it's a girl... -Percie

Han sukkede dybt og rystede stille på hovedet. Så lod han sig dumpe ned i sofaen, mens han kløede sig i nakken. Hans forsigtige blik gled over mod vuggen, hvor Elizabet sad ved datteren.
"Sig nu noget," mumlede han stille, mens han frustreret lukkede sine øjne. Det frustrerede ham endnu mere, at han ikke vidste, hvad det var, der gik ham så meget på.

hun bed lidt sammen over hans ord. Sige noget? Som hvad..? Det eneste hun ville kunne sige, ville nok være at hun havde brug for at være alene, og det var ikke det hun havde brug for.
Derefter tog hun bare Athena op i sine arme, og rejste sig stille, mens hun gik ud i entreen og fandt noget overtøj frem.
En gåtur skulle nok få hende til at slappe af.

Han kom på benene og fulgte efter hende.
"Svar mig nu, Eli," sagde han forsigtigt - irritation lurrede under overfladen. "Og hvor skal du nu hen?" Forsatte han, mens han lagde armene over kors og lænede sig op af væggen.

hun fik puttet Athena godt i nogle tæpper, så hun ikke frøs når de gik udenfor.
derefter tog hun en lille frakke på, og sine gummisko.
''ud og gå.'' sagde hun bare, mens hun så ned.
Hans ord før, havde ikke været ment som en afvisning, og alligevel slog de ligeså hårdt.
Hun kunne mærke hendes øjne fyldtes med tårer. Hun sukkede og åbnede døren

Hendes reaktion overraskede ham meget, og han fik straks et stik af dårlig samvittighed.
"Undskyld, Eli..." Mumlede han, hvorefter han gik over til hende og strøg hende over kinden. "Men er du sikker på, at det er en god idé at gå lige nu? Det er ikke længe siden, I kom tilbage fra hospitalet," forsatte han så og kiggede bekymret på hende.

''hun er datter af en rød vampyr. Hun overlever..'' mumlede hun stille og gik ud af døren.
''desuden, så er det over fem timer siden vi kom hjem..'' mumlede hun og begyndte at gå ned af trapperne, mens hun gned sine øjne med den håndflade, som ikke støttede Athena's hoved

Han kiggede trist på hende - ked af, hvordan hun havde reageret på det hele.
"Undskyld, Eli, men kan du ikke blive her?" Spurgte han så og bed sig i læben.

hun rystede lidt på hovedet af hans ord.
''jeg har brug for at komme udenfor..'' hun sagde det med grødet stemme, mens hun gik, en smule hurtigere, da hun vidste at hun snart ville begynde at græde; hvilket han ikke skulle se.

"Det kan du da ikke!" Udbrød han vredt og tog hendes hånd.
"Ved du godt, hvor frustrerende du er lige nu?" Spurgte han stille.

''i lige måde!'' sagde hun bare, næsten råbende.
Athena rørte lidt på sig, inden hun begyndte at græde.
Eli rev sig fri af ham og vuggede tyssende Athena, mens hun prøvede at få hende til at falde til ro.

''hvad tror du er mest frustrerende, at du mener at jeg skal sidde som en porcelænsdukke med Athena, eller at jeg faktisk er erklæret død, sammen med min datter? Jeg har ikke haft lov til at være alene, ét eneste sekund siden hun blev født! Enten så holder du op med at gøre mig så frustreret, ellers han DU passe hende mens jeg finder en eller anden at slå ihjel!'' hendes hugtænder var fremme nu, ret så meget. Hun så nu væk fra ham, og bed sammen.

Han kiggede rasende på hende, mens han vredt udbrød: "Du slår ikke nogen som helst ihjel, okay? Jeg skal nok passe på hende, men du kan ikke gå rundt og dræbe folk!"

''dét skal jeg sku nok selv bestemme, mange tak!'' knurrede hun og placerede stift Athena i hans arme, hvorefter hun rasende gik videre ned af trappen, mens hun mumlede noget med at hun ikke havde tænkt sig at myrde nogen, kun være i fred.

hun åbnede døren, tavs, og forsvandt udenfor.

et par timer senere kom hun tilbage, med hævede øjne efter at have tudbrølet i flere timer.
hun gik op af trappen, mens hun trak vejret stille.

Da hun forsvandt ud af døren, stod han lidt og vuggede Athena, hvorefter han gik ind og satte sig på sofaen. Han prøvede så vidt muligt ikke at tænke på Elizabets, eller rettere sagt deres, dårlige humør, men tænkte i stedet på, hvor heldige de var. Der gik ikke længe, før han halvt lagde på sofaen med Athena sikkert i sin favn og faldt så småt i søvn.

hun satte sig i entreen og lukkede øjnene lidt, og bed sammen

Det havde ikke gået op for ham, hvor træt han egentlig var, men nu hvor han allerede var faldet i søvn, vågnede han ikke af Elis entré.

da Athena valgte at vågne, og græde højlydt rejste Eli sig hurtigt, og gik ind til dem. Hun tog Athena op i armene, og begyndte at fjerne sin trøje

Da han ikke sov dybt endnu, vågnede han da Athena begyndte at græde og så sig forvirrede omkring. I et kort øjeblik kunne han ikke huske, hvad han lavede her.
"Undskyld," mumlede han og kløede sig i nakken, mens han kvalte et gab.

Hun satte sig bare i en lænestol med Athena og begyndte at amme hende, tavs.
Man kunne høre den grådige sutten var Athena, mens Eli lukkede øjnene og lænede sig lidt tilbage.

Han sad og stirrede ned i gulvet, hvorefter han langt om længe sagde: "Jeg må hellere se at komme tilbage." Så rejste han sig og skyndte sig ud i gangen.

ikke så meget som et farvel.
fair, hun havde selv været udenom det.

hun sad der bare, indtil Athena langt om længe var mæt.

Han fik hurtigt overtøj på, hvorefter han forsvandt ned i sin bil og kørte tilbage til skolen.

hun så lidt ned, da hun hørte ham forlade ejligheden.
hun lagde athena i sin vugge igen, og krøb derefter sammen i sofaen med tårer i øjnene.
hun begyndte langsomt at hulke lavt mens hun så på den lille ænske hun havde på bordet.

hun tog den, og åbnede den langsomt og så på de to spinkle ringe i det røde silkestof.
hun lukkede æsken og lod den dumpe ned i en skraldespand ved siden af bordet.

derefter lagde hun sig igen på sofaen, hulkende.

//out...?//

//Out//