Nodernes nåde [Privat]

Selvom Ciel var på 6. og sidste trin, havde han aldrig været glad for kulde. Det rørte ham selvfølgelig ikke så slemt at han rystede eller noget - han brød sig bare ikke om det.
Han lagde blidt armene om hende, da hun lagde sig ind til ham. Han måtte nu indrømme, at det var rart med noget frisk luft. Især nu, hvor han vidste at Alma var okay.
"Hvordan klare du dog de andre timer, når du bliver rørt så hårdt af folks følelser?" Han gav hende et blidt klem.

Alma sukkede lavt og puttede sig lidt ind til ham, fuldstændig ubevist, og stadig med lukkede øjne. Hun smilede let af hans følelser. "Jeg mistede koncentrationen, Ciel, derfor væltede alt ind over mig" Sagde hun langsomt og en smule mumlende. "Da jeg prøvede at fjerne dem blev det for meget og derfor besvimmede jeg.. Normalt klare jeg det fint, så længe jeg fokusere på et bestemt følelsesmønster, som nu hvor jeg fokusere på dit fordi det er velkendt og derfor osse beroligende på mig" Hun smilede et lille skævt smil. Hun var virkelig glad for at have mødt Ciel, han var blevet en virkelig god ven.

"Så bør du nok øve din koncentration," sagde han bekymret og gav hende endnu et forsigtigt klem.
Han sukkede svagt og så op mod himlen. Den var så smuk og hans tanker blev revet til helt andre emner meget hurtigt.

// Alvorligt kreasvigt.

Alma åbnede sine øjne og så på ham og lo blidt. "Nu lyder du fuldstændig som Dracius" Sagde hun med et lille smil. "Og jeg ved det godt, jeg er bare meget let at aflede" Hun skar ansigt og grinede lidt. Hun lænede sig ind til ham og fulgte hans blik op mod himlen og smilede lidt.

//Samme her.

Ciels smil voksede, da hun fortalte at han mindede om Dacius. Ikke fordi han tog det som et kompliment, men fordi han var sikker på at Dacius tog sig godt af hende, og det var han taknemmelig for.
"Men øvelse gør mester," sagde han med et skævt smil og strøg hende kort gennem håret mens hans blik blev ved stjernerne, der kunne ses gennem det meget tynde skydække.

Alma lo stille og blidt og krammede ham blidt, af en grund hun selv ikke kendte, hun synes bare at han skulle have et kram. Hun så på ham og smilede skævt og en smule fjollet. "Det rigtigt" Sagde hun med et lille blidt grin. "Og jeg er nu blevet ret god til det.." Hun lød lettere stolt da det ikke ligefrem var let at kunne mærke alle andres følelser.

Ciel smilede skævt og gengældte hendes kram.
"En affinitet må være svær at styre," mumlede han hen for sig selv. Han var glad for, at han ikke havde den slags at kæmpe med, men alligevel ville han nu være blevet glad, hvis gudinden også velsignede ham sådan.

Alma lo lidt og nød bare krammet lidt.
Hun nikkede lidt. "Men det er nu rart.. Jeg er glad for at jeg har fået sådan en smuk gave fra gudinden, selvom hun allerede har givet mig nok ved bare at mærke mig.. Det var mit største ønske før jeg blev mærket" Sagde hun og smilede for sig selv. Hun gabte lidt og holdte sig for munden. "Du Ciel?" Spurgte hun stille og så på ham. "Du har tilfældigvis ikke set min kat vel?"

Han tænkte lidt over, hvad hun mente med, at hun ønskede det før hun blev mærket. Men hans opmærksomhed vendte hurtigt tilbage til hende, da hun snakkede om katten.
"Non. Pardon." Han sukkede svagt og smilede undskyldende til hende. "Men jeg regner med at Ringo har set hende. Måske kan han føre os til hende."

Alma spidsede sine læber lidt. "Jeg har ikke set hende siden hun mødte din Ringo.." Sagde hun eftertænksomt. Hun så på ham og nikkede lidt. "Det kan han sikkert.. Han så ud til at være ret.. øhm.. vild med hende" Grinede hun lettere fjollet ved tanken om det hans kat havde gjort da han havde mødt hendes kat.

"Ringo er kun en killing," mindede han hende om. Det var jo ikke ligefrem fordi Ringo allerede forsøgte at indtage det instinktive mål som alfahan ... Men alligevel var Ciel en smule urolig for at Almas kat ville være gravid når hun fandt den igen.
"Mais oui, han er åbenbart ret dameglad," grinede han lidt for sig selv.

Alma så på ham med et lille smil. "Det ved jeg, men han så stadig ud til at være noget glad for hende" Sagde hun blidt og smilede til ham.
Hun lo blidt. "Lad os nu bare finde dem inden de laver ballade.." Sagde hun smilende, tøvede let, men lukkede så sine øjne og begyndte at trække vejret dybt da hun prøvende sendte følelsesmæssige følere ud indtil hun svagt fornemmede hendes kat og en anden der godt kunne minde om Ringo.. Men osse en tredje kat..
Hun svajede let da hun åbnede sine øjne. "Øst muren" Sagde hun langsomt og gned sine øjne lidt.

//Håber det er okay at jeg osse lige nævner Ringo ^^'

"Der plejer at være ret mange katte derovre, så det kan sagtens passe." Han lagde tænkende hovedet på skrå før han så slap Alma og begyndte at gå mod østmuren.
"Kommer du?" Han kunne ikke lade være med at grine lidt.

Alma nikkede langsomt og fraværende, hun lyttede stadig mens hendes øjne blev større, men hun blinkede så og så noget forvirret på Ciel inden hun blev helt nærværende igen, men satte så i hurtigt løb mod østmuren. Hun skulle have den kat væk fra hendes. Hun nåede hurtigt derhen, hun var en fremragende løber, og skubbede katten væk fra hendes, den havde skullet til at parre hendes. Hun tog hendes kat op i armene og hvæste, knurrede dyrisk af den fremmede kat. Luna Roja rystede og krøllede sig sammen i Alma's beskyttende favntag. Ringo var et sted i nærheden, men hun havde ikke nok selvkontrol til at finde præcist hvor. Den hankat der havde været ved at parre hendes kat hvæste igen, men opgav igen lidt efter fordi at Alma, ubevist, fik den til at frygte hende.

Ciel hørte et velkendt klynk et sted i nærheden efter han til sin overraskelse havde set hvordan Alma havde frelst sin kat fra naturens voldtægt.
Han favn Ringo krøllet sammen ved et træ. Den klynkede og en svag stribe blod var at se i dens pels på venstre forben.
"Alma, kom lige ... Jeg tror Ringo også forsøgte at få den kat væk." Ciel klynkede som Ringo, da han løftede killingen op til sig og holdt den tæt ind til sig.
"Jeg må tale med en af professorene, om hvad jeg skal gøre med ham. Hans ben er måske brækket."

Alma knurrede stadig let og rasende, der skulle ellers meget til, og hendes øjne glødede af ren vildskab, især hendes røde øje, men alt dette forsvandt lige så hurtigt som det var kommet da hun hørte og så lille Ringo. "Den lille modige fyr" Sagde hun lettere hæst. Hun var hurtigt ovre ved dem, mens hun holdte hendes lille sorte kat ind til sig. Hun så på Ringo og så på Ciel. "Må jeg hjælpe ham, Ciel..?" Spurgte hun blidt og bekymret for den lille kat der havde prøvet at redde hendes fra, hvad hun så det som, voldtægt (xD).
"Smerte er starter i hjernen, det er en meget stærk følelse.. Jeg ville kunne mindske den, men jeg kan ikke heale noget.." Sagde hun og så på Ciel med lettere bedende øjne, lige nu, og sikkert frem over, ville hun gøre alt for at hjælpe Ringo, og selvfølgelig osse Ciel, da det var ham Ringo havde valgt. Luna Roja rystede af skræk, men så dog på Ringo med en taknemmeligt blik. L.R. miavede lavt som tak og så på Ringo

Han nikkede febrilsk og så på Alma med et svagt smil.
"Merci, Alma ... Hjælpe ham så godt du kan." Han rakte blidt Ringo til hende. "Skal jeg tage L. R. ?" Han tænkte at det ville være nemmere for Alma, jo tættere hun var på Ringo. Han ville ikke have at hun skulle blive helt udmattet endnu engang.
Han rakte ud efter L.R. med den frie hånd og strøg den søde lille hunkat over pelsen. Den virkede stadig rystet efter hvad der lige var sket.

// Min krea har det ikke alt for godt ...

Alma smilede svagt af ham, men forstod ham fuldt ud, hun ville reagere, jah, værre end hun havde gjort før, hvilket osse var slemt. Hun smilede lidt og tog blidt imod hans lille killing, hun så på ham og nikkede lidt, selvom det ikke helt så ud til at Luna Roja ville slippe Ringo, hun havde lige slikket ham på kinden og nussede lige nu sit hoved mod ham, man behøvede ikke at have Alma's affinitet for at se at hun synes godt om ham og virkelig var taknemmelig over at han havde prøvet at redde hende fra den anden hankat. L.R. så på Ciel da han strøg hende over pelsen og miavede lidt. "Det ser ikke helt ud som om hun vil væk.." Sagde Alma med et blidt smil og satte sig så ned med begge katte, i skræderstilling, og lagde L.R. ned i sit skød sammen med Ringo, hun var virkelig forsigtigt med ham og hans pote. Hun lagde blidt en hånd mod hans ryg og nussede ham blidt og let, lukkede sine øjne og begyndte lige så stille at mindske hans smerte, hun ville ikke fjerne den helt da det ville få Ringo til at tro at der intet var galt og så ville gå helt normalt rundt, hvilket så kunne skade hans pote endnu mere. Hun mindskede det så der kun var 1/3 tilbage af smerten, åbnede så sine øjne, trak vejret hurtigt og svedte let, men hun var langt fra på besvimmelsens rand.

//Stik modsat her xD

Ciel havde sat sig på knæ foran hende og så bekymret ned på Ringo. Mens killingens klynk langsomt falmede, rejste Ciel sig op igen efter at have strøget Ringo over pelsen.
"Fortsæt bare, Alma. Jeg finder en professor." Han løb tilbage mod Nattens Hus og havde hurtigt fundet sin litteratur-professor som kom med ham ud for at hjælpe Ringo. Proffessoren tog Ringo fra Alma og var hurtigt væk uden et ord til Ciel om, hvor de forsvandt hen.
Ciel var virkelig bekymret for Ringo, men han stolede skam på proffessoren.
"Skal vi tage hen på infirmariet igen? Jeg er sikker på, at det er der han er ... "

Alma nikkede bare lidt og nussede stadig begge katte med en blid kærlig hånd. Alma blev lettere forbavset og overrasket da professeret bare sådan uden videre tog Ringo og forsvandt, Ciel havde jo ret til at komme med, eller i det mindste få lov til at vide hvor de var forsvundet hen. Hun blinkede let og mærkede tydeligt hvor de var og samtidig osse Ciel's bekymring. Hun hørte først nu Luna Roja's utilfredse miaven og lo lidt af hende, hun kunne ikke lade være. Hun rejste sig stille med hende i sine arme og så på Ciel. Hun nikkede lidt. "Det er lige der de er.. Jeg kan tydeligt mærke Ringo" Sagde hun med et lille blidt smil. Hun sukkede lidt og følte sig igen lettere svimmel. "Og jeg har brug for blod.. Så kan vi ikke tage forbi Draci.." Hun rødmede og stoppede sig selv. "Spisesalen" Hun hostede falsk og håbede virkelig ikke at han vidste hvad hun var ved at sige, men hendes tomatrøde ansigt sagde det vist selv.

Han så på hende og smilede skævt - endnu større, da han så at hun rødmede.
"Alma, chéri, det er tillad for ynglinge at drikke af hinanden. Hvorfor rødmer du dog?" Han lagde hovedet lidt på skrå og kælede fraværende for L.R. mens han tænkte på at skolens healer sikkert allerede var ved at gøre Ringo rask igen.
Han havde også drukket af hans kæreste Diego, da han boede hjemme i Frankrig. Det var noget, der havde fået hans blodbegær til at vokse og han havde ofte ikke været istand til at stoppe i rette øjeblik.

Alma fniste lidt og rødmede bare endnu mere, hvis dette da overhoved var muligt. "Fordi jeg.. Det.." Sagde hun og skar lettere ansigt. "Det er virkelig.. intimt.." Hun smilede fjollet og forelsket og fniste piget igen mens hendes rødmen langsomt, alt alt for langsomt, forsvandt. Det værste var med hende, at selv den svageste rødmen kunne ses i hendes kinder på grund af hendes blege hud, og når hun virkelig rødmede, så var det over hele ansigtet og ned ad halsen, hvilket skete lige nu.
"Men skal vi?" Spurgte hun og hentydede lidt til Ringo, hun sagde det nok mest for at komme ind på et andet emne.

"Bloddrikkeri er det mest intime i verdenen, Alma," sagde han med et hævet bryn og overvejede hvorfor hun begyndte at fnise som en tandlægepatient på lattergas.
"Men du skal ike gå og få det dårligt. Smut hen til Darius. Så kan du møde mig på infirmariet senere, okay?" Han smilede skævt til hende og begyndte så at gå efter at have givet hendes skulder et kort klem og set hende i øjnene - bare et øjeblik.

Alma fniste bare lidt igen og nikkede sammenstemmigt. "Jeg klarer mig Ciel, jeg skal med og se hvordan din lille Ringo har det" Sagde hun bestemt, så meget havde hun heller ikke brug for blod, det kunne sagtens vente. Hun så ham ind i øjnene da han, en af de sjældere gange, så hende frivilligt ind i øjnene. Hun fulgte bare leende efter ham med Luna Roja i sine arme.

"Jeg tror nu L.R. er mere ivrig for at se ham, end du er," grinede han og lagde en arm om hendes skulder mens han kælede lidt for L.R.
"Jeg tror virkelig de to ender med at få killinger en dag, hvis vi ikke passer på ... Jeg kunne i hvert fald aldrig finde på at kasterere Ringo, så ... " Han hævede det ene bryn og prøvede at aflæse hvordan Alma havde det med tanken.