avoiding - Perceval

hun grinte let og blidt af ham, mens hun rejste sig, og gik over og lavede en kop citronte. Det var tydeligt at hun ikke kunne lide lugten, men hun følte lidt at hun var nødt til at indtage andet end vand for en gangs skyld. Hun så lidt på ham, da hun satte sig med sin skoldhede te.

Han havde ikke liget regnet med at hun ville lave te, og det virkede rimelig unaturligt, da han jo godt vidste, at hun foretrak noget andet. Men det var ikke noget han bragte på banen, for han vidste jo godt, at hun var meget følsom på dét punkt. Det var noget han havde lært på den hårde måde.

Efter ti minutter var Perce ved at være færdig med sin morgenmad, så han gik ud i køkkenet, hvor han satte sin skål og sit glas. Så gik han tilbage for at se, om hun var ved at være færdig med sin te.

hun stirrede sin halvtomme kop, og opgav så at drikke resten da han rejste sig. Hun rejste sig da han kom tilbage fra køkkenet og satte sin kop på et rullebord med opvask.
Så smilede hun lidt til ham, og gabte kort.

Et en bekymring mine gled over hans ansigt, da han så hende gabe. "Måske burde du få noget søvn, prinsesse," sagde han over skulderen, mens han forlod spisesalen, regnede med at hun fulgte efter. Han vidste ikke helt, hvor han var på vej hen, det kom vel an på om hun ville sove. Så ville han gå op på sit værelse og spille noget guitar.

hun nikkede stille ved hans ord. Hun var træt, men ikke som igår. Faktisk, ville hun hellere ud og jage. Hun så på ham, og tog blidt fat i hans arm. Så kyssede hu ham på kinden, og slap ham så. ''jeg går ud og jager. vi ses senere.'' smilede hun blidt, hun kunne allerede mærke adrenalinen fra jagt.

Han holdt automatisk vejret, da hun kyssede hans kind - det lovede ikke godt. Og nej, han havde haft ret. Perce blev helt panisk ved tanken om uskyldige ofre, så han nøjedes bare med at nikke, da han ikke stolede på sin stemme. Derefter skyndte han sig op på sit værelse.

hun kunne ikke undgå at bemærke at han skiftede atitude. Hun nikkede kort, og forsvandt så ud på en nærtliggende mark, hvor hun jagtede nogle rådyr. Da hun havde leget med et i et stykke tid, opgav hun. Hun kunne jo ikke tillade sig at myrde et rådyr. Istedet, fandt hun en rovfugl der sad på lur i et træ. Hun tog en sten, ramte den direkte under den ene vinge så den faldt til jorden, og tømte den for blod. Hun slettede alle spor, vaskede sit ansigt med sne, og gik tilbage til skolen nogle timer senere. Hun smilede for sig selv, afslappet.

I stedet for at spille musik, smed han sig på sengen, da han kom op på sit værelse. Dér lå han lidt og stirrede op i loften, før han fandt sin iPhone og høretelefoner. Så fandt han sit ynglingssang, trykkede på repeat-knappen og skruede så så højt op, som den kunne. Han lukkede derefter øjnene og prøvede at lade være med at tænke på noget.

da hun nåede op til sovesalene for pigerne, fandt hun sin guitar frem.
Hun smilede afslappet og satte sig med den i skøddet, på gulvet. Hun begyndte at spille mens hun sang lavt til;

''Feet don't fail me now
Take me to the finish line
All my heart, it breaks every step that I take
But I'm hoping that the gates,
They'll tell me that you're mine
Walking through the city streets
Is it by mistake or design?
I feel so alone on a friday night
Can you make it feel like home, if I tell you you're mine
It's like I told you honey

Don't make me sad, don't make me cry
Sometimes love's not enough when the road gets tough
I don't know why
Keep making me laugh,
Let's go get high
Road's long, we carry on
Try to have fun in the meantime

Come and take a walk on the wild side
Let me kiss you hard in the pouring rain
You like your girls insane
Choose your last words
This is the last time
Cause you and I, we were born to die

Lost but now I am found
I can see but once I was blind
I was so confused as a little child
Tried to take what I could get
Scared that I couldn't find
All the answers, honey

Don't make me sad, don't make me cry
Sometimes love's not enough when the road gets tough
I don't know why
Keep making me laugh,

Let's go get high
Road's long, we carry on
Try to have fun in the meantime

Come and take a walk on the wild side
Let me kiss you hard in the pouring rain
You like your girls insane
Choose your last words,
This is the last time
Cause you and I
We were born to die
We were born to die
We were born to die

Come and take a walk on the wild side
Let me kiss you hard in the pouring rain
You like your girls insane

Don't make me sad, don't make me cry
Sometimes love's not enough when the road gets tough
I don't know why
Keep making me laugh,
Let's go get high
Road's long, we carry on
Try to have fun in the meantime

Come and take a walk on the wild side
Let me kiss you hard in the pouring rain
You like your girls insane
Choose your last words
This is the last time
Cause You and I
We were born to die
We were born to die''

Det var tydeligt at hun kendte meningen bag sangen. Hun lukkede øjnene til, og sang bare, uden at tænke over om nogen hørte det.

Perceval vidste ikke helt hvorfor, men han følte sig irriteret og skidt tilpas. Han brød sig ikke om tanken om, at hun var ude og jage, men alligevel skræmte det ham ikke væk. Han accepterede alt ved hende, og han var sikker på at det samme gjalt hende.

Efter et par timer, hvor det rent faktisk var lykkedes ham at få sovet, bevægede han sig mod pigernes kollegium, da han var sikker på, at hun var ved at være tilbage. Det måtte hun være, ellers var noget galt.

Han skulle lige til at brase ind, da hun hørte noget smukt guitarspil og en sang, som han havde havde hørt før. Det var først da hun var færdig, at han bankede på og forsigtigt gik ind. "Hej prinsesse," hilste han med et forsigtigt smil.

hun smilede da hun så ham, og satte guitaren fra sig og rejste sig.
''Hej, Prince Charming'' smilede hun drilsk. Hun elskede simpelthen at drille ham.

Hun rodede ham lidt i håret, og satte sig på en stol ved skrivebordet. Hun lagde hovedet på skrå. ''Hvad er der galt? Du ligner en der lige er vågnet?'' Hun klappede på sit skød, ''kom her'' smilede hun blidt

Perce grinede blot af hendes kommentar - han var ikke helt dum, når det gjalt om at charmere sig ind på de fleste piger.

Da hun så rodede ham i håret, mumlede han utilfreds og skød fornærmet underlæben ud. Det varede dog ikke længe, før han droppede den formærmede maske, da hun spurgte om noget var galt. "Næh, jeg faldt bare i søvn," sagde han og trak på skuldrene. Det var egentlig ret mærkeligt.

Da hun så bad ham om at sætte sig på hendes skød, grinte han højt og spurgte: "Mon ikke det skulle være omvendt?"

''hør nu her Percie, jeg sidder aldrig på skøddet. Jeg skulle nødig opdage hvis du blev 'lysten'. Derfor, sidder du på skøddet af mig!'' Sagde hun med et drilsk grin og klappede igen på sit lår. ''kom nu over til lille Eliza.'' Smilede hun

Hendes kommentar fik ham til at le højt, mens han mumlede: "Nej, det kan vi jo ikke ha'."

Så gik han hen og satte sig på hendes skød, gjorde sit bedste for at lægge så lidt vægt på som muligt.
"Tilfreds?" Mumlede han gnavent.