Fløjte spil:: privat

Tid:: efter den sidste time
Sted:: musik lokalet
Omgivelser:: masser af instrumeneter samt skamler og node stativer
Vejr::mørkt
Tøj:: hans lidt forstore uniform med 3 trins logo på og et par brune all stars
_______________________________________________________________

De mange elever strømmede ud af musik lokalet og da læren også forlod lokalet listede en ret lille tynd meget lyshåret dreng ind af døren hvorefter han hurtigt lukkede den bag sig og så rundt med et nysgerrigt blik dog var der også lidt nervøsitet i hans krystal blå øjne, han sukkede svagt og gik over mod en kasse med blokfløjter hvorefter han bøje sig ned over den og fant en fin aflang blokfløjte lavet i træ, han tog den og satte sig ned på et skamel et stykke derfra hvorefter han betragte fløjten lidt før han sat mundstyket ved munden og pustede blidt i den hvorefter en smuk klar tone kom ud og han fortsatte imens han lod soine lange tynde fingre køre hen over fløjtens huller så en lille melodi ku høres, den var dog ikke lykkelig men heller ikke tridst sådan lidt imellem, han sad stille og spillede imens han lod øjne lukke sig og nød det klare toner.

Zelenia var den ville snart blive lærer på skolen og hun ville studere skolen nærmere. Hun kom gående hen imod musik lokalet og hørte en smuk melodi. Zelenia gik hen og skubbede døren op og så en dreng stå og spille på fløjte.
Hun gik ind og sætte sig på en skammel og ventede på at han opdagede hende. Hun havde tænkt sig at fortæle ham var smukt det lød og spørge ham om han havde gået til noget musikalsk.

Will spilede roligt imens han holdt øjne lukket og lod roligheden flyde rundt i ham men da han så hørte dørenind til lokalet blev lukket slog han nervøst øjne op og stoppe med at spille imens han betragte den ældrre kvinde med et let nervøst blik"øhm"lød det genert fra ham imens han langsomt lage fløjten ned på sit skød, man ku vidst tydligt mærke at han var ny og en ret nervøs dreng man sku ikke tro at han ville ku klare forvandlingen men der lå faktisk skjulte ting i ham som han ikke helt kendte til men det kom vel med tiden.

Zelenia klappede af ham og smilte. "Har du gået til noget musikalsk?" spurgte med et smil. Hun syntes at det så sødt ud til en hvis grad at han ver så nervøs og gernert. "Mit navn er Zelenia... Jeg skal starte som lære her om et par dage. Og du er?" spurgte hun, hun var meget munter. Hun elskede musik og håbede på at han ville dele hendes glæder med hende.
Det slog pludslig ned i hende at hvis hun blev lære kunne hun jo blive mentor. Mon denne dreng ville have hende som mentor eller skulle hun regne med en anden? Hun ville lære ham at kende først i hvert fald.

Han rystede kort på"nej aldrig"svarede han lidt høffligt da han hørte at hunsku være lære "lære i vilket fag?"spurgte han forsigtigt og betragte hende let og stadig nervøst"Will altså det er min nye navn"sag han høffligt"jeg startede her igår"tilføj han"Zelenia"gentog han mere for at huske det selv"hyggligt at møde dig"tilføj han og så stadig hen på hende der var dog et stort stykke mellem dem så han ku ikke se hendes mønster helt.

Zelenia så lidt måbende på ham. "Slet intet? Intreraserede du dig så for musik på din gamle skole?" spurgte hun.
Hun grinte let af ham. "Du behøver altså ikke behandle mig på den måde. Jeg er ikke lære endnu." hun stoppede med at grine og svarede så "Jeg håber på at jeg må blive musik lære. Eller Drama og måske poesi og digte. Og tro nok ikke at jeg ikke kan være hård." sagde hun med et smil. "Det er skam også hyggeligt at møde dig." sagde hun og gik hen til ham og rakte ham hånden. "Vil du blive her eller skal vi gå ned i gården og snakke?" spurgte hun med et smil

Han rystede igen på hovdet"nej har nemlig aldrig gået i skolen"svarede han ærligt"men kangodt li musik"tilføj han og betragte hende da hun kom tætter på ham men han tog dog ikke hendes hånd da man jo hilste anderleds på folk her så han tog forsigtigt fat i hendes underarm imens han så hende i øjne "okay det lyder som gode fag"sag han nu mere roligt"jeg vil helst blive her ser du jeg er ikke glad vis der er for mange folk"sag han ærligt, det var en af hans store svagheder samt det med nervøsiteten, han følte sig dog lidt tryg ved hende hun virkede ret sød.

Zelenia smilte da hun fandt ud af at han kendte måden at hilse på. "Lad mig gætte... Du har ikke gået i skolen fordi at du ikke bryder dig om at være mange mennesker sammen?" spurgte hun og satte sig ved siden af ham på en skammel.
"jeg kan godt lide musik. og da jeg var menneske gik jeg til drama. så ville gerne undervise i det. Og poesi og digt bare fordi jeg nyder at se folk fordybe sig i dem." hun smilte en smule skummelt. "Da jeg var menneske sad jeg tit på kirkegården midt om natten og læste højt af en bog med poesi for de døde." Hun blinkede kort til ham med begge øjne og så så rundt i lokalet.

Han rystede igen på hovdet af hendes spørgsmål"jeg fik undervisning derhjemme fordi min adoptiv far er ret velhavne"sag han og sukke svagt imens han så lidt ned, han var glad for at slippe væk fra adoptiv faren somvar en ret kold og ond mand som havde behandlet ham lidt som et dyr, han så dog igen på hende"gjorde du?"spurgt han nu lidt nysgerrigt"øhmm okay"svarede han lidt forviret til det med kirkegården da han ikke helt vidste hvad han ellers sku svare.

Zelenia lo. "Nå..." sagde hun og så på klokken. "Den er kvart i 4. vi skal nok snart se at komme ud herfra og hen til sovesalende og der over omkring." sagde hun og rejste sig. Hun ville ikke få ballade af en af de ældre lærer for at holde en elev 'fanget' og komme for sent ud af skole bygningen.


//Undskyld... Kreasvigt//

han nikkede og rejste sig hurtigt op så man nu ku se hvor tynd han enligt var og hvor lav han også var men man skal jo ikke skurre hunden på hårne, han begyndte at vandre over mod døren"kommer du+"spurgt han og ¨å sig over skuldren"vi kan snarke på vejen"tilføj han da han erne ville lære hende bedre at kende for hun var ret flink mod ham og ikke så koldt som nogle af de andre voksne var.

Zelenia tog hurtigt nogle noder og gik hen til ham og ud af døren. "Selvfølglig kan vi snakke på vejen." sagde hun med et smil.
Zelenia kunne godt lide denne dreng. Hun brød sig ikke om at omtale dem som 'ynglinge' da hun følte at det nogle gange virkede nedtalende. Men anyway. Hun ville gerne lære ham at kende da han virkede så flink. Nogle af de andre elever havde grinet i smug af hende da hun havde fortalt dem at hun skulle være lære og at de godt kunne stoppe med at drille en ny pige.
Zelenia fortsatte med at gå imod sovesalende og kantinen med Will bag sig. "Fortæl mig noget mere om dig." sagde hun med et smil

Han nikkede og lod hende gå foran sig imens han fulgte efter hende gennem de mange mørke gange, han var faktisk også begyndt at stole lidt mere på hende men trak lidt på skuldren da han lige sku tænke over sit svar"øhhm jeg elsker at tegne og så er jeg ret vild med dyr"startede han imens de gik vidre"jeg elsker at være alene og at spille på fløjte har dog ikke selv en men ellers sidder jeg også tit og læser, jeg er også ret vild med at ride samt fægtning"sag han "hvad med dig?"spurgte han så.

Zelenia smilte til ham over skulderen og gik igennem nogle gange. "Jeg kan som sagt li drama, musik, digt og poesi. Men jeg kan også lide ridning og jeg bruger det meste af min fritid på at læse." Hun stoppede op på gangen og så på ham. Hendes lillae øjne gav et lille skær for sig i de mørke gange og hun sendte ham et smil. "Har du ingen fløjte?" spurgte hun og tænkte sig hurtigt om. "I weekenden kan du, om natten selvfølglig, gå ud og finde en i en af butikkerne. Men hvis nogen spørg! har jeg IKKE rådet dig til at gøre det." sagde hun og grinte let. "Hvor skal vi hen? Kantinen eller vil du gerne op til dit værelse?" hun ville ikke bare bestemme hvor de skulle gå hen, hun kunne bedere lide at han fik nolge valg.

Han smilede let"okay det lyder da godt"sag han imens han fulgte efter hende men var doglige ved at gå ind i hende da hun stoppe op han nåde dog at stoppe op ret tæt på hende, han smilede let og trak på skuldren"du bestemmer jeg er ligeglad"svarede han og smilde svagt"så du kan også li heste?"spurgt han nyagerrigt.

Zelenia så at han kom så tæt på men inorerrede det. "Hvor vil du helst hen? være sammen med mig og en masse andre, bare mig eller din værelses kammerat...?" spurgte hun med et skævt smil. "Og ja... det kan jeg. De har hver deres personlighed, de er nogle smukke og elegante dyr der kræver omsorg.. Hvis jeg kunne havde jeg haft min egen hest og ville være ude hos den så meget som muligt. Men som lærer er det lidt besværligt" hun så på ham med nysgerrige øjne. "Du spurgte om jeg OGSÅ kunne lide heste. Kan du da ogs?" spurgte hun stille.

Han gik et par skridt bagud for ikke at stå for tætpå hende"sammen med dig"svarede han hurtigt dahan ikke havd lyst til at være omringet af flok lige nu , han lytte til at det hun sage og prøvedepå at huske alt hun havde sagt"okay de er også ret fantastiske"svarede han og nikkede let"jeg er ret vild med heste jeg er lidt af en heste dreng mærkligt nok, jeg har altid ønsket mig at få min ejen men har aldrig fået lov men nu er jeg skrevet på til rindnig her som valgfag"sag han og smilede let"jeg har igen værelses kamarat endnu"svarede han så.

Zelenia så at han gik tilbage og trak næsten usynligt på skulderne. "Fedt at du kan lide heste. Og ved du hvad? At du tør indrømme at du kan lide dem viser bare at du er modig. Dem der kan lide dem i smug er bange for folks reaktion. Ved du hvad Will? Du virker som en okay fyr." sagde hun med et smil. Hun tænkte lidt over at han ikke havde nogen værelses kammerat og så slog det hende. "Hvad tror du de andre ville sige til at vi sad på dit værelse og snakkede i stedet for at stå her i mørket?" sagde hun med et smil men tænkte samtidigt på at det nok sendte forkerke signaler at en læreinde og en drenge elev sad på elevens værelse. Men lige nu var hun faktisk lidt lige glad.

Han rømede let over hendes svar "øhhm tak, jeg er heller ikke en helt normal sreng"sag han og så lidt rundt "prøv at hold rundt om mig så kan du mærke hvor tynd jeg er sådan er jeg føt"svarede han og så lidt på hende men nikkede så"det er fint nok men du viser vej derhend"sag han og så kort rundt, han havde det fint nok med at hun sku se hans værelse der var afligvel ikke så mange ting og hanville ha det fint nok med at de andre ville undre sig han blev aflivel mobbet lidt af de snoppede piger og de ældre drenge.

"Okay.. Lad os gå" sagde hun og begyndte at gå imod drengenes sovesal. De gik igennem en masse gange og efter noget tid kom de til hoveddøren. "Så er vi her" sagde hun og så på ham. "Du går først." hviskede hun. Hun havde aldrig været i drengenes sovesal og ville ikke gå først ind da hun ikke ville blive gjort til grin ved at stå og se dum ud foran dem alle sammen. Zelenia kiggede på ham og overvejde hans tilbud til at holde om ham. Men hun besluttede sig for at vente til de var i ene rum.


//Skal logge nu, du må gerne lige svare på det her så at når jeg logger på imorgen har noget at svare på xD //

Han nikkede og fulgte efter hende men da hun stoppe op foran døren så han llidt nervøst på den før han skubbe den op og trådte ind og lod hende kom ind bag efter hvorefter han begyndte at gå over mod trappen der førte op til sove værlserne, mamge af de drenge der sad der inde i sofaerne så hen på ham og lo let man ku tydligt høre at de faktisk var lidt efter ham men han ignorerede dem dog og fortsatte med at gå, stedet ligne meget pigernes her var farverne blot blå, sølv og grønne.

Zelenia så på drengene der grinte af ham og så på dem og løftede øjenbryne. "Hva griner I så af?" Hun var stoppet op men gik så hen til trappen op til værelserne uden at vente på deres svar. Hun smilte til Will. "Hvilket et af dem bor du så i?" spurgte hun med et let og blid stemme, dog kunne man hører at hun ikke brød sig om at de lo af ham.
Zelenia kunne godt lide Will, han var sød og virkede som en flink fyr, hun kunne ikke forstå hvorfor at de skulle le af ham? De troede nok ikke på at han ville klare forvanligen, men det gjorde hun altså. Og hun ville helt klart bakke ham op i hans beslutninger, selv hvis hun ikke blev hans mentor.

Will sukke kort da han hørte hendes stemme snarke til dregne men han gik dog vidre op af trappen til han stoppe op oven på og så ned efter hende, drengne trode ikke han ku klare forvandlingen men så var der også det med at han ikke var en køn dreng ikke så perfekt som de andre og pigerne var også begyndte på det med at grine af ham han ignorerede det dog bare da han ikke gad hørre på dem selvom det gik ham på skubbe han det væk og koncetrede sig om timerne, han smilede så lidt og åbnede en af de mange døre og trådte ind hvorefter han vinkede til hende som et "kom ind, rumet var på størelse med de andre der var en sovesofa langs den ene væg og en seng ved den anden væg og så var der en dør ind til badeværlset og ellers et skab, to natborde samt to hylder en over vejr seng, på hans natbord sod et digital vækkeur og en lille lampe og på hylden stod der masser af bøger.

Zelenia gik ind og så sig omkring. Det var et nydeligt værelse uden det store rod. Hun smilte og satte sig på sove sofaen med et smil. "Driller de andre dig tit Will?" spurgte hun stille men havde stadig et lille smil på læben. Hun rykkede sig lidt og bankede på sove sofaen med hånden ved siden af hende, som tegn til at han skulle sætte sig ved siden af hende.
"Du kan bare fortælle mig det" sagde hun og hendes øjne afslørede at hun talte sandt.


//Kreasvigt//

Will så lidt på hende før han satte sig ved hendes side og vendte blikket stille mod hende2hmm ja det sker dagligt"svarede han og så lidt rundt så"men bar lad dem gør det jeg lytter ikke til dem"tilføj han ærligt og så igen på hende imens han lænede sig tilbage i sofaen"hov velkommen til"sag han så og slog let ud med armne, næ her var intet rode han hade når folk lod ders tøj ligge rundt omkring eller at tingne flød.