Ciel? Is that you?! :D ~Guess who xD

Ciel havde sat sig foran statuen af Gudinden. De fleste bedte vel uden noget holdepunkt eller også gik de ind i templet. Men Ciel synes, der var noget ærefrygtigt over statuen. Han bad gudinden om at hjælp. Lavmælt hviskede han på fransk. Ikke fordi, han ikke ville have, at nogen skulle høre ham, men simpelthen fordi fransk jo var hans modersmål. Det kom mere naturligt end det engelske.
Hans øjne var blanke og han håbede så inderligt på at få svar fra Nyx - om alle de ting, der gik ham på. Men stilheden var total. Dog følte han en kende mere sindsro.

Deres gudinde var virkelig en kærlig kvinde, tænkte han ofte. At hun ikke havde vendt ham ryggen, selvom han havde begået så mange forkerte valg ... Taget den nemme udvej og gjort, hvad han lystede.

Ciel knyttede sine hænder. Nymånen skinnede svagt ned fra sin plads mellem skyerne. Lugten af nyslået græs hang i luften og vinden var kold. Men det generede ham selvfølgelig ikke. Ynglinge blev jo ikke rørt af kulden. Hvilket han tit havde prist sig lykkelig for.

Alma kom gående langt en af skolens mure og mod gudindens tempel. Hendes blik flakkede lidt og hun følte sig underligt tilpas. Hun havde slået op med Dracio dagen forinden og hun havde det mærkeligt med det, det føltes så utrolig bizart.
Da hun endelig nåede deres skønne gudindes tempel gik hun straks over mod statuen af hende.
Hun mærkede hans følelsesmønster før hun så ham og hun lavede med vilje lidt larm inden hun kom frem bag fra statuen. "Hey Ciel," hilste hun forsigtigt og med et prøvende smil på læben. Hun var kommet efter at han havde bedt til gudinden, hun havde ikke hørt noget af det, og hun ville alligevel ikke kunne forstå en skid af det. "Må jeg sætte mig?" Hun så stadig ret usikkert på ham og bed sig blidt i underlæben imens.

Hans blik flakkede mod hende, da hun nærmede sig. Han havde ikke rigtig noget udtryk i øjeblikket. Ikke på grund af skuespil eller fordi han ikke følte noget. Men bare fordi, det at bede, var en seriøs sag for ham.
Han var ikke helt sikker på, om det, at Alma kom nu, var et svar fra Gudinden. Han smilede skævt og lukkede øjnene et kort øjeblik.
"Jeg bestemmer ikke, hvor du sidder ... " Han så på hende med et kort smil. Han sad med benene bøjet under sig. Duggen i græsset var begyndt at gå igennem skinnebenet på hans bukser.

"Noget galt?" Han fornemmede, at der var noget i hendes stemme. Men eftersom han ikke kunne læse folk, som hende, skød han jo egentlig i blinde.

Alma smilede en anelse over ham. "Undskyld jeg forstyrrede," sagde hun blidt og rødmede en anelse. Hun smilede til ham og nød hans smil og rødmede en anelse inden hun satte sig ned ved siden af ham, ikke tæt, men heller ikke så langt væk fra ham. Hun kunne straks mærke kulden fra græsset gå igennem hendes bukser, men tog ellers ikke notis af det.

Hun grinede lidt forlegent. "Jeg har det bare mærkeligt," forklarede hun med et lille grin og smilede varmt til ham og rødmede så og så ned i jorden med et lille smil. "Jeg har slået op med ham." Hendes stemme var rolig da hun sagde det, ingen spor af fortrydelse at spore i den. Hun løftede blikket igen og så ind i hans øjne med et lille smil.

Han smilede bredt, da hun sagde, hun havde slået op med Dracio. Men det betød også at hans tænketid ikke længere kunne trækkes så meget mere. Han tog blidt fat i hendes hånd. Utrolig glad for, at hun smilede, og ikke sad og så totalt oprevet ud.

"Er du helt okay med det?" Han gav hendes hånd et blidt klem og smilede ømt. Han vidste ikke, hvad han ellers skulle sige. Han havde ikke lyst til at kaste sig ud i en snak om, hvor deres forhold skulle dreje henad nu, hvis han var i stand til at trække tiden ud. Han sad bare roligt og nussede hendes hånd.

Hvis Alma var lykkelig uden Dracio ... Hvis hendes lykke bare ikke var afhængig af ham, ville alt gå godt..

Alma lo over ham, hun kunne ikke lade være. Hans smil smittede og hun kunne ikke lade være med at gengælde det, og samtidig med at hans glade følelser blev smittet af på hende. Da han tog hendes hånd, smilede hun mere varmt og genert til ham imens at der kom mere farve i hendes kinder.

Hun trak bare på skuldrene med et lille grin. "Jeg har det bare mærkeligt," sagde hun med et smil og gav selv hans hånd et lille klem. Hun lagde hovedet på skrå og betragtede ham med et blidt blik. "Jeg har savnet det smil." Hun blinkede drillende til ham og lod ham bare trække tiden ud, han kunne selvfølgelig godt få mere tid til at tænke over det, så længe hun fik et svar fra ham.

Hun følte sig mærkelig tilpas, og hun var glad for at hun sad her med Ciel og ikke en anden. Hun nød at han nussede hendes hånd, det fik hende til at føle sig tryg og bedre tilpas. "Jeg er glad for at du var her, så jeg ikke behøvede at lede efter dig, klukkede hun blidt imens hun så på ham med sine forskellig farvede øjne. Hun kunne stadig huske der hvor de lå i græsset og han havde holdt om hende. Det føltes som så lang tid siden.

Ciel smilede svagt. Og så fik han en idé. Hvis hun virkelig ønskede at være sammen med ham, burde han måske udsætte hende for nogen af hans lidt værre sider ... Det var ikke fair, ikke at lade hende vide, hvad hun var ved at få sig selv rodet ind i.

Han vendte sig imod hende og så hende i øjnene.
"Hvad tænker du på?" Han bed sig lidt i læben. Han vidste ikke hvordan, han skulle klare det her ... Han kunne ikke åbne sig så meget. Det var han ikke i stand til. Det med at åbne sit hjerte op og lade en anden vide alt ... Det var så grænseoverskridende. Men det var nødvendigt. Han kunne virkelig ikke se andre muligheder mere.

Han strøg hende blidt over kinden ... Lod så sine fingerspidser fortsætte ned over hendes hals og hendes kraveben. Han følte sig på en måde mere afslappet i øjeblikket ... Han følte sig mere erfaren end han havde gjort førhen - af god grund, faktisk. Han smilede skævt. Hvad var der dog ved ar, der var så interessant? Huden mellem arene var hvid og fin. Det var sjovt, hvilken kontrast, der var ...

"Dig, mig, os," svarede hun bare med et lidt genert smil imens hun gengældte hans blik. Hun havde tænkt sig at være fuldstændig ærlig overfor han, ikke at hun ikke havde været det før. Hun havde ingen forventninger om at han ville åbne sig for hende som ved et trylleslag, hun vidste godt at det ville tage tid, hun regnede heller ikke med andet. Hun ville heller ikke presse ham, men lade det ske i hans tempo.
Hun havde jo erfaret at han havde nogle værre sider, og hun havde accepteret alle de ting hun var ved at rode sig ud i.

Hendes øjne lukkede sig halv i da han begyndte at stryge hende over kinden og videre ned. Da han nåede hendes kraveben gav det hende en dejlig gysen i kroppen. Men ellers følte hin selv sig fuldstændig afslappet og rolig, selvom hendes blik alt for ofte faldt ned mod hans læber. De så så utrolig indbydende ud og hun bed sig let i underlæben for at holde den impuls inde der sagde, at hun bare skulle læne sig lidt fremad og presse sine læber mod hans. Men hun gjorde det ikke, ikke denne gang.

//Nok sidst svar for i nat ^^ smutter i seng nu, godnat, Ciel xD

Han lagde mærke til, at hendes blik blev ved med at lande på hans læber. Han smilede skævt og handlede egentlig uden at tænke. Roligt skubbede han hende ned at ligge i græsset og lå lænet ind over hende. Han nærmede sig langsomt med et charmerende glimt i øjet. Så lukkede han øjnene og pressede roligt sine læber mod hendes.
Deres første kys.

Det varede dog ikke så længe, før han afsluttede kysset. Han undertrykte de yderligere impulser. Men hvis han nu ville lade hende se, hvordan han virkelig var, skulle han måske ikke undertrykke dem ... Dog ønskede han ikke, at hun skulle smutte lige med det samme. Han lagde sig ned i græsset ved siden af hende, på siden. Det var som om tiden var blevet skruet et par dage tilbage, til da de havde lagt der tidligere. Og alligevel var der så meget, der var anderledes. Næsten som om, det var et alternativt univers.

// Snakkes, du~ //

Alma smilede til et, et varmt og drillende smil, da han skubbede hende ned at ligge. Hun lagde sine hænder i hans nakke øjeblikket efter at hun mærkede hans læber mod sine. Hun gengældte utrolig blidt kysset og havde det sim om verdenen stod stille omkring dem, at der kun var de to på jorden.

Hun ærgede en smule da han stoppede kysser, men smilede dog stadig efter at hun havde vædet sine læber en gang. Hun kunne mærke at han undertrykte sine impulser og hun smilede lidt over han. "Må jeg gerne føle eller skal jeg lukke af?" spurgte hun blidt ds han havde lagt sig ned ved siden af hende. Hun fik virkelig de sa vu lige der da hun vendte sig så hun havde front mod ham. Hun smilede varmt til ham og lagde armen ind under hovedet for at ligge bedre imens hun rykkede tættere på ham. Hun kunne mærke sit hjerte banke i sit bryst over det hele og at hendes kinder føltes lidt varmere på grund af hendes rødmen.

Han strøg hende blidt over kinden og nikkede med et smil.
"Du må gerne føle ... " Det kunne vel heller ikke skade. Så længe han holdt sig selv i ro og tænkte på fransk, ville hun alligevel ikke få særlig meget ud af det.

'Hvornår blev jeg sådan her igen?' tænkte han - stadig på fransk. 'Det føles, som om jeg forråder hende, ved ikke at lade hende vide det ... Men det er for hendes eget bedste.' Han undertrykte et suk og selv med de dybt alvorlige tanker, der blev ved og ved, lå han stadig og smilede til hende og kærtegnede hendes kind.
"Alma ... Hvorfor prøvede Dracio at tvinge dig til, at drikke af ham?" Han rynkede brynene lidt. Han ville egentlig gerne vide, hvilken slags person Dracio var. At vide, hvordan han var, ville også give et billede, dog begrænset, om hvad Alma kunne lide.
Det var måske bare ønsketænkning.

Alma smilede blidt over ham og nød hans berøring. "Tak," hviskede hun blidt og så tydeligt ud til at slappe mere af da hun nu fokuserede fuldstændig på hans følelsesmønster istedet for at blokere det en smule. Hun løftede sin hånd og lagde den over hans og nussede blidt hans håndryg.

Hun kunne mærke hans alvorlige tanker og følelser, men hun forstod ikke en dyt af dem, kun enkelte ord, hvilket hun jo ikke fik særlig meget ud af.
Hun tøvede en smule inden hun sukkede og begyndte at forklare: "Det var lige da jeg var kommet hjem, jeg havde været oppe det meste af dagen for at komme hertil og jeg så ikke ligefrem så rask ud." Hun så roligt ind i hans øjne med et trist blik over at han havde prøvet at tvinge hende til noget. "Han lavede egentlig bare et sår i sit håndled og pressede det mod min mund ... det var ikke særlig rart." Hun sukkede lidt og rykkede tættere på Ciel for at ligge hovedet mod hans bryst, hun ville egentlig bare gerne vide hvad det var han holdte inde, for hun kunne mærke at der var noget, bare ikke hvad.

Han trak hende blidt ind til sig. En smule trøstende. Kyssede hende på panden og kærtegnede hende på ryggen.
"Hans intentioner var i det mindste rene nok ... " 'I modsætning til mine egne tidligere ... ' Ciel havde kun ønsket, at hun skulle drikke af hans blod, fordi han gerne ville opleve det ...

Han så lidt op mod månen, der stod lavt på himlen. Tankerne kørte hurtigere rundt i hans hoved nu. Han skulle ikke have spurgt.
Han havde egentlig ønsket, at Alma skulle være den første der drak af ham ... Og selvom det var for sent nu, så var han nu ikke rigtig så ked af det. Det var også noget underligt sentimentalt noget. Ligesom når folk klynkede over deres første kys. Det gav ingen mening. Bare fordi det var første gang, betød det jo ikke mere end resten af gangene. Ciel virkede måske meget følsom, men når det gjaldt alt det sentimentale satte han hælene i.

Alma smilede en smule over ham og puttede sig ind til ham og sukkede lidt. "Drt giver ham stadig ingen ret til at gøre det," sagde hun stille og gemte sit ansigt mod hans bryst. Hun følte sig dejlig tryg i hans arme, trods alt hvad dr var sket og hendes forvirring om hvem han var bag facaden.

Hun så på ham med et varmt blik. "Vil du have at jeg drikker af dig?" spurgte hun bare lige ud imens hun nussede ham blidt på brystet. Hun ville gerne, for at være ærlig, så ville hun virkelig gerne ...
Alma var selv ikke en der tog alt det der første kys så seriøst, selvfølgelig kunne hun huske hvem hendes første alt var, men det var jo den sidste hun ville ende sammen med der ville betyde alt for hende.
Hun lod blidt sine fingerspidser kærtegne hans kind og langsomt bevæge sig ned ad hans hals, alt imens hun så ham i øjnene.

//Ser film imens, så er nok lidt langsom ^^ <3

Han ville utroligt gerne have hende til at drikke af sig. Men han vidste allerede, hvordan han reagerede på det, og han brød sig ikke rigtig om, at det skulle ske midt på græsplænen. Han fik pludselig lyst til at rive hende med op på sit værelse. Men det ville være forkert af ham ... De var jo ikke engang kærester.

Han smilede charmerende og kyssede hende på kinden. "Ja ... Men ikke her." Han nød at have hende i sine arme. Og det var rart at ligge der under himlen med hende. Hvis det dog bare var de to, alene, på hele skolen. Men folk gik ind og ud af bygningen konstant.

Han strøg hende blidt over håret og så hende i øjnene. Bed sig fraværende i læben og smilede så. "Vil du da gerne? Du ved, mit blod ikke vil smage som Dracios."

Alma kunne mærke hans lyst og smilede over ham. Hendes hånd lå stadig mod hans hals hvor hun blidt kærtegnende ham. Hun lænede sig tættere ind imod, lagde sin hånd op imod hans kind og så ham i øjnene med et lille smil inden hun blidt pressede sine læber mod hans. Hun havde ikke tænkt sig at blive fulstændig intim med ham så hurtigt som hun havde med Dracio, det havde været en fejl, hun ville tage det langsommere med Ciel, hvis det blev til noget imellem dem, hvilket hun virkelig håbede på.

Hun smilede og klukkede blidt over ham. "Jeg mente da heller ikke her," klukkede hun blidt og smilede drillende til ham. Hun vidste selv godt hvordan hun blev når hun drak blod direkte fra en anden, hvor ivrig hun blev ... og højlydt.

Hun lukkede halvt sine øjne og smilede til ham. "Selvfølgelig vil jeg," sagde hun nærmest kærligt og med et varmt glimt i hendes forskellig farvede øjne. "Det er kun det gode ved det." Hun kærtegnende blidt hans kind og bed sig blidt i underlæben imens hun betragtede ham.

Han kyssede igen, men bare kort. Han nød, at have hende så tæt på, men han var ligesom ved at gå lidt i baglås. Han var ikke helt sikker på, hvad der var galt med ham. Han var måske i virkeligheden var ikke klar til en ny kæreste efter Kasey ...

"Hvad havde du så i tankerne?" Han grinede lidt og kyssede hende på halsen. Han knyttede hænderne bag hendes ryg, for at styre sig. Han kunne ikke bide hende nu. Det var fristende, men hans selvkontrol var god - langt bedre end den havde været hjemme i Frankrig i hvert fald.
Han smilede bredt, da hun sagde, det var det gode ved det. Det var en stor omvæltning, efter hun for kort tid siden kun ville drikke af Dracio.

Alma smilede blidt over ham og bag kysset, hun så på ham med et blidt blik. "Der er ingen pres, vi tager det i dit tempo," sagde hun blidt da hun kunne mærke at han var gået lidt i baglås. Et lille smil spillede om hendes læber imens hun så på ham. "Jeg er her for dig, uanset hvad du bestemmer dig for." Hun gav ham et kort klem og hendes blik sagde tydeligt, at hun mente hvert et ord hun sagde. Hun ville aldrig kunne finde på at forlade ham, han betød alt for meget for hende.

Et drillende smil lå om hendes læber da han kyssede hende på halsen. Hun sukkede blidt og smilede en anelse over hans lyst til at bide hende. Hun var ikke sikker på om hun kunne stoppe ham hvis han først fik bidt hul på hendes hud og begyndte at drikke af hende. Hun vidste jo præcis hvordan hendes krop ville reagere og hvilke følelser det ville få op i hende. "Jeg ville egentlig bare høre om du ville have at jeg skulle smage mere på dit fantastiske blod," hviskede hun i en drillende tone og med et varmt glimt i hendes øjne.
Hun klukkede blidt over hans smil og kunne endnu en gang ikke lade være med at gengælde det. Hun vidste godt at det kunne virke mærkeligt, men nu havde hun jo også undertrykt sine rigtige følelser for Ciel længe, utrolig længe faktisk, hun havde fået de følelser for ham kun lidt efter at hendes tvilling kom til skolen.

"Jeg vil hellere tage det i dit tempo," hviskede han ind i hendes øre. Hans stemme dyb og forførende. Hans eget tempo ville sikkert være for meget for hende, hvis han ikke holdt sig selv stramt i nakketøjet. Han krammede hende blidt. Det var beroligende at ligge med hende i armene, men alligevel så kunne han ikke holde de beskidte, mørke tanker væk. Han overvejede lidt, om han kunne påvirke hendes valg med stemmen ... Der var jo nogen folk, hvor søde ord og en dyb stemme var alt, der skulle til. Han smilede skævt ved tanken.

Han grinede lidt, da hun snakkede om hans 'fantastiske blod'. "Få nu ikke håbet op, ma chéri. Mit blod smager nok ikke bedre end enhver andens." Han vidste desuden heller ikke, om man mon kunne smage, når nogen havde været i forbindelse med Mørke. Det havde han ikke tænkt over før ... Men det var sikkert også bare paranoia. Selvfølgelig kunne man ikke smage den slags.
"Alma ... Du ved godt, jeg snart gennemgår forvandlingen." Han rynkede brynene, lettere bekymret. De kunne jo alligevel ikke være sammen, hvis han var vampyr og hun var yngling. Og så kunne de heller ikke drikke, uden at blive prægede ... Og når hun så blev forvandlet, ville de begge føle smerten af en brudt prægning. Alle de dårlige ting blev ved med at dukke op i hans tanker.

Alma lo blidt over ham, hans stemme påvirkede hende godt nok en smule, men nok ikke så meget som han håbede. "Er du nu sikker på det?" hviskede hun drilsk og kærtegnede samtidig hans bryst i nogle blide bevægelser. Hun nød at han krammede hende og et smil lå om hendes læber imens hun så op på ham og gengældte krammet så godt hun kunne i den stilling hun lå i. "Du skal bare stoppe mig hvis det bliver for meget." Hendes stemme var ikke andet end en lav hvisken inden hun blidt lod sine læber strejfe hans kæbe og blidt lade sine tænder nappe ham samme sted. Langsomt og pirrende arbejdede hun sig op ad hans kæbe imens hendes tunge en gang imellem kom frem og smagte på hans hud.

"Jeg har smagt en smule af det, skal du nok huske," sagde hun med latter i stemmen og smilede så til ham. Hun kunne stadig mærke hans. Alt blod smagte godt, selvom hun selv synes at hver og én havde deres egen smag, deres egen aroma, hvilket sikkert også var rigtigt.
Hun nikkede bare. "Det ved jeg, og det gør jeg jo også," sagde hun bare, hun vidste godt hvad det ville medføre. Så kunne de uanset ikke være sammen, tanken gjorde hende mere trist end hun havde troet var muligt.

// Jeg mangler krea. Men jeg gør mit bedste //

"Jeg er helt sikker," hviskede han med et smil. Han havde bestemt ikke tænkt sig at stoppe hende. Alting blev bare meget nemmere, når han ikke selv skulle tage styringen. Så behøvede han heller ikke kæmpe sådan for at forstå, om han gjorde noget galt eller ej. Han var tit bekymret for, om han overtrådte grænser ...

Han kyssede hende blidt, da hun nævte, hun allerede havde smagt det. Han kunne egentlig godt lide tanken, selvom hun knap nok havde ret. Hun havde ikke gjort andet end at kunne et sår. Det kunne man næppe kalde at smage.

//Det er er helt okay ^^ Ved ikke hvor mange svar der kommer efter det her, er virkelig smadret xD//

En lille blidt latter dansede over hendes læber da han sagde, at han var sikker. "Godt," hviskede hun smilende mod hans kæbe og lod fortsat sine læber kærtegne hans hud, nu bare videre ned ad halsen. Da hun nåede til det sted hvor hans puls bankede stærkest, sukkede hun lidt og nappede ham blidt med tænderne, hun sørgede for at hun ikke bed hul, selvom fristelsen var umådelig stor. Hun lagde sine hænder mod hans skuldre og skubbede han blidt ned at ligge på ryggen imens hun bøjede sig ind over ham og fortsatte sin nappen og små kys. Hendes hånd kærtegnende hans bryst imens den anden støttede mod græsset.

Hun smilede over ham og gengældte blidt hans kys, men denne gang skilte hun blidt sine læber og lod sin tunge komme frem og glide over hans underlæbe. Hun vidste godt, at hun dårligt nok havde smagt hans blod, men hun havde da fået en smule af det.

Han udstødte en suk af nydelse, da han mærkede hendes tunge mod hans læber. Hans læber skildtes og hans tunge legede med hendes. Hans hænder lå faldt på hendes lænd og holdt hende fast.

Dog brød han kysset efter kort tid og så hende i øjnene.
"Vi skulle måske gøre det her et mindre synligt sted. Hvis rygtet spreder sig, får du ikke et særligt godt ry." Han tænkte på, at efter hun lige havde slået op med Dracio, kunne hun ikke allerede ligge og kysse en anden fyr.

Alma mærkede hans suk mod sine læber og følte hans nydelse gennem hans mønster og blev kun mere opstemt. Da hun mærkede hans tunge, sukkede hun blidt og deltog i dens leg. Hendes hånd kærtegnende stadig hans bryst og hun nød egentlig bare at være hos ham lige nu. Hvis man havde fortalt hende at de ville få noget sammen lige da de havde mødt hinanden, ville hun nok ikke havde troet på dem fordi hun havde haft Dracio på det tidspunkt. Nu kunne hun ikke ønske sig det på andre måder.

Hun sukkede lidt utilfreds da han slap hendes læber, men hun smilede dog ds hun gengældte hans blik. Hendes kinder blussede svagt. "Du har fat i noget," sagde hun med et undskyldende smil. Hun havde selv slet ikke tænkt over det. Dracio føltes så lang tid siden. "Hvorhenne så?" Hun så ham i øjnene med et varmt og blidt blik, og kærtegnende stadig hans bryst i nogle blide bevægelser.

Han smilede lumsk, da hun spurgte ham, hvor de så skulle tage hen. Han havde lyst til at foreslå et kollegium, men der var sikkert alt for mange inde i opholdsstuerne, til at de kunne slippe forbi ubemærket. Han så tænksomt op mod himlen, før han henkastet sagde; "Timerne er slutte ... Vi kunne finde et tomt klasselokale?" Han kyssede hende kort igen, før han satte sig op på albuerne - dog uden at skubbe hende væk fra sig.

Han havde faktisk slet ikke tænkt over, hvordan Dracio mon havde det med brudet. Det kunne være, han ville opsøge Ciel senere ... Men da tanken langt om længe slog ham, og der var udsigt til en slåskamp, virkede tanken nu ikke særligt bekymret. Dracio ville alligevel ikke have en chance imod ham. Han var optrænet og hurtig ... Men hans temprament ville sikkert komme i vejen.
Der satte nervøsiteten ind. Hvis Dracio satte sig op imod ham, og han mistede kontrollen over hans temprament, ville Alma snart komme til at se den side af ham, han så desperat forsøgte at beskytte hende imod.