At gense sin gamle ven =privat.

Lille Mattie ved godt hvem han selv er ^^

Tid 22:23
Vejr mørkt self.
Omgivelser ingen.
Påklædning den lårkorte nederdel, de hvide strømpebukser. Den sorte bluse med tre trins emblemet på. også den guldhalskæde hendes far lavede til hende.
Sted gården.

Hun var næsten, men også kun næsten lige stået op. Hun havde fået lov til at holde fri hele natten. Da hendes hoved stadig af og til irriterede hende. Men det var dog ved at blive bedre, end som så. Hun havde hurtigt lært at finde lokalerne på skolen. Spise salen sovesalen, opholdstuen. Samt gymnastik salen og det sted hvor riterne til gudinden nyxs blev afholdt. Dog kunne hun godt lide at være her, anderledes end i England. Selv om hun dog kom fra Maidstone, men fint nok var det alligevel. "Dejligt sted med masser af katte" sagde hun for sig selv, hun var den eneste i gården og regnede lige frem med at der ville dukke andre op.

Matt var på vej ud af hovedbygingen for at komme over til sovesalen, han havde være på bibloteket igen idag. Han havde en bog i hænder og højtelefoner i ørene. Han lignede sig selv, udover han havde en halvmåne i panden. Han var helt væk i sine tanker lige nu. Han gik hen af en sti. Han havde selvfølgelig ikke Hope der ude. Han tænkte lige nu på hende, han havde ikke set hende i lang tid.

Hun sukkede kort, inden hun fremdrog en lille læder taske som stod under den bænk hun stod ved. Hun satte sig dog også lige på bænken. Hun smilede lidt og fandt en blok frem, en hel ny blok samt blyant og hviske, dem der. Lærte hende at kende ville vide at hun aldrig ville gå uden sine dyrebare ting. Hun smilede stille for sig selv, og faldt hurtig ind i sine egne tanker, blandt andet kun ved at begynde at tegne. Hun kløede sig blidt bag det ene ører, og tegnede der efter så videre igen. Uden rigtig at lægge mærke til nogen.

Matt begyndte at nynnede med på sangen han hørte, han var pænt sikker på at der ikke var nogen omkring ham. Men han tog jo fejl. Han gik lige fordi Hope, uden rigtig at se hende. Han stoppede kort, og tænkte lidt. Han troede han havde set nogen sidde og tegne. Han vendte sig om, og dér sad Hope og tegnede. Han blinkede kort med øjnene nogle gange. Hun sad der virkelig. Han listede ind bag hende, og tog let fat om hendes liv. Dog med lidt held, da hun sad på bænken.

Hun glippede let med de grønne øjne, da nogen tog fat omkring hende. Hun gav et højlydt gisp fra hende og med samme lejlighed kom hun til at tabe blyanten og blokken ned på jorden. Hvor efter hun straks banede højlydt, "for fanden" sagde hun med klar britisk accent, og prøvede på at komme fri. Ind til hun gav sig tid til at dreje hoved for at se hvem der nærmest havde angrebet hende, hun stirrede direkte ind på en dreng. Men drengen virkede bekendt. "MATTHEW" udbrød hun højlydt, og opgav at komme fri, det var mere end lang tid siden hun havde set ham. Dog plejede hun aldrig at kalde ham for Matthew men mest for "Mattie" sagde hun efter noget tid og smilede.

Han begyndte at grine højt, da hun tabte alle sine ting ned på jorden. Han holdte lidt bedre fast om hende, for hev hende hen mod bænkens ryglæn. "Ja, det er vist mig Hopie," sagde han med et stort fedt smil hen over læber. Han elskede bare at drillle Hope, især fordi at hun ikke kunne lide det. Han slap hende blidt og smilte strot til hende. Han gik hen foran hende, og tog hendes ting op fra jorden. "Hopie," sagde han, og lød næsten på samme måde som hun gjorde. "Hva' så?" spurgte han og glide hen på bænken ved hende.

"Hey ikke efterligne" sagde hun og prøvede så godt hun kunne for at se sur ud. Selv om det måske ikke lykkedes særligt godt, da hun næsten aldrig var sur. Men nu var det egentligt godt at se Mattie igen, lang tid siden men godt. Hun betragtede ham da han begyndte at samle hendes ting op fra jorden, *bare de nu ikke er blevet beskidte* tænkte hun, hvor efter hun opdagede at han havde sat sig ned. "Ikke det helt store, ud over jeg nu også er en yndling." Svarede hun og trak på skuldrende og så på ham med sit skæve smil.

"Har du ikke lært at jeg gør som det passer mig?" spurgte han smilende og drillende, da hun blev 'sur'. "Lad nu være med at mugge på den måde," sagde han smilende med en rolig og drillende undertone. "Eller bliver jeg bare nød til at kysse dig," sagde han drillende, han havde truet hende mange gange på måde. Men han havde aldrig gjort, og ville nok hellere ikke gør det. Han havde jo for en gangs skyld kæreste på. "Kan jeg se," sagde han smilende og kiggede på hendes mærke.

"Iv føj Mattie" sagde hun og stirrede på ham, hvor mange gange havde han ikke truet sådan. Og hvor mange gange havde hun ikke sagt iv føj Mattie, i hvert fald et par gange. "Og jeg er heller ikke sur" sagde hun hurtigt, også selv om hun havde været lidt irriteret på ham. Hun fik snuppet sine ting fra, ham hvor efter hun pakkede dem ned i sin læder taske. "Så tog du her til efter du blev mærket? Var det derfor du forlod London?" Spurgte hun ham om efter noget tid. Hun kiggede stille på ham. Med et lille smil, hun havde virkelig haft savnet ham.

Han grinede over hendes svar. Hun havde sagt det så mange gang igennem deres liv, han ville aldrig blive træt af at høre på det. "Hvad er der nu klamt i at kysse?" spurgte han smilende med en drillende og rolig undertone. "Godt så, så er der heller ingen grund til at jeg skal snave dig i gulvet," sagde han smilende, med en drillende undertone. Han elskede at drille hende, det var vildt sjovt. "Jeps, havde ikke rigtig noget at gør," sagde han og trak på skulderne. Han smilte let til hende.

Hun kneb sine øjne sammen til en tynd streg da han sagde alt det andet, hun anede ikke rigtig hvorfor det var klamt at kysse. Måske mest fordi hun aldrig selv før havde prøvet det. Men dog smilede hun, da hun kunne høre den drillende undertone i hans ord. Hvor efter hun rakte tunge af ham. "Jeg havde hellere ikke rigtig noget at gøre, men dog frastødte mor og far mig ikke, de vil stadig kendes ved mig" sagde hun, mest af alt fordi de fleste forældre ikke kunne lide når deres børn blev mærket.

Han kyssede blidt hende kind for sjov. "Bare rolig, det skal nok komme en dag," sagde han smilende, da han vidste at hun ikke havde fået sit først kys endnu. "Altdi godt at hører. Tror ikke rigtig at det er gået op for min mor og far at jeg bliver til en vampyr en dag," sagde han smilende og trak på skulderne. Han smilte let til hende, og var nu glad nok for at hører at hendes forældre var okay med det hele.

Hun rakte let tunge af ham igen, efter han havde kysset hende blidt på kinden. Selv om hun dog skar en grimasse da han kyssede kinden. "Din far og mor opdager det vel før eller senere, eller også må de vel bare tage sig sammen!" Sagde hun og kiggede på ham. Hun smilede roligt tilbage til ham, "Nårh men hvad er der så sket i dit liv siden du kom til nattens hus" spurgte hun ham om, og kiggede på ham.

Han himlede med øjnene over hende. "Jeg burder seriøs snave dig i gulvet, hvis du bliver ved på den måde," sagde han drillende og smilende. Han kunne dog aldrig drømme om at snave sig bedste venidne. "Jaeh, men er nu lidt ligeglad med dem. Så længe min lillesøs er okay," sagde han smilende og trak let på skulderne. "Ikke så meget," sagde han smilende. Der var nu sket meget.

Nu var det hendes tur til at himle med øjne. Men vidste hun dog at han nok ikke kunne få sig selv til det, hun lyttede stille til det han sagde. "Hvordan har din lillesøster det egentligt?" Spurgte hun ham om, og smilede til ham. "Ikke så meget? Er du nu helt sikkert? Du ved hvor godt jeg er til at logge noget ud af folk" sagde hun, og stirrede på ham med sine skov grønne øjne.

"Hun har det godt, sidst jeg tjekkede op på hende," sagde han smilende med en blid undertone. "Thomas kigger til hende tit, og får hende i skole og hjem igen," sagde han smilende med en rolig undertone. "Ja, det ved jeg godt. Men tro du bare på at det hjælper på mig," sagde han smilende med en blid undertone. Han havde ikke tænkte sig at fortælle noget om Rosa til Hopie.

"Sagde du Thomas? Den Thomas vi lærte hinanden at kende af?" Sagde hun og kiggede på ham, den eneste Thomas hun kendte var en som havde præsenterede dem for hinanden en gang. "Mattie kom nu" sagde hun og smilede sit venligste smil nogen sinde, hun gad jo godt høre hvad der var sket siden han var kommet til nattens hus. Men hun skulle nok få logget det ud af ham før eller senere.

"Jeps, det selv samme svin," sagde han smilende og drillende. Han vidste ikke helt hvordan Hope havde tænkte sig at tag det. Han smilte let til hende, han kunne dog kun takke Thomas for at taget ham med hen til Hope. "Nej," sagde han smilende og stædig. Han lød næsten som et lille barn.
"Hey Hope og Matt," sagde en velkendte stemme. Stemmen tilhører Thomas, han stod og kiggede på dem.

At høre ham sige, det selv samme svin, fik hende til at smile stort. Men smilte forsvandt en smule da hun hørte en velkendt stemme. Men dog tvang hun sit smil frem igen, og kiggede op på personen som havde sagt hej til dem, og kendte deres navne. "Hej Thomas!" Sagde hun venligt som altid. *Hm gad vide* tænkte hun og betragtede kort Thomas, hvor efter hun kiggede med sammen knebne øjne på Matt.

Matt smilte over at han fik hende til at smile stort. "Hey bro!" sagde han smilende til Thomas, og klappede hans hånd mod Thomas', som en hånd tegn. Thomas satte sig ned i græsset foran med et smile hen over læber. "Hvad laver du egentlig her Hope?" spurgte Thomas undrende.
Matt smilte bare til Hope, hun ville ikke få noget ud af ham.

"Matthew jeg skal nok få det logget ud af dig, om jeg så skal spørger Thomas om det" sagde hun truende, hvis han kunne true for sjovt kunne hun også. Hun vendte smilende sit ansigt mod Thomas og strøg noget pandehår væk fra sit hoved, "jah hvad tror du selv?" Svarede hun og så på ham. Han kunne da godt bruge sit hoved til at regne ud at hun nu også var blevet mærket. Ellers kunne hun jo ikke være her.

"Hope, Hope, Hope... Jeg synes bare at du skal stoppe nu. Ellers får jeg bare Thomas til at snavede dig i gulvet," sagde han drillende og truende. Thomas smilte over det de sagde. "Men glæde," sagde han også bare for sjov. Matt grinede over det og kiggede sødt på Hope.
"Ehm.. Besøger Matt, ligesom mig?" sagde Thomas smilende.

"Iv Matthew" sagde hun og skubbede til ham, et rigtig pige skub. Som ikke en gang ville vælte ham ned fra bænken. "Nop jeg går her, blev mærket i sidste uge" sagde hun til Thomas enten spillede dum, eller bare var uklog som altid. "Bare vent Mattie jeg skal nok få det ud af dig, om jeg så skal spørger folk på skolen" sagde hun efter noget tid.

Matt grinede bare mere nu, han elskede den måde Hope var på. Han flyttede sig overhovedet ikke, da hun skubbede til.
"Seriøs?" spurgte Thomas og så små forvirret ud, men smilte til hende. "Du får intet ud af mig," sagde Matt smilende med en drillende undertone. Han havde ikke tænkte sig at fortælle hende noget, overhovedet.

"Yeah seriøs" sagde hun og kiggede hen på Thomas, "Fint Matthew hvis jeg ikke kan få logget det ud af dig, kan jeg måske få det logget ud af Thomas hvis du da ellers har fortalt ham noget siden du kom her til" lød Hopes stemme fare truende. "Hey Thomas?" Begyndte hun stille og roligt og kiggede hen på ham, hun viste godt at hun ikke kunne skubbe til Matt.