You ready? - Elizabet.

hun sukkede og bed sammen.
hvorfor skulle han altid gøre det så svært!?
hun talte langsomt til ti, mens hun trak vejret tungt

Han parkerede bilen og sad lidt og kiggede ud i luften - ventede på, at hun var klar til at gå derind.

hun steg ud af bilen, besværet.
hun tog sig lidt til maven og ømmede sig.

derefter gik hun mod indgangen til afdelingen, tavs.

Han steg ud og låste bilen, hvorefter han fulgte efter hende. Forsigtigt lagde han armen omkring hendes hofte, mens han gav hende et hurtigt, sjusket kys på hovedet.
"Det hele er dit valg, okay?" Mumlede han så stille.

hun nikkede stille mens hun gik videre ind på afdelingen.

Han sukkede og fulgte efter hende, uden rigtig at vide, hvad der ventede ham.

hun satte sig i venteværelset, og så på ham, blidt.
"sæt dig ned.." bad hun blidt.

hun så lidt ned på sin mave. teknisk set kunne hun føde idag, såvel som i næste uge...
hun sukkede stille, mens hun aede maven.

Selvom han helst ville stå op, gjorde han alligevel som hun sagde. Dog syntes han ikke rigtig at kunne slappe af, hvilket resulterede i, at han sad uroligt og fumlede hele tiden med noget.

da hun så hans trippen og fumlen, smilede hun blidt.
"er du nervøs..?" spurgte hun blidt, inden hun aede hans ene hånd lidt.

Han sank en klump og rystede på hovedet. Det var løgn, men det regnede han også med var rimelig klart. Ja, han var nervøs - tænk, hvis der var noget galt med barnet? Hvis de ville få et multihandicappet barn. Men det havde Elizabet vel fået af vide, hvis det var tilfældet, havde hun ikke?

hun aede hans hånd blidt.
"det er okay søde.." hun smilede blidt.

"nemesis mcbride" kaldte en sygeplejeske, og elizabet rejste sig.
hun smilede, tog blidt hans ene hånd og aede hans håndryg mens hun gik mod deres observationsrum.

Det overraskede ham meget, at sygeplejersken sagde lige netop dét navn. Hvorfor havde Eli ikke fortalt om sit gamle navn?
Han fulgte efter hende og gav hendes hånd et forsigtigt klem.

hun. gengældte hans blide klem, inden hun blev fulgt ind i deres observationsrum.

rummet var oplyst af flere loftslamper, og ingen vinduer.
midt i lokalet stod der en brix, som eli skulle ligge på. der var stole til percie lige ved siden af sengen, og en monitor, som man kunne se billedet på, ved ultralydsscanning.

eli så lidt på percie, nervøst.

"tag bare plads, Nemesis." sagde sygeplejesken.
eli gjorde som der blev sagt, og lagde sig på brixen.

"jeg går ud fra at dette er Perceval?" sagde sygeplejesken roligt, med et varmt smil, mens hun løftede elis kjole op, så hendes mave kunne blive smurt ind i gele.

Perceval tog sig sammen - det hjalp ikke Eli, hvis han også var nervøs - og satte sig i stolen ved siden af briksen.
Da sygeplejersken så henvendte sig direkte til ham, smilede han stift og nikkede.

geleen var kold, hvilket fik eli til at skælve svagt. hun klemte hans hånd lidt.
"er i intereseret i at kende kønnet idag..?" spurgte sygeplejesken, og med det samme så eli på percie.
hun smilede tilham, med et 'hvad syntes du?' blik.

Han klemte tilbage og kiggede bekymret på hende over hendes skælven.
Da sygeplejersken så spurgte ind til kønnet, kiggede han på Eli og trak på skuldrene. Personligt ville han vide det, men som han allerede havde sagt, var det hendes beslutning.

hun så på sygeplejesken. "gerne.." mumlede hun med skælvende stemme, på grund af kulden i den gele.

der blev tændte for monitoren, så de kunne se scanningen. eli lukkede øjnene lidt, for at slappe af. langsomt kunne man se omridset af et ansigt, fingre, ben...

Han bed sig i læben, men kommenterede ikke hendes valg.
Da scanningen så begyndte, kiggede Perceval fascineret på skærmen, han var nærmest helt opslugt af den. Det var ikke til at fatte, at det var hans, deres, barn, så lå derinde.

eli lå nu selv og så på skærmen, med et lille smil.
"det er en pige..!" hviskede eli med et lille smil.

hun lukkede øjnene igen, og smilede for sig selv.
sygeplejesken sagde intet, lod dem bare have det øjeblik for dig selv.

Han smilede lykkeligt og kyssede hendes hånd, da det var alt han kunne komme til, og prøvede at forestille sig med en lille pige. Sin egen lille pige. Det hele blev pludselig mere virkeligt nu, som når man endelig fik sat et ansigt på et ukendt navn.

hun smilede varmt over hans reaktion, og satte sig lidt op, så hun kunne kysse ham på kinden.

hun så på sygeplejesken der fjernede geleen, og vaskede elis mave af.

Han smilede og nussede stille hendes hånd.
Så begyndte han lidt af tænke over, hvad de skulle gøre med barnet. Det kunne ikke blive på skolen med dem, kunne det? Og hvis hun var en rød vampyr og han en blå, hvordan ville det så blive?

hun aede hans hånd. hun vidste godt at han bekymrede sig om dét.
hun sukkede stille og rejste sig og rettede sin kjole.

hun lagde armene om ham, og kyssede ham inderligt.
"så snart du er forvandlet, kan vi tage væk... alle tre.." hviskede hun mod hans læber

Han gengældte hendes kys og trak hende derefter ind til sig - så godt som han nu kunne, når hendes mave var så stor, som den var.
"Mmhm," mumlede han så og kyssede hende på kinden og ønskede pludselig, at han blev forvandlet i en fart. "Hvis jeg overhovedet bliver forvandlet," sagde han pludselig. Hvorfor vidste han ikke. Det var nok ikke særlig smart at komme med den bemærkning, når stemningen var så god.

"det bliver du.." hviskede hun blidt.
"det lover jeg dig.." hun kyssede ham igen.
"skal vi komme hjem..?" hun smilede og kyssede ham på kinden.
hun aede ham på kinden, og smilede endnu engang. det hele ville snart blive som hun havde drømt om... hendes livs kærlighed, hendes datter og hende selv. en idyllisk familie. modsat det hun selv kom fra. det skulle intet barn udsættes for.