Long time ago -kattriona

"Det bedste?.... Hmm." Hun tænkte så det knagede. Var det at have mødt Kayla? eller var det at flygte fra hus og det vel kendte. Det var så meget som var godt... Selv om hun gerne ville have undgået at dø.... "Jeg tror nok det bliver at komme væk hjemme fra og have mødt dig." hun lukkede øjnene og smilede stille. "Men jeg ville nu gerne have undgået at dø.." hun grinede dystert og sukkede.
Det ville ikke vare længe før Hun selv ville tage skridtet væk fra skolen. 1 år og lidt til... Det var ikke meget. "Hvad med dig? Hvad var det bedste?" hun åbnede øjnene og drejede sig om på siden så hun kunne se ind i Kaylas smilende ansigt.

Hun ventede på Kats svar og så op på himlen. Da Kat talte drejede hun hovedet og så på hende. Hun nikkede. "Det bedste for mig, var helt sikkert at møde dig, og få mulighed for at udforske min musik endnu mere," svarede hun med et stort smil og lagde sig helt ned på ryggen, stadig med ansigtet mod Kat.
"hvordan går det for resten med dig og Malakas?" spurgte hun pludselig. Det var lang tid siden de havde snakket om ham, og Kayla var nysgerrig efter at høre hvordan det gik med kats lovelife.

Hun nikkede og smilede, hvad skulle de dog have fortaget sig hvis kayla ikke havde gået på gangen den nat. Det var underligt.
Da hans navn blev nævnt stivnede blodet i hendes krop, men ret hurtigt fik hun styr på sig selv. "Jah, det kunne du lide." Hun satte sig grinene op og pillede ved kanten på jakken. "Ikke rigtig noget. Han har ikke lige frem meget tid til overs for mig." hendes mund blev til 2 hvide streger og farven forsvandt i hendes kinder.

Hun kunne ikke forestille sig ikke at have mødt Kat. Det ville bare ikke have været det samme. Hvem skulle så have hjulpet hende når hun havde brug for en veninde?
Hun satte sig op og lyttede. Hun tog Kats hånd. "Hvorfor har han ikke tid til dig?" spurgte hun stille og blidt. Hun ville ikke presse Kat, men hun følte det var nødvendigt at hun kom til bunds i alt det med Malakas.

Skulle hun fortælle det Malakas havde fortalt til hende? Kunne hun gøre det? Tankerne summede rundt i hendes hoved. "Før han blev mærket var han så dum at gå i seng med en anden pige, hun gik her," mens hun fortalte lavede hun nogen få hånd bevægelser. "Hun blev så gravid og..." hun så ned mens tårene pressede på. "på det tidspunkt hun skulle have barnet gik hun her, men hendes krop kunne ikke holde til det og den afviste forvandlingen, under fødslen." en ensom tåre løb ned ad hendes kind, med en hurtig bevægelse tørrede hun den væk. "nu har han barnet, sammen med Rosie..." Kattriona så forsigtigt op på Kayla, hvad ville hun sige til det?

Hun lytte tavst til hvad Kat fortalte. Da hun fik slutningen åbnede hun munden og lukkede den så igen. Det gjorde hun et par gange før hun endelig fik sagt: "Men Rosiie?" Måske ikke det mest elegante, men det undrede hende meget. "Hvorfor ikke dig?" Hun lagde hovedet på skrå og tog Kats hånd. "Hvordan kunne han gå i seng med en yngling..?" mumlede hun uden enlig at forvente et svar, det var mere et spørgsmål til sig selv.

"Jeg ved ikke hvorfor det blev Rosie... Men det andet spørgsmål kan jeg godt svare på. Han var ikke yngling og hun var ikke yngling. Malakas og Calla boede på børnehjem før de blev mærket..." hun så ned på Kaylas hånd og klemte den. "og faktisk efter at have mødt barnet, er jeg glad for at ikke skulle være mor... Menesker gør mig kullret i hovedet, især de helt små... De dufter ret godt." hun smilede for sig selv og så på Kayla.

hun så ud over gården, fordybet i egne tanker. "Er de søskende?" spurgte hun, med et toalt emneskift. "Hvordan går de i øvrigt med Calla og Rosiie?" spurgte hun også og så på Kat. Hun var gået glip af en hel del i de sidste par uger. Hun havde ikke set ret meget til Calla og Rosiie i den seneste tid, heller ikke før hun tog af sted. "Bor du og Rosiie stadig på værelse sammen?" spurgte hun. Hun følte lidt at hun bombarderede Kat med spørgsmål lige nu, men hun ville gerne være så opdateret så muligt.

"Nej de er ikke søskende, men var dog meget tætte." Hun sukkede. "Calla er ikke i live længer. Har du over hovedet hørt efter?" hun kiggede Kayla direkte i øjnene. "Hun døde da barnet blev født." Med en dyb indånding slappede hun af i musklerne. "Rosie og jeg har været oppe og toppes... Og vi snakker ikke så skænderier..." hun lukkede øjnene og fortsatte. "Der skete et eller andet med hende da jeg døde... hun forandrede sig."
"Nej, ingen bofælle længer. Hvad med din? Har du overhovedet set hende på det seneste?" hun løftede øjenbrynet og kiggede på Kayla.

Hun smilede lidt. "Jo, jar har hørt efter, jeg er bare forvirret." Hun lagde hovedet på skrå og betragtede Kat.
Hun sukkede. "Hvad skete der?" spurgte hun og så alvorligt på Kat. Hun vidste at Kat havde været glad for Rosiie, og hun var ked af at de to ikke rigtigt var venner længere.
Hun smilede svagt. "Nu er jeg jo lige kommet hjem igen, men jeg har ikke set Eli i et par måneder. Tror hun er sammen med sin kæreste, men jeg ved ikke hvem det er," sagde hun bare og trak på skuldrene.

"Rosie, kastede sig over Malakas... Jeg blev sur... officielt slog vi ikke op... på en eller anden måde. Men jeg beskyldte hende for at lægge and på ham m.m" Hun så på Kayla og prøvede at finde en vej ud af det her. Det var en smule underligt det her. Lidt ligesom at Kayla krydsførhørte hende.
"Så hun ved faktisk ikke at du har rejst?" hun kiggede underne på hende og smilede lidt nervøst til hende.

Hun så ikke på kat, men ud over plænen og skulede. Det var ondt af Rosiie. Kayla kunne ikke klare at man gik efter veninders kærester. Det var bare for klamt og respektløst!
Hun smilede svagt over til Kat og trak på skulderne. "Det tror jeg ikke," svarede hun og grinede lidt. Hun havde været væk i to uger, og Eli havde sikkert ikke opdaget noget.
Hun så op på himlen og månen. Derek sneg sig ind i hendes tanker og hun mærkede en bølge af savn ramme hende. Hun vendte hurtigt hovedet væk, så Kat ikke så tårerne der vældede op i hendes øjne.

Da Kayla snakkede gik der noget på for hende. Som om man kunne se et lille lys blive tændt i hendes øjne. 'Jay!' Hun Kunne ikke side stille længer. Som et lyn stod hun på benene. "Jeg ved hvad vi skal lave!" Kattriona der havde været stille, trist og ked af det, var væk. Intet var tilbage af det. "Men først skal vi vist lige ordne det her." hun pegede på tæppet.
Det gik først op for hende nu at Kayla havde vendt ryggen til hende. "Kayla? Hvad nu? Og hvis du lyver for mig finder jeg ud af det." Sagde hun med et glimt i øjet.

Hun løftede et øjenbryn og så på Kat. Hun så lyset i hendes øjne og trak sig lidt tilbage. "Du skræmmer mig," grinede hun og smilede. "Hvad skal vi lave?" spurgte hun og begyndte at pakke skraldet og hvad der nu ellers var tilbage, væk. Hun rejste sig og så på kat.
Hun rystede på hovedet og så over på Kat igen. Hun smilede. "Det er ikke noget Kat. Jeg savner bare Derek. Ikke alvorligt," sagde hun beroligende.

"Tja." hun grinede over Kayla's bemærkning og smilede stort til hende. "Vi skal ud og svømme eller dyrke noget mution. Det hjælper altid og man bliver frisk i hovedet." Kattriona tog noget af det skral der lå på tæppet. Med tæppet under armen og tasken over skulderen, smuttede hun hen til den nærmeste skraldespand. "Og det er naturligt at savne sin kæreste." Hun smilede venligt til Kayla.

Hun stønnede. "Så kun en løbe tur!" sagde hun og løftede en pegefinger. Hun smed et smil på sine læber, og kom til at grine. Hun hadede motion, og gad det bare ikke. Den eneste grund til at hun løb en gang i mellem, var for at holde kroppen i gang, så den ikke afviste forvandlingen.
Hun sukkede. "Jaja, men vi har vel teknisk set slået op," hviskede hun og gik hen mod stien. "Jeg skifter lige tøj. Mødes vi ved øst muren om tyve?" spurgte hun og så på Kat.

"Nej.. ikke helt.. eller, jo, eller nej... Okay jeg ved det ikke." hun smilede og grinede. "Ses om 20." hun smuttede ned under jorden og fandt et par tæt sidende løbebukser og en rød sports-bh og som prikken over i'et malede hun sit mærke og tog et par løbe sko.
Ude ved muren stod Kattriona og tog puls-bælte på samt et ur som viste hvor langt de løb. hun havde sat håret op i en hestehale og flettde håret stramt.

Hun gik op på sit værelse og skiftede til et helt sort sæt løbetøj. Hun satte håret op i en stram knold, smurte dækcreme på i mærke. Hun trak i et par løbesko, og løb ned mod muren. Hun fik øje på Kat og smilede stort. "Hej igen!" sagde hun og grinede. "Hvor løber vi hen af?" spurgte hun og lagde hovedet på skrå.

"Ud i skoven tror jeg." hun kiggede ud af porten og smilede det var så længe siden hun havde løbet for sjov. Med et smil på læben grinede hun til Kayla. "Har du løbet før? Eller er du en vant løber?." hun smilede og puffede til Kayla.

//Beklager jeg ikke har været på, men har haft årsprøver og arbejde. :-D//

Hun grinede. "Du drømmer! Du ved da godt at jeg ikke løber! Jeg holder mig til musikken," svarede hun og smilede stort. Hun have løbet lidt i Italien, men det havde aldrig fanget hendes interesse, hun gjorde det mere af pligt end af lyst. Hun begyndte at løbe hen mod skoven og smilede stadig, mens hun fokuserede en del på sin vejrtrækning. Hun så sig om efter Kat.

//Det er helt okay :-) Har også selv haft årsprøver! Hvordan er dine gået??

Kattriona smilede over hele ansigtet. "Det viste jeg enlig godt. Men ville nu spørge alligevel." Med hånden på puls uret tændte hun den. "Godt, jeg tror vi tager en lille en på 2-4 kilometer, er det fint? eller skal det være mindre?" hun så Kayla ind i øjnene og grinede en rolige og blid latter. det var længe siden hun havde løbet for sjov, eller sammen med en veninde. "Skal vi løbe?"

//Prøverne gik fint.^^ Dig?

Hun smilede. "Det er helt fint," svarede hun. Hun ville ikke fortælle Kat, at hun ikke rigtig havde lyst, hun ville bare få det overstået. Hun døde jo nok ikke af en lille løbetur.
Hun svarede ikke på det sidste spørgsmål, men satte bare farten lidt op. Det overraskede hende hvor lang tid der enlig gik før hendes vejrtrækning blev hurtigere og tungere. Men hun havde selvfølgelig også sangerlunger.

//Mine gik også fint :-)

Tramp, tramp. Hendes fødder lavede en nem rytme. hendes vejrtrækning var lidt hurtigere end normalt. pulsen hævede sig lidt. Skoven omkring hende var forfriskende. Alle disse omgivelser fik hende til at sætte farten op til et tempo lidt højre og grinede.

//Jaa! Liv! Her har været lidt dødt.... hvad med vi spoler lidt frem?? :-)

// Tja, det kan vi da godt^^ er glad for at være tilbage^^