede den havde et godt tempramang

Rosie lå stadig bare der, den lille killing kiggede på Malakas, men miavede så, men hun hvæste af ham for at understrege, at han ikke måtte gøre hendes yngling fortræd.

mal smilede og gik ud i opholdsstuen for at hente noget blod, han stoppede på halvvejen og hostede. han fik blodet og tog en kop med og gik ind til rose

Hun slog øjnene op og ind kom Malakas. "Hvad... hvad skete der?" hun tog sig til hovedet og fik en frygtelig smerte i det.

"jeg ved ikke hvad der skete med dig, men jeg går rundt og små hoster" han hældte blodet op i koppen og rakte det til rose "her"

Hun tog koppen og drak stille. "det er vel bare en normal hoste ikke?" hun kiggede på Malakas, hun lagde sin hånd på hans.

malakas så på rose"nej rose.." han ville haft sagt noget mere men et hosteanfald forhindrede ham, han vendte sig væk fra hende og opdagede at der var blod. han vendte sig mod hende "jeg dør rose(hoster) vil møde...igen" han hostede og så på hende,så faldt han til jorden og døde

"Mal, nej!" Han knækkede sammen. Hun greb ham og kyssede ham en sidste gang på munden. De voksne hentede ham.

malakas stod i et hvidt lyst rum, det lignede hans værelse. på bordet lå der billeder af rose,cal,kat. han hørte døren knagede, den var åben. han tog billederne og kyssede dem malakas glippede med øjne, han rejste sig og gik mod roses værelse

Hun havde lagt sig i sin dejlig store dobbelt seng og lå rigtig godt, hun faldt i søvn. Hun havde nærmest ikke flere kræfter tilbage. Ikke efter Malakas også var død, hun kunne ikke andet end at håbe at han snart kom tilbage.

malakas nåede frem til roses værelse, han bankede på og gik ind. han så at rose lå på sin seng han gik hen til hende og kyssede hende blidt på læberne

Hun vågnede ved at nogen kyssede hende. "Mal!" sagde hun glad og trak ham ned i sengen mens hun kyssede ham. "jeg var bange for aldrig at se dig igen!" hun kyssede ham endnu en gang.

malakas smilede bredt "så let slipper du ikke af med mig"han satte sig ved siden af rose og besvarede hendes kys

Hun kyssede ham gang på gang "Du og jeg?" hun så på ham.

malakas grinede "ellers kan vi sikkert godt tage kat med " han kyssede hende blidt og smilede

Hun lagde blidt sin hånd på hans brystkasse. "Jaah der ødelagde du så lige det romantiske!" hun lo en lille klokke klar latter, og kyssede ham igen.

malakas lo også "så kom med din ide til det romantiske" hans stemme var udfordrende og silkeblød på samme tid han smilede og blinked frækt til hende

"Du tossede!" Hun smilte og puttede sig ind til ham. Hele verden var væk lige nu var der kun Malakas og Rosalie ingen andre.

malakas smilede og væltede dem rundt så de begge lå i sengen med rose øverst han kyssede hende blidt

Hun gengældte hans kys, og grinede.

malakas lagde armende om livet på rose og smilede

Hun kyssede ham længe og lidenskabeligt. "Malakas, hvad er det Kattriona har som jeg ikke har der gør hende så uimodståelig?" hun kiggede nysgerrigt på ham, men kyssede ham hurtig igen.