Biblio.. ::Demetri - Privat::

T: 02:00
S: Biblioteket
V: Mørkt, månen er oppe og det er lidt køligt.
O: Kun Isabelle som sidder på en sofa med en bog omme bag nogle bogreoler.

Isabelle sad med benene over kors i en elegant stilling, iført et par mørke næsten sorte tætsiddene jeans, En sort langærmet trøje - med en meget nedringet og fri udskæring så man kunne se hun havde en hvid t-shirt på indenunder. Udover dette havde hun valgt at tage et par sorte converse all-stars på.
Alt sad godt på hende. Hvis det på en anden pige havde siddet billigt ville det ligne noget til en million på Isabelle. Det var næsten umuligt at få hende til at se dum ud - og hun var vidst godt selv klar over det. Hendes brune krøllede hår hang smukt ned over skuldrene på hende og pandehåret gled lidt ned foran hendes øjne mens hun sad og så ned i den bog hun havde fremme.

Demetri trådte ind af døren til biblioteket, han havde et charmerende smil på læberne.
Han havde haft brug for en lille tur væk fra hans værelse på drengenes sovesal, og han havde alligevel ikke lyst til at tage der hen lige nu. hvorfor skulle han ? der var jo alligevel ikke nogen der ventede ham derhenne. ikke siden...
han rystede kort på hovedet da han var faldt i sine i tanker og begyndte så at gå langsomt hen ad bogreolerne. Det smil som han havde haft på læberne for få sekunder siden var langsomt forsvundet for hver skridt han nu havde taget. Han lod sine fingre følge bøgernes bogryg, indtil han nåede hen til den reol række hvor den sofa hvor Isabelle sad.


Han så hende med det samme, det var vel skæbnens vilje at han skulle møde hende her og nu, hvor han havde mest brug for at snakke med en. Skæbnen.
"Hey.. bell..." Smilet som var kommet og gået krøb igen tilbage på hans læber da han sagde hende's navn.
"Må jeg sætte mig?" spurgte han, "Hvis ikke, der er en anden der sidder her?"


//sry er ikke så kreativ i://

Isabelle hørte nogle skridt og løftede blikket allerede før han så hen på hende. Et lille selvfedt smil placerede sig på Izzys læber allerede før han var færdig med at tale. Demetri. Selvfølgelig var det Demetri der var kommet her. Hun strakte sig katteagtigt og lagde hovedet lidt på skrå, mens hun iagttog ham grundigt. Smilet nåede ikke helt igennem til hendes unaturligt kønne øjne. Øjnene der ikke helt kunne bestemme sig for hvilket farve de skulle have så de havde taget en blanding af flere forskellige farver.
Hun formede sine læber efter de rigtige ord og lod dem nå frem til ham: "Du ved udemærket at der ingen sidder her.. men det gør der om lidt - for jeg regner med at du sætter dig?" Det var ikke engang et rigtigt spørgsmål. Hun fortalte ham hvad hun vidste. Hvad hun var sikker på at han ville gøre. Et skævt drilsk smil fandt vej over hendes velformede fyldige læber.
Såh? havde han tænkt sig at sætte sig eller ej. Hun vidste han havde haft en hård tid siden hans værelseskammerat døde.. Og hun havde inviteret ham ind til mørkets sønner lige siden han affinitet var blevet opdaget. Altså var han en af de udvalgte. En af dem som de andre elever skulle se op til.

det charmerende smil sad stadig på hans læber og han satte sig langsomt ned i sofaen, der gik kort tid før han kunne trække blikket væk fra hendes øjne, i det hele taget hende's krop, hun så godt ud som altid.. hendes flotte øjne, der havde så mange .. foreskellige farver, de var ikke til at få øjnene fra.
Men han fik øjnene fra hende, han ville jo helst ikke overbeglo hende som en anden..
Hun var jo også leder for mørkets døtre og sønner..

Men han havde det ikke så godt, han tænkte stadig på sin gamle værelsekammerat, han havde på et tidspunkt næsten glemt ham men her nu.. minderne røg bare tilbage, han havde aldrig troet han skulle føle følelsen at miste nogle.. smerten ved det.
Alle de piger han havde været sammen med havde han jo aldrig følt noget for.
Den her dreng som han havde delet værelse med havde bare været noget særligt, de havde kun kendt hinanden nogle få dage før han skulle videre, livet efter døden..

//Jeg kunne altså bare ikke finde på noget S; det hårdt..//

//Undskyld men jeg bliver nødt til at gå Smukke i;<33 Vi sees imorgen min. //

Isabelle lavede et æseløre på siden i bogen og lukkede den. Hun lod sine øjne vandre hen over Demetri som for at finde yderligere kendetegn på hvorfor han var kommet. Nop. Intet. Kun at han var kommet her fordi han ikke havde nogen grund til at befinde sig på sit værelse ligenu. Hun stak ham et af sine skæve smil der fik hendes ansigt til at virke lidt mere udfordrende og drillende. Han satte sig. Izzy placerede bogen på bordet foran sig så overskriften nu blev tydelig "Ritualer for Nyx" Det var tydeligt at hun ledte efter noget hun skulle foretage sig til skoleårets første ceremoni for Mørket Døtre&Sønner. Hun manglede også at invitere nogle til det. Nogle flere. Hun havde nemlig kylet de fleste ud og valgt Demetri. Demetri. Han var noget specielt. Åh ja. Især på det punkt at gudinden havde velsignet ham med en af sine gaver.
En gave der kunne være svær at bære - men som var vigtig at bære. Hun vidste at gudinden havde valgt lige præcist Demetri til denne affinitet. Fordi at Nyx vidste at han kunne klare det. Det var Izzy næsten helt hundrede på.

"Hvad laver du så her.. på biblioteket? på dette tidspunkt? Har du ikke timer nu? eller har du fri?" Izzy lod spidsen af sin tunge fugte både over- og underlæbe før hun atter smilte. Denne gang var de farvestrålene øjne med.

//undskyld den lange ventetid//