Long time ago -kattriona

T: 3 timer før solopgang
O: Hvad der nu er på et værelse og i opholdstuen
S: Opholdstuen og Kaylas værelse
P: Joggingbukser, stor T-shirt og hyggestrømper
V: kraftigt regnvejr


Kayla lå på sit værelse og læst Krig og Fred. Ryggen på den var slidt, men bogen var endnu ikke faldet fra hinanden. Hun bladrede og stoppede så med t læse da hun skulle til at starte på et nyt kapitel. Hun satte sit bogmærke på og lagde bogen på sit natbord. Så svingede hun benene ud over sengekanten og rejste sig. Hun mærkede hvor tørstig hun var og begyndte at gå ud i køkkenet. Hun tænkte på at det var længe siden hun havde set Kat. Det var vel omkring 2 måneder siden. Mon hun havde det godt?
Kayla tænkte på sidste gang de havde været sammen, hvor Kayla havde undervist Kat i at spille guitar. De havde grinet og haft det sjovt. Det savnede Kayla.
Kayla tog et glas vand ude i køkkenet og var på vej op på sit værelse igen da hun stødte ind i en person og spildte vand ud over pigen...

P: mørkeblå hættetrøje og sorte bukser.

Kattriona lå på sin seng og grublede over de 2 måneder hvor hun havde været forskellige steder i verden. Kattriona puffede til trille som hun havde liggende ved siden af sig. Trille brokkede sig som normalt. "Så flyt dig dog!" sagde kattriona hendvendt til trille. Hun satte sig op, fandt et par sko frem og trak hætten op over hovedet. "Ses om lidt trille." Hun gik ud på gangen og op af trapperne da hun støtte ind i en, og fik noget vådt ud over sig. "Hvad fanden!" hun tog fat i pigen og maste hende op mod væggen. "Hvad fanden har du gang i?!" hun så ikke på pigen, men prøvede at kontrolerer sig selv. hun slap pigen, som faldt ned på gulvet.

Kayla nåede ikke at opfatte noget før hun lå på gulvet. Hun fløje op som en leopard og snerrede. Først da hun fik set på pigen, rette hun sig helt op og lagde hovedet på skrå. Det var ikke lige den pige Kayla havde regnet med at se her til aften. Var det en drøm eller virkeligheden?
"Kat?" hviskede hun stille. Hun havde lyst til at kaste sig om halsen på Kat, men gjorde det ikke. I stedet holdte hun en rimelig afstand.
Der lå glasskår på gulvet, men Kayla ænsede dem ikke. Det eneste hun kunne se var kat. hvor havde den tøs været? Kayla havde kigget meget efter hende, men havde ikke kunne finde hende og til sidst var hun holdt op med at lede. "Hvor har du været?" spurgte hun højere end før. Nu var hun sikker på at det var Kat, og at det var virkelighed.

En snerren undslap hende da hun snerrede til hende. "Hvor kender du mit navn fra!?" hun vendte sig om og så på... "KAYLA!" hun råbte det ud. "Kayla hvor har jeg savnet dig!" hun smilede og slog hætten ned. "Hvor jeg har været?! Over alt!" hun smilede da hun gik helt hen til Kayla og gav hende et knus. "Hvor har jeg savnet dig." hviskede hun.
Efter en kort stund trak hun sig igen. "Kom så skal jeg fortælle dig hvor jeg har været?" hun tog Kayla i hånden og løb ned til hendes værlse.

Hun krammede med og smilede stort. "Jeg har også savnet dig," hviskede hun og fik tårer i øjnene.
Hun gav Kats hånd et klem og fulgte med hende. Kayla satte sig på sengen og smilede stort. "Fortæl om alt hvad der er sket!" sagde hun og hoppede næsten op og ned af glæde over at se Kat igen.
Selv havde Kayla ikke så meget ar fortælle, men det gik hun ud fra at Kat havde. Det måtte hun havde. Hun havde jo været væk!

Hun rodede i et par skuffer og fandt et kamara. "Her og... den her gang er det ikke mig der hopper i sofan eller sengen.... ar det er ikke mig der hopper af glæde." sagde hun glad. "Kamaraet inde holder billeder af mig og nogle andrer NH'er som var på udvekslig." hun smilede og satte sig ved siden af. "Her er jeg i Kina." Hun bladrede lidt. "Det her er fra Rom... og et her fra Paris, Japan." hun smilede "Som sagt mange steder. Men det er nu godt at værer hjemme." hun smilede og lænede sig tilbage. "Jeg har mødt mange nye Røde ynglinge fra hele verden. men der var ingen som dig, du er seriøst en ener!" hun smilede og lage kamaraet væk og meget diskkret tog hun en pudde og... 'klask' så var den så i Kaylas ansigt. Kattriona grinede og væltede bag over.

Hun så med stor fornøjelse på billederne. "De er fantastiske Kat! Men du kunne nu godt have sagt at du rejste!" sagde hun med et smil. Hun var ikke rigtigt sur, hun var kun glad for at Kat havde oplevet noget, men endnu mere glad for at hun var hjemme.
Hun så puden lige før den ramte hende med nåede ikke at gøre noget. "Du kan bare vente dig!" råbte hun og spang på Kat og begyndte at kilde hende. Kayla var flad af grin og trillede rundt på sengen mens hun holdte sig på maven. "Du er fantastisk kat," sagde hun stille men med meget følelse.

"Nej lad værer det kilder! Det kilder!!" hun grinede og så på Kayla da hun vær færdig med at kilde hende. "Du er sq også en fantastisk person, og jeg er ked af jeg ikke sagde noget men det skete så hurtigt at jeg glemte at om alle... men jeg er hjemme og har det godt!" hun smilede og så på trille. "Men jeg glæder mig til at komme igang med skolen og aligevel ikke... ferie er så fedt og skole kan værer et helvede..." pustede til en fjer som var faldet ud af puden.

Hun grinede igen. "Du får det hårdt med at starte igen!" sagde hun med et smil og så over på Trille. Kayla havde slet ikke set Trille mens Kat var væk, og hun havde på en måde savnet det lille væsen. Kayla havde trods alt vænnet sig til at Trille altid var i nærheden af Kat.
"Nå, men det er ikke sket specielt meget herhjemme," mumlede hun og så op i loftet. Der var halvt sandt og halvt løgn. For Kayla var der sket en masse, men det havde jo ikke indflydelse på de andre, så alt i alt var der vel ikke sket så meget herhjemme i en helhed. Kaya lukkede øjnene, hun havde forvirret sig selv med sin lange tankestrøm...

"Øv havde lige forestillet mig en masse ny ynglinge og lærer." hun så at kayla lukkede øjnene.
"er der ellers sket noget med dit liv eller?" hun vendte sig om og så på Kayla. det var noget helt andet end før. Kattriona var blevet meget mere bevist om sig selv og de evner der fulgte med til at værer rød yngling. hun klappede på sengen og Trille hoppede op og gik hen til Kayla og snusede til hendes ansigt og miauede stille som et: "hej".

Hun rakte ud efter Trille og aede katten. Hun smilede svagt. "Jeg har mødt en fyr," sagde hun med et lille smil. "Han er så sød! Men jeg tror nu ikke at han kan lide mig, desværre," fortalte hun og satte sig op. Hun så på Kat med et lidt fortvivlet blik.
"Har du ikke mødt nogen fyr?" spurgte hun og lagde hovedet på skrå. Hendes tanker fløj hen til Douglas, som fyren hed. Han havde fået hende til at grine og hun følte sig tryg sammen med ham. Hun kunne virkelig godt lide ham, og hun havde lidt på fornemmelsen at han også kunne lide hende. men det var nok bare hendes fantasi der spillede hende et pus...

hendes øjne ble spæret op og spørgesmålende væltede ud. "Hvad hedder han? bor hen her? Kender jeg ham? Er han lækker? Uhh giv mig alle informationerne!" hun så på Kayla og smilede som en meget lille pige.
"jeg har ikke selv mødt en fyr endnu men han kommer." hun smilede og rettede opmærksomhedden mod Kayla igen. Det der sket før med gladset og råbene var forlængst glemt, men der var noget andet der nagede hende, noget hen havde glemt alt om, en eller anden. Efter at hsve spekuleret lidt skubbede hun tanken til side og fortsatte hvor hun slap, med at se sød og uskykdig ud.

Hun grinede over Kats iver. "Han hedder Douglas, og ja han bor her. Han er pænt lækker og bare vildt sød! han får mig til at grine og jeg føler mig tryg og godt tilpas sammen med ham!" sagde hun glad og begyndte næsten at hoppe af glæde og spænding.
Hun faldt lidt sammen da hun hørte at Kat endnu ikke havde mødt en. "Det var da trist... sagde hun og så på Kat. "Men som du selv siger så kommer han nok!" tilføjede hun med et smil og lagde hovedet på skrå.
Hun lagde godt mærke til Kats lille forandring. "Hvad tænker du på?" spurgte hun alvorligt.

"Jeg skal huske et eller andet, men jeg kan ikke huske det...." hun prøvede igen og igen, men det lykkedes ikke. hun så på Kayla med hendes storer klare blå øjne. "Jeg ved ikke hvad det var jeg skulle huske..." hun lagde ansigtet ned i dynen. "Jeg giver op... men hvis det var vigtigt kommer det nok igen." mumlede hun ned i dynen.
Kattriona så op igen og smilede. "JEG HAR DET!" kattriona fløj op og smilede og hele ansigtet. skuffen blev hevet ud og to Guld armbånd, med en halv måne på kæden, blev taget op. "Jeg havde glemt alt om det her!" hun gik hen til Kayla og satte det ene armbånd om hendes hånled.

Hun lod Kat sætte armbåndet om sin arm. Så rystede hun armen lidt og så på det lille led. "Det er virkelig smukt," hviskede hun. Hendes blik blev rettet mod Kats ansigt og hun sprang op og gav hende et knus. "Mange tak Kat!" hviskede hun i Kats øre.
Kayla trak sig lidt væk igen og så på Kat. "Hvad betyder armbåndet?" spurgte hun med et smil mens hun fingrede lidt ved halvmånen. Hun havde aldrig haft et veninde armbånd før, og hun var ikke sikker på at det var sådan et Kat havde givet hende, derfor var hun nødt til at spørge.
Hendes blik blev fjernt et øjeblik, men hun rystede hurtigt på hovedet og smilede nærværende til kat igen...

"jeg tænktet mere på at vi er nattens børn og det passede fint til os." hun trak på skulderne og smilede drillende igne til Kaykay. "Også kunne det også godt værer et veninde-armbånd." hun smilede og krammede Kayla tilbage.
Trille miauede som et tegn på opmærksomhed. "Din lille opmærksomheds krævende mis!2 Kattrioan rystede på hodet og kløede hende bag det ene øre. "Er der stadig ingen kat som der har valgt dig eller?" hun smilede letter lumsk men også drillende til Kayla.

Hun smilede. "Cool nok!" sagde hun og kløede også Trille.
Hun så Kats ansigtsudtryk og spillede tøsesur. "Nej!" sagde hun fast, men begyndte at grine. "Der er ingen der kan lide mig!" tilføjede hun og så på Kat. "Du er så heldig at Trille valgte dig. Heldige bæst!" sagde hun lidt drillende.
Kayla kunne nu godt lide Trille. Det var en sød, og opmærksomhedskrævende, kat. Den passede perfekt til sin eger, i følge Kayla. Det virkede også til at Kat og Trille have et særligt bånd, hvilket ikke var så underligt, da det var det alle der var blevet valgt af en kat havde....

"Surt...." kattriona sagde det på samme måde som Kayla for at drille hende lidt. "Bare vendt, det sker nok snart." hun så op uden rigtig at fokusere men så bare op. hun rejste sig op og gik hen til vinduet. hun kiggede ud og så solen i det fjerne. "Jeg må nok heller komme i seng." hun strakte sig og gabte så det linede at hendes kæber var ved at gå af led. hun smilede og smaskede lidt. hun gik ud på badeværelset og børstede tænder. hun kom ud igen og smilede.

Hun nikkede. "Vi ses bare i nat," sagde hun med et smil og krammede kort Kat, før hun forlod værelset. Hun gik hen på sit eget værelse og gjorde sig senge klar. Hun lagde sig ned under dynen, og lå lidt og tænkte før hun faldt i søvn.
Hun vågnede skrigende op og satte sig brat op i sengen. Hun klappede hurtigt i og hev efter vejret. "Du er okay," mumlede hun for sig selv om og om igen.
Hun rejste sig og satte sig på sin ynglings plads; i vindueskarmen. Hun gav sig til at spille en italiensk sang på sin guitar. Der var kun gået nogle få timer, så solen var stadig fremme og alle lå sikkert og sov endnu...

Kattriona gav hende et knus og smilede igen. hun lagde sig på sengen og nussede trille bag ørerne. "Du er en sjov lille misser!" kattriona kravlede under dynen og faldt hurtigt i søvn. følte at der kom et stik fra armbåndet og hun kiggede på det. hun så at halv månen sad ned i hendes hånled. "Av..." hun mumlede det og gik ud på badeværelset og skyllede hendes hånd og armbånd. hun så i spejlet og slikkede sig om munden. "Jeg er sulten." hun gik ned i fællesstuen og tog noget blod fra køleskabet. det hele blev slugt i en mundfuld og tungen skødfrem og hun slikkede sig om munden. Kort efter tog hun sig sammen og kiggede ud af vinduet. solen var på vej ned. lyset var så småt ved at forsvinde ned bag horisonten. inde på værelset lå løbetøjet fremme. Kattriona hoppede i tøjet og løbeskoende blev bundet.

Hun sang stille med på sangen og begyndte at slappe af. Hun spillede længe, og så hvordan solen langsomt forsvandt ude i horisonten. Hun rejste sig og strakte sig i lang tid. Alle hendes knogler sagde knæk og hun rystede sig bagefter. Hun følte sig dejligt afslappet og i godt humør.
Hun smuttede ned i opholdsstuen, men der var ingen. Hun gik op på værelset igen og gjorde sig klar til endnu en dag. Så greb hun guitaren og gik over i spisesalen.
Hun tog et stykke rugbrød og et glas vand, og satte sig ved et tomt bord. Hun sendte en sms til kat: 'Sidder i spisesalen. Kommer du?<3' Hun trykkede send og ventede på svar...

hendes mave rumlede højt og kraftigt. "Jeg er vist blevet sulten." og lige i det hun sagde det tikkede en sms ind. hun greb mobilen og svarede. 'yes<3 er lige ude og løbe men kommer om lidt.' hun satte i højeste tempo og sprintede hjem ad. hun nåde hjem et par minutter efter. vandet løb ned over hendes krop. hun tog deo og parfume. hendes hår var sat i en normal hestehale og skoleuniform. da hun kom ind i Spisesalen satte hun kurs mod drikkelsen. 'vin og blod.'

Hun tjekkede sin mobil og smilede. Hun lod den dumpe ned i tasken igen og gav sit til at spise langsomt.
Hun var som sædvanlig ikke sulten, ikke rigtigt, men hun vidste hun var nød til at spise for at klare timerne. Hun sukkede stille og tog en tår af vandet.
Hun havde tabt sig rigtig meget på det seneste. Hun vidste at det ikke var sundt at lade være med at spise, mere end højest nødvendigt. Hun sprang tit frokost og morgenmad over. Enten morgenmad eller aftensmad. Hendes mave skreg altid af sult, men hun tillod aldrig at spise sig mæt, da hun vidste hun ville brække sig bagefter. Det var hendes hemmelighed, og ingen vidste noget om det. Hun ønskede sådan set heller ikke at de skulle vide det...

Da vinen og blodet var i hendes hænder fik hun øje på Kayla. Langsomt og lyd løst gik hun hen mod Kayla. Og med et sagde hun: "Hey!" Hun satte sig ved siden af Kayla og kom i tanke om at hun ikke havde taget noget mad. "Kommer lige tilbage om 2 sek." smilede kom som en selvfølge. bakken blev fyldt med 1 skål haruregryn og et glas multi juice.
Hendes øjne var rettet mod Kayla og hun kunne se der gik hende noget på. 'den tøs er blevet tynder end jeg så hende sidst...' tanken fløj gennem hovedet på hende.
da hun havde sat sig sagde hun det lige ud. "Hvad er det der går dig på? og er det barer mig eller er der mange der taber sig?!" hun så på Kayla med store øjne.

Kayla spærrede øjnene op, overrasket over at Kat havde lagt mærke til noget. Hun slappede dog hurtigt af i ansigts musklerne, og smilede. "Der er da ingenting der går mig på!" sagde hun med glad stemme. Man kunne ikke hører at hun løj. Hendes øjne sagde også at hun fortalte sandheden. Ja, generelt var hendes facade ikke til at bryde igennem.
Den ene side af hende ønskede at fortælle Kat om det hele, mens den anden side tvang hende til at holde mund. Hun ville ikke plapre ud om det, i hvert fald ikke lige nu...