Klinikken - percie

Han træk på skuldrene og rodede lidt i jorden med foden.
"Det ved jeg ikke," svarede han så, "hvad end du har lyst til." Så kiggede han overvejende på hende, og smilede så skævt.

''kan du engelsk vals..?'' spurgte hun stille. Hun så ned på sine fødder mens hun gik. Alt virkede så anderledes når hun ikke skulle frygte at blive rørt. Hun kunne bevæge sig mere frit. Men alligevel blev hver bevægelse mindre og mindre. Hun var forsigtig, nøjagtig med hver bevægelse.

Hans smil blegnede lidt, da hun spurgte ind til den engelske vals. Så sukkede han og sagde: "Desværre, prinsesse. Så stor en gentlemand er jeg ikke." Hans humør steg dog hurtigt igen, mens han rodede i hendes hår og klukkede. Han lod godt mærke til, hvor forsigtig hun var blevet, men han havde jo allerede spurgt ind til det. Og han havde fået et lidt undvigende svar, ifølge ham selv.

Hun så lidt på ham. ''ved du hvad? Lad os smutte op til mig i stedet!'' sagde hun roligt. At danse, var kun en fordel når hun ville røre ved ham. Lige nu vidste hun at han ønskede svar, som ikke var undvigende.
''Jeg skylder dig vist nogle forklaringer.'' sagde hun roligt, og tog hans hånd. Hun hev ham mod sit værelse uden at han fik mulighed for at sige hende imod.

Han kiggede på hende, som havde han ikke forstået, hvad hun havde sagt. Den pige ændrede da også sin mening hele tiden. Alligevel træk det lidt i mundvigen, som mindede om et smil.
Uden han havde haft noget at skulle have sagt, hev hun ham med op på værelset. Med et suk satte han sig på stolen og sagde: "Ja, det synes jeg også... Hvad har du at sige?"

''hvad vil du vide?'' hun satte sig i skrædderstilling på sengen. ''du kan spørge løs.'' sagde hun roligt mens hun pillede ved kanten på sine bukser.

//krea-svigt//

Et suk gled over hans læber - hun smed det tilbage på ham. Men så let gav han ikke op!
"Jeg vil gerne, at du fortæller, hvad du har lyst til at sige," sagde han bestemt. Det var jo meningen, at han skulle tvinge det ud af hende! Hun skulle fortælle det, som hun ville fortælle og ikke mere. Selvom han selvfølgelig ville være nysgerrig efter mere.

''vi trænede meget.. Dansede, dyrkede sport. Vi spiste kun en gang om dagen, og sov selfølgelig i senge..'' Hun så på ham. ''Når vi dansede blev vi tvunget til at danse mand og kvinde..'' hun bed sammen.

Han smilede indeni, da hun begyndte at fortælle, selvom han godt vidste, at det nok ikke var det aller saftigeste han fik af vide. Men alligevel var han glad for, at hun ville dele sine oplevelser med ham.
Han kiggede forbløffet på hende og udbrød: "Hvad? Spiste I kun én gang om dagen?" Hvis det havde været ham, ville han nok dø af sult. Og det var ikke engang en overdrivelse - Perceval spiste virkelig meget mad.
Han klukkede lidt over hendes reaktion over dansene. "Var du bange for at få drengelus eller sådan noget, siden du er så irriteret over det?" Spurgte han drillende.

hun stirrede på ham som om han havde slået hende. Hvad pokker talte han om?
''Perceval-'' sagde hun med en tilbageholdt, kølig stemme. Stilhed før stormen. ''-Ved du hvad unge mænd tænker på når de ser en som mig?'' Hun løftede et øjenbryn. ''Det er gyseligt at se når de ser på en på den måde!'' hun rystede væmmelsen af sig.

Han kiggede forbløffet på hende, da hun pludselig ændrede sin tone til kold som is. Det lod ikke til at være feset ind, for han mumlede bare uforståelige ord, før han endelig fik taget sig sammen og sagde: "Øhm, hvad mener du?"

hun sukkede. ''han stirrede på min krop Percie. Jeg måtte minde ham om at mine øjne sad i hovedet og ikke på min barm.'' Surmulede hun stille.

Han kiggede undersøgende på hende, prøvede at finde ud af om dette var et tidspunkt, hvor han kunne tillade sig at grine eller ej. Men hun så virkelig sur ud, så han valgte det sikre og lod være med at grine.
"Drenge er jo... drenge," sagde han og trak på skuldrene.

''det må du jo vide alt om..!'' hun bankede blidt sin hovedpude i hovedet på ham med et grin.

Han fulgte hende eksempel og grinede også, mens han udbrød: "Hey! Hvad mener du med det?"
Hun fik pænt kastet puden tilbage til sig, mens han grinende rystede på hovedet.

hun smilede uskyldigt. ''jaaah, hvad mon!?'' grinte hun drillende og så udfordrende på ham.

"Eeej," sagde han barnligt, "vil du ikke nok sige det? Pleeeease?" Han foldede sine hænder, skød underlæben frem og kiggede på hende med de bedste hundehvalpeøjne han kunne præstere.

''et kys for sandheden.'' grinte hun drilskt og rejste sig fra sengen

Han fnøs fornærmet og mumlede: "Du bruger beskidte tricks." Så rystede han på hovedet med et suk og opgav at få det af vide. Hun ville tydeligvis ikke sige det.

hun smilede til ham. ''ikke en dyt. Du er bare en tøsedreng. er du bange for pigelus?'' grinte hun drillende

Han sukkede teatralsk og sagde ironisk: "Det er pinligt at indrømme... Lov mig at du ikke siger det til nogen." Så bed han sig bekymrende i læben og kiggede bedende på hende. Overspillede en smule.

hun sukkede opgivende, satte sig på skødet af ham, med armene om hans hals. ''drop det brormand.'' drillede hun

Han sukkede og mumlede: "Damn... Jeg må øve mig mere. Måske skulle jeg have valgt drama."
Men nej, selvfølgelig havde han da valgt musik!

hun smilede lidt. ''Eller psykologi?'' drillede hun lidt. ''Så kunne du måske bruge mig som redskab til eksamen?'' hun prikkede ham på næsen. ''jeg er jo ren kræs.'' grinte hun. Hun så på ham med sine isblå, dybe øjne.

Han grinede af hendes joke og rystede så på hovedet. Det lød interessant, men han var slet ikke klog nok til sådan et erhverv. Og så vidste han ikke særlig meget om mennesker, og hvorfor de valgte at gøre, som de nu gjorde. Skolen var langtfra hans fortrukne sted at befinde sig.
"Det har jeg vidst ikke hovedet til," sagde han med et skævt smil.