vi skal snakke(rosie,kat)

"Ømm...." hun begyndte at rejse sig og satte fra med den ene fod og kom hurtig op i fart og satte kursen mod træet hvor hun sprang op, for at være i sikkerhed hvis nu Malakas havde tænkt sig at løbe efter hende. Men hun vidste at han ikke kunne fange hende, da hun var hurtigere end ham.

malakas løb til træet som kat sad i "kom nu kat, du ved at du kan stole på os" han begyndte at kravle opi træet men gav slip da hans hånd ramte noget spidst og skarpt, han sprang ned fra træet. han kunne lugte sit blod "shit" mumlede han, han kiggede op og så et lillesøm stikke ud af grenen han havde holdt på

Hun kravlede op i træet, hendes lille og smedige krop kunne uden problemer komme derop. "Hvad er der Kattriona?" Hun så spørgende på hende. Hun ignorerede så godt som hun nu kunne duften af Malakas's blod. Hun så ned på Malakas, men vendte hurtigt blikket tilbage til Kattriona igen.

"Ik' noget!" hun satte fra i træet og hoppede ned på jorden foran Malakas. Den trang der kom over hende ville ikke slippe sit tag i hende. Blodrusen, den over tog hendes styringer i benene. Fødderne bevægede sig de få skridt der var hen mod ham, og hun snusede ind. "Mal?! Få det sår væk!" Hun prøvede at kontrolere sine handlinger. Prøvede at få vejrtrækningen ned, og prøve ikke at kaste sig over Malakas.

Hun sprang ned ved siden af Kattriona og trak hende væk. "Det er vidst bedst du gør som hun...." længere nåede hun ikke før at hendes egen interresse før hans blod duft også strejfede hendes sanser. "Kom vi går lidt væk!" Hun trak Kattriona med sig, en hård sten at rokke, men hun fik da rokkede hende 20 meter væk fra Malakas.

"Rosie, enten slipper du mig eller også mangler du snart din arm..." hun smilede prøvende, og inden Rosie nåde at svar var Kattriona på vej tilbage til det liflige blod drypperig. "Hør Rosie jeg elsker dig, men lige nu er det bedst du slipper mig." Hun rev sin arm til sig og ''fløj'' tilbage til Malakas.
Hendes blodrusen havde fuldstændig taget kontrollen over hendes hjerne.

malakas trak ud i sin hættetrøje og rev et stykke stof af, han begyndte at binde sin hånd indmen blodet blev ved med at bløde igennem, han så rundt på rose og kat.han kunne mærke kats trang til hans blod, han rev forbindingen af og stak den frem til kat "drik bare, men gem lidt til rose" han smilede og blinkede til dem begge

"Det kan du godt glemme! Hvis Rosie drikker, er det lidt ligesom at flå mit hjerte ud... og jeg vil gerne." Hun tog hånden og, tog det stof han havde i hånde fra ham og lavede et pres. "Hvis du nu lader være med at spænde i hånden, skulle det holde." hun klappede på hans hånd. "Hov og Rosie. hvis du drikker fra ham, eller hvis du drikker fra hende, kan jeg mærke det... og ingen af jer har lyst til det." hun så på dem begge to. "Hvis i gerne høre noget om mig så spørgløs, men det er noget godt."

malakas nikkede så meget vidste han heller ikke om prægning, det kunne være han skulle tjekke biblioteket senere "kat det er meningen at du skal fortælle os noget"

Hun vendte ryggen til dem. Hun havde ikke brug for at se Kattriona slupre Malakas's blod i sig. Hun lagde hovedet tilbage og kiggede op på stjernerne.

"Godt. Ikke for at virke dum eller noget... men jeg har så mange ting inde i mit hoved at i er nød til at give mig et overordnet emne, til det." hun trak på skulderne. "Rosie er du klar eller gider du ikke?" hun havde vendt sig mod Rosie og råbte.

Hun vendte sig om. "Klar til hvad?" Hun gik stille hen i mod Kattriona og Malakas. "Er du færdig?" Hun nikkede uden at se ned på Malakas's hånd, for lige som at hentyde til hvad hun mente...

han smilede beroligende il rose " hun har slet ikke drukket rose" han stilte sig mellem dem og lagde en arm om hver deres skulder

"Super!" Hun prøvede at smile, men det blev til en mere eller mindre grim grimasse, på hendes lille fine ansigt. Hun mærkede Malakas's arm om hendes skuldre. Hun følte sig lidt til grin..

han grinte svagt "hvad med at vi går indenfor eller i det mindste et mere behageligt sted?" han så rundt på rose og kat

"Okay," hun så på dem begge og smilede lidt, ikke meget, men bare et lille smil. Hun satte sig ned i sofaen og trak benene op under sig. "Godt så starter vi fra begyndelsen." hun sukkede og begyndte.
"Jeg havde ikke nogen let barndom. Til min 5 års fødselsdag fik jeg denne." Hun hev en amulet op og kiggede på den. "Jeg fik den af min mor." Hun åbnede den og så sin mors glade ansigt og hendes eget ikke mørbankede. "Efter den dag skete der en masse. Min far holdte op med at arbejde og blev dranker. Min mor skulle sørge for det hele, og lille mig på 5 år skulle lære at klare sig selv." hun holdte en pause. "Og så har jeg også noget anden at vise jer. Ingen har set det på nær dem som gjorde det." Hun rejste sig op og hældte noget vand i hovedet. "Min mor og far gjorde det sammen mod mig." hun tørede sit ansigt og viste det. Der var flere lange ar hen over hendes ansigt og hendes ene øjenbryn var mere eller mindre ødelagt af de ar som var der. "Det er lidt utroligt hvad make-up kan gøre." hun trak på skulderne og fortsatte. "Min mor og far så mig som et lille monster som kun var i vejen. Jeg blev tæsket flere gange og havde ikke rigtigt noget at sige. Som 12 årig fik jeg det her." hun trak lidt op i sin hætte trøje så man kunne se noget af hendes ryg. På ryggen sad 3 dybe ar, og nogle brændemærker. "Min far gjorde det da jeg var alene hjemme sammen med ham. Jeg havde ikke lavet det måltid som han ville have, så han... tja i kan jo selv se det." hun satte sig ned og kiggede op. "Og her for et stykke tid siden gjorde min mor det her." hun pegede på sit øjenbryn hvor man kunne se et lille tyndt ar. "Jeg var inde og besøge min mor og far i fængslet, sammen med Kayla. Kayla gik ud og jeg var forsvarsløs. Så skal vi ikke blive enige om at min familie er mere eller mindre sindsyge." hun trak lidt på skulderne og vendtede på deres reaktion.

han tog forfærdet hænderne op til hjertet og kvalte et gisp,han gik hen og lagde armende om kat "jeg er så ked af at det skete for dig kat"

"Nah..." hun trak på skulderne, og mærkede hans varme arme og den måde han udstålede at han var bekymret for hende. "Jo ældre jeg blev jo længer tid var jeg væk. Da jeg jo så blev mærket stak jeg af og tog det første fly væk fra Florida." Hun smilede og så på Rosie.

Hun kiggede på Kattriona's ansigt. "Ja nogen gange er make-up mere nyttig end man lige skulle tro" Hun prøvede på at lette stemningen, hun kunne ikke klare når folk var kede af det.

han smilede og kunne mærke den trykkede stemning "hvad med at vi alle sammen tager hen til min vens svømmehal?" han kiggede rundt på kat og rose. på den måde kunne de slappe af og have det sjovt

Hun nikkede. "Det er helt i orden med mig, hvor langt væk er den?" Hun smilede og kiggede på Malakas.

"på den anden side af vejen, og den er menneske tom. min ven lader kun mig komme der og så selvfølig nogle af mine venner" han rejste sig op og børstede jord og blade af bukserne

"Jeg vil gerne med." Hun smilede og kiggede ned for at de ikke skulle se at hun havde tåre i øjnene. Al den snak om hendes fortid havde vækket hendes indre ''Monster''.

"perfekt,hvis i går op og pakker taskeog det pakker jeg også min" han smilede og løb mod indgangen,regnen var næsten stoppet. han løb op på sit værelse og pakkede alt det han skulle have med i svømmehallen og løb ned i hallen og ventede på rose og kat

"Okay." hun rejste sig op og løb ned mod sit værelse. Da hun havde lukket døren bag sig, brød hun sammen. Hun tog fat i den kniv hun havde og sendte den af sted mod bag vægen. "ARR!" hun skreg og råbte af sig selv, hun havde svoret ikke at sige noget om det, hun havde svoret at lægge det bag sig, ikke at tænke på det mere og ikke at ville huske det. Det var et afsluttet kapitel i hendes liv, og det var mere hun ikke havde fortalt dem, meget mere.
Hun pakkede hurtigt sin taske ved bare at smide tingende ned i den og ikke tænke på andet end at skulle ud og svømme. Hun rev kniven ud af vægen og satte den på plads i bukserne. Hun tørrede hurtigt sine øjne og løb op til de andre. "Hey!" hun smilede lid og løb hen til Malakas.