Heste. De er fantastiske dyr, ikke sandt? - Elizabet

Elizabeth sad i en af boksene, sammen med en isabella-farvet hoppe der lå ned.
Elizabeths øjne var som altid, omkring af sort makeup, og håret var løst. Hun lignede som sædvanligt et lig.
hun sad og aede hoppens ryg mens den så nysgerrigt på Clary.
Selv havde Elizabeth godt set pigen, men havde ikke overvejet at hilse.
Hun genkendte hende fra kantinen, som Percie's lille veninde

''det går nok, jeg er vant til at man ikke ser mig.'' sagde Elizabeth med et dødningeagtigt smil.
''jeg ved skam godt hvem du er. Jeg har hørt gode ting om dig i Percie's minder.'' sagde hun roligt og rejste sig.
Hun var ustyrligt tynd.
''mit navn er Elizabeth Nowren.'' sagde hun roligt, stadig med det uhyggelige smil.

''kæreste? Er det det han kalder det?'' spurgte hun undret, og nikkede som svar på hendes vinken.
''det kan man vel godt kalde os. eller... Dt ved jeg nu ikke. Ikke lige nu, anyways..'' sagde hu nstille.
Hun havde en t-shirt på, så man kunne se hendes tattoo på håndleddet. Den forestillede Bastet og Anubis, og bogstaverne P-E-R-C-E-V-A-L stod i en bue af smukke bogstaver op over.

''velkommen hertil Clary.'' sagde hun roligt, inden hun så dybt på Clary

Elizabeth's øjne var tomme, og døde at se på. Hendes mærke i panden glødede svagt rødt.
''der er intet galt, udover at vi er oppe og skændes. Måske går vi fra hinanden - hvem ved?'' hun så tilbage over skulderen, og ned på den hoppe hun havde klappet før. Den kiggede bare sørgmodigt på hende.

''på den anden side, jeg var måske heller ikke helt venlig overfor ham efter at havde set hvad i to lavede i kantinen.'' sagde hun med et lille smil, som endnu engang lignede en dødning

hun så lidt undret på Clary. Hun plaprede jo op, som en høne på vej til øksen.
''Rooooolig nu pigebarn! Han har forklaret det, jeg så bare hvad jeg så. Det kan være ligemeget hvad der skete, ikke sandt? I det mindste spiser du da frokost med ham.'' sagde hun med et roligt smil.

''og nej, jeg vil ikke slå op med Perceval. Men hvis det er det han vælger... Så må jeg respektere det..'' sagde hun bare og trak på skuldrene.
Hun så Clary i øjnene, igen undret.
''Du, hvordan mødte i to hinanden?'' spurgte hun så, roligt, men igen med dødingesmilet

hun nikkede roligt til hende.
''sikke dog du spørger.'' grinte hun blidt. ''tjoo, jeg er en rød yngling. Jeg er død allerede, da jeg ikke overlevede forvandlingen.'' sagde hun roligt, inden hun så mod hesten og tilbage på Clary.

''jeg spiser ikke sammen med Perceval. Specielt fordi jeg ved at han væmmes ved min måde at spise på.'' sagde hun roligt.

hun sukkede opgivende.
''ja, jeg drikker blod. Ja, det er ireterrende og nej, jeg drikker ikke fra ynglinge.'' sukkede hun og så drilsk på hende.
''men du ser nu meget lækker ud'' sagde hun drillende.

hun rettede lidt på sit hår, så det sad bag ørene. Hun smilede lidt til Clary.

''undskyld mig, sagde du lige at du ikke var smuk? jeg ved ikke hvilken idiot der har bildt dig det ind, men jeg syntes at du ser vidunderlig ud!'' sagde hun med et stort smil.
''jeg er selv naturligt rødhåret. eg farver det bare af private grunde.'' sagde hun roligt.
''og tro mig, spiller du dine kort rigtigt, så vil alle fyre her på egnen savle over dig inden længe!'' sagde hun med et smil

hun smilede opmuntrende til hende inden hun så på den hoppe hun have kælet med før. Hun gik tilbage til hoppen, og satte sig ved den igen.

''Tro mig, du finder en masse fyre her, der finder dig skøn.'' sagde hun roligt

''du er sød, venlig, smuk og klog.'' sagde hun roligt.
Hun så lidt ned på sin tattoo, og derefter op på hende.

''jeg burde komme tilbage til værelset.'' sagde hun bare og rejste sig