Stille fægtning - Kattriona

"han lyder bekendt... kender ham måske." mumlede hun og så op på Hayate. "Tænk at du er blevet opdraget på den måde.. heldige asen.." mumlede Kattriona og trak benene op ti hagen og krammede sine ben. "Nogle personer er bare mere heldige end andre.." hviskede hun og gned sin pande. det røde mærke klædte hendes pande overraskende godt.. bedre end det blå havde gjort.
"Hey Hayate? vil du med hen og have noget mad over i spisesalen?" spurgte hun forsigtigt og så op på ham.

Heldig, min far var et bæst. Altså lige til niroka og jeg fik smedet vores forældre sammen igen. Det er måske en god ting at få noget at spise, nu har vi også trænet virkelig længe" sagde han og smilede.

"jeg mener at du har haft dine forældre... Din mor har tydeligvis opdraget dig..." det havde hun ikke selv haft.. Men en anden form for opdragelse havde hun noknhaft.. En lættere kriminel opdragelse..
Et stille nik og hun rejste sig og strakte sin krop. "jah... Og jeg fik ikke morgen mad så er sulten som en ulv." grinede hun og begyndte at gå hen mod udgangen, men pludselig stoppede hun op. "jeg skal have sko på... Damnit!" mumlede hun og gik hen mod stolen igen, hvor hendes sko og jakke var ved.
Hurtigt smuttede hun i snine militær støvler og tog sin jakke på. "godt... Nu tror jeg, at jeg er ved at være klar.. Skal vi gå?" spurgte hun venligt, med et smil på læben.

min opdragelse var nu mest bare træning og træning, hvilket er grunden til jeg er fægtemester." sagde han, og tog et bånd fra sin lomme, og bandt en hestehale, og tog sin taske, og gik hen til hende. "en ja, lad os gå" sagde han med et smil.

"Yay." sagde hun og lavede et lille hop, for at vise hun var glad. en brummende knurren kom fra hendes mave, og en latter så blid brød ud af hendes mund.
med et hårdt skub, åbnede hun døren og veltede ud i den klare nat, og hun mærkede månen kysse hendes røde halvmåne. "Selv os der døde har mulighed for at nyde livet!" råbte hun ud i natten, og strakte armene. "Tak Nyx!" Råbte hun og satte i løb hen mod spise salen.
det lilla hår blafrede i den stille vind, og den kølige luft fjernede sveden fra hendes pande. "Jeg elsker mit liv!" jublede hun glad, og kom i tanke om at Hayate også var der. "Ubs." grinede hun for sig selv og vendte sig om mod ham. "Kom nu." grinede den glade Kattriona og drejede rundt om sig selv.