it's a girl... -Percie

t omkring 07.11 om morgenen
s En lille lejlighed i et boligkompleks i Tulsa
v det regner voldsomt, og tordner. Et rigtigt stormvejr.
o lejligheden er ren og flot, stor nok til en hel familie. Masser af fine møbler, som også er børnevenlige.
p pyjamas.

Eli havde for omkring en halv time siden forladt hospitalet.
Hun sad nu ved en vugge, og vuggede den i små blide bevægelser mens hun nynnede.

Hun havde ikke haft mulighed for at finde Percie, og hospitalet havde ikke kunne få fat i ham.
Fødslen var gået i gang kort efter hun havde forladt bilen.
Hun trak vejret tungt, mens hun ventede på at percie ville ankomme.
Hun havde fået en ven til at smide en besked på hans seng, med adressen.

Hun sad bare og vuggede vuggen mens hun ventede.

Han kunne ikke fatte, at han rent faktisk havde misset fødslen. Så snart han havde set beskeden på sin seng, havde han styrtet ned i sin bil og kørt derhen. Adressen var ikke svær at finde.

Han bankede på døren et par gange, hvorefter han selv gik ind.
"Hallo?" Kaldte han blidt, mens han så sig omkring.

eli sad bare forsat i sofaen, og vuggede vuggen foran hende.
hun smilede lidt for sig selv, med sine ildrøde øjne.

hun kunne ikke lade være med at smile endnu mere da hun hørte percie.
''herinde'' sagde hun, lavt så babyen ikke vågnede, men højt nok til at han kunne høre det.

Han skyndte sig at følge stemmen og kort tid efter, så han Eli sidde med en vugge. Han tøvede pludselig, for så at gå med forsigtige skridt mod hende. Så kiggede han forsigtigt ned i vuggen og så så barnet. Han vidste slet ikke, hvordan han skulle reagere.
"Hej," hviskede han så stille, mens han strøg det sovende barn over kinden. Så kiggede han på Eli og gav hende et forsigtigt kram. Nu havde han to prinsesser.

hun gengældte ømt krammet,, og kyssede ham på kinden.
''hun er ligesom dig. Hun brøds sig ikke om at blive vækket.'' smilede hun lavt, og vuggede videre.

Fødslen havde taget hårdt på hende. Flere gange var duften af blod blevet for meget, og hun havde flere gange måtte tænke på Percie, for ikke at gå helt amok.
At føde var ikke nær så rart som de sagde, dem på fødeklinikken. Av for fanden.

Hun smilede lidt til Percie, mens hun var ved at glide hen i en søvn. Men hun holdte sig vågen, for at vugge vuggen.

Han klukkede lavt, da hun fortalte, at hun var som ham.
"Der da ingen, der bryder sig om det," sagde han og strøg hendes kind.

Så opdagede han, hvor træt hun egentlig var. Selvfølgelig - hun havde jo lige født.
"Bare læg dig til at sove... Jeg skal nok vugge videre," sagde han og lagde sin hånd oven på hendes.

hun rystede på hovedet.
''jeg skal bare friskes lidt op.'' sagde hun med et udmattet smil, inden hun rejste sig stille.
''jeg er tilbage omlidt..'' hun kyssede ham på kinden, og forsvandt ud på badeværelset

"Du har lige født, Eli..." Mere nåede han ikke at sige, før hun forsvandt ud på badeværelset.
"Hvordan gik fødslen egentlig?" Spurgte han så lavt til, at barnet - det var stadig svært bare at tænke tanken - ikke vågnede af det, men at Eli stadig kunne høre det.

pigen i vuggen lå nu og så op på ham med dybe brune øjne.
hun havde en antydning af sort hår på hovedet.


//spiser lige//

Han fangede en bevægelse i vuggen og fandt så ud af, at pigen var vågen. Han kunne ikke se, hvem hun lignede, men hun havde da brune øjne, ligesom ham. Men det kunne jo også være, at Eli havde haft brune øjne, før hun blev forvandlet.
"Hej," hviskede han stille og smilede over hele ansigtet, mens han forsigtigt strøg hendes lille hånd.

pigen greb fat i hendes hånd, og pludrede lystigt mens hun fumlede med hans pegefinger.
Hun smilede over hele ansigtet.

Eli kom tilbage, og havde hun sine normale - stramme - jeans på, og en løs skjorte over.
Hun havde redt håret og sat det op i en hestehale.
Hun havde kun sokker på fødderne, da de jo var i lejligheden.
Hun smilede lidt til Percie.
''er hun vågen?'' hun havde fået børstet tænder, så det værste blod var væk.

Han klukkede, da hun tog fumlede med hans pegefinger, mens han betragtede alle hendes træk. For ham var hun ikke andet end perfekt.
"Ja," sagde han storsmilende til Eli, da hun kom tilbage, hvorefter han igen vendte fokus mod pigen.
"Hvordan gik fødslen?" Gentog han så.

hun nikkede lidt.
hun så lidt ned, inden hun satte sig ved siden af ham i sofaen.

''den gik vel fint nok..'' hun trak på skuldrene.
''hun har dine øjne.'' sagde hun med et lille smil, for at lede opmærksomheden væk fra hendes åbenlyse løgn om fødslen.

Han vidste straks, at hun ikke fortalte sandheden. Hvis ikke, så fortalte hun i hvert fald ikke alt.
"Eliiiiii," sagde han derfor og kiggede skeptisk på hende, mens han ventede på, at hun ville fortælle mere.

hun så ham stædigt i øjnene. Det var med al tydelighed at hun virkelig ikke havde lyst til at fortælle ham det.
Men det var fødslen af hans datter.. Så hun kunne ikke tillade sig at nægte ham detaljerne og fødslen.

''Kom her..'' hun tog stille hans hånd, så de havde hud mod hud. Hun var træt, og vidste at inden for få sekunder ville han blive hevet ned i et minde.

Lugten af blod og sprit var gennemtrængende.
På en fødselsseng lå Eli, med drop i armen. Livløs. En overlæge med en skalpel skar hendes mave op mens Eli stadig 'sov'.
En i mellem rykkede hun på sig, skreg i smerte. Indtil en lille blodig baby lå på hendes brystkasse. Så lå de begge stille, man lagde et hvidt lagen over dem begge og skrev dødstidspunktet ned...

Nu var alle væk fra værelset de lå i. Eli satte sig op, hostende, med den lille blodige baby på brystet. Hun rejste sig, skar tænder over lugten af blodet, og forlod hospitalet...

Så var de tilbage i sofaen, hvor Eli slap ham og så lidt ned, inden hun tog deres lille pige op i armene.
''de troede hun var død..'' hviskede hun bare.
''hun har ingen puls.. som mig...men hun har ikke haft brug for blod.. endnu..'' hun aede den lille pige på kinden

Det var ikke et særlig rart minde, især ikke da han så det hvide lagen. Men heldigvis gik der ikke længe, før han var tilbage i nutiden og så Eli sidde vel siden af ham. Han gav hendes hånd et klem.
"Det bliver svært at finde ud af, hvad hun har brug for," mumlede han så og kiggede igen på pigen.
"Har du forresten nogle ønsker om navne?" Spurgte han så.

hun rystede lidt på hovedet.
''nej... jeg har kun tænkt på nogle få..'' hun så igen på sin lille pige, og aede hende over håret

"Hvilke?" Spurgte han straks, mens han fulgte hendes blik. Selv havde han ikke rigtig tænkt på nogle - overskuddet havde ikke rigtig været der.

''Athene.. Scarlet... Mai... Helena...'' hun mumlede dem bare mens hun så på pigen.

"Det er nogle dejlige navne," sagde han og smilede, mens han strøg pigen over kinden. "Min prinsesse," mumlede han og kyssede hende forsigtigt på kinden.

hun nikkede stille. Hun vidste ikke selv hvad pigen skulle hedde.
Det var Percies job. Dog skulle hun vel have Eli's efternavn, da Eli og Percie ikke var gift.

Hun smilede lidt og rakte blidt babyen til Percie, så han kunne holde hende

Han tog forsigtigt imod den lille pige, men vidste ærlig talt ikke, hvordan man holdt sådan en lille en.
"Er dette rigtigt?" Spurgte han bekymret, mens han sørgerede for at holde babyens hoved.

hun nikkede blidt. ''det er helt perfekt..'' smilede hun.
''har du fortalt dine forældre om hende..?'' spurgte hun lidt efter, blidt.

Han nikkede.
"Ja, min mor ved alting. Hun tilbød endda at senge nogle penge, hvis vi mangler," sagde han.

''det tvivler jeg på at vi gør..'' sagde hun stille, dog roligt.

hun smilede bare mens hun så på dem.
Hun havde ikke planlagt at fortælle Mortimer om hverken Percie eller deres datter.

dog havde hun for nyligt modtaget de første opgørelser på 'Percies Musical Academy'.
Den bygning hun havde arvet, som hun omlagde til en musikskole.
Det gik fremragende.

Hun så på ham igen