You ready? - Elizabet.

Han smilede og aede hendes kind, hvorefter han nikkede.
Så smilede han til sygeplejersken og takkede hende, hvorefter han tog hendes hånd og forlod hospitalet.

hun smilede og fulgte med ham ud. hun kunne ikke lade være med at ae sin mave.
en lille pige, deres lille pige..

Han satte sig ind i bilen og ventede på, at hun gjorde det samme.
"Hvad så?" Spurgte han stille og smilede forsigtigt.

hun satte sig ind i bilen, og så på ham.
''det ved jeg ikke..'' indrømmede hun stille.
hun overvejede at tage afsted nu, inden fødslen. Så fin percie ikke problemer.

''jeg er nervøs for fødslen..'' mumlede hun så.
sygeplejesken havde fortalt hende hvor besværligt det kunne blive, nu hvor Eli jo ikke ligefrem havde en puls.

Han tog hendes hånd og strøg den blidt.
"Det skal nok gå," mumlede han så, men kiggede stadig bekymret på hende. Han var også bekymret for fødslen, men Eli var stærk. Hun skulle nok klare den.

hun nikkede stille, aede hans hånd lidt.
så så hun igen ned, på sin mave

Han gav hendes hånd et klem, hvorefter hans lap den, for at starte bilen.
"Hvornår var det nu, du forventer at føde?" Spurgte han, mens de forlod parkeringspladsen og kørte mod skolen.

''om en uge eller to..'' det var ikke fastsat endnu, desværre.
hun så på ham, mens de kørte. uden at sige noget

Han nikkede stille for sig selv, men svarede ikke. Hvad var der af sige? I stedet spurgte han: "Og.. Og hvad gør vi med barnet?"

''jeg flytter ind i en lejlighed... Og tager hende med... Er på skolen med hende hver nat, og lader hende sove i lejligheden om dagen...'' hun så på ham, en smule nervøs.
Hun vidste at han ikke ville være væk fra sin nyfødte - eller det regnede hun da ikke med..

hun så lidt ned.
'jeg er ked af at vi ikke kan være sammen hele tiden efter fødslen..'' mumlede hun.
''men sådan er det, når du ikke er forvandlet..''

Han sænkede farten for så at holde ind til siden, før han så på hende.
"Eli, det kan du da ikke! Jeg kan ikke lade dig stå med det hele. Det er også mit barn," lød det vredt fra ham.

hun stivnede og så ned.
''undskyld...'' mumlede hun stille.

Hun krøb bare endnu mere sammen mens hun så ned.
hun sukkede stille, uden at se på ham, fordi hun vidste at han var langt mere end vred.

Han sad og stirrede ud i luften et par minutter - prøvede at køle ned - før han med et suk fik tændt bilen og kørte tilbage til skolen.

hun så bare ned, uden at sige noget. Hun kunne ikke forsvare sin holdning, men hun ville ikke ændre den.
Han kunne jo se dem om natten, mellem hans undervisningstimer... Og så ville han og deres datter sove om dagen, mens Eli arbejdede.
Det var jo den eneste mulighed - som hun kendte til.

Da de nåede skolen, inden han holdte helt stille, åbnede hun døren og steg ud.
Hun efterlod sin taske, tavs, mens hun begyndte at gå.
Hun ville tilbage til sit værelse, og sove.

Han lod hende gå tilbage på egen hånd; hun trængte nok til at være alene og tænke lige så meget som han selv gjorde.
Derefter slukkede han for bilen, gik op på sit værelse og spillede guitar.

//Out.//

Eli gik direkte op på værelset, og lagde sig på sengen, og faldt i søvn.
Hun vågnede med et sæt da hun mærkede den første ve.
Smerten for gennem hendes underliv, mens hun prøvede at sætte sig op - forgæves.

//Nyt emne? - out//

//Ja...//

//skal jeg lave for en gangs skyld? XD//

//Haha, gerne!//