Sidder og venter på Avery/A

Tid: 03:30
Vejr: dejlig mørkt
Omgivelser: En tom spisesal
Sted: Spisesalen

_____________________________________________________________________________

Natalie sad alene i spisesalen. Hun sad og ventede på Avery/A. Imens hun ventede sad hun og spillede på sin guitar. Så begyndt hun at synge:

It's like he doesn't hear a word I say
His mind is somewhere far away
And I don't know how to get there
It's like all he wants is to chill out
He makes me wanna pull all my hair out
Like he doesn't even care
You, me
We're face to face
But we don't see eye to eye

We're like fire and rain
(Like fire and rain)
You can drive me insane
(You can drive me insane)
But I can't stay mad at you for anything
We're Venus and Mars
(We're Venus and Mars)
We're like different stars
(Like different stars)
But you're the harmony to every song I sing
And I wouldn't change a thing...

Hun kunne godt lide at synge. Det fyldte hende med ro ligesom mørket gjorde hun følte sig hjemme. Hun spiller vidre på sin guitar. Hun kiggede overrasket op og der stod...

... A selvfølgelig.
"Forskrækkede jeg dig?" spurgte hun venligt, og kløede sig i nakken.
Hun havde været yngling i ret lang tid, så hun var blevet ret lydløs på det seneste.
Det var ligesom hendes Forvandling var gået hurtigere på det sidste, men hun viste ikke hvorfor.
Det var ret dejligt at hun måske selv snart kunne blive forvandlet.
Hun satte sig ved siden af Nelly, og så på hendes guitar.
"Du spiller godt. Og du synger fantastisk."
Hun lagde hænderne i skødet, og smilede skævt.
"Vil du spille igen?"

( Bliver nød til at gå T _ T Ses.!! )

(det er okay XD)

"Tak" smilte Natalie. hun begyndte igen at spille og synge. Hun var glad for at der var nogen der roste hende. Hun opførte sig nomalt ubehøvlet så det var første gang nogen roste hende. Hun var vildt glad. Da hun havde spillet sangen færdig sagde hun "Øhh... kan du godt spille på et instrument". Hun fortød det lige så snart hun sagde det. Det kunne godt være man blev ked af det hvis man ikke kunne. Så sagde hun "hvis du ikke kan vil jeg gerne lære dig at spille guitar". Hun smilte et venligt og varmt smil. Hende og A syntes hun var blevet rigtig gode venner her på det sidste. A kunne godt virke indelukket men hun var rigtig sød når man lærte hende at kende. Hun var glad for at have venner som hende og Zoey. Så begyndte hun på en ny sang om den føelse hun havde:


(U huh) (That's right)
We sign our cards and letters bff (Uh uh)
You've got a million ways to make me laugh(Yeah)
You're looking out for me
You've got my back
It's so good to have you around
You know the secrets I could never tell(Uh huh)
And when I'm quiet you break through my shell
Don't feel the need to do a rebel yell
Cuz you keep my feet on the ground

You're a true friend
You're here till the end
You pull me aside when somethin ain't right
Talk with me now and into the night
Till it's alright again
You're a true friend

You don't get angry when I change the plans
Somehow you're never out of second chances
Won't say I told you when I'm wrong again
I'm so lucky that I found

A true friend


You're here till the end
You pull me aside when somethin ain't right
Talk with me now and into the night
Till it's alright again

True friends will go to the ends of the earth
Til they find the things you need
Friends hang on through the ups and the downs
Cuz they've got someone to believe in

A true friend
You're here till the end
You pull me aside when somethin ain't right
Talk with me now and into the night
No need to pretend

Oh you're a true friend
You're here till the end
You pull me aside when somethin ain't right
Talk with me now and into the night
Till it's alright again
You're a true friend
You're a true friend
You're a true friend


Natalie stoppede med at symge men ikke spille. Hun spillede vidre. Der var en utrolig god stemning. Stemningen var meget rørerende. En tåre trillede ned af hendes kind.

"To hjerter fyldes med venskab,
det ene er mit, det andet er dit,
håber vores venskab, aldrig bliver slidt."
Sagde hun til A. Natalie havde aldrig været god til poesi men det her kom fra hjertet.



//Undskyld jeg kopire nogle sange fra nettet//

( Det gør ikke noget, det var virkelig smukt *Græde Græde* ^^ )

Avery bed sig i læben, og lyttede til hendes smukke stemme.
Hendes stemme var åndeløs, og hendes øjne glitrende af indeholdte tåre.
"Hvor var det ufatteligt smukt." hviskede hun.
Hun tørrede blidt tåren væk fra Nellys kind, og tog så guitaren fra hende.
Nu fik hun selv lyst til at spille noget, og så behøvede hun ikke at sige at hun også kunne spille på guitar.
Hun viste ikke hvad hun skulle spille, så hun spillede bare en sød, spinkel og blid melodi.
Musikken fyldte salen og rungede i den, som i et eventyr.
Stemningen var fantastisk, og man kunne næsten mærke venskabet imellem de to piger.
Selvom deres alder var forskellig, så var de stadig ens, på en anden måde.
Hun skabte et digt som Nelly havde gjort, bare fra hjertet.

"Venskab som dette, er som hjerteslag
det er som nat og dag
Det er helt uundværligt
og sker ikke særlig tit.

Lys kan tændes
og had kan vendes
men det kan også slukkes
og lykken kan druknes.

Men med din hånd i min
vil jeg aldrig slippe din
Og vores venskab vil
aldrig dækkes til."

Hun viste ikke rigtigt om Nelly ville syntes om det, og det var langt fra så godt som hendes.
Hun stoppede langsomt med at spille, og de sidste sprøde toner, tonede ud.

"Du er også ret god" sagde Natalie glad for at A havde sunget noget til hende. "Jeg er glad for at have en ven som dig" sagde Natalie. Hun var så lykkelig intet kunne gøre hende ked af det eller var der...

"Tak." sagde hun, og kløede sig fjoget i nakken.
Hun elskede at få komplimenter, især fra folk hun kunne lide.
Og hun kunne virkelig godt lide Natalie.
"Jeg er også glad for at kende dig."
Hun så ned på sine negle, med guitaren i skødet.
"Er det okay at jeg kalder dig for Nelly?" spurgte hun så, med et skævt smil på læben.

"Self." Sagde Natalie med glæde i stemmen over hendes nye kælenavn. "A du er fantastisk." Natalie begyndte at græde af glæde over at have A som veninde.

Avery lænede sig frem imod hende, og krammede hende ind til sig.
Hun prøvede at holde guitaren fast, så den ikke faldt på gulvet.
Det var virkelig en god guitar.
"Du er også fantastisk." grinede hun og trak sig langsomt væk fra hende igen.
Hun var virkelig glad for at have mødt Nelly.
Det var hendes lykketræf.
Nelly og Zoey betød virkelig meget for hende.

Natalie var begyndt at stor tude af lykke. "Åh nej nu bliver du jo helt våd" sagde Natalie lidt grinende.

Avery grinede skævt, og så ned af sin sorte, højhalsede bluse.
"Tænk ikke på det, det gør ikke noget." fniste hun.
Da hendes stemme var runget ud til stilhed, tog hun noget op fra sin lomme.
Det var hendes notesbog.
I stedet for at skrive dagbog, tegnede hun, og skrev digte.
Det var hendes form for personlige dagbog.
Men i dette tilfælde havde hun noget at vise til Nelly.
Det var en tegning af hende.
Hendes som sad ved en bænk med en kat i skødet, under månen.
Ved siden af hende, stod en lygtepæl, med et skær som næsten så levende ud.
"Jeg fik bare et øjebliks tegner-sindssyge. Et af mine bedste værker."
Selvom Nelly ikke havde en kat nu, så havde Avery bare fået en slags åbenbaring.
Et tegn om en god fremtid, måske?

"Det er det smukeste jeg nogensinde har set" græd Natalie lykkeligt. "Og jeg har en kat på billedet. Det er fantastisk A." Inde i lokalet var der en føelse af venskab. Det var så dejligt.

Averys stemme var tyk af alle de følelser hun prøvede at holde inde, alle de tåre som prikkede bag hendes øjenlåg.
"Jeg ved at den nok skal finde dig en dag. Når den er klar." hviskede hun, og lod sine fingerspidser løbe hen af tegningen og berørte uendelig blidt papiret, på samme måde hun rørte ved bøger på.
Papir og blyantstreger var det hun elskede allermest.

Natalie krammede A så meget at man skulle tro hun ville blive kvalt.

Avery kostede lidt halvkvalt, og grinede lavt.
"Du må godt slippe mig nu, Nelly." fniste hun og vred sig lidt i hendes greb.

Natalie slap med det samme. "Unskyld mig nu vil jeg blive mit onde og hånlige jeg igen" grinte Natalie

"Held og lykke." grinede Avery.
"Jeg tror det bliver lidt svært efter sådan en kram.. Jeg tror at du har brækket min rygrad!" grinede hun.
Hun lukkede bogen, og lagde den i skødet.

"Okay.... NEJ jeg kan ikke blive mig selv." Natalie fik grineflip

Avery måtte kæmpe for ikke at græde, fordi hun grinede så meget.
"Stop... STOP, jeg får mavekrampe!" hylede hun af grin, og tørrede sine øjne.
Deres latter rungede igennem salen og lavede ekko.

"Åhh... nej hvad hvis nogen hører os. Så ser de at jeg kan grine." Natalie begyndte også at få mavekrampe men hun kunne ikke stoppe med at grine.

Avery bed sig i læben, og begyndte at hikke.
Hun hadede det, men når hun grinede for meget, så begyndte hun at hikke.
"Hvorfor er det så slemt?" grinede hun, og holdte sig på maven.

Natalie griner og griner og griner.... Ja det var nok det eneste hun kunne lige nu.

Avery hev efter luften, og tog så bogen op i hænderne og slog Nelly med den.
"Hold så mund!" hvinede hun, og prøvede at få vejret.
Hendes lunger krampede sammen af al den dejlige latter.

*grineflip*

Avery lagde bogen på bordet, og tog et par dybe indåndinger.

Natalie prøver at gøre det samme som A. Det er meget svært for hende. Natalie begynder at få grineflip igen.