Lidt poesi til os - Avery

"Massere af tid?" gentog hun en smule forundret, men svaret var så soleklart som det kunne være.
Selvfølgelig ville Zoey gerne slippe for et par timer, det ville hun da også selv.
Derfor kunne de to bare hygge sig lidt, så lang tid som de lige kunne trække det ud.
"Er du en forholdsvis ny elev?" spurgte hun med et mystisk smil om læberne.
Hvis hun var, så kunne de bruge hendes uvidenhed som undskyldning, og sige at Avery bare havde hjulpet hende rundt på Nattens Hus, og forklaret nogle ting.

"Okay, det kan gå."
Hun kunne ikke lade være med at smile til Zoey.
Hun følte sig mere som en ung 3. trins elev med en hemmelighed, end en gammel 6. trins elev, som skulle pjække.
"Er der noget jeg skal vise dig, eller noget som du gerne vil vide om Nattens Hus, så vi ikke snyder dem helt?"
Hun rettede sig op fra vægen, så hun stod rank op, og rettede de mørke øjne imod døren.
Hun kunne fornemme nogen gå forbi derude, og hendes ynglinge intuition bekræftede det.
Det var lidt svært at vende sig til, og hun var ikke engang Forvandlet endnu.

Avery kunne ikke lave være med at syntes at Zoey så sød ud når hun lagde hovedet på skrå.
Hun så ned på sine blanklakerede negle, imens hun lyttede til spørgsmålet.
Det fik hende til at smile bredt.
Hun havde også tænkt lidt på det, da hun fandt ud af at de havde fægtning.
Den gang havde svaret bare været tilsidesættende, og ligemeget.
"Jeg ved et ikke helt. Jeg tror bare det er fordi at det er en form for styrketræning, både fysisk og mentalt."
Hun så ikke rigtig nogen speciel vigtig grund til at de havde fægtning.
"Andet?"
Hun elskede at være den klogeste.

"Jeg bliver undervist i spansk, sí." sagde hun og kunne ikke lade være med at smile lidt.
Hvorfor spurgte Zoey om det?
Det var da et lidt dumt spørgsmål, for hun var jo en af de ældste elever.
"Men jeg underviser ikke i det."
Hun så på Zoey som så ned i gulvet, med et skævt smil.
"Det var et rent tilfælde at jeg blev sat til at se efter jer. Jeg er jo kun tre år ældre end jer 3. trins elever."
Hun kløede sig fjoget i nakken.

// Hvad skulle man gøre uden dig søde Zoey ?! xD

Averys mørke øjne glødede pludselig, af en indeholdt sorg.
Hvis man ikke så ind i hendes øjne, og ikke forstod følelser, så ville man ikke vide noget som helst.
"Godt, så er ud ikke helt lost."
Det var ikke med vilje at hun lød en smule ond, det var bare fordi hendes følelser omkring Forvandlingen ulmede i hende.
"Jeg håber at jeg snart bliver Forvandlet." sagde hun, med en lidt hård tone.
Ikke fordi hun ville skynde sig væk derfra, men fordi hun var ked af at hendes Forvandling tog så lang tid.

"Undskyld at jeg flippede ud." sagde hun og blinkede et par gange for at holde sine tåre tilbage.
Hvor pinligt, at flippe ud lige foran Zoey.
Det her var endnu værre end hvis hun havde stillet dumme spørgsmål om hendes efternavn.
"Det er bare et lidt ømt punk," svarede hun og prøvede at lyde venligere igen.
"Det kan være at jeg alligevel har lang tid tilbage. De fleste af mine venner som kom lidt tid efter mig, er allerede blevet Forvandlet." sagde hun, og prøvede at skjule hendes tristhed.
"Jeg er glad for at jeg inspirerede dig. Det var mit job i dag, og digte interessere mig meget."

( Bliver lige nød til at være væk i et par minutter. Kommer på senere. )

Hendes stemme var stadig en smule kold, sådan som den havde være de sidste 2 år af hendes tid på Nattens Hus. Men på en eller anden måde havde hun det som om det var begyndt at gå opad for hende. Hun kunne ikke rigtigt se en speciel grund til det, for det kunne da ikke være Zoeys skyld det hele. Kunne det?
"Det var så lidt. Det kunne vel ikke være så forfærdeligt, for jeg gjorde ikke rigtigt noget."

Avery kunne ikke lade være med at smile, da hun sagde det.
Hun var meget energisk, på en sød måde.
Man kunne godt mærke at hun følte sig hjemme her.
Det havde Avery ikke gjort, hun havde følt sig som en and i en svanerede.
Eller omvendt.
Hun var vant til at være rig og være meget populær pga. hendes baggrund, men så var hun blevet en indelukket pige og havde fået evnen til at falde i med baggrunden.
"Tak, det gør mig faktisk glad, tro det eller ej."

"Det lyder godt." sagde hun med et smil, hun ikke kunne skjule.
Hun lænede sig tilbage mod døren igen, fordi hun stod lidt dårligt.
"Men hvordan går det så her på Nattens Hus? Er du faldet godt til?"
Hun sørgede for at skifte emne, fordi det andet mere intime ikke passede hende særlig godt.
Det var ikke fordi hun ikke kunne lide Zoey, hun kunne faktisk meget godt lide hende.
Hun var anderledes end de andre, på en positiv måde.
Hun interesserede hende.

( Gud hvor jeg bruger det ord tit... interessere.. XD )

"Hvordan var det på sidste skole?" spurgte hun nysgerrigt.
Hun havde en meget nysgerrig personlighed.
Der var tit noget som pirrede til hendes nysgerrighed.
Selv var hun ikke blevet mobbet, men det havde sikkert kun været på grund af hendes forældre.
Hun syntes at det var ondskabsfuldt når folk mobbede hinanden.

( Bliver nød til at smutte. Ses. )

"Det lyder godt nok lidt barskt."
Hun lagde hovedet på skrå, med et meget medlidende blik.
Hun var meget ked af at nogle mennesker kunne være så onde imod hinanden.
Selv var hun en af dem, som næsten aldrig tog på, også efter at hun blev Mærket.
Alle hendes - mere eller mindre - veninder havde været jaloux på hendes spinkle skikkelse og hendes evne til aldrig at tage på.
Dog spiste hun altid sundt, fordi hendes forældre var gået meget op i det.
"Jeg er glad for at du føler dig godt tilpas her. Hvis man ikke roder sig ud i noget, kan den her tid blive den bedste i dit liv. Nyd det Zoey. Kæmp for det."
Hun gejlede hende op til det, fordi hun selv ikke havde haft styrken til det.
Af en eller anden grund af det vigtigt for hende at Zoey kom til at få en god tid her.

Et blidt smil bredte sig over Averys læber, da hun så på Zoey.
"Hvad er gået galt for dig?"
Hendes tonefald var overbærerne og en smule humoristisk.
Det var næsten ikke til at forstå at hun kunne joke med hvad der var gået galt for hende.
Hun burde advare Zoey om ikke at knytte sig for meget til nogen, men hun kunne ikke rigtigt gøre det.
Noget sagde hende bare at det ikke lige ville gøre Zoeys dag bedre.

( Undskyld manglen af kreativitet T _ T )

Hun smilede skævt over det, som Zoey sagde.
"Jeg kender ikke rigtigt Will." sagde hun bare, og trak på skuldrende.
Han virkede lidt som en dreng som var lidt ligeglad med konsekvenserne.
Men det kunne godt være at det bare var noget som hun forestillede sig.
"Din kæreste? Er du ikke ret ny?" spurgte hun, så en smule overasket.
Hun havde selv også fundet en kæreste, men det var gået lige så dårligt, som det var gået med Shiver.
Hun var kommet til at syntes om dem, og nu var de døde.