12... - Percie

t omkring 01.30
s drengenes opholdsstue
v det vindstille og iskoldt udenfor
o en masse drenge/fyre der kommer gående forbi for tid til anden
p en sort meget løs top, som skjuler maven, og stramme jeans der sidder under maven, så de ikke er i vejen. ballarinaer som sko.

Eli sad i en sofa, med musik i ørerne og med sin guitar i skødet.
Hun sad og spillede med på noget fra en gammel ballet.
klassisk og elegant.

Hun havde ingen makeup på, og var blevet ret så tynd.
Hendes mave, under toppen, var vokset nok til at hun hverken kunne have skjorter eller stramme jeans på mere.

hun havde lukkede øjne, så alle dem der nærmede sig hende, blev ignoreret. Undtagen en hvis Joshua.

Hun kunne lugte ham, længe inden han kom hen til hende. Sprut. Sved. Morgenånde.
Hun krøb lidt sammen, men spillede videre mens kvalmen steg op i hendes hals.

hun sukkede da han passerede hende, væk fra hende.

Man skulle ikke tro det, men Perceval havde været tidligt oppe denne dag. Eller folk ville nok synes det var til normal tid, men han var i hvert fald selv meget stolt over sig selv. Han var på vej ind i opholdsstuen, da han fik øje på Elizabet, hvilket fik ham til at smile skævt og skynde sig over til hende.
"Hvad så, prinsesse?" Spurgte han og kyssede hendes pande. "Hvordan har du det?" Forsatte han så i et muntert humør. "Det er helt vildt, hvor meget man egentlig kan få ud af dagen, hvis man står tidelig nok op," kvidrede han, mens han rodede lidt i sin rygsæk.

hun tog sit headsæt ud da hun så ham.
''godmorgen'' smilede hun blidt til ham.

''jeg har det som jeg kan have det, når jeg har en lille grovæder boende indeni mig'' grinte hun lavt.
hun smilede og kyssede ham kort på kinden inden hun lænede sig tilbage med et lille støn. Maven var i sig selv besværlig nok.

Han smilede skævt og fandt en slikpose frem til hende.
"Vil du have noget?" Spurgte han glad, men kom på helt andre tanker, da hun stønnede.
"E-er der noget galt?" Spurgte han bekymret og prøvede ikke at panikke. Han havde det jo med at overreagere.
"Er det maven, der er noget galt med? Gør det ondt?" Blev han ved.

hun grinte let, over hans reaktion, men hun holdte sig lidt for maven.
''jeg har det fint'' grinte hun og smilede roligt til ham, inden hun så undrende på slikposen.

''spiser du slik så tidligt? tsk tsk, ikke specielt sundt søde'' drillede hun, inden hun lagde guitaren på gulvet, med en underlig bevægelse,
så hun slap for at bevæge kroppen for meget.

Han trak grinende på skuldrene og sagde: "Jeg har vidst heller aldrig sagt, at jeg var sund. Men vil du have noget? Ellers spiser jeg det hele selv."
Han havde været nede og købt diverse ting, som ikke kunne findes her, da han havde læst et sted, at gravide fik smag for sådan nogle ting. Eller anede han ikke så meget om det - hans mor havde fortalt ham lidt.

hun trak på skuldrene.
''spis du det bare'' grinte hun. ''jeg betaler ikke for tandlæge-regningen'' smilede hun drilsk.
Hun sad omhyggeligt placeret så forbipasserende ikke kunne se ændringen på hendes mave.

Han trak på skuldrene. "Fair nok," mumlede han og åbnede for posen.
"Hvad har du tænkt dig at gøre?" Spurgte han så dæmpet. "Din mave forbliver ikke så lille," mumlede han, mens han tog for sig af slikket.

hun trak på skuldrene igen.
''jeg burde nok tage væk de næste par måneder..'' mumlede hun stille.
Hun så lidt ned på sin mave, stille

Han kiggede overrasket på hende.
"Det kan du da ikke... Hvad med dig skole?" Spurgte han og bed sig i læben.

hun sukkede. ''jeg ved bare ikke... jeg kan jo ikke blive her Percie..'' sukkede hun stille.
Hun så lidt op i loftet.

''hvad syntes du..? Som du selv siger, min mave forbliver ikke så lille..''

Han sukkede dybt.
"Det ved jeg ikke... Det kommer jo an på, om vi kan holde til modstanden," sagde han så og tog lidt mere slik.

''modstanden..?'' hun så spørgende på ham, inden hun satte sig op af ham, puttede sig op af ham.
''by the way, Joshua burde virkelig gå i bad..!'' sagde hun med et lille grin

"Folk vil snakke," sagde han bare og gik ud fra, at han ikke behøvede at forklare mere.
"Ja, det er der ikke noget nyt i," grinede han og strøg hende over håret.

''troede du var ligeglad med hvad folk snakkede om?'' smilede hun stille.
hun lukkede øjnene og nød hans kærlige strøg over hendes hår

Han smilede skævt.
"Det er jeg også... Men i pressede situationer er det nok ikke en god idé med alt for meget modstand," mumlede han så.

''hvis du vil, så undlader vi bare at fortælle hvem der er faren..?'' hun så lidt ned på sin mave mens hun sagde det,
mest af alt for ikke at se ham i øjnene

"Gu' skal vi ej," udbrød han.
"Dette er vores begges ansvar... Du skal ikke stå helt alene," sagde han så mere dæmpet.

(ynglinge dør hvis de ikke er i nærheden af vampyrer :3 remember)

hun krøb igen sammen over hans udbrød, og ømmede sig lidt over maven.

Han sukkede stille.
"Undskyld... Jeg føler mig bare magtesløs, okay?" Mumlede han så.

(We know. :3)

hun lænede sig op af ham igen.
''det okay..'' mumlede hun, træt. Igen.

"Er du sikker på, at du er okay?" Spurgte han så igen, mens han strøg hende over håret.

hun nikkede stille. ''jeg er bare udmattet.. hun spiser meget mere end jeg..'' grinte hun.

hun trak vejret tungt

Han smilede forsigtigt.
"Og alligevel tror jeg, at det er mig, der spiser mest," grinede han.