Sidder og venter på Avery/A

( Datid, husk datid ^^ )

Avery klemte øjnene hårdt sammen, og blev ved med at prøve, også selvom Natalie ikke kunne.
Da hun havde fået sit hjerte under okay kontrol, lænede hun sig tilbage imod bordet og prøvede at se alvorligt på Nelly.

(jep ^__^)

Natalie stoppede med at grine da hun så A's forsøg på at være alvorlig. "´Hvad er der." Spurgte Natalie.

"Jeg vil gerne tale med dig.. Lærer mere om dig." forklarede hun og lagde hænderne i sit skød.
Hun kunne godt tænke sig at vide noget om sine venner.
Hun hadede bare når der var nogle ting som hun ikke viste.

"Spørg løs." Smilte Natalie glad.

"Hvordan var dit liv, inden du blev Forvandlet?" spurgte hun med en blød stemme, og lænede sig op imod bordet.
Bare fornemmelsen omkring Nelly gjorde hende glad.

"Var model og har altid elsket og studerede vampyre, har aldrig kendt mine forældre, jeg har boet hos en rig familie men jeg tror ikke de kunne lide mig (kunne ikke selv lide dem), og jeg gik på privatskole." Sagde Natalie og blev lidt trist. Hendes familie havde været..... AAGGGRRRR

"Det lyder trist." sagde Avery, og var oprigtig ked af det.
Det var ærgerligt at der var nogle forældre som ikke kunne lide deres børn.
Selv havde hun altid været sammen med sin mor, altså indtil nu.

"Faktisk er det kun det med min 'falske' familie der er trist. På min skole var jeg.... Hmmm... Hvad kan man sige. Hmmm.... Ja hvis vi siger skolen var et slot/borg ville jeg være dronningen. Min modelkarriere var også ret god. Jeg blev mærket da jeg skulle til at komme på forsiden af et blad." Natalie blev glad og trist ved de minder.

"Model?!" udbrød hun overasket.
Natalie var gudeskøn, det var ikke det, men model?!
Det måtte være hårdt at være model.
Man skulle være fotogen og have en utrolig selvtilid.
"Fortæl mig om hvad der skete." sagde hun nysgerrigt.

"Med min modelkarreiere eller min skod familie." Sagde Natalie trist.

"Hvordan blev du Mærket? Kom han bare ind i sættet, og Mærkede dig?" spurgte hun forvirret.
Det lød da virkelig, virkelig underligt.
Det kunne man da bare ikke..
Kunne han da ikke bare vente til hun havde fået billederne og pengene?

"Jep han kom bere ind også løb jeg væk. De ville jo ikke tage billeder af en yngling" Smilte Natalie. "Jeg ved godt det er mærkeligt." Sagde Natlie. "Men jeg kan ikke lave om på det."

"Det lyder altså ret mystisk." mumlede hun og kløede sig i nakken.
Hun ville ikke have Mærket nogle på den måde.
Et skævt smil bredte sig over hendes ansigt.
"Når du engang er blevet Forvandlet helt, så kan du tage tilbage til Modelbranchen og tage revanche. Der er jo en masse vampyrer i den branche." sagde hun, med det der hemmelighedsfulde smil.

"Jeg tror gerne jeg vil prøve at blive lærer her på skolen." Smilte Natlie. "Jeg irritere jo de fleste lære så hvis nogle elever prøver på noget så...." Natalie blev glad ved tanken om at sætte elever på plads.

Avery brød ud i endnu et latteranfald.
"Det lyder som om du skal være fægtelærer." grinede hun.
Den nuværende fægtelærer, Asmodeus, var en stille og mystisk fyr.
Ham og Natalie var lige modsatte af hinanden.
Sjovt at tænke på.
"Jeg regner også med at blive lærer når jeg bliver forvandlet." betroede hun Nelly.

"Jeg ved ikke om jeg er god til fægtning og vil du være lærer i poesi? Jeg vil nok være lærer i øhhhh..... Jeg er blank." Smilte Natlie. Hun vidste virkelig ikke hvad hun ville være god som.