Vi skal lige snakke (Malakas)

"Nej, det tror jeg i hvert fald ikke!" hun puffede Mal igen. "Altså. ømm, nej jeg tror det er bedre hvis Calla fortæller dig det!" hun kiggede ned i jorden. hvofor var hun så bange for at fortælle ham noget? "Mal, Calla har fortalt mig at dig og Kat's ånder ikke høre sammen!" hun munmlede det ned i jorden, dt var nok ikke engang sikkert at Malakas kunne høre det...

mal hørte hvad rose sagde ``det forklare hvorfor kat blev angrebet af ånderne den anden dag`` han løftede roses ansigt så han så lige ind i hendes øjne han hviskede hæst ``hvorfor var du så bange for at fortælle mig det rose?`` han holdt hendes blik fast og mærkede varmen brede sig i hans krop, han følte sig suget ind i hendes smukke øjne.

hendes dyb havs blå øjne kiggede ind i Malakas's. "det ved jeg ikke, jg kan bare ikke altid forstå det, jeg er ret ny inden for det her med ånderne, du ved!" hendes og Mal's hoveder var ikke mere end nogen få centimeter fra hinanden, og Mals blik havde fanget hendes. varmen bredte sig i hele hendes krop. "Men din ånd elsker ikke hendes den elsker........ min!" hun mærkede kinderne blussede op, og hendes blik var nu meget blidt...

mal smilede ``det forklare en hel del rose`` han var bevidst om afstanden mellem dem. han vidste ikke om det var ham eller om det var hans ånd. men pludselig tog han hendes hovde i sine hænder og kyssede hende blidt. han mærkede varmen brede sig i hele hans krop. han trak sig stille væk igen, han mærkede sine kinder blusse op ``det må du undskylde rose. jeg ved godt at jeg er sammen med kat. men lige nu ville jeg ønske det var dig der var hende.```han så ned i jorden ``ved kat godt det med at hendes ånd og min ånd ikke er på talefod?`` han kiggede op på rose og ønskede brænende at hun var kat.

Hun mærkede Malakas's læber mod hende hun gengældte kysset. "Mal, det her må ikke slippe ud til nogen!" hun kiggede sødt på Ma. "Kat er bevidst om det med jeres ånder Calla snakkede med hende, men hun flippede ret meget ud!" hun kiggede stadig på Mal og lænede sig ind til ham og krammede ham. "Og jeg ville ønske at jeg var Kat" hun nussede ham på kinden og trak sig væk...

mal smilede til rose ``bare rolig rose, det her bliver mellem os.`` han vidste ikke om han skulle rykke sig tættere på hende eller længer væk fra hende. han havde jo trods alt en kæreste. han rykkede lidt væk, sæt nu rose ikke vil have mig tæt på tænkte han. ``jeg kan godt tro at kat er sur på ånderne, så vidt jeg ved fra cal er de meget svære at have med at gøre.`` han smilede ved tanken om den dag han fanddt ud af at cal kunne snakke med ånder. han kiggede på rose ``hvad syntes du engtelig om cal første gang du så hende og nu?`` han kiggede nysgerrigt på rose.

Hun blev lidt trist da Malakas trak sig væk. "Ømm det er en lang historie, men jeg kunne ikke lide Cal i starten faktisk hadede jeg hende!" hun rødmede og kiggede Mal i øjnene, og holdte hans blik fast. Hun prøvede nærmest at bede ham om at rykke ind til hende igen med hendes blik. "Jeg kunne ikke lide det med ånderne fordi jeg ikke vidste hvad det var, så jeg holdte et strengt øje med Kat når de var sammen, også den dag ude i tempelet der gav jeg hende en chance, og se hvor det har båret mig hen!" hun rørte blidt ved halskæden hun havde på, og smilede. Hun sad lige pludseligt ubeskrivelig stille. "Sshh Mal hør lige!" hun kunne høre trommer borte. og med et viste der sig en gammel kvinde. hun talte. "Malakas og Rosalie i har fundet hinanden deter jer der høre sammen, i må forstå at Kattriona's og Malakas's ånd ikke høre sammen! Rosalie du følte sand kærlighed da i kyssede, men du føler skyld nu, det skal du ikke føl dit hjerte og fortæl Malakas dine følelser. Malakas det samme gælder dig!" hun forsvandt lige så hurtigt som hun var kommet. Rosie drejede hovedet og kiggede chokeret på Mal. "Det var den samme kvinde som besatte Calla på et tidspunkt.

mal hørte stemmen han hviskede nærmest uhørligt ``Nagii`` han så på rose og rykkede tættere på hende ``ved du hvem Nagii er?`` han ventede hendes svar.

"Nagii? nej enlig ikke, men hun lød som hende der på et tidspunkt snakkede gennem Calla til mig!" hun så ind i Malakas dejlige øjne, de var endnu engang meget tætte på hinanden, hun havde en trang til at kysse Malakas igen, men hun gjorde det ikke, hvis Mal kunne lide hende måtte han kysse hende, hun sukkede og ønskede nærmest at han ville kysse hende igen.

mal rykkede endu tættere på rose ``cal har fortalt mig om Nagii før, men jeg hæftede mig ikke videre ved det.`` han tog en dyb indånding og så rose lige i øjnene og kyssede hende længe og inderligt.

Hun gengældte Malakas's kys, hun blev ved og tog sine arme rundt om nakken på ham, men efter lidt tid trak hun sig tilbage, og smilede til ham. "Hvad nu? jeg mener med Kat!" hun kyssede ham igen kort men inderligt, hun trak sig tilbage og så afventende på ham.

mal fik et sorgfuldt udtryk i øjnene og hans stemme var underlig hæs da han hviskede ``hun er død`` han mærkede nogle tåre trille ned ad hans kinder. han lagde roses hovde på hans skulder og begyndte at stryge hende blidt over håret. han kunne mærke hendes skuldre ryste, han vidste at hun græd. han tog et lommetørklæde frem og rakte hende det.

"Jeg ved det" hvad skete der med hende, hun begyndte at røste, men hun græd ikke. "Mal?" hun rystede hele tiden og til sidst gik hun i sort, det varede dog kun få sekunder. "Det var mærkeligt!" hun smilede svagt til Malakas, hun havde det jo enlig fint, måske var det bare chokket, der havde fået hende fra bevidstheden et par sekunder.

mal kiggede på rose ``ja,hvad er der rose?``

"så må det jo betyde at, dig og Kat ikke længere er et par!" hun smilede endnu engang svagt til Malakas, hun vidste godt Kat var død, men hun vidste også at hun vil genopstå som en rød vampyr. Hun kiggede Malakas i øjnene og holdt hans blik blidt fast.

mal smilede svagt ``det må det vel`` han kiggede på rose, og kyssede hende ganske blidt og inderligt.

Hun kiggede på Malakas, hun havde lidt dårlig smvittighed. hendes bedste veninde og søster Kat var lige død, og hun sad bare der og kyssede med hendes eks? Hun blev mere og mere forvirret destro mere hun tænkte på det, hendes hjerne slog næsten knuder på sig selv...

mal så på rose,det var virkelig forvirrende at sidde her med kats bedsteveninde, mens kat lige var død. han vidste ikke helt hvor han skulle gøre af sig selv.

Hun så på Mal. "Men Kat vågner jo op igen, og hvad så der. elsker du hende stadig, eller er det mig nu?" hun var bare lidt stressede over alt det der var sket, men hun så undskyldende på ham, og håbede inderligt at hører det hun ville hører...

mal så på rose, hvem af dem elskede han. han vidste det ikke.`` jeg ved at jeg elskede kat før hun døde, og nu føler jeg at hun ikke rigtig er det. altså med kærlighed. så det må vel være dig jeg elsker nu`` han kyssede hende.

SLASK! som en lussing uden varsel. blev hun overvældet. "Okay!" hun kyssede ham tilbage og smilte...

mal afbrød kysset han så på hende ``hvad smiler du af rose`` han kyssede hende på panden og ventede på hendes svar.

Hun lagde hovedet på skrå. "Hmm det ved jeg faktisk ikke!" hun væltede Malakas så han lå på ryggen. "Helt seriøst jeg ved det virkelig ikke!" hun holdte hovedet lige over ham.

mal smilede, han prøvede at rejse sig. men rose gjorde det umugeligt. han trak hende ned ved siden af sig. han kiggede på hende og kyssede hende på næse ``det må du nok heller finde ud af``

"Hmmm, nix!" hun grinede det sidste og prøvede at komme op så hun endnu engang kunne springe i vandet. "Og hvad akkurat sker der hvis jeg ikke finder ud af det?" hun smilte til Mal. og lo en lille latter.