Sv: Every time we meeting ~Kattriona

**Xiēzi** Man Nov 24, 2014 1:48 pm

Et længselsfuldt suk slap læberne, da han mærkede hende gribe fat om ham, da hun lagde benene om hans liv, hendes hænder der plantede sig i håret på ham. Smilet der spillede over hans læber af hendes blide knurren var ægte. Hendes knurren fik ham til at blive svimmel, den påvirkning hun havde på ham var ubeskrivelig, han kunne ikke finde hoved og hale i hvad det var han skulle gøre, andet end at han skulle nyde det, hele hans krop skreg efter hendes nærhed.
”Det kommer når tiden er inden Kat” Hans stemme var næppe hørlig mere mod hendes læber, det grådige kys hun gav ham kostede ham hans selvbeherskelse hvis ikke han snart fandt en måde hvor på den kunne opret holdes. Xiëzi kunne ikke andet end at kysse grådigt igen, hans læber legede med hendes.
Langsomt lykkede han øjnene da hun trak sig fra kysset, hans hoved føltes som om det var ved at springes af de tanker, og følelser hun havde start, og sat i gang i ham. Han blik var slørret af nydelse, han havde svært ved at fokusere på hendes ansigt. Han var blevet svimmel. Den eneste lyd han kunne høre og føle var pulsen i hans tinding der dunkede efter hvad hun lige havde udsat ham for, derfor var der ikke mange andre lyde han opfangede.
Hovedet røg lidt tilbage da hun lænede sig mod hans hals, en ren refleks fra hans side af, hans vejrtrækning og krop stivnede da han mærkede hendes tinge mod hans hals. Langsomt sukkede han over det, hans vejtrækning kom i små stød, inden den gik over i at være normal igen, denne gang, forsøgte han at holde hans vejrtækning i ro, og ikke lade hende få fuld kontrol over ham.

**kattriona** Ons Jul 29, 2015 12:10 pm

Da han stivnede klukkede hun lidt for sig selv. Hvad mon der sket hvis hun bare snuppede en lille tår? Det ville da ikke skade ville det?
Trangen og sulten krøb ind over hendes skuldre og viskede i hendes øre at hun skulle blotte tænderne og sætte dem i hans hals, og bare suge af den røde væske der dunkede i hans åre. ”Jeg kan hører dit blod strømme inden i dig.” hviskede hun og glemte alle følelserne som han vækkede i hende.
Roligt lod hun tungen glide hen over pulsåren igen og mærkede det hele. ”Så enkelt…” hviskede hun og mærkede rystelserne gå igennem hendes krop. Roligt flyttede hun sig fra hans hals og smilede. ”Må jeg? Bare en lille smule?” hun lavede et lille mellemrum med hendes pegefinger og tommelfinger. ”Jeg skal nok stoppe når du beder mig.” hun så helt uskyldig ud, med de store blå øjne og svage smil.
Hun havde aldrig prøvet at tvinge ynglinge til at give hende blod… og hun havde heller ikke tænkt sig at gøre det lige i den nærmeste fremtid…
Sulten slog hende ud af fokus og hun blottede svagt tænderne. Hvis man så godt efter, kunne man se noget skummelt, lure i mørket, i hendes øjne. Uhyret der ventede på at komme ud og æde sig mæt.