Nodernes nåde [Privat]

Alma så på ham og lo blidt. "Du har fat i noget" Lo hun og smilede, mens L.R. så på dem med et uskyldigt blik og kom med en lav blanding af en utilfreds brummen og et tilfreds spinden. Alma lo stille af hende og lænede sig en smule ind til Ciel. Hun så blot ud i luften da han sagde at deres katte nok endte med killinger. "Hun er ikke klar til det" Sagde hun stille og L.R. miavede sammenstemmigt, hun var vist enig i at hun ikke ville have killinger lige med det samme. Alma smilede svagt og nussede blidt sin kat bag øret.

"Jeg sagde ikke noget om, at de skulle have killinger lige med det samme," rinede han og kunne ikke lade være med at rulle lidt med øjnene. "Ma déesse! Ringo er kun en killing selv!"
Jo tættere de kom på infirmariet, jo hurtigere gik Ciel. Han var virkelig bekymret for Ringo. Han lagde ikke mærke til L.R.'s utilfredse brummen, men han tog ikke notits af det. De var vist alle tre meget opsatte på, at Ringo skulle have det godt.
"Mais ... killinger eller ej, så tror jeg stadig de ender sammen. "

Alma så på Ciel og smilede et lille skævt smil "Det ved jeg godt" Lo hun stille. Hun fulgte let efter Ciel, selv da han hele tiden satte farten op. Hun holdte Luna Roja ind til sig, indtil hun hoppede ud ad Alma's favn og selv løb mod infirmariet hurtigere end dem. Alma lo lidt og lod hende. Hun så på Ciel med et lille sødt smil. "Jeg ville ikke have noget imod det, men lad os nu se hvordan det ender, ikke?" Sagde hun blidt og kunne ikke længere se sin kat, kun mærke hende nærme sig Ringo ret hurtigt, hun kunne tydelig mærke hendes bekymring for den lille killing.

Ciel nikkede bare kort og var hurtigt inde ved Ringo. Den lille killing sprang op i hans favn og begyndte højtlydt at spinde, mens den gnubbede sit lille hoved ind mod hans hals.
"Salut, mon copain," grinede han, mens han kælede for katten, der hurtigt mistede interressen for ham og hoppede ned til L.R. på gulvet. Den begyndte med det samme at kæle sig ind til hende og slikkede hendes pels, som en mor kat ville gøre, hvis hendes killing var kommet til skade. Ciel regnede med at Ringo var ligeså bekymret for L.R. som Ciel havde været for Ringo.

Alma fulgte roligt efter Ciel og smilede af lille Ringo. Hun lo blidt af de to katte. Luna Roja miavede blidt og bekymret af Ringo og kælede sig selv blidt mod ham og slak osse hans pels blidt, man kunne tydeligt se at hun var glad for lille Ringo, og taknemmelig over at han havde prøvet at redde hende fra den hankat der havde overfaldt hende. L.R. miavede lavt igen og spandt blidt mens hun blidt kælede sig ind til Ringo, som var noget mindre end hende da hun var ældre end ham.
Alma stod bare og så smilende på dem, hun rystede let på hovedet og så på Ciel med et skævt smil. "Katte.. Hvad kan man gøre? De har deres eget liv" Lo hun blidt og stille.

"Oui, de er noget helt for sig selv." Han smilede bredt og lagde en hånd på Almas skulder.
"Er du okay? Efter at have hjulpet Ringo ... " Han bed sig lidt i læben. Han ville ikke have, at det gik ud over Alma. Nede på gulvet gabte Ringo højlydt og lagde sig op ad Ciels ben. Han smilede skævt og løftede den trætte killing op.
"Du har været ude på noget af et eventyr idag, mon copain. Jeg tager dig med op på værelset." Han kyssede blidt Ringo ovenpå hovedet, men katten var allerede faldet i søvn.

Alma smilede noget stort og fjollet. Hun lo lidt. "Faktisk.. Har jeg det godt" Sagde hun med et sødt og blidt smil. "Det føltes godt at kunne bruge min affinitet til noget godt.." Hun så på Ringo og lo blidt og vendte så sit blik mod Luna Roja, men hun så kun på Ringo, men da Ciel havde taget ham op, vendte hun sit blik mod Alma og miavede lidt. "Okay min tøs" Sagde hun leende og tog selv sin kat op i sin favn og holdte hende blidt ind til sig. Hun så på Ciel og Ringo og kunne ikke lade være med at smile stort. L.R. gabte og lagde sig til at sove. Alma lo lavt og så på Ciel med et skævt smil.

Ciel smilede skævt til Alma og så hende i øjnene blot et kort øjeblik før han så forlod infirmariet.
"Så ser det ud til at alle er okay igen ... Merci beaucoup, for din hjælp." Han begyndte at gå hen imod drengenes sovesal, så han kunne få lagt Ringo. "Vil du med? Det kan være Dacius sidder derovre."

// Kreasvigt.

Alma lo stille og mødte hans blik det korte øjeblik han så ind i hendes og fulgte efter ham da han igen havde sluppet hendes blik.
"Jaaaah" Sagde hun med et lille grin. "Altid Ciel, og sovende Ringo" Hun smilede skævt og blidt til ham. Hun nikkede en smule. "Med glæ.." Hun rødmede. "Ciel altså!" Sagde hun og var helt tomatrød i hovedet igen og holdte Luna Roja i den ene arm og puffede let til Ciel med den anden, men hun kunne ikke lade være med at smile stort, fjollet og forelsket.

// Skal vi spole til næste dag? Og til efter det, der skete i biblioteket?

//Kan vi godt.. xD

// Ville du muligvis også svare Miribelle i dét emne? (Miribelle er min anden bruger.)

//Kan jeg godt, men har virkelig ingen krea til det ^^'

// Nånå, surt show~

//Jaaah.. Men kan du ikke starte det her emne igen? Skal hjem til min mormor..

// Ok, men lille lige nu. Jeg er lidt smadret.

//Okay, kan godt lave nu hvis det er, men vil du så ikke lige vælge et sted? ^^

//Græsarealet udenfor skolen?

//Helt fint med mig ^^

Tid: Efter skolen, men før aftensmad
Omgivelser: Få ynglinge
Sted: Gårdspladsen
Vejr: mørkt, månen er på vej op, og en stille kølig brise

Alma sad på en af bænkene udenfor ved nordmuren, Luna Roja, hendes kat, sad i hendes skød og blev nusset af Alma. Der var næsten ingen levende væsner lige her, derfor havde hun valgt at få derhen, godt nok var der heller næsten ingen ved hendes normale sted ved østmuren, men der var hendes kat været ved at blive voldtaget af en han kat, så derover ville hun ikke lige forløbig, men det var osse der Ciel's lille Ringo havde prøvet at redde L.R. fra den kat, han var en lille tapper en, efter Alma's mening, og så var han speciel, enestående. Det var der hun kom i tanke om Ciel og hvad der var sket med hans kæreste og hun så ned og mærkede et stik i brystet. Hun havde ikke snakket med ham siden den episode på biblioteket og hun skammede sig dybt over at have opført sig på den måde, hun ville ikke miste ham som ven, overhoved, han betød virkelig meget for hende, mere end hun havde troet muligt på så kort tid.

Ringo havde sovet meget længe og Ciel havde ikke kunnet holde ud at vække den lille fyr. Det ville være så synd for ham, efter hvad den modige lille kat havde gjort.
Den friske natteluft var skøn mod hans hud. Han var stadig ikke alt for godt tilpas efter hvad der skete med Diego. Det gjorde alt sammen så ondt og han tænkte stadig ikke helt sammengængende.
Han lagde heller ikke mærke til, hvor han gik ... og han gik helle rikke efter noget bestemt mål.

Alma så op i himlen da hun mærkede Ciel nærme sig, hun kunne ikke helt se ham endnu, men mærke ham kunne hun sagtens. Hun holdte sig med vilje væk fra hans følelsesmønster, men hun kunne ikke undgå at mærke hans følelser. Hun var kommet til at stoppe med at nusse hendes kat, som utilfreds miavede af hende. Alma kluklo lidt og så ned på hende med et svagt smil og begyndte at nusse hende blidt bag øret igen. Alma sukkede stille og havde stadig sit blik vendt ned ad, hun kom til at tænke på Magnus, hendes bedsteven og tidligere forelskelse, han var blevet kørt ned ad en flugtbelist for nogle uger tilbage, hendes sorg var stadig ikke væk. Hendes blik blev blank af tårer og hun snøftede let inden hun tog sig sammen og tvang dem væk.

Ciel var dybt optaget af sine egne tanker, til hans opmærksomhed blev draget af et snøft i nærheden, der ikke kom fra ham selv!
Han vendte sig mod lyden og fik straks øje på Alma. Med deres sidste møde i tankerne, gik han roligt hen imod hende og overvejede nøje hvad han skulle sige til hende.
Hvis hun ikke havde forstået, hvad han havde sagt til hende sidste gang ... regnede han ikke med, at han ville kunne være i nærheden af hende mere. Han var måske bare kræsen, hvad angik de personer der var omkring ham, men han ønskede ikke at en sød pige som Alma, skulle ændre sig til ... Han kunne ikke engang sætte ord på det.

Da Alma mærkede at Ciel gik mod hende, vendte hun blikket op og så på ham med et sørgmodigt blik og smilede lidt. Luna Roja løftede osse sit hoved og så rundt, men brummede så utilfreds og lagde sig til rette igen. Alma så på hende og lo lidt, hun havde sikkert håbet på at Ringo var med Ciel. Alma så på ham igen og smilede lidt til ham. "Hey.." Sagde hun med en hæs og noget grødet stemme, hun rømmede sig lidt og tørrede sine øjne.

"Hvorfor græder du?" Det røg ud af ham, før han tænkte sig om eller så meget som hilste på hende. Han rakte ud og kælede for L.R. som undskyldning for at Ringo ikke var med.
"Peti copine, Ringo sover ... Smut op til ham." Han så katten i øjnene med et svagt smil og håbede virkelig på at katten forstod ham. De ville nok være god for både hende og Ringo, hvis de var sammen.

Alma lo lavt og sørgmodigt. "Minder.. Jeg tænker bare på en god gammel ven" Sagde hun med et lille smil. "Han blev kørt over for nogle uger siden" Igen blev hendes øjne blanke af tårer. "Jeg var forelsket i ham og vi havde noget.. Men han afskyede Vampyrer.." Hun rystede let på hovedet og så ned og så at Ciel kælede lidt for L.R.
Hun spandt og så op på Ciel, miavede lidt og så så på Alma, som nikkede lidt. L.R. hoppede ned fra Alma's skød og kort efter var hun væk. Alma smilede lidt af sin kat og vendte blikket ned igen. Uden at se på Ciel, rykkede hun lidt til side så han kunne sætte sig hvis han ville. Hun tørrede sine øjne igen og snøftede lidt igen. Smerten over Magnus's død var ikke let, kun ved hjælp af hendes 'bror' og kæreste havde hun fået det bedre.. Hun håbede virkelig at Ciel ville tilgive hende for det der skete i biblioteket, og gjorde han det, ville hun gøre alt hvad hun kunne for at han skulle få det bedre igen. Hun ville bringe Diego tilbage hvis hun kunne, men hun havde jo ingen magt til det, hun kunne ikke bestemme levende eller døde, lige meget hvor meget hun, eller nogen anden, ønskede det, var dette umuligt.
"Dumt spørgsmål, men hvordan har du det?" Spurgte hun blidt og bekymrende og så på ham, prøvede kort at fange hans øjne.