Long time ago -kattriona

Hun vågnede midt om dagen. Hun satte sig gispende op og prøvede at få vejret. "En drøm, bare en drøm," hviskede hun og tvang sig selv til at få sit hjerte og vejrtrækning under kontrol. Hun rejste sig og gik ud på badeværelset, og fandt et glas vand. Hendes hals var helt tør, og hun tyllede vandet ned i store slurke. Hun fyldte glasset igen og gik ind på værelset, hvor hun fandt sin mobil. Der var tre ubesvarede opkald. Hun trykkede sig ind på det første. De to af dem var fra Marc, og det sidste fik brat hendes hjerte til at gå i stå. Hendes mor. Kayla tog sig sammen og trykkede genkald. Biip...biip..biip..."Hej Kayla-skat," sagde hendes mors blide stemme. "He..hej mor," stammede Kayla ganske stille. "Kayla, jeg er så ked af hvordan vi har behandlet dig! Det har været så forkert. Det har jeg fundet ud af efter at din bror dø..Du ved godt han er død, ikke?" sagde hendes mor. Kayla havde sådan lyst til at sige 'nej det ved jeg ikke. Der er jo ingen der har fortalt mig det!' Men i stedet sagde hun: "Jo, jeg mærkede det." Hun kunne høre sin mor hulke. "Vil du ikke nok komme hjem? Vi kunne genoptage kontakten, og være der meget mere for dig," hendes mors gråd havde gjort hendes stemme lidt svær at forstå. "Jeg har faktisk allerede tænkt på at rejse herfra. Komme hjem til mit hjemland. Jeg har dog ikke bestemt mig helt endnu. Men hvis du ser mig, så kender du min beslutning," sagde hun og skulle lige til at lægge på da hendes mor sagde: "Vi elsker dig!" og så afbrød moderen forbindelsen.
Kayla kravlede ned under dynen igen, med hjerte siddende helt oppe i halsen og der gik lang tid før hun faldt i søvn igen.

// Springer lige til næste nat.

Kattriona vågnede ved lyden af sin mobil der ringede. "Det er Kattriona." Hun gabte og ventede på svar. "Hey, sove dyr. Jeg er på vej nu, så om et kvarter kommer jeg." Hun smilede og så på uret. "For mig er klokken kun... tja halv 7, du ved vel hvad tid du plejer at stå op." Hun grinede til ham og sluttede opkaldet og smuttede i bad.
Da der næsten ikke var mere varmt vand tilbage gik hun ud og tog sin skoleuniform på. hun satte håret op i den sædvanlige hestehale og tog en amulet rundt om halsen. Hun snuppede sin taske og tog sine sko på.
Inde i opholdsstuen sad mange ynglinge og ventede på deres besøg. "Hvor fanden er Kayla." mumlede hun for sig selv og smuttede op ad trapperne og bankede på ind til hendes værelse. "Kayla, så står vi op." hun smilede for sig selv og gik inden for.

"Skrid," mumlede hun træt og vendte sig om for at sove videre. Da hun fornemmede at Kat ikke gik, snerrede hun og rejste sig op. "Jeg går i bad!" Hun var slet ikke morgenfrisk - natfrisk - men hun gik da ud i bad, skyndte sig vel og mærke, og kom ud. Hun satte håret op i en rodet knold efter hun havde tørret det. Så fandt hun sin klassiske skoleuniform, bestående af en kjole, leggings, og sorte højhælede. Så lagde hun en hurtigt make-up og gik hen og krammede Kat. "Hvornår kommer drengene?" spurgte hun med et skævt smil. Hun var stadig rystet over dagens hændelse, men lod sig ikke mærke med noget.

"Jeg er vidst ikke den eneste der ikke er morgen frisk." hun grinede for sig selv og satte sig på sengekanten da hun var gået i bad. Kattriona havde på fornemmelsen af at det her ikke ville være en normal dag. Hun lænede sig bag ud og lagde hænderne under hovedet.
Da Kayla kom ud rejste hun sig op og krammede Kayla tilbage. "Det jeg fik ad vide var at Daniel var på vej og er her om et par minutter." hun smilede. "Skal vi ikke gå ud i gården og gå dem i møde?" hun smilede og begyndte og gå.

Hun fulgte efter og greb guitaren på vej ud. Hun ville have den med sig, no matter what. Hun fulgte efter Kat, og hendes hæle klikkede hen over gården. Hun fik øje på drengene og gik lidt hurtigere. Hun krammede og kyssede Marc. "Hey flotte! Hvad så?" sagde han med et skævt smil. Hun smilede tilbage. "Ik' så meget, hvad med dig du?" spurgte hun. "Ikke andet end at min pige er en total sej vampyr-tøs!" sagde han og de grinede begge. Han så ned på hendes guitarkasse. "Spille du?" spurgte han og nikkede mod kassen. "Ja, en del sådan set," smilede hun og betragtede ham. "Du må spille for mig en dag," svarede han så og lagde en arm om hende. Hun smilede blot.

Hun smilede ad Kayla og Marc, de var søde sammen. og da kom hun i tanke om hvad Marc ville sig når han hørte at Kayla havde fået et tilbud om at komme til Italien. "Hey, Røde." Daniels stemme fik hendes tanker en anden vej. "Hey... Røde? Seriøst?" hun smilede og kyssede ham. "Tja." Han trak på skulderen. "Det er jo rødt i panden, og ikke blåt." Hun grinede af ham. "Ja, det har jeg lagt mærke til, og Kayla kender grunden sammen med alle andre ynglinge her og i Florida." hun smilede svagt og flettede fingre med ham. "Skal vi ikke få noget morgen mad?" spurgte Kattriona uden af tage notits af drengene som kiggede på hinanden, som om pigerne var skøre.

Hun smilede af drengenes ansigter. "Jo, lad os det! Jeg er dødsulten," svarede hun med et stort grin, og ledte Marc over i kantinen. Der var mere fyldt end der plejede at være, men der var et ledigt bord over i hjørnet. "Kom!" sagde Kayla og gik op og fandt nogle pandekager, og et æble. "Sær blanding," konstaterede Marc og puffede til hende. Hun grinede og tog også et glas juice. Han tog noget røræg, og et glas mælk, og så satte de så ned til bordet. Kayla spiste mens hun lyttede til hvad Marc fortalte. Han havde oplevet en hel del siden sidst de så hinanden. Imens han talte prøvede Kayla at finde ud af hvordan hun skulle fortælle ham om Italien.

Kattriona fulgte Daniel over i salen og snuppede et æble og en skål med harver gryn og et glas mælk. Daniel snuppede en pære og fulgte tavst med Kattriona. "Er her altid så mange?" spurgte han Kattriona. "Nej... men der er fordi der er besøgs dag... så vi må jo være oppe og klar, men på det her tidspunkt plejer vi godt nok at være i skole." svarede hun stille og satte sig over for Kayla. "Plejer du enlig at være i kantine på det her tidspunkt, Kayla?" spurgte hun stille. Dej gjorde hun ikke selv, da der ikke var nogen der ville besøge hende.

Efter at Kattriona havde spist trak hun Daniel med sig. "Kom, jeg ved Kayla skal snakke med ham under 4 øjne. Ses." Kattriona gik ud under ned åbne himmel og over i stalden med Daniel. "Kan du ride?" hun smilede drilskt til ham. Han nikkede og lagde armen og hendes skulder.

Hun spiste og snakkede med Marc. Da Kat og Daniel kom hørte hun hvad Kat spurgte om og rystede på hovedet. "Nej.. er her sjældent. Jeg plejer ikke at få besøg," svarede hun med et hurtigt blik over på Marc. De spiste videre og snakkede.

Da de havde spist, gik Kat og Daniel. Kayla vidste tiden var kommet til at fortælle Marc det. "Kom, vi går udenfor," smilede hun og trak ham med ud til sin ynglings bænk. den var ikke ret langt fra en lampe, så Marc kunne godt se hende. Det var lunt denne nat. Kayla satte sig ned og så alvorligt på Marc. "Jeg er jo fra Italien, og det er der min familie bor..." begyndte hun. "Min musiklærer sagde til mig at Nattens hus i Italien er rigtig gode til musik, og sådan, og hun sagde at det kunne være godt for mig at overveje en... overflytning." Marc så på hende med store øjne. "Du afviste det vel med det samme, ikke?" sagde han stille og tog hendes hånd. Hun gav den et klem og rystede på hovedet. "Jeg sagde jeg ville tænke over det, og give hende besked snarest muligt." "Hvad blive det så?" spurgte han. Tårerne vældede op i hendes øjne, men blikket var fast. "Jeg flytter Marc," sagde hun tydeligt. Tårer begyndte at løbe ned over hans kinder og hun krammede ham. "Det må du ikke!" jamrede han.

Kattriona snuppede et hoved tøj fra en af de andre hopper og læste navnet. "Daniel her." hun rakte Daniel hovedetøjet til ham og viste hvilken hoppe det var. "Hesten her skulle være en af de mest rolige og ikke så nærtagende." hun grinede. "Hun vil gerne have at mennesker rider på hende." hun sadlede Moon op og satte sig til rette i sadlen. Daniel tog resten af settet til hesten og satte sig op. "Godt hvor rider vi hen?" hun smilede hemmeligheds fulgt til ham og satte Moon i skridt. "Jeg har et sted jeg plejer og være." hun sparkede til Moon endnu en gang. De fløj ud af stalden og ind i den nærliggende skov.
Da de kom til n lysning midt i skoven rejste Kattriona sig op og hoppede fra sadlen og op i et af træerne. Moon drejede af og tøffede hen til noget af det græs som ikke var rørt af nogen. Daniel måbede og så efter hende. "Hvordan gjorde du lige det!?" hun grinede for sig selv og sagde: "Det er sådan noget døde kan gøre." Hun smilede og hoppede ned fra træet og så på ham. "DØDE?!" Daniel kunne ikke tro sine egne øre. "Ja, jeg er død. Det er derfor jeg her det her røde mærke, min krop afviste forvandlingen og jeg døde. så vågner man op og har den her i stedet... men hvordan man får det... eller hvem der gør det har jeg ingen anelse om." hun stoppede hesten Daniel sad på og rakte en hånd mod ham. "Jeg er stadig mig... eller jeg har forandret mig siden jeg kom fra Florida." Daniel hoppede ned og omfavnede hende. "Du er min døde vampyr." mumlede han mod hendes hals.

Marc trykkede hende ind mod sig. "Hvornår har du tænkt dig at rejse?" hviskede han mod hendes hår. "Så snart solen står op, hvilket er om ikke ret lang tid, så jeg skal pakke," svarede hun og kyssede ham blidt. "Så lad os pakke," sagde han, tog hendes hånd og sammen gik de op på hendes værelse.
De begyndte at pakke, mens de havde det hyggeligt og ret så sjovt. Det tog en del tid, men tilsidst var alle kufferterne klar, og det hele var samlet. Værelset var rent, bortset fra Elis side. Det var enlig længe siden Kayla havde set den tøs. De havde ikke rigtig haft nogen kontakt, men når de snakkede var det meget hyggeligt. Kayla krammede Marc. "Jeg må nok også hellere komme af sted," hviskede han og kyssede hende.
Hun fulgte ham tavst ud til porten. "Skal du ikke vente på Daniel?" spurgte hun. Han rystede på hovedet. "Næ.. jeg sendte en besked til ham om at jeg bare tog hjem," svarede han og lagde armene om hendes hofter. Hendes lå om hans nakke og de så hinanden ind i øjnene. "Kayla, jeg ved godt vi ikke kender hinanden ret godt, men du skal vide at du allerede fylder så meget i mit liv," sagde han blidt. "Du betyder også meget for mig Marc. Jeg skriver til dig, det lover jeg," svarede hun, kyssede ham og løb sin vej. Hun kunne ikke klare at skulle sige mere farvel til ham. Det gjorde for ondt, og det ville kun gøre mere ondt når hun skulle sige farvel til Kat. Derfor tog hun en beslutning. Hun ringede efter en taxa. Så tog hun alle sine ting, og gik ud til porten, hvor taxaen allerede var kommet. Hun steg ind og blev kørt mod lufthavnen.
De ankom lidt efter og Kayla kom endelig om bord på sit fly. Hun havde altid hadet at sige farvel, men hun kunne ikke lade være med at føle sig som en kylling. Hun sendte en sms til Kat. "Hey smukke! sidder i et fly, på vej til Italien. Jeg er så ked af det, men det er det rigtige jeg gør, jeg følger mit hjerte, og Nyx. Jeg elsker dig. Hilsen Kayla <3" Hun trykkede send og lukkede øjnene. Solen varmede hendes ansigt, og folk omkring hende stirrede på hendes mærke.

Daniel og hende lå i den lune nat og så op i den stjerne fyldte himmel. Hun mærkede efter og solen var ved at stå op i det fjrene. "Klokken er mange, og du skal i skole mens jeg skal i seng." hun grinede og puffede til ham. "allerede?" Danile sukkede højlyt og kyssede Kattriona på munden. "Så må jeg jo heller smutte, Røde." Han rejste sig og hev Kattriona op og stå. "Vi to kan ikke skilles ad." mumlede han mod hendes hår, og før han nåde at sige mere, afbrød kattriona ham. "Det passer ikke. hun så på ham og fortsatte. "Jeg kan, måske dø, igen... men ingen er døde som røde, så jeg ved ikke om det passer for det andet, solen skader mig... Så D-vitaminer få jeg ikke så mange af." hun kyssede ham og smuttede hen til Moon og satte sig op. "skal vi se hvem der først kommer frem til stalden?" hun gjorde klar mens Daniel gjorde det samme. de satte af samtidig og red for fulde gardiner hen til stalden.
Kattriona kom først og Daniel gav den undskyldning for at komme sidst, fordi hun var en pige. "Orr, tag dig sammen!" hun smilede og tag alt sadel tøjet af Moon og satte det på plads, og det sammen med den anden hoppe. "Nå skulle vi se at få dig afsted." hun flettede sine fingre ind i hans og sammen gik de mod porten.
Henne ved porten kyssede de farvel og Kattriona gik ind på sit værelse og i seng.

HUn drømte noget forfærdeligt og vågnede. "KAYLA?!" hun satte sig op og så på telefonen. 1 ny besked. "FUCK." mumlede hun og læste den igennem. "NEJ!" hun smed sin mobil på sengen og rejste sig hurtigt op og travede frem og tilbage. "Hvorfor?" mumlede hun. "Se, det er hvad der sker for mig, når jeg begynder at få nye venner....." hun stoppede op og satte sig på gulvet hvor hun begyndte at millitere.

Der gik flere timer, og hun faldt på et tidspunkt i søvn, og blev vækket af sin sidemand, da flyet landede i Italien. Hun smilede, og stod af. Hun fik sin bage, og fik så øje på den italienske ypperstepræstinde. "Caio," sagde de i munden på hinanden og krammede. "Hvor er det godt at se dig!" sagde ypperstepræstinden. "Skal vi komme af sted?" spurgte Kayla med et stort smil. De gik ud og satte sig ind i en limousine, som kørte dem direkte hen til Kaylas nye skole. Kaya tjekkede sin mobil. Ingenting.
"I morgen kan du lige tage hen og hilse på din familie, hvis du vil, men ellers så gælder her samme regler som der gør i Tulas, og du er nu officelet elev her hos os," smilede ypperstepræstinden. "Det er jeg glad for. Jeg glæder mig til at udvikle min musik," svarede Kayla og så ud af vinduet.
De kom hen til skolen og Kayla blev ført op på sit nye værelse, som hun havde for sig selv. Hun indrettede det og gav sig til at spille noget musik.


//Skal lige siges at de selvfølgelig taler italiensk sammen, men da jeg hverken kan skrive, snakke eller forstå det sprog, så bliver det bare lige på dansk :-)

Der var stadig 6 timer til solen gik ned... så Kattriona kunne ikke lige frem nå til Italien med mindre hun skulle dø... "Jeg tror jeg skal banke noget fornuft ind i hovedet på den tøs.... Hun sagde ikke farvel til mig..." hun kunne ikke milliter mere. hun snuppede sin mobil og Ringede til Marc. "Hallo?" "Hey, Marc, det er Kattriona. Hvornår tog Kayla afsted?" Der blev stille i den anden ende. "Ca. da solen stod op, hvorfor?" Hun sukkede og bandede indvendigt. "Ikke for noget. Ses og hils Daniel fra mig." hun lagde på og ringede til Ypperstepræstinden i Italien. "Olah?" Lød det. "Hej der er Kattriona night, fra Nattens hus, Tulsa." "Åh, Hej Kattriona. Hvad kan jeg gøre for dig?" Kattriona gik frem og tilbage og spurgte: "Har i modtaget, Kayla?" Hun håbede på et ja og alligevel på et nej. "Ja, hun er netop ankommet." Hun tog sig til hovedet. "Okay, det var alt. Vi mødes i glæde." hun lagde på og ringede til Kayla. "Nu falder der brænde ned..." telefonen ringede og der var en i den anden ende der tog den.

Mobilen ringede, og Kayla tøvede kun et øjeblik før hun tog den. "Hej kat," sagde hun stille og vidste at veninden var vildt sur. Hun havde ikke gjort det i ond mening, hun ville bare nødig skulle sige farvel til Kat, og hun havde ikke tænkt helt klart, og havde bare gjort det kun følte var det eneste hun kunne gøre.
Hun ventede på at Kat skulle sige noget. Hun havde det helt forfærdeligt og havde mest af alt lyst til at smide røret på, men hun skyldte en undskyldning, og det vidste hun.

"Jeg vil bare gerne vide hvorfor." sagde hun koldt og kynisk. Hun havde betroret det meste at hendes liv til Kayla. Havde vist Kayla hendes verden, og hendes job. ALT. hun kunne ikke få sig selv til at skælde ud på Kayla, selv om hun gerne ville, men det var ikke hende at skælde ud... med mindre de virkelig havde klokket i det eller trådt hende over tæerne.

Hvorfor. Der var så mange svar på det spørgsmål. Så mange ting hun kunne sige, men kun en ville være sand.
"Fordi det er det var det eneste jeg kunne klare. Jeg kunne ikke klare at skulle sige farvel til dig, for du betyder så meget for mig. Det ville gøre for ondt, og jeg ville have ændret mening, og var blevet. Men det kan jeg ikke. Så ville jeg have misset min chance her i verden, og det ville jeg ikke kunne leve med. Jeg elsker dig Kat, det gør jeg virkelig og du vil altid være en af mine bedste veninder, og jeg er så ked af det," forklarede hun mens tårerne strømmede ned over hendes kinder. Det gjorde ondt helt ind i hjertet, men samtidig så føltes det rigtigt. Ikke rigtig som i at Kat ikke skulle være en del af hendes liv, men rigtigt som i at hun skulle være et andet sted.

Hun lyttede i tavshed og sagde: "Fint... Så du elsker mig... men ikke så meget som du elsker musik og det." hun mærkede et stik i hjertet og tårende begyndte at trille. Alle de eder hun kunne have sagt var blæst og hendes hals snørede sig sammen, men hun kunne dog sige: "Jammen så farvel, Kaykay." hun lagde på og den rolige trillen var blevet et kæmpe vandfald. Hun så en enkelt gang på telefonen og kastede, med al sin kraft, mobilen ind i væggen. Mobilen smadredes og det samme gjorde hun. Hendes ben kunne ikke længere holde hende op rejst og hun faldt sammen på gulvet og begyndte at hulke. Hun slog armene om sig selv og hun mærkede en del af sig selv forsvinde.

Hun rystede på hovedet. "Farvel Kat," hviskede hun og lagde også selv på. Hun vidste hun gjorde det rigtige. Musikken var hendes liv, og det vidste Kat også godt. Musikken havde altid været det hun skulle, så hun ville vælge det frem for en hel del andre ting. Kat skulle ikke tage det som om hun var blevet valgt fra, det var slet ikke sådan Kayla havde tænkt.
Hun så ud af vinduet og så solen stå op i det fjerne. Hun klædte om, og dækkede sit mærke før hun gik udenfor. Hun ville besøge sin forældre, og sin brors grav.

"Jeg skal aldrig have nye venner, jeg mister altid... Det er mig der taber. Jeg vinder ikke noget." Hun tørrede arrigt tårende væk med bagsiden af kinden. "RÅDNE LIV!" hun rejste sig op og mærkede at solen var på vej ned. "Der er kun en vej frem... Træning." Hun snuppede sine trænings ting og løb over i halen. Hun kunne træne fra nu af og til 3 time. Hun klæde om og gjorde klar forand den stor sand sæk. hun bandt lidt bandage om sine hænder så de var støttet. "Kom nu, din svans!" Kattriona var rasende. "Kom så! Vis mig noget vrede! Kom nu din kujon!" Kattriona hoppede, slog sparkede og undveg. Hendes teknik var god, men ikke perfekt. Hun tørrede sveden af panden og lavede nogle stræk øvelser. Alt i hendes krop var udmattet, på nær hendes lille ''monster'' der boede i hendes mave. Den var ikke færdig. hun lavede nogle serier med både arme og ben. Da hun ikke kunne holde balancen mere, faldt hun om på gulvet hvor det hele snurede rundt. Hendes mave var utilfreds og vendte alt den havde i sig ud. hun nåede at flytte sig fra måtten, og ud på gulvet. "Fedt." hun tørrede sig om munden og drak noget vand. "Gamle vaner slipper man ikke." hun grinede for sig selv og fandt en spand og en moppe frem og gjorde gulvet rent efter sig.

Hun stod og så op på det store hus. Det var let oplyst af solen sidste stråler. Hun tog en dyb indånding, og gik op af trappen, hvor hun ringede på og ventede. Hun kunne høre skridt på den anden side af døren, og så blev den åbnet. Foran hende stod hendes mor. "Kayla!" skreg moren og fløj om halsen på sin datter. "Hej mor," sagde Kayla lidt forsigtigt, men så tog glæden over og hun knugede sin mor indtil sig. Hendes far kom også og krammede begge pigerne.
De satte sig ind i den store stue, og sad og snakkede. "Bliver du så her?" spurgte hendes far. "Ja, jeg er blevet overflyttet til det italienske nattens hus, og skal bo der, til jeg er forvandlet, hvis alt gå vel," smilede Kayla og betragtede sine forældre med store, glædesfyldte øjne. Hendes mor klemte hendes hånd og fik tårer i øjnene, som Kayla gik ud fra var af glæde. "Må..må jeg se min bror grav?" spurgte hun og bed sig i læben da hun mærkede moren krympe sig. Begge forældre nikkede dog og de rejste sig og kørte ud til kirkegården.
Kayla fulgte sin retnings sans og vidste med det samme hvor hun skulle hen. Hun fandt Ryans grav og knælede ned. Hendes forældre stod et stykke væk og holdt om hinanden. "Jeg tror aldrig jeg skulle sidde her," hviskede hun og kørte en hånd over den røde sten. 'Ryan Marnie. En talentfuld, smilende musiker' Stod der på graven. Kayla begyndte at græde, og trak en konvolut frem fra sin lille taske. "Jeg har skrevet et brev til dig, og en sang. Det hele er her," hviskede hun, kyssede konvolutten og lagde den ned i græsset. "Jeg elsker dig Ry," sagde hun, og gik så tilbage til sine forældre.

Efter at Kattriona havde spist en lille smule til morgen. "Skole dagen vil gå af H til." mumlede hun for sig selv. Kattriona løb til time og snakkede med læren. "Kan jeg ikke få de her timer fri? Jeg begyndte træningen da solen stod op og... Jeg har virkelig brug for at finde Nyx's sti efter at Kayla rejste." hun så ned i jorden. Han nikkede og gik hen mod de andre ynglinge.
Kayla løb hen mod porten og rodede i sin taske og fandt en lille dækstift i sin taske. "Det burde være nok." Hun ringede efter Daniel. "Hej... Kan vi ikke snakke. Jeg har brug for dig." hun bed sig i læben og ventede på ham. "Hey, Røde!" han åbnede døren for hende og hun satte sig ind. "Kan vi ikke tage hjem til dig?" han nikkede og kørte den korte vej hjem til ham.
Det hus han boede i var ikke småt... alt andet. "Bor du og dine forældre i det hus?! Kun jer og ikke en masse andre." Hun gik langsomt bag ham og stoppede ved døren. "Hvorfor stopper du? Kom." han fortsatte inden for mens Kattriona stod ved døren. "Du skal invitere mig. Ellers kan jeg ikke komme indenfor." Hun rakte hånden ud og hev den hurtigt tilbage, da hun fik stød. "Jammen så kom indenfor." han rakte hånden ud mod hende og trak hende in til sig. "Se der skete ikke noget." hun trykkede sig mod hans bryst og ville ikke give slip, men da hans forældre kom, slap hun ham. "Velkommen i vores hjem." Hans mor var fuld af energi og glæde, mens hans far var tilbage holdende. "Hej, min navn er Kattriona." Hun smilede lidt og tog Daniels hånd. Hans mor var flink og gik hurtigt, det samme gjorde faderen. "Godt der var noget jeg ville snakke med dig om." de gik ind på hans værelse og Kattriona brød sammen i gråd på hans seng.

"Jeg må hellere komme tilbage til skolen," sagde hun og så ned i bunden af bilen. Hun havde ikke rigtig lyst, men det duede ikke at pjække allerede første dag. Hendes mor nikkede. "Vi køre dig derhen," sagde hun med et kærligt smil, og snart stoppede bilen ved skolen. Kayla kyssede sine forældre, og gik hen mod skolen, hvor en masse elever gloede på hende. Hun smilede bare pænt. Gid hun havde kunne tage alle vennerne med hjemmefra, men det duede ikke. Hun løb hen på sit værelse, og greb sin guitarkasse, og gav sig så til at lede efter musiklokalet. Hun fandt det, og satte sig på en stol. Hun havde lidt flere musiktimer end normale ynglinge, fordi hun jo var kommet hertil for at blive en bedre musiker. Læreren var en mand og han præsenterede sig høfligt, og bad hende så vise hvad hun kunne.
Hun fandt guitaren, stemte den helt, og begyndte så at spille Safe and Sound med Taylor Swift. Hun sang med, og snart fulgte resten af klassen hende. Nogle spillede trommer, andre sang og en del andre instrumenter blev sat til. Hun smilede stort og rundede sangen af. "Velkommen til Nattens hus i Italien. Du passer perfekt ind her!" sagde en pige og smilede stort til Kayla.

Da Kattriona havde givet hele den lange forklaring til Daniel græd hun endnu mere. "Sødeste Kattriona. Hør, Kayla fulgte bare sit hjerte og ikke noget andet." Han omfavnede hende og kyssede hende på hovedet. "Jeg ved det er svært at miste. Tro mig. Men det er hvad der sker i livet. Der er både op ture og ned turer. Men man må tage det sure med det søde, så hvad siger du til at vi bare ligger lidt ned og slapper af?" Han strakte Kattriona ud i arm længde og smilede venligt til hende. Det ville hun gerne. Bare hoppe ind i en bobbel og lade som om det aldrig var sket og lege glansbillede. "Nej, jeg må tilbage til skolen. Det ringer snart til 3 time." hun hoppede ind i hans favn og ville ikke ud igen. Men det skulle hun. Hun skulle tilbage til den skole hvor hun boede og hvor hun var i sikker hed for alle der ville skade hende. "Vil du køre mig tilbage?" Hun kærtegnede hand brystkasse med sin pegefinger. Han nikkede og smilede drenget. "Kom." hun løb ud af døren og ind i hans bil.
På tilbage vejen holdte han ind for at købe noget kaffe i en drive-in. Han betalte og skruede op for en af sangende. "Kan du lide den?" han nikkede i takt med musikken og begyndte at synge. "Den er okay. Men jeg lytter ikke så meget til musik længere." hun lagde hovedet mod vinduet og nynnede stille med.
Henne på skolen var klokken næsten 22:00 så klokken ringede snart. "Ses!" kattriona sendte ham et luft kys og løb mod hovedbygningen. "Engelsk. Wii." hun rullede med øjnene og løb hen mod lokalet. Hendes fødder nåede lige at bevæge sig inden for så hun ikke fik skæld ud af læren. "Slå op i jeres bøger på side 105." kattriona løb ned til sin plads og fandt sine ting frem.

Hun fulgtes rundt sammen med Melani, som pigen fra musik hed, resten af natten da deres skema var næsten helt ens. Kayla grinede og havde det sjovt. Det var virkelig som om hun fik lov til at begynde forfra, og hun elskede det. Hun slap dog ikke tanken om at Kat var sur på hende. Det pinte hende rigtig meget og forhindrede hende i at have en helt perfekt dag. Et par minutter før solen stod op, kom Kayla op på sit værelse, og smed sig træt på sengen. "Gudinde, hvor er jeg træt!" klagede hun og tvang sig selv ud i bad, før hun kollapsede på sengen. Hun sov tungt og drømte kun en enkelt gang om Kat.