Kender jeg dig? (Xiēzi)

Hun pressede hænder mod muren for ikke at stikke halen mellem benene. Alt det han havde sagt var nyt og underlig, det vil sige: Det gav ingen mening for hende. 'Hvordan kan vide så meget?... og hvordan kan han huske det hele?! Og det der horoskop noget, var det ikke ren opspind?'
"Xiëzi... Jeg er ikke bange... eller... jeg er bare skræmt ikke andet..." Hun rystede på hovedet. "Og jeg vil ikke have du skal gå..." det sidste mumlede hun. Det var ret pinligt at skulle sige det, men hun viste ikke hvorfor.

Xiëzi så på hende mens hun pressede hænderne mod muren, han sagde intet, betragtede hende bare og smilede så lidt, Han kunne se at hun tænkte. Det underholdt ham, han grinte kort. men lavt, ikke for at være ond, men han morede sig når han kunne se andre der arbejdede for at finde ud af et svar eller en mening, han lagde hænderne i sine lommer og hans øjne hvilede bare på hende.
”jeg forstår godt du er skræmt, over det” sagde han og smilede så kort mens han blik var vendt mod hende ”men det er i min kultur, og jeg ville bare forklare dig at dit element var vand, som du følte” sagde han og smilede kort til hende. Han hørte næsten ikke hvad hun sagde ”hvad… Siger du at jeg ikke skal gå?” spurgte han og lagde hovedet på skrå, ”men jeg skræmte dig” sagde han så.

Hun smilede lidt og betragtede ham. Den afslappede måde han lagde hænderne i lommen. Den måde han smilede på, det hele var bare så afslappet. Hendes følser var i forvirring, alt var vendt op og ned. Hans smil var sødt og drengede på en måde og voksent på en anden...
"Så, du siger alså at jeg har vand som element, ifølge din... eller de kinesiske år? Bare for at være helt med." hun satte sig i mere behagelig stilling.
"Nej jeg vil ikke have dig til at gå..." hun kiggede ned i muren og rystede på hovedet. "Og ja du skræmte mig... men du skal ikke gå." hendes kinder fik en svag farve af rød. 'Hold op med at rødme din nar!' tænkte hun. mens blikket stadig var rette ned mod muren

Xiëzi rystede på hovedet over hende, mens han vendte blikket op mod himlen og kom op til hende igen, han satte sig nogle meter fra hende, mens han så u i luften. Han kunne fornemme at der var noget omkring hende, men han vidste ikke hvad, han vendte blikket mod hende, og betragtede hende ”har du det godt?” spurgte han så og løftede det ene øjenbryn.
”Ja ifølge den kinesiske måne kalender er dit element vand, men ild er dit heldige element, og sommeren er den periode du skulle være heldigst i” sagde han så og så på hende mens hun satte sig til rette.
”Hvorfor vil du ikke have at jeg går?” spurgte han, han bemærkede da hun så ned i muren, og rystede på hovedet ”jeg er ked af at jeg skræmte dig” sagde han så og lagde hovedet på skrå ”vil du ind og sidde lidt?” spurgte han så og han så hendes kinder fik en lidt mere rødlig farve ”du er begyndt at rødme” sagde han så og lagde hovedet på skrå ”vil du med ind igen?” spurgte han så.

"Ja, jeg har det fint. Det hele køre bare rundt i mit hoved." hun vippede med øjenbrynene og smilede.
"Sommer... jeg ville gøre alt for at se solen igen. bare en gang hvor den ikke brænder mig." hun nikkede for sig selv.
"Jeg vil ikke have at du går... fordi... Fordi..." hun manglede ord. "Det er svært at forklare... og jeg kan ikke en gang selv finde rundt i det." hun sukkede opgivende. "Det gør ikke noget... jeg har været meget igennem så der skal næsten igen ting til at jeg bliver skræmt." hun smilede ironisk og så på ham. Hans rolige figur. Hun fattede stadig ikke at han altid var rolig, selv om han havde fortalt det. "Jah, jeg ved godt jeg rødmer." hun smilede lidt og grinede. Hun nikkede og hoppede ned fra muren.

Xiëzi nikkede så og smilede til hende ”det er okay at det hele er forvirrende eller noget, hvis der er noget, kan du komme til mig” sagde han så venligt med et lille smil.
”Siger du at vores horoskoper passer på dig?” spurgte han så og lagde hovedet på skrå, han smilede kort over sig selv ”solen er også dejlig, meget endda, men det er ikke sundt for nogen, i for store mængder” mumlede han og så ned.
Han løftede øjenbrynet og betragtede hende bare ”så du ved ikke hvorfor, du ikke ved, hvorfor jeg ikke skal gå” sagde han så og betragtede hende ”det er okay, du har det svært lige nu, jeg skal nok lade være med at presse dig voldsomt så” sagde han med et venligt og roligt smil. ”det er også okay at blive skræmt, og i sær hvis man har været udsat for nogle ting der har sat mærker” sagde han så og så op på himlen han vendte blikket mod hende ”er der noget galt, med mig?” spurgte han så med et lille smil, han nikkede til det med at hun godt vidste at hun rødmede. ”det ville undre mig hvis du ikke vidste det” sagde han så og sprang ned på jorden endnu en gang, han betragtede hende, ”hvor vil frøkenen gerne hen?” spurgte han så.

"hmm... Jeg tror jeg vil gå en tur rundt om skolen." hun blinkede og puffede til ham.
"Det med at jeg bare kan komme til dig... Er det seriøst eller er noget du siger fordi du føler du skal sige det?" hun så underne på ham og begyndte at gå.
"horoskop tingen passer ja. Det er lidt underligt pga. normalt passer de over hovedet ikke." Hun trak på skulderne og smilede.
"Og det med solen... Du kan jo altid gå ud i solen, det kan godt være at det er ubehageligt, men du brænder ikke op..." Hun trak lidt ned i sin bluse så man kunne se et stort hvid ar. "Det er hvad der sker når man ikke vil vise sit andsigt i en lufthavn." hun fnøs.
"Om der er noget galt med dig?! Nej... du er dig selv og det er det eneste. Så det vil sige at det er ikke noget galt med dig." Hun sukkede opgivende. "Hvorfor tror du det?"

Xiëzi nikkede så og så på hende ”det kan vi godt så” sagde han og smilede lidt, han mærkede hun puffede til ham. Han rystede kort på hovedet over hende.
”Jeg siger det fordi jeg mener det, jeg vil gerne være her for dig, hvis du har rug for det” sagde han bare og smilede så lidt ”der er ingen grund til at sige noget som man ikke mener” sagde han så, han begyndte at følge med hende.
”Vi plejer at være præcise” sagde han så og grinte ”ej, jeg ved ikke hvorfor det passer så præcis, jeg ved ikke hvordan vores månehoroskop virker” sagde han så og smilede kort.
”Nej, jeg kan ikke bare gå ud i solen, det er tidsbegrænset, jeg ved godt, at det ikke brænder mig op, men når man er van til at være i solen når man ikke sidder i et klasselokale, så er det frygteligt” sagde han bare og ned, da hun trak ned i hendes bluse, ”det før mig ondt” sagde han så og så på hendes ansigt, ”jeg kan bare ikke gøre noget ved det ar, selvom jeg gerne ville” sagde han så langsomt.
”Det er bare, jeg har lagt mærke til at du sådan set… Tja hvordan skal jeg sige det, har lagt mærke til at du ser meget på mig” sagde han så ”det er ikke noget jeg er van til, så det var derfor jeg spurgte” sagde han så med et lille smil.

Smilet der brede sig om hendes mund var oprigtigt. Xiëzi var en ven alle skulle have. Han bekymrede sig om folk og ynglinge, og det bedste af det hele var hans ærlighed. "Jeg er ret glad for at vi mødte hinanden, og jeg er ret glad for at jeg kan stole på dig." Hun strejfede hans hånd med sin og smilede til ham.
"Når du siger det på den måde så giver det mening, selv for mig." hun kiggede på ham og løftede det ene øjenbryn.
"Men det horoskop er nu en underlig ting." Og hun vidste at hun havde ret på en eller anden måde.
"Nej... det kan jeg heller ikke. Men jeg havde en god grund, til ikke at vise mit andsigt, hænder og andre krops dele." hun fnøs over den måde det skete på.
Hun smilede lidt og kiggede i jorden. "Hvorfor har ingen rigtig kigget på dig?" hun kunne ikke rigtig forstå det.

Xiëzi så på hende mens hun smilede han smilede kort tilbage og vendte så blikket frem igen ”det er jeg også” sagde han så bare og smilede kort for sig selv, han lod en hånd køre gennem sit hår ”Du kan stole på mig” sagde han og vendte sin fokus mod hende. Han mærkede da hendes hånd strejfede hans, han stivnede kort, men forsatte med at gå, han blev lettere anspændt, og lagde så sine hænder i lommerne på sine bukser.
”Jeg er glad for at det giver mening for dig” sagde han og smilede kort, han holdt blikket fremadrettet, han lukkede kort øjnene i nogle lange sekunder, da han åbnede dem igen rystede han på hovedet.
”Horoskoper er underlige, men de er åbenbart sande” sagde han så bare og smilede kort til hende, han vendte blikket mod himlen og han vendte blikket ned mod sine fødder igen.
”Jeg siger ikke noget for at anklage dig ven” sagde han og så på hende ”jeg siger det er uretfærdigt, og de gjorde jo kun deres job” sagde han så langsomt, så er det jo lige meget hvor god grunden er, de får penge for at gøre deres job” sagde han.
”Det ved jeg ikke, måske fordi jeg ikke er van til at omgås piger” sagde han så ”jeg er mest der hvor der er drenge” sagde han så og smilede kort.

"Det kan godt være de gjorde deres job... Men på mit pas står der faktisk at jeg er fra Nattens hus... Men ja jeg kan godt se at det er mistænklig, at en person i en stor sort hættetrøje og ikke vi vise sit ansigt..." hun sukkede og ville ikke tænke på det længere, det lå bag hende nu, og hun gad ikke tænke på det.
"Omgås piger? Er du lidt genert?" Hun trak lidt på smilebåndet og blinkede til ham. Luften den nat var kold, skyerne på himlen holdte ikke på varmen. "Gad vide hvordan her ville se ud om 1000 år? jeg ville komme tilbage og se hvad her var sket... Hvad med dig? Eller har du slet ikke tænkt så langt endnu?" hun kiggede op på himmelen og sukkede. Den mørke blå himmel lignede et blåt tæppe med lys. "Det er smukt."

Xiëzi så på hende og nikkede så ”det var det de gjorde” sagde han med et lille smil ”det ved jeg godt der gør, de ville nok ikke have forstået det” sagde han med et lille smil igen ”det er mistænkeligt Katriona” sagde han så og grinte kort, han fornemmede hun ikke ville snakke om det, så han stoppede med at sige noget, om det emne ”men hvordan er det egentligt, at gå her, jeg er ikke så hvad skal man sige, van til det” smilede han til hende.
”jeg vil ikke sige jeg er genert, jeg vil mere sige, jeg har haft andet at lave, jeg hellere har ville bruge min tid på” sagde han så med et lille smil. Han havde godt set hun havde smilet og blinket til ham, men han viftede det bare væk. ”jeg skal ikke kunne sige dig hvordan her ser ud om 1000 år” sagde han kort ”nej jeg ville nok ikke tage tilbage, jeg vil ud og se verdenen, og finde et sted at slå mig ned, og leve der, og lave det jeg vil, eller finder ud af hvad jeg vil” sagde han så og så op på himlen og nikkede ”den er smuk, og den har meget at fortælle os” sagde han så og smilede kort og vendte blikket fremad igen.

Hun sukkede og kiggede til siden. Skolens enorme bygning tornede op ved siden af hende. "Du er ikke van til det... Der er ikke rigtig noget at vende sig til... jo tiden bliver vendt på hovedet, men det er da også alt... også det at man kan dø inden for de næste 6 år... Men det er ingen ting." hun viftede med hånden. "Ellers er det normalt." hun smilede for sig selv.
"Så du er en der altid kigger frem og aldrig ser dig tilbage?" Hun lod sin hånd glide hen over muren og følte de rug vægge, mod hendes bløde fingerespisder.
"ret mig hvis jeg tager fejl. Så det vil sige at piger var et objekt som var i vejen?" hun undrede sig over det, drenge på hans alder ville sætte alt til side for en pige... eller et hurtigt knald.
"Tja det kan vi vel... men jeg er ikke sikker på at der er ret meget at lære om det lige i der her århundrede, men jeg kan jo tage fejl."

Xiëzi så på hende da hun talte ”jeg mener bare, Jeg er van til at min hverdag var vel struktureret og skema lagt, og det har jeg svært ved her” sagde han ”jeg vidste hvornår jeg stod op, og hvornår jeg skulle tage i skole, hvornår skoledagen sluttede, hvor længe jeg skulle træne, bevægede mig i solen, og kun i solen, løb om kamp med mine venner” sagde han så og så ned, ”så det med at alt skal vendes på hovedet, at vide at man ikke har den samme frihed mere” mumlede han så og lukkede næverne.
”Jeg ser fremad ja, det indrømmer jeg gerne” sagde han og smilede kort og lukkede øjnene ”Jeg vil hellere se hvad der sker i morgen end på hvad der skete i går, men jeg vil helst, bare sige, en dag ad gangen, jeg må tage det hele som det kommer” smilede han kort, han så på hende, mens hun lod hånden køre over muren.
”nej, piger var ikke i vejen som sådan, jeg har bare aldrig følt mig tiltrukket af et andet menneske før på den måde, og det jeg lavede før var ikke just en pige ting” sagde han så ”jo vi havde piger men jeg så dem som nogle af drengene, og det var sådan de ville behandles” sagde han så og smilede.
”Der er uendeligt meget at lære om universet, og al viden som vi får, er forkert, da det skal være lavet så vi forstår det, og når du studere videre, skulle du gerne lære det mere specifikt, men stadig er det forkert, men mere rigtigt end den viden vi havde” sagde han så langsomt.

Hun kunne ikke fatte at Xiëzi, ikke kunne planlægge det som han gjorde før. "Hvorfor kan du ikke planlægge det som før? Det er da næsten det samme." Hun så ned i jorden og strammede sin heste hale. Kattriona følte sig fri... Hvordan kunne man ikke føle sig fri? Det hele var ret underligt. Xiëzi var ret anderledes, han var en helt anden end hun føres troede.
"Det er en ret god fremgang, ikke at tænke på det man har gjort forkert, men tænke på den næste. Det er faktisk en anden måde at se verden på." hun smilede for sig selv uden rigtig at at lægge mærke til det.
"Jah, Okay. Jeg kan godt se at det er noget som piger ikke ligefrem går til." hun sukkede og så op på himmel.

Xiëzi så på hende som før, ”normalt løber du sammen med andre, da Parkour er en farlig sport og livstil” sagde han kort og smilede så ”og derfor, foregår det også om dagen, og det er ikke just noget jeg kan proppe ind når jeg sover det, jeg skal gøre det alene og om dagen, og det roder rundt i det hele” sagde han så langsomt ”så derfor kan jeg ikke planlægge det hele ind i et skema mere” sagde han så langsomt og så op på himlen ”så du kan se, men min kampsport kan jeg holde ved lige, men der mangler stadig noget i min daglige rutine” sagde han så kort.
”Der er ingen grund til at leve i går, for det er for længst væk, hvis du kun lever i fortiden, glemmer du at leve i nutiden, og kommer aldrig videre med dit liv” sagde han så langsomt. Han så op på himlen og smilede så kort og rystede på hovedet over sig selv.
”og da min hverdag var som den var, har jeg ikke været sammen med andre piger end dem jeg har gået i klasse med, jeg har aldrig rigtigt været fest typen” sagde han så langsomt.

"Det kan jeg godt se... Det kunne være at jeg kunne hjælpe dig om natten i weekenden? Det går hvis ikke når jeg skal gøre det om dagen..." hun grinede ironisk og smilede til ham. "Og du kan jo planlægge ligesom normalt men med en anden sport i stedet. Fx fægtning? Eller noget andet vi har på skolen..." hun smilede og lagde hænderne i lommerne.
"Du har endnu engang ret i at, man ikke skal leve i fortiden." hun nikkede langsomt og tænkte alt det han havde sagt igennem.
Hun stoppede op og lænede sig op ad muren. Fest? Hun kunne huske hvad hende og Kayla lavede i sidste uge. "Selv om man ikke er en fest type er det nu sjovt at drikke andre under når man ikke selv kan blive stiv. Det er ret komisk." hun smilede skævt til ham.

Xiëzi nikkede og smilede så ”det ville være rart, men er du sikker på at du kan følge med, vi har jo en fast gruppe vi løber med” sagde han og smilede kort til hende ”men nej, om dagen er det ikke en god idé du er med” sagde han og smilede til hende igen. ”det er bare jeg kan bruge mine hænder og fødder, men giv mig noget i hånden så er jeg lammet, og ikke i en ærefuld kamp” sagde han så og smilede, ”jeg har en masse energi, og den skal forbrændes” sagde han så kort og lukkede øjnene.
”Jeg ved jeg ret” sagde han så og smilede kort han åbnede øjnene og betragtede hende. Så på skolen ”det er derfor jeg regner med at jeg ikke ser mig tilbage, når jeg engang er blevet forvandlet” sagde han så kort.
”Jeg er ikke typen der har lyst til at feste, jeg kan tage med for hyggens skyld, men når det bliver voldsomt, og folk bliver fulde så smutter jeg” sagde han kort, han var stoppet op da hun gjorde det, og han stod overfor hende og smilede kort til hende. ”så jeg syntes ikke det er komisk, at se andre drikke deres hjerne væk, eller deres lever i stykker” mumlede han kort.

"Øhhmmm...." hun kunne ikke finde på andet at sige. "Jeg tror jeg skal lære det grundlæggende før vi starter... Hey Det kunne være det vi skulle lave en af lørdagende eller efter skole tid!?" hun smilede ivrigt og så på ham. "Det ville være en anden måde at lære hinanden at kende på." hun smilede stille. "Og jeg kan godt selv se det med at skulle forbrænde en masse energi." hun smilede skævt.
"Ikke på den måde!" hun gled ned af muren, og rystede på hovedet. "Den måde jeg mener med det er at alle drenge... eller mange drenge, tror at en lille pige, på 15 snart 16, er bange for alt... Jeg skulle bare vise at jeg ikke er en lille svag pisser eller en pige som er bange for alt." Hun rystede på hovedet og trak benene op under sig.

Xiëzi grinte kort af hende og smilede så ”det bliver du nød til hvis du gerne vil holde hele vejen” sagde han så og lagde hovedet på skrå ”det kan være det er det vi skal lave” sagde han så kort ”efter skoletid og om lørdagene” tilføjede han kort og lod en hånd glide gennem sit hår ”du bliver nød til at have styr på det hele, ellers tager jeg dig ikke med ud for at løbe” sagde han så kort. ”du kommer nok til at se en helt anden del af mig end det her” sagde han med en lille latter ”jeg er anderledes når jeg løber” grinte han kort ”det er godt” sagde han så.
”hvilken måde så” sagde han så langsomt mens han så hende glide ned af muren. ”jeg siger bare at jeg ikke er til fester” sagde han så langsomt, han løftede det ene øjenbryn ”Hey, godt du fik det med at det ikke er alle drenge der er sådan” sagde han så og trak fort på smilebåndet. ”jeg ser dig ikke som en pige på femten, eller sejsten, jeg ser dig som en ung kvinde, der er ved at gennem gå hendes livs forandring” sagde han så, han så på hende og satte sig ned overfor hende. ”er du okay?” spurgte han så.

"Jamen, så er det en aftale." Hun rakte hånden frem. "Anderledes? Hvordan?" HUn lagde hovedet på skrå og kiggede på ham. "Og jeg tror ikke hvis du lære mig det grundlæggende, så tror jeg ikke at jeg tager med..." hun gned sine hænder af gammel vane.
"Jeg kan godt forstå at det ikke er specielt rat når nogle folk bliver fulde og sådan. Men ellers er det nu ret sjovt." hun nikkede og så til siden og kiggede hen langs skolens væg.
Hun nikkede og så på ham. "Wow... Du er meget moden af din alder. Hvor gammel er du enlig?"
"Nej der er ikke noget galt. Det var bare minderne og nogle idioter." Hun rystede på hovedet og så på ham.

Xiëzi så på hende og nikkede så ”det er det bestemt” sagde han så og tog i mod hendes hånd og trykkede den. ”Jeg bliver en traceurs, men jeg lægger lun mærke til mine omgivelser, lægger mærke til mine forhindringer, og hvis jeg løber sammen med en der ikke kan følge med, glemmer jeg vedkommende, så hvis du halter bagefter må du altså lige sige til” sagde han så venligt med et lille smil. ”det er godt at du hat det sådan, for hvis du ikke lære de basale spring, eller fald, kan du komme til skade” sagde han så.
”derfor holder jeg mig fra at gå i byen eller til fester, jeg er nok bare mere den der vil sidde og hygge med en god bog, når jeg er færdig med skolen og træning” sagde han så langsomt, han betragtede hende bare og smilede så kort.
Han grinte over hende og rystede på hovedet ”jeg er bare mig selv, men god jeg havde en 5’er for hver gang jeg har hørt det” sagde han så med et grin ”jeg er 18” tilføjede han.
”okay. Du skal ikke tage dig af de minder, selvom jeg ved det er svært, men du skal ikke lade dig gå på af det” sagde han så og smilede til hende.

"Så glæder jeg mig til at vi skal igang." hun smilede og lagde hendes arme om benene. Det nye eventyr skulle snart begynde og fjerne den gamle sorg der var blevet efter ladt i hendes krop efter tabet af en god veninde og en nær ven. "Det skal der ret meget koncentration til det, jeg er ret imponeret." hun smilede skævt til ham. Hun rejste sig op og strakte sine arme og rystede sine ben.
Hendes krop strittede lidt i mod, da hun mærkede den knagende fornemmelse.
"18?!" Hendes øjne søgte op og ned ad hans krop. "Jeg troede du var yngre...." hun begyndte at gå ingen og drejede om hjørnet. vinden susede i trærene og grænene knagede.

Xiëzi nikkede så ”det er godt at høre at du glæder dig til at komme i gang” sagde han så og smilede kort til hende, han betragtede hende, mens hun lagde hendes arme om sine ben, Han var egentlig glad, for at hun ville hjælpe ham med at træne og løbe så han forsat kunne holde sig i form, på den måde. ”der er meget koncentration, ellers er du færdig” sagde han så og smilede kort og så op mod himlen, ”så vi skal først have indøvet de basale spring og fald” sagde han så og så på hende mens hun strakte sig.
Ha n løftede det ene øjenbryn mens han betragtede hende.
”ja jeg er 18” sagde han så og mærkede igen hendes blik ”hvad er der?” spurgte han så og smilede kort og betragtede hende bare ”troede du jeg var yngre?” spurgte han så med et lille grin, han fulgte med hende igen. Lukkede øjnene, ”hvor gammel troede du jeg var?” spurgte han så.

Hun smilede og så ned. "På en måde troede jeg du var yngre og på en anden måde ældre." hun rødmede og kløede sig i nakken. "Jeg havde troet du var omkring 16-17 år." Hun så skævt på ham og bed sig i læben. "Ikke for at provokere dig." Blikket søgte alle mulige andre steder end på hans andsigt.
'Hvordan kunne jeg være så dum?!' Sætningen fløj gennem hendes hoved og skræmte hende lidt. Hun rystede på hovedet og slog blikket ned i jorden. "Må jeg spørge dig om noget?" hun skævede til ham og pillede ved hendes trøje. 'Det her er så underligt...' Hun så sig omkring. 'Hvis de er her dræber jeg dem...'