Stille fægtning - Kattriona

tid: Sen aften
vejr: Regn
omgivelser: Ingen, kun fægte dukker
Sted: Fægtesalen

Hayate sad i fægtesalen, og forbandt sit håndled. Selvom han var Spaniens yngste fægtemester, så savnede han nogen at træne med. Men siden dem han sidst trænede med tabte, så har ingen ville træne med ham. Han sukkede, og angreb så en trænings dukke. Han ville ønske at han kunne træne en, men hvor stor en chance var der lige med det.

Påklædning: En sort trænings top, blå bukser og en læderjakke.

Bare fordi man lige ville ud og gå en lille tur, skulle det begynde at regne kraftigt. "Lorte regn..." mumlede Kattriona og begyndte at løbe hen mod det nærmeste ly, som var trænings salen.
Kattriona to hurtigt i døren og sprang let indenfor. Den brune dør lukkede tungt i med en lav knirken. hun stod nu i entreen til trænings rummet.
"Jeg er jo sjask våd nu..." brummede Kattriona og blev opmærksom på den lave lyd af en kåre som skar igennem luften og ramte en hård genstand. hvem træner nu? Tænke hun.
En fægter havde Kattriona nu aldrig været, men hun var ikke skidt til det, bestemt heller ikke ret god, men god nok til ikke at være den dårligste.
hun gik ind i salen og blev stående i døren, for at betragte den fægtende yngling. Skulle hun sige noget eller bare vente til han var færdig, eller selv opdagede hende?

Hayate tog sin flaske med vand, og så mod døren, og så den unge pige. "Godaften" sagde han og tog det ene af sine håndklæder, som han havde på en stol. Han kunne se at hun var våd, og gik hen til hende med sit ene håndklæde. "Her miss, så kan du få tørret dig lidt" sagde han blidt, og rakte hende håndklædet.

Hun betragtede ham stille da han tog sin vandunk og hans håndklæde. Gik han ikke på hendes trin?
Med tankerne et helt andet sted, bemærkede hun ikke han snakkede til hende før han rakte hende håndklædet.
"hm?" Kattriona måtte have lignet et stort spørgsmålstegn. hurtigt gættede hun på at han rakte hende håndklædet fordi hun var blevet våd af regnen. "Oh, øh, tak." grinede hun svagt og kiggede over mod fægte dukken. "Hvorfor træner du her helt alene?"
med rolig hånd tog hun sin læderjakke af og gik over imod stolen, hvor håndklædet hang før. "Jeg mener, der er ikke noget galt i at du gør det alene, men det under mig bare..." hun smed jakken hen over stolen og tørrede sig i ansigtet med håndklædet.

Jeg træner alene, da alle dem jeg har fægtet imod har tabt. Og de syntes ikke jeg er fair, da jeg er Spaniens fægtemester, og ejer af en fægteskole der" sagde han. "Lad mig præsentere mig selv, mit navn er Hayate. Hvad er dit" sagde han

"Virkelig? cool." Kattriona svang håndklædet ned på stolen og gik hen mod et skab i enden af lokalet. "Vi mødes i glæde, Hayate." Sagde hun klart nede fra den anden ende. "Hvem jeg er? Well, jeg er kendt under en del navne, blandt lærer og elever her... skal vi ikke bare sige jeg ikke lige frem er en ynglings elev, udover det med ridning.. nå, never mind." Kattriona stod med hovedet inde i skabet og med måsen strittende ud. "YAY! De var her sku endnu." hun hev et par sorte shorts frem og lukkede skabet igen. "Nå, det var mit navn, vi kom fra.. jah.. ved du hvad, jeg vil lade det være en lille hemmelighed. så må du se om du kan gætte det på et senere tidspunkt." men lille klukken kom fra hendes røde mund. "Nå, skal vi tage en dyst, eller vil du nøjes med at slå på dukken? oh, forresten, jeg er ikke lige frem ret god til det her, så du skal ikke forvendte noget af mig, Hayate." hun blinkede kort til ham og snørede hendes militær støvler ned. hurtigt og smidigt, kom hun ud af sine bukser og ned i de shorts hun havde fundet.
På strømpesokker, tøffede hun hen over gulvet og fandt en kåre hun kunne bruge.

Hvor meget kan du? Jeg er nød til at vide hvor meget du kan, for at jeg ved, hvor meget styrke jeg må bruge overfor dig" sagde han, han havde lavet den fejl en gang før med ikke at finde ud af hvor meget en modstander kunne, det var grunden til det snit Hayate havde i halsen.

"hvor meget jeg kan? øh... det grundlæggende... måske lidt til.." Kattriona fandt en maske og en dragt frem. "Lad mig sige, ikke brug al' din kræft... ellers bruger jeg bare feje knep." Kattriona var god til Parkur efterhånden. hun havde dog en lidt urimelig fordel ved at hun jo var en rød yngling.. "men helt ærligt.. bare sørg for jeg ikke kommer til at blive båret ud her fra." Drillede hun. hvorfor er han så alvorlig? det er jo ikke meningen man skal være alvorlig udenfor skole tiden... eller har jeg misforstået noget de seneste år? tænkte hun glad og lavede et lille hop hen mod Hayate. "Lad os gå i gang!" Jublede hun og stoppede brat op. "Musik.. vi skal have noget god musik!" Hun skyndte sig at finde sin mobil frem fra jakken, der hang hen over stolen. hun skrollede ned gennem hendes musik og fandt en trænings liste. hun fandt en ledning henne ved noget elektronisk udstyr, og satte mobilen ind.
"Lad mig se... hvis vi sætter ledningen der, slutter den til der, lukker den, drejer dimsen og trykker her. skulle det gerne fungere." mumlede hun for sig selv og trykkede play.
Musikken fra "timber" med pitbull og kesha spillede ud igennem højtalerne. "Kom så og vis mig hvordan det skal gøres Hayate!" Grinede hun.

Underligt at se en bruge dragten. Jeg har ikke selv brugt den i lang tid. Der er flere former for fægtning. Der er den i dragt, med våben som ikke kan skade. Og så er der den fægtning jeg lærte, hvor det er med en virkelig kåre, hvor klingen er ren stål" sagde han

"Så i følge dig, burde jeg ikke bruge den her dragt?" Spurgte hun og så ned af sig selv. Hun have altid brugt den, nok fordi hun følte sig mere tryg ved at bruge sikkerheds udstyr... og fordi hun kom til skade med alt hvad man kunne forestille sig..

Kattriona tog dragten af og smed den hen mod stolen. "Nå, glem det, men jeg beholder masken på!" Mumlede hun stædigt og stillede sig i forsvars stilling. "Ikke mere snak, lad os komme i gang!" hendes glæde måtte da smitte af på et tidspunkt? eller ikke?

Det vigtigste for mig er, hvad min modstander er mest tryg i." sagde han, og tog en af trænings kårene. Han vidste at hans egen ville kunne skade hende for meget. "Klar, parat, angart" sagde han, og angreb hende. Han ville ikke bruge alt sin fart, da det var forskelligt fra sted til sted

hun lyttede stille til hans stemme og så ham komme. Kattriona havde måske kun en fordel.. hun var let på tå, og kunne godt undvige hvis hun så noget komme.
Kåren hun havde fremme, sørgede hun for var klar til at parere en af hans slag, hvis han gik på hende.
Med nolge hurtige skridt, lavede hun et huk ind mod hans høre side.
hvis hun ramte, hans kåre, ville hun med det samme gå i forsvars stilling, his hun ramte ham, ville hun blive ukonsentrert i et øjeblik.

Han angreb hende hurtigt, og undgik også hendes slag. Han fik lagt sit eget stød mod hende, og vil sat kåreren, lige der hvor hjertet var. "Husk dine parader, ellers kan din modstander ramme hjerte området ret så hurtigt, som jeg f.eks lige gjorde" sagde han

en overrasket Kattriona så ud igennem masken. "Damn... det gik stærkere end jeg havde regnet med.." mumlede hun og nikkede til Hayates ord. "Men hvordan skal jeg både kunne holde mine parader oppe og angribe?" Hun havde aldrig været god til det.. og det kunne ses tydeligt. Fik jeg nævnt hvor meget jeg hade fægtning? tænkte hun lettere fustrert over, at hun var så elendig til det. Hayate, måtte have øvet sig siden han havde været helt lille.. hun havde brugt det sidste år..

et godt huske råd. Angrib, parade, angrib, parade. hvis du kan se din modstander vil angribe, så hold paraden, hvis du ikke kan se angrebet, så angrib, og hvis du ikke kan nå en parade, så drej din krop, så modstanderen ikke kan ramme hjerte området" sagde han venligt.

"Okay... skal jeg se om jeg kan huske." Hun nikkede til ham og holdte sin parade, og ventede på han satte dem i gang.
en liflig duft ramte hendes næse og hun kendte den med det samme... det var det hun var drævet af... noget som hun umuligt kunne klare sig uden... "Hvad er klokken nu?" Sprugte hun koldt og tak masken af. Vildskaben stod malet i hendes øjne og hendes mund var kridhvid. hvis dette ikke skulle gå galt, skulle der handles hurtigt... ellers ville det ende med endnu en straf...

Han så på uret. "Den nærmer sig 22, hvad da" sagde han venligt, og satte deres kåre i holderne. Han satte nogle flasker på en stol, og så på hende. Han tog en flaske med rødt indhold, og drak af det.

//sorry jeg ikke skriver meget, skal lige vende mig til at rpg igen//

Med en rystende hånd tog hun sig til hovedet og mumlede: "Det der for... jeg mangler det.." Hviskede hun og fulgte Hayate med øjnene. Den røde flaske han drak af, fik hende til at træde frem mod Hayate. "Det der er ikke blodvin? eller rent blod vel?" Mumlede hun og trådte langsomt tættere og tættere på ham. Til sidst stod hun måske 2 eller 3 skridt fra ham.
hedes mund var tør og rug, alt i hende skreg på at få fadt i noget af den berusende væske.
et minde af hende selv med en menneske dreng poppede op i hendes hoved. Daniel hun engagn havde mødt, tilbød hende at drikke. men konsekvensen var ubærlig...

jo, har altid nogle flasker på mig, for ikke at flippe. Tag bare en laske hvis du vil, jeg vil få det dårligt hvis jeg drak alle seksten flasker" sagde han blidt. Han rakte hende en af flaskerne med et blidt smil. Han tog sit lille håndklæde og svang rundt om sin nakke.

"Hvorfor så mange?" mumlede hun og åbnede en flaske. Den blide duft gled op i hendes næse og gjorde hende ør i hovedet. "Tak, Hayate." hviskede hun og satte flasken for munden. Hun lukkede øjnene og mærkede hvordan væsken gled ned i hendes mund, ned i hendes hals og ned i maven. hold igen, pas på med grådigheden... tænkte hun og fjernede langsomt flasken fra hendes mund. "Det måtte være det jeg kunne lugte." hun så ned og skammede sig faktisk over at hun ikke kunne styre sig...

drik du bare. Jeg har altid mange med mig, til hvis folk behøver det" sagde han venligt, og tog en tår af sin egen flaske. "Jeg vil altid hjælpe folk, selvom jeg dog også har min egen trang" sagde han og tømte sin flaske, og tørrede sin læbe bagefter.

"Men.. du hjælper folk selv om du har din egen trang?" kattriona så hvordan han drak resten af indholdet fra hans flaske.
"har du altid gået her? eller har du været på andre Nattens huse?" Spørgsmålet kom lidt bag på hende selv, det var slet ikke meningen at hun skulle have spurgt ham.. men nu var det sagt og kunne ikke trækkes tilbage.

jeg har kun været her, fandt endda min lillebror her" sagde han. "Jeg lærte som barn hjælp folk, så selvom jeg har min egen trng, så tger jeg mig af andre før min egne behov" sagde han blidt, og smed så sin tomme flaske i en genbrugs kasse, som han havde sat ind i salen tidligere på dagen.

"Hvem er din lillebror?" Spurgte hun nysgerrigt og satte sig ned på gulvet. hendes ben var begyndt at gøre ondt efter løbe turen dagen før..
"men tænker du slet ikke på dig selv før andre? når du virkelig har brug for det selv?" kattriona kunne ikke forstår det.. hun havde altid kun tænkt på sig selv.. fordi ingen andre ville...

han hedder niroka" sagde han. "Og jeg tænker altid på andre først, sådan opdragede min mor mig, og den holdning holder jeg fast i. Sæt andres behov før ens egne" sagde han