Long time ago -kattriona

Hun sendte Kat et drillende blik. "Hvem?" spurgte hun nysgerrigt og smilede. Mon det var en eller anden sød, lækker fyr Kat var begyndt at træne sammen med? Kayla smilede bredt og betragtede Kat.
Hun trak på skulderne. "Jeg er ved at lære nye sange. De er sådan set ret svære," sagde hun med et lille smil.
Hun rystede forvirret på hovedet. "Øhh.. farvel da!" råbte hun efter Kat. Hvad gik der af pigen?
Kayla rejste sig og tog sin guitarkasse, og sin taske og traskede over mod hovedbygningen.

hun fandt hen til drama lokalet og gik hen på nogle af de bagerste rækker hvor hun kunne se Rosie og Calla. hun satte sig ned og fandt sine ting frem til timen. Der gik ikke lang tid før læren kom snakken ind ad døren.

Efter timen skulle hun skynde sig over mod stalden. Moon red jo ikke sig selv, Kattriona løb ned mod stalden, i sidste øje blik. Hun skyndte at tage ride tøjet på, strillede Moon, sadlede hende op svang sig over ryggen og red ud på ride banen, i den klare nat.

Kayla slæbte jeg gennem timerne, og ventede bare på sidste time; musik. Den kom endelig og hun løb hurtigt over i musiklokalet. Hun smilede og tog plads ved siden af Katy.
De fik lov at gå et par minutter før, så Kayla gik over i stalden hvor hun var næsten sikker på at finde Kat, og ganske rigtigt fik hun øje på Moon, med Kat på ryggen. Hun vinkede og slog sig ned på en halmbalde. Hun spillede en stille sang på sin guitar, og ventede på at Kat fik fri.

Kattriona så rund i ride hallen og fik øje på Kayla. "Hey!" hun red hen mod Kayla, hun stoppede og drejede Moon. "Har du holdt din ridning vedlige?" hun blinkede til Kayla og ventede på hendes svar.
Kattriona hoppede ned og stillede nogle spring frem og kaldte på Moon. Hesten kom løbende og Kattriona hoppede op på Moon. Hun red nogle runder, satte i galop, Moon sprang og lande perfekt. "Dygtig tøs." hun sprang endnu engang og igen, og igen, indtil hun havde sprunget over dem alle sammen.

Da Kat kom over, stoppede Kayla med at spille og rejste sig for at klappe Moons mule. Hun smilede op til Kat. "Nej, det har jeg godt nok ikke," sagde hun undskyldende og klappede Moon igen, før Kat red væk.
Kayla gav sig til at spille videre og betragtede hest og rytter...

"Jeg tager lige nogle rundter mere!" råbte hun nede fra den anden ende. Kattriona lukkede øjnene og hviskede til Moon: "Nu er det dig der styre tempoet." Moon vrinskede som svar og satte farten op. Kattriona smilede og førte hende hen mod et af de høje spring, Moon's muskler arbejdede hurtigere og hurtigere, Moon satte af, men Moon landede forkert og vældede ned over Kattriona.
Kattriona mærkede en stor smerte i hendes ben. "Kayla?" Pep hun.

Kayla var oppe og står og på vej hen til Kat før hesten overhovedet landede. Noget var gået galt; det var nemt nok at se. Hun løb alt hvad hendes højhælede sko tillod og smed sig på knæ ved siden af Kat. "Er du nogenlunde okay?" spurgte hun med grødet stemme. Hun kunne ikke bedømme hvor slemt det stod til med Kat, eller med Moon. Hun vidste sådan set ikke hvad hun skulle gøre. "Hvad sal jeg gøre?" spurgte hun. Hun følte at hendes hænder var lidt nytteløse lige nu...

Kattriona slap ved et uheld et lille støn af smerte ud. "Bare hent en første hjælps kasse, så klare vi resten senere." Sagde hun sammen bidt. Med hendes hende og lidt hjælp fra Moon fik hun noget af sit ben væk fra Moon's kæmpe mæsige krop væk fra hende selv. hun talte beroligende til Moon og prøvede enlig også at berolige hende selv. hun tog ride hjælmen af og mærkede efter rundt om hendes hoved, ingen skader på hendes hoved. ''heldige mig.'' klukkede hun lettere irriteret.

Hun løb hen efter førstehjælpskassen, og hurtigt tilbage til Kat. Hun havde smidt skoene, da de bare være besværlige lige nu. Hun fik Moon op og stå, og væk fra kat. Så gik hun tilbage til kat, og satte sig ned og undersøgte hendes ben. "Hvad skete der?" spurgte hun stille og trykke forsigtigt på kats ben. Intet så ud til at være brækket, men hun blødte, så Kayla viklede et stygge bandage om Kats ben, og satte det stramt fast.

"Helt ærligt... så ved jeg faktisk ikke hvad der skete..." hun bevægede roligt sit ben og så på Kayla. "Men jeg tror bare at Moon, og mig selv, blev for ivrig." Hun trak på skulderne og så op. "Jeg er bare glad for at det ikke gik så vildt for sig denne gang." Hun smilede kækt og rejste sig prøvende op. "Jeg tror mit ben sover..." hun trykkede lidt på det hist og her. "Tak fordi du hjalp mig, igen." hun smilede stort til Kayla og humpede hen til Moon.

Hun rystede på hovedet, og hjalp Kat op. "Selvfølgelig," svarede hun, og gik hen til sin guitar, som hun i farten havde smidt -forsigtigt!- ned på en halmbalde. Hun tjekkede den kort for skader og lagde den så ned i kassen, mens hun udstødte et lettelses suk over at der ikke var sket noget. Hun så smilende over på Moon og Kat. "Hvad siger du til at vi går over og får noget mad?" spurgte hun og lagde hovedet på skrå.

Hun tog fat i Moon's tøjler og gik hen mod Kayla. "For at være helt ærlig... Tror jeg at jeg trænger til et bad og en tur hos sygeplejersken, men der efter kan vi godt smutte ned og få noget mad." hun gik hen forbi Kayla og trak Moon med sig ind i stalden. striglen ''fløj'' hen over Moon's hvide pels. Kattriona lagde sadel og hovedtøj på plads og gik Kayla i møde ude i stalden.

Hun smilede. "Fint nok! Så gør vi det. Skal vi ikke bare mødes foran kantinen om en times tid cirka?" spurgte hun og så på Kat. Hun ville gerne lige op på sit værelse med sin taske, og så lige øve lidt på en sang hun havde skrevet. Hun havde ikke skrevet den i nogen speciel anledningen, bare fordi hun havde lyst og lige havde nogle gode idéer. Men hun ville stadig gerne øve den så meget som muligt, så den sad helt fast. Hun smilede til Kat.

"Fedt! Ses." hun smilede og vinkede til Kayla mens hun gik.
Da hun var kommet op på værelset lukkede hun døren og brokkede sig højt over sit ben. "Det her var sq da lige godt! Første gang lander Moon oven på mig om brækker mit ben og min arm. Så vidt jeg kan se og mærke er mit ben ''kun'' forstuet... Pis!" hun går ud på bade værlset og tager forbeningen af og går i bad. Hun tager en anden forbening og tager noget nyt tøj på. "Op til sygeplejersken... Igen.." hun sukker af sig selv og går op mod sygeplejersken.

Hun vinkede mens hun så Kat forsvinde. Hun smuttede op på sit værelse, og smækkede døren efter sig, smed tasken på gulvet og satte sig over på sengen med sin guitar. Hun lagde den til rette og fandt ind til sit rette element. Det var sådan her hun skulle være; med en guitar i favnen. Hun lod hånden glide over strengene og pustede så langsomt ud. Hun begyndte at spille sangen, som var rimelig rolig, og romantisk. Mens hun spillede, og mærkede energien fra musikken fylde hende, begyndte hun at synge den tekst som dukkede op i hendes hoved. Da hun sluttede sangen græd hun.

Da hun var færdig med besøget hos sygeplejersken, var hun næsten frisk hendes ben skulle bare have lidt ro så hun måtte ikke ride et par dage. Kattriona gik langsomt ned mod kantinen, for ikke at komme til at støtte for meget på foden. Det her var jo ikke første gang det var sket.

da hun var nede foran kantinen ventede hun på Kayla.

Hun spillede sangen igen og igen. Tilsidst var hendes kinder næsten sorte pga hendes mascara. Hun gik ud på badeværelset og fjernede det, og lagde en helt ny makeup. Hun satte også håret på i en løs hestehale. Hun skiftede tøj til en sort hættetrøje, et par jeans og sneakers. Hun kastede et blik på uret. "Pis!" sagde hun og satte i løb ned mod kantinen. Hun var en halv time for sent på den. Hun havde ikke fået guitar eller noget andet med fra værelset, så hun kunne løbe hurtigere.
Hun fik øje på Kat. "Undskyld, undskyld, undskyld!" råbte hun og krammede hurtigt Kat.

"Hey, hey, hey! Rolig nu!" hun krammede Kayla igen og smilede. "Det gør ikke noget, men jeg tror jeg skal skaffe dig et armbåndsur." Kattriona blikkede for sjov. "Nåh? Hvad gjorde dig forsinket? og skal vi gå ind?" hun lavede en hånd bevægelse mod kantinen.
Der var en del ynglinge rundt over det hele. Hun satte kursen mod maden og hoppede der hen

Hun grinede. "Lad os gå ind," svarede hun og gik ind i den varme kantine. Hun fandt noget mad, mens hun forklarede: "Jeg har skrevet en ny sang, som jeg sad og øvede, og blev helt opslugt af det." Hun smilede undskyldende og fandt dem et bord. Hun begyndte at stikke til sin pasta salat, og spiste også lidt af den, bare langsomt. "Hvad sagde sygeplejersken?" spurgte hun mellem bidderne.

"Fedt, Den vi jeg gerne høre senere." hun smilede stort og tog en masse mad.
Kattriona satte sig ned og sagde: "Det er bare en forsuning, så jeg kan ikke de næste dag." hun trak på skulderne og spiste sin mad. "Hvad hanler sangen om?" hun så på Kayla og smilede stort til hende.

Hun smilede stort. !Det var da godt, det ikke var værre," sagde hun så og lagde hovedet på skrå og betragtede Kat. Hun gav sig til at spise lidt mere før hun svarede. Hun undgik Kats blik en lille smule, men hun så dog op da hun svarede: "Den handler om venskab, og om at være anderledes. Den handler også om at man kan komme så langt ud, at man begynder at skære i sig selv, bare for at råbe om hjælp." Hun vidste godt det var lidt indviklet, men det var sangen også. Der var en del følelser med i. Den betød meget for Kayla, selv om hun ikke vidste hvorfor.

Hun tænkte sig om. "Vis mig dine arme." Det var ikke noget Kayla skulle tænke over, hun skulle bare gør det. "Og den har betydning for dig." Hun løftede øjenbrynet og tog en mundfuld mad mens hun tænkte sig om, igen. Det hele var lidt indviklet og samtidig ret indlysende, men hun håbede at hun tog fejl.

Hun sendte Kat et skævt smil, og smørrede ærmerne op. Der var en del tynde streger; ar. Man lagde ikke rigtig mærke til dem, medmindre man vidste de var der, så Kayla kunne sagtens gå med korte ærmer. Kayla vidste på forhånd at Kat ville vide hvad der var galt. "Det er længe siden. Det er overstået, men ja, sangen betyder noget for mig. Jeg har altid skilt mig ud fra min menneskeklasse, og så.. ja, arrene taler for sig selv, men bare rolig. Det er ovre." Hun smilede igen og trak ærmerne ned igen og spiste.

"Se nu begynder jeg jo at blive bekymret! Kayla forfanden hvorfor har du ikke sagt noget!?" hun så på Kayla med et venligt blik. "og nu tænker jeg bare højt: Er det sig sangen hanler om?" hun kunne ikke forstå hvorfor kayla havde gjort det! ja hun havde måske været anderledes, det viste hun alt til, men skære i sig selv!! Kattriona havde aldrig kunne gøre det... men at træne sig til man besvimede... det kunne hun og havde ofte gjort det.

Hun undgik igen Kats blik og stak bare til sin pastasalat, men hun havde mistet appetiten. "Hvad skulle jeg sige Kat? Det er ovre. Det har det været længe. Jeg vil ikke sige at jeg skammer mig, for det ville være løgn. Jeg havde det...svært...og kunne ikke ligefrem se nogen udvej. Ryan hjalp mig ikke. han vidste det ikke Kat. Men det er ikke noget i det, det er ovre. Det har jeg sagt mange gange nu, så hold op med at bekymre dig," sagde hun og strøg Kat over armen.
Hun fornemmede noget var galt. "Hvad har du gjort Kat?" spurgte hun og trak benet op, og hvilede hagen på knæet.