it's a girl... -Percie

hun smilede med et lille grin.
"næsten." smilede hun.

hun så lidt på pigen.
og smilede så igen

Han kiggede uforstående på hende.
"Hvad mener du?" Spurgte han så.

hun smilede bare.
"hun bliver ikke syg af at vise dig ting." sagde hun blidt.
hun aede pigen over kinden.
"Athena.." hviskede hun blidt, og pigen så derefter straks på Eli.

"Nåh, så du har fundet et navn?" Sagde han så, da han lod mærke til barnets reaktion.

"hun har.." grinte hun blidt inden hun smilede til ham.
hun nynnede blidt

Han rynkede brynene, men kommenterede ikke hendes svar. Ærlig talt forstod han ikke særlig meget af det, der foregik for tiden.

hun smilede lidt til Athena og lagde hende i vuggen, og lagde armene om Percie.
"tillykke sir, det blev en velskabt pige" hviskede hun mod hans læber

"Mange tak, frøken," hviskede han klukkende, hvorefter han lod sine læber strejfe hendes.

"du har gjort det godt..." hviskede hun blidt, mens hun trykkede sig lidt ind til ham.
hun lukkede øjnene afslappet, og slap ham så

"Du har gjort det bedre," hviskede han, mens han lagde sine arme omkring hende.

hun smilede blidt.
"det var kun ni måneder... og det startede med det bedste i hele verdenen.." hun kyssede ham på kinden

Han grinede stille.
"Skal jeg tage det som en kompliment, eller hvad?" Spurgte han så drillende.

"helt klart!" hun smilede og lod fingrene glide op inder hans trøje, inden hun kyssede ham på halsen, en enkelt gang

Han smilede skævt over hendes kommentar, hvorefter han lagde sine hænder på hendes ryg, og trak hende helt ind til sig.

hun sukkede afslappet. det var rart at kunne komme helt tæt på ham igen.

Han strøg hende op og ned af ryggen, mens han kyssede hende oven på hovedet.

hun så på ham, blidt.

"Hvad så, prinsesse?" Spurgte han og strøg hendes kind.

"jeg elsker dig.." hviskede hun blidt

"Jeg elsker også dig, min skat," hviskede han stille.

percie.... gift dig med mig...?" hviskede hun lavt, uden at se ham i øjnene. hun kunne næsten fornemme det nej han ville udbryde om lidt.

Hendes spørgsmål, eller hvad man nu skulle kalde det, kom meget bag på ham. Og gjorde ham faktisk også ret ked af det, for han troede ikke på ægteskab. Det burde ikke behøves for at vise, at man elskede hinanden.
"Eli... Jeg," begyndte han, men vidste ikke helt, hvad han skulle sige. "Jeg tror ikke på ægteskaber. Har vi ikke nok i os selv?"

hun nikkede lidt. han havde vel ret; ægteskabet var ret gammeldags..
hun smilede undskyldende.
''jo.. det har vi. mere end nok..'' hun så lidt ned på Athena

Det var egentlig ikke, fordi ægteskaber var gammeldags, at han ikke planlagde at blive gift, han troede bare ikke på det. Han syntes, det var dumt, at folk behøvede at få deres kærlighed på papir. Men han var jo aldrig ung; meget kunne nå at ændre sig.
"Undskyld," mumlede han så, mens han blik hvilede på Elizabet. Så strøg han sin tommeltot over hendes kindben, mens han hviskede: "Jeg er så glad lige nu. Det er ikke til at beskrive." Så lod han sin finger hvile under hendes hage, så han på den måde tvang hende til at møde hans blik. Han brød sig ikke om, når hun slog blikket i gulvet, eller hvor det nu var, hun kiggede hen.
Så lod han sine læber strejfe hendes, hvorefter han trak sig væk igen.

hun så lidt ned, tavs.
Hun vidste stadig ikke hvad hun skulle ligge i det længere.
Athena lå stadig og kiggede op på dem, med et stort smil, der nåede hendes øjne.

Hun satte sig på sofaen, og vuggede vuggen lidt.
Hun smilede lidt over sin datters smil.