Long time ago -kattriona

Hun knugede Kat ind til sig. "Du er fantastisk," hviskede hun og smilede. Derek trak hende ud af kats arme og hun smilede undskyldende til Kat. Hun tog Derek i hånden og nejede, mens han bukkede. Så gik de ud til siden og lod det næste par komme til. Hun smilede stort, og mærkede lykken fylde hendes krop. Hun hørte virkelig til på en scene. Men bare ikke sammen med italienske ynglinge. Hun tillod sig selv at nyde glæden i ti minutter, før hun kyssede Derek blidt på kinden og sprang ned på jorden, hvor hun blev lykønsket af alle ynglinge, mens hun kæmpede sig vej hen til Marc. Han krammede hende og hun hev ham med udenfor.
De stod i skyggen lidt væk fra døren. 'Så det nu' tænkte Kayla og bed sig i læben. "Marc, jeg er så ked af det, men vi kan ikke være sammen mere. Jeg er blevet kærester med en af de italienske ynglinge," sagde hun hurtigt uden at trække vejret og så bed hun sig i læben. Marc sendte hende et såret blik, men nikkede. "Jeg tænkte det nok. Det er okay. Vi er også forskellige. Jeg går nu, du skal nyde din aften, du har fortjent det. Farvel Kayla," sagde han og kyssede hendes kind før han satte kursen mod porten. "Farvel Marc," hviskede hun efter ham, mens hun så han skikkelse forsvinde. Hun gik tilbage til salen og lige ind i favnen på Derek. Han grinede og kyssede hende. "Vi skal til og pakke! Vi skal videre med det samme," sagde Derek. Netop da trådte deres musiklærer igen frem på scenen. Og alle så derop.

Kattriona havde en mindre kamp inde i sig selv, skulle hun følge efter Kayla og Marc, eller lade være?... Men inden hun nåede at træffe beslutningen var Kayla kommet tilbage og læreren havde kaldt på dem.
Kattriona havde stillet sig ved hendes side og stod og lyttede til hvad Derek sagde, "Jeg tror du skal fortælle ham det nu..." hun så på Kayla og klemte hendes hånd. "Jeg vil jer være lidt alene." Kattriona vendte sig om og fik igen færden af Daniel. "Hva' f'an?!" hun snusede ind. "Det her er ikke godt." hun gik i retningen af færden og stoppede ved døren. "Det her er min sikre død..." hun smuttede ud på gangen og gik i den modsatte retning af lugten.
Telefonen som lå i hendes taske vibrerede. 'Jeg skal snakke med dig.' Hun så rasende ned på telefonen. 'Nå, men jeg vil ikke snakke med dig!' hun sendte den og skrev til Kayla. 'Er i biblioteket hvis der er noget.' med hendes hørebøffer på hovedet, mens musikken spillede proppede hun mobilen i lommen og fandt en bog hun havde ledt efter i lang tid.

Kayla holdt vejret da læreren trådt op på scenen. Derek sendte hende et underligt blik lige inden Kat forsvandt igen. Kayla nåede dog ikke at sige noget før læreren talte: "En af vore kære elever, hun har boet i det her Nattens hus. Kayla, hvis nogen af jer skulle være i tvivl, men hun valgte at flytte ned til os, og det er vi meget glade for. Men vi respektere hendes nye beslutning, og giver hende dermed lov til at flytte tilbage til Tulsa, da det er det hun ønsker." Alle i salen blev tavse. "Hvad!?" skreg Derek som stod ved Kaylas side. Alle andre i salen begyndte at klappe og huje. De var selvfølgelig glade for at hun kom hjem, men de italienske ynglinge løb over til hende og krammede hende. De sagde farvel, før de gik, alle undtaget Derek, som Kayla ikke kunne finde i mængden.

Musikken tonede ud i hendes øre, sangen var slut. "jeg skal til at have noget nyt musik på den her." mumlede hun for sig selv. Stilheden på biblioteket var overdøvende. Der var ingen ting som sange noget elle lavede lyde, ikke engang vinden blæste mod huset. 'Det her ubehageligt.' Hun rejste sig op og satte bogen på plads.
Ude på gangen lød en masse larm, hun stak hovedet ud for at se hvad det var. Derek stod henne ved døren. "Derek!" hun løb hen mod ham. "Hvad sker her?" Hun så skifte vis på ham og ynglingene.
"Læren sagde det istedet for Kayla ik'?" hun så på ham og lagde en hånd på hans arm. "Kayla har selv valgt det." hun prøvede at fange hans blik... ikke at det lykkedes. hun greb telefonen og skrev til Kayla: "Mød mig ude ved det store træ om 5. Jeg har en der vil... okay skal snakke med dig ^.^" Hun sendte beskeden og tog godt fat i hans arm. "Vi kan gøre det på den lette måde eller der var jeg bare slår dig bevist løs og trækker dig af sted." hun grinede og gik hen mod udgangen med Derek på slæb.

Hun svarede fraværende på alle ynglingenes lykønskninger, og hvad der nu ellers var. Hun fik Kats sms, og brød gennem den tætte mængde. Hun fandt det store træ og fik øje på Kat og Derek. Hun holdt blikket fokuseret på Derek. "Tak Kat," sagde hun og sendte hende et hurtigt blik. Dereks øjne var så fyldt med sorg at hun lige så godt kunne have fortalt ham at hun var døden nær. Hun greb ud efter hans hånd og han klemte hendes så hårdt at blodet forsvandt. "Du må ikke Kay," hviskede han med et stemme der lød rusten. Hun trådte et skridt tættere på. "Det er jeg nødt til skat. Kat har brug for mig, og jeg har brug for hende. Vi kan få det til at fungere, Skype, mobil hvad nu der er," hviskede hun. Han rystede på hovedet. "Du ved godt det aldrig vil gå. Den eneste mulighed er hvis jeg flytter herover, og det kan jeg ikke. Det ved du godt." Hun nikkede. Han tog hendes i sine arme og snart græd de begge to.
"Derek! Kom så, bussen køre!" råbte en af de italienske ynglinge. Både Kayla og Derek så derover, før de så tilbage på hinanden igen. Derek lænede sig frem og kyssede Kaylas læber blødt. "Jeg elsker dig," hviskede Kayla da de afbrød kysset og lagde panderne mod hinanden. "Jeg elsker også dig smukke Kay," svarede han og kyssede hende et sidste gang. Tårerne løb ned af begge deres kinder da Derek trak sig væk og gik hen mod bussen. Kayla kunne ikke lade være med at græde. Det var helt forfærdeligt, at hendes forhold skulle slutte.
Hun vendte sig mod Kat. "Var Daniel der i aften?" spurgte hun og tørrerede sine øjne.

Kattriona gik et par skridt længere væk da de to ynglinge snakkede sammen, gik dog kun så langt væk at hun ikke kunne høre hvad de sagde.
Misundelsen steg op i hende, hvorfor?... fordi hun ikke kunne lade fortid være fortid? eller var hun dømt til et liv i ensomhed?
Hun sukkede og stillede sig ved siden af Kayla, for at være hos hende. "Ja, han var der... men jeg skal ikke snakke med ham." Hun så på Kayla. "Jeg tror jeg skal til at fortælle dig det, nu hvor der ikke er noget som kan stoppe dig i at spørge mig." hun smilede, lidt. "Kom, ikke her jeg er bange for at DE skal høre det." hun tog Kaylas hånd og gik over mod pigernes sovesal.
Hun roligt satte hun sig ned på sofaen og trak Kayla ned ved siden af sig.
"Jeg ved han var ved koncerten, og jeg ved han vil snakke med mig, men jeg vikke ikke snakke med ham." hun trak benene op under sig og slog armene rundt om dem. "I sidste uge, fandt jeg ham stående ved porten. De havde fundet ham." hun mærkede tårne presse på bag hendes øjne. "De havde totureret ham. jeg hjalp ham og healede hans sår, gjorde hvad jeg kunne. lod ham komme til kræfter. Natten efter sparkede jeg ham ud. Jeg lavede en kæmpe scene for dem, der skjulte sig. Jeg prøvede at gøre det forbi med ham, at han ikke betød noget og at han ikke skulle snakke til mig igen. Alt det for at beskytte ham mod dem." hun lagde panden mod sine knæ og græd stille.

Mens Kat snakkede stoppede tårerne med at løbe ned af Kaylas kinder. Hun lyttede intenst og så alvorligt på Kat. "Kat, for pokker! Vi er nødt til at gøre noget! De kan da ikke bare torturere et menneske, det er at gå over stregen. Gå til politiet eller et eller andet. Jeg er temmelig sikker på at du ved hvem de her personer er, så hvorfor ikke melde dem?" sagde hun. Hun havde rejst sig op og travede frem og tilbage foran sofaen og Kat. "Du skal ikke gå og være bange, det skal Daniel heller ikke. Vi må gøre noget!" Hun satte sig ned igen, fordybet i egne tanker om hvad de kunne gøre for at få ram på dem som generede Kat.

"Tror du selv på den?" sagde hun spydigt. "Der er ingen ting som jeg kan gøre, og du skal slet ikke blandes ind i det her!" hun så på Kayla, trille var netop hoppet ud fra sit skjule sted, inde under bordet. "Kom her din skøre kat." hun grinede og smilede til katten som miauede et svar.
"Politiet vil sq ikke tro på en som er rød. Kun vores Ypperstepræstinde... Og hvis der bliver meldt ud at jeg ønsker sikkerhed, finder de ud af at jeg lavede det nummer for at han skulle føle sig sikker... ikke at jeg tror han er det..." hun så ned og begyndte at trille tommelfingere. "Det her er bare et stort..." hun stoppede og så op. "Daniel er her." skrækken lyste ud af hendes øjne. "Han må ikke," hun nåede ikke at sige sætningen færdig, før han tråtte ind ad døren. "Kattriona, jeg må tale med dig." han gik hen mod hende.
"Hold dig væk!" hun rejste sig op og begyndte at hvæse af ham. "Du skal ikke nærme dig!" en dyb og advarende knurren lød fra hendes bryst. "Vendt!" han rakte hånden ud mod hende og greb hende om håndledet. "Du må ikke.." Kattriona kunne ikke mere, det raseri som bolblede i hende forvandlede sig til sorg. Paraderne faldt ned og hun knækkede sig sammen i smærte. "Kat, du må ikke græde." han tog hende i hans favn og prøvede forgæves at trøste hende. "Nej! Gå med dig." den svage hvisken, blev næsten kvalt i de små hulk hun sendte ud.

Raseriet flod op i hende. "Kat, du kan ikke forhindre mig i at blande mig i det her! Jeg er bekymret for dig, og det må du forstå. Jeg er også meget bekymret for Daniel!" sagde hun vredt. Hun hadede at hun ikke måtte blande sig. Hun var jo allerede blevet blandet ind i det.
Da Daniel kom ind skulede Kayla mod ham. Da Kat brød sammen, lagde hun hånden på Daniels ryg og lænede sig frem mod ham. "Du gør hende ikke noget!" hvæsede hun før hun gik ud i køkkenet, og fandt et glas vand, som hun tyllede ned. Hun ville tjekke sin mobil som lå i hendes guitarkasse, men hun havde ikke taget sin guitarkasse med. Hun havde slet ikke fået den med fra koncerten. Hun styrtede af sted over til salen, forbi alle ynglingene også Kat og Daniel. Hun bragede ind i salen og så sin guitarkasse stå lænet mod en væg, hendes guitar var inden i fandt hun ud af da hun tjekkede. Hun sukkede lykkeligt og fandt sin mobil. En besked. 'Vi har endnu en overnatning i Tulsa på vej hjem. Vil du ses?<3' stod der. Afsenderen var Derek. Hun smilede og svarede at de nok kunne finde ud af noget. Der var stadig længe til de kom tilbage, men glædede spirerede alligevel i Kaylas mave.
Hun tog guitarkassen og gik over i opholdsstuen igen. Hun så på Kat.

Daniel stivnede da Kayla hviskede til ham. Efter en smule tid slappede han af igen.
Hun mærkede Daniels arme rundt om sig, den bobbel hun elskede at være i hvor kun hende og Daniel var. "Hvad vil du?" hun prøvede at trække sig ud ad hans favntag. "Jeg vil bare snakke med dig." han kiggede ned på hende og lagde en hånd over hendes mund. "Uden du råber, skriger eller afbryder mig." han kiggede alvorligt på hende, og fjernede hans hans hånd fra hendes mund. "Okay?" hun nikkede.
"Godt så. Hvorfor slog du op med mig? Betyder jeg over hovedet noget for dig? Og hvem er de mænd?!" Han kiggede på hende med sorg og angst i øjnene. "For det første, For at beskytte dig mod dem. for det andet, du er ikke klar over hvor meget du betyder for mig. Og for det tredje, det er nogen som er efter mig." hun kiggede hårdt på ham.
Han vidste ikke hvad han skulle sige. så Kattriona tog hans stilhed som en overraskelse. "Er der noget galt?" Hun vred sig helt ud af hans arme og kiggede på ham. håret faldt ned i hans øjne da han rystede på hovedet. "Jeg fatter ikke at en så sød og uskyldig pige som dig, skulle være en del af den verden." han lagde hænderne på hende kinder og kiggede i hendes blå øjne. "Du er ikke en del af den verden." han kyssede hende, mens hans hænder gled om bag hendes nakke. Kattrionas sanser flakkede op og som ren selvforsvar, bed hun ham, og gav ham et knytnæveslag i mellemgulvet og sprang tilbage. "HVAD LAVER DU?!" hun hvæsede ordene ud. "Det gør du ikke mod mig igen! Det ende med at du bliver slået ihjel!" hun rettede sig op og gik hen til ham. "Undskyld." hun så ham i øjnene, de dybe brune øjne fangede hende fuldstændig. "Bar' lad være med at gøre det, igen... eller det må du godt, men jeg skal være forberet.
Hun kyssede ham på kinden og sagde farvel til ham.
Da Kayla kom tilbage så Kattriona, træt og irriteret ud. "Fandt du din guitar." hun grinede til Kayla og smilede et uskyldigt til hende.

Hun smilede og nikkede. "Ja, det gjorde jeg," svarede hun og satte sig over til Kat. "Tell me," sagde hun blidt. Hun vidste der var sket et eller andet med Daniel, og nu ville hun vide hvad.
Trætheden begyndte at melde sig, sammen med sulten. For hende havde det været en lang nat, og hun havde været i gennem et væld af følelser. "Jeg finder lige noget mad," sagde hun og daffede ud i køkkenet, hvor hun rodede rundt i køleskabene indtil hun havde fundet en pose sunde, ovnbagte chips, to appelsiner, og et æble. Hun greb en blod pose og puttede den i et glas vin, og tog selv en vandflaske og gik tilbage til Kat. Hun smed chipsene, og appelsinerne hen til hende og satte resten på bordet. Hun hentede hurtigt noget papir og en kniv og begyndte at skrælle en appelsin. "Så er jeg klar," sagde hun med et skævt smil.

"Der er ingen som dig, der tager det her mere roligt." hun smilede skævt og tog en slurk af vinen. "Jeg ved ikke rigtigt, hvad der skete... Joh, jeg bed ham og gav ham en mave pumper." hun lænede sig tilbage i sofaen. "og før det snakkede vi... eller først spurgte han mig og så svarede jeg... og så gik resten så stærkt." hun grinede og åbnede chipsne.
"Jeg er bare forvirret, hele tiden." hun lagde sine hænder lagde på tindingerne og begyndte at lave cirkler. "Det mærkeligste, var at jeg blev bange da han kyssede mig... ARRRR! jeg er helt ved siden af mig selv..." hun sukkede dybt og lagde sig ned på ryggen med den ene arm hen over øjnene.
Tankerne kørte rundt i hendes hoved, alle de spørgsmål som der ikke fandes svar på.... det stressede hende.

Hun puttede et stykke appelsin i munden mens hun lyttede. "Du bed ham?!" sagde hun og hostede fordi hun havde fået noget af saften galt i halsen. Hun vidste ikke hvad hun skulle sige. Hun sukkede. Hun spiste lidt mens hun tænkte over hvad hun skulle sige. "Kat, jeg ved ikke hvad jeg skal sige. Beklager, men jeg er blank. Jeg vil gerne hjælpe, men det her må du slev finde ud af. Du skal finde ud af om du er bange for Daniel eller for dig selv," sagde hun stille og spiste færdig. "Jeg går i seng, jeg falder snart om at træthed." For at understrege hendes ord, gabte hun. Hun tog vandflasken, den sidste appelsin, æblet, og kniven med sig op på værelset. Guitarkasse var selvfølgelig også med hende.
Hun sad på sengen og spiste, mens hendes mobil spillede lavt. Hun tænkte så det knagede over det med Kat og Daniel.

"IKKE PÅ DEN MÅDE!" hun spærede øjnene op. "Jeg bed ham ikke i halsen, men i læben." hun så ned på sine hænder. "jeg kunne ikke rigtig gøre andet."
'Bange for Daniel... eller for mig selv...' Hun lyttede til Kaylas ord og smilede stille. "Det skal jeg nok tænke... okay finde ud af." hun sagde godnat og blev siddende på sofaen mens Kayla gik op på hendes værelse.
"Det her er bare for meget... Hvad kan mere gå galt idag?!" hun vendte sig om på maven og tændte for tv'et. med fjernbetjening i hånden og chipsne på bordet kunne det ikke blive meget beder, med minder der var noget intrasant at se i kassen. "Åh, joh det kunne blive være." hun rejste sig op og ledte efter en dvd, som hun kunne sætte på.

Efter at have set filmen rejste hun sig op og strakte hun sig så lang hun var. "Nu kalder min seng på mig og jeg følger den lydigt." hun grinede og smed affaldet ned i skralde spanden.
Turen ned på værelset føltes som en evighed, gangen blev bare ved og ved og ved og...
Kattriona stoppede op og så sig omkring, det var her Kayla havde stødt ind i hende, for nogle uger siden. Dagen efter at hun selv var kommet hjem fra en ''ferie''. med et smil på læben og et friskt minde løb hun ind på sit værelse og så på læder jakken.

Hun smed affaldet i skraldespanden og gjorde sig klar til at gå i seng. Hun kravlede ned under dynen og ventede på at søvnen overmandede hende.
Hun lå og tænkte på da hun først var kommet til Nattens hus. Det første hun havde mødt var Kat, og pigebarnet var selvfølgelig kommet til skade. Kayla smilede ved mindet og faldt så i søvn.

Hans finger gled ned over hendes kind, og lagde sig under hendes hage. Hun så op i hans øjne og smilede. "Jeg kommer tilbage, det er et løfte," hviskede han. "Jeg holder dig fast på dit ord," svarede hun før de kyssede.

Kayla vågnede med et sæt og satte sig op. Drømmen var ikke til at tage fejl af. Derek havde lovet hende at vænne tilbage. Hun vidste det var mere end blot en drøm. Det måtte være noget andet; noget som han ønskede hun skulle se og forstå.

"Den her får han ikke igen.. ikke lige forløbig." hun grinede for sig selv. Hun tog den op og snusede til den. En varm og sød lugt steg op i hendes næsebor. "Daniel." sagde hun grådkvalt. Hun knugede den ind mod sig, mens en lille tåre trillede ned ad hendes kind.
Da hun havde stået lidt med jakken i favnen lagde hun den forsigtigt på stolen, som om den skulle gå i stykker.
Sengen kaldte på hende, som en svag hvisken. Skridtene var lange og slæbende. en fjerslap ud ad hendens pude og virvlede rundt over hende.

Solen skinede og strålede, luften var varm og blomsterne i fuldflor. En enkel hest kom vrinskende forbi hende og lob en gang rundt om hende. Det var en skimmel. Det var Moon. Kattriona løb hen til hende og nussede hendes mule. Hesten vrinskede glad og skubbede til hendes skulder.
Kattriona missede med øjnene mod solen. Den varmede hendes ansigt, den brændte hende ikke. En høj ung teenager kom og kyssede hende på kinden. 'Er det ikke et skønt vejr, Røde?' Et smil brede sig om hendes mund. 'Jo.' Kun kyssede ham på munden og nød duften af ham.

Kattriona sov dagen igennem uden at have onde drømme.

Kayla kastede et blik over mod Elis seng. Tom, som sædvanlig. Gad vide hvad den tøs fik sin tid til at gå med? Kayla rejste sig fra sin seng og tittede ud gennem gardinet. Solens sidste stråler blev kastet mod hende og hun tak helt fra. Hun smilede og gik ud i bad.
Hun blev efter lang tid færdig i badet og klar til at gå, og tog sin guitarkasse og smuttede ud af døren.
Hun gik ud i natten, som stadig var lidt oplyst af solen og satte sig på en bænk. Hun smilede og tog sin guitar og begyndte at spille. Hun kunne næsten gætte at Kat stadig var indenfor, og hun var nødt til at komme her forbi, når hun skulle have morgenmad. Kayla kunne så følge med hende når det en gang skete.

Med søvn i øjnene og en forfærdelig hovedpinde, vågnede Kattriona kort efter at solen var gået ned. "Det har nok været den bedste drøm i laaaaang tid." Hun stod op og gik i bad.
Skoleuniformen blev lavet om for gudinden ved hvilken gang, med Daniels læderjakke. "Den passer fint ind." hun smilede og snuppede sin skuldertaske, hendes mobil og et headset. bassen dunrede løs i hendes øre. 'det her bliver en lovende dag.' Med tanken om en god dag begav Kattriona sig uden for i den lune natte luft.
"Kayla!" Kattriona tog den ene ørestik ud af øret og gik hen til hende. "Har du været oppe længe?" Hun satte sig ved siden af Kayla og smilede til hende.

Hun flyttede guitaren og krammede Kat. Hun så på et ur. "En times tid tror jeg," svarede hun og smilede. "Hvad hører du?" spurgte hun nysgerrig og pegede på Kats headset.
Hun lagde sig ned i græsset som stadig var varmt efter solens stråler og så op på himlen. "Skal vi ikke hente noget mad, og så lave en picnic?" spurgte hun og satte sig op med et begejstret blik. Hun havde ikke videre lyst til at være inden døre i nat, og så magtede hun ikke at være sammen med så mange ynglinge. Hun smilede stort.

"EN TIME?!" Hun kiggede med store øjne på hende. "Jeg sov godt for en time siden." hun grinede og så på mobilen. "Take a look around- med Limp Bizkit." hun smilede. "En sang jeg har hørt ret meget her på det sidste." hun skrugede lidt ned så bassen ikke dunkede så højt.
"Mad." hendes mave knurrede et svar. "Den er jeg med på." hun hoppede op på benene og rakte en hånd ned mod Kayla. Drømmen havde gjort hende i så godt humør at alt om tortur og blod var glemt. Der var ikke noget som kunne ødelægge denne dag for hende.
Luften var behaglig, ikke en vind rørte sig.
Inde i kantinen var der proppet. Med tasken åben tog hun noget frugt og en flaske vin. Med to tallerkner og to glas var hun næsten klar til at smutte uden for igen. "Jeg tror jeg skal have noget mere med der ud." hun snuppede nogle pandekager og pakkede dem ind i noget sølvpapir og smuttede uden for igen.
"Kommer lige om 2. Henter lige et tæppe." Inde på Kattrionas værelse var der et blåt tæppe. Med tæppet i hånden og et smil på læben kom hun uden for til Kayla, igen.

Hun rejste sig op og gik med ind i kantinen. Hun fandt nogle müslibarer og en falske sirup og noget sukker. Hun smilede stort og tog en brik juice og en flaskevand og gik med ud igen. Hun satte tingene på jorden og ventede på at Kat kom med tæppet.
Hun satte sig på det. Hun tog en slurk af flasken og en bid af en müslibar. "Nogen særlig grund til at du hører den sang så meget?" spurgte hun og så over på Kat, men det smil.

"Nah... Jeg kan bare godt lide den og så havde jeg noget at bruge min tid på." hun fandt pandekagerne frem samt de to tallerkner. "Sangen er bare pisse fed." Hun smilede og satte dem ned på tæppet.
Maden var god, frugten var saftig og søvnen havde været fantastik. "Den her dag bliver bare ikke bedre." Hun grinede og kiggede op på den store natte himmel, med de gyldenden stjerner. "Jeg tror det har været en flot dag, med blå himmel. Det her bliver en varm nat."

Hun smilede. "Okay," sagde hun og spiste lidt mere og drak noget.
Hun så også mod himlen. "Det bliver en fantastisk nat!" sagde hun med et stort smil. "Hvad skal vi lave?" spurgte hun og tænkte lidt. Hun tog en pandekage og dryssede sukker på, og spiste, mens hun så rundt. Der var nogle få ynglinge som sad rundt omkring og snakkede. Kayla vinkede til nogen af dem hun kendte og så over på Kat.

"Tja... Det er et godt spørgsmål... Jeg melder pas, jeg ved det ikke." Sagde hun med munden fuld af pandekage.
Hun lynede læderjakken lidt ned, da hun begyndte at få det ret varmt. "Men jeg tror at jeg vil have et knalderet kørekort. På et eller andet tidspunkt... Inden jeg bliver forvandlet helt." hun grinede og så på Kayla. Tiden var gået stærkt på skolen. Det føltes som igår at hun var blevet mærket og flygtede hjemme fra.

Hun grinede. "Lyder smart!" sagde hun og smilede stort. Hun tænkte på hvor lang tid hun havde tilbage på skolen. Kun et par år mere. "Det er vildt jeg snart har været her i to år. Jeg føler lige at jeg har sagt farvel til Ryan," sagde hun og så ud over græsplænen. Hun smilede stadig og så over på Kat. Hun spiste lidt mere og lagde sig så ned med ryggen hvilende mod albuerne. "Hvad har været det bedste siden du blev mærket?" spurgte hun og så op på himlen.